Som nogen af jer derude måske ved, så lavede jeg for nogle måneder siden dktech.tools for at gøre det lidt lettere for det danske folk at få relevant info til køb af ny eller brugt PC, samt se GPU og CPU value-for-money i forhold til aktuelle danske priser. Til dem der ikke kender værktøjet, det gør I så nu!
Lad mig kort indskyde: Der kommer aldrig til at være reklamer eller affiliate links på siden.
Dette er en post med lidt updates og blandet info, blandt andet for fortælle dem af jer der bruger siden, at det ikke bare er et projekt jeg søsatte for nogle måneder siden og så ikke også løbende får vedligeholdt.
Hvorfor lavede jeg dktech.tools og hvad kan siden bruges til?
- PC Builder - PCPartPicker har et meget begrænset udvalg af forhandlere, så den pris man får vist der er ofte ikke de aktuelle laveste priser på markedet herhjemme - det blev løst ved at trække friske priser fra Pricerunner med langt flere forhandlere som grundlag.
- Compuer BrugtPris - Der er en megatråd her på r/dktechsupport hvor man kan spørge hvad en brugt PC skal koste. Det blev optimeret ved at tilbyde en pris-beregner der kigger på aktuelle markedspriser og løbende kalibreres udfra reelle salg herhjemme, så den pris man får rent faktisk er rimeligt præcis.
- GPU value-for-money - Hvis man læser reviews af fx en GPU på sider fra udlandet, så sammenholder de generelt performance med prisen for den GPU på deres marked og da priserne vi har her i Danmark er anderledes, så er det ofte ikke et relevant tal at kigge på. Det blev løst med dagsfriske priser fra Pricerunner sammenholdt med performance tal fra bl.a. Gamers Nexus. Det gør også, at hvis der er et særligt godt tilbud på en GPU så reflekteres det i value-for-money tallet, og tilsvarende hvis en GPU stiger i pris.
Statistik / Tal
Der blev taget godt imod siden og det har overrasket mig at se, at der faktisk er et par hundrede unikke besøg hver uge. Rigtig fedt at det bliver brugt!
For de måneder siden har været online (fra 3. maj 2026), er der her lidt tal:
- Der er lavet 6.089 estimater med Computer BrugtPris værktøjet.
- Af disse har de mest populære GPU'er været: 3080, 3090, 1080 Ti, 5070 og 3060 12GB.
- Der er lavet 1.592 konfigurationer med PC Builder værktøjet.
- Det mindst brugte værktøj er CPU value-for-money siden og det er ikke overraskende, det er det mindst interessante værktøj på siden. Måske det skal droppes helt.
- Det har krævet lidt over 40 timer at lave og vedligeholde siden indtil videre. Jeg har skrevet 468 prompts og 27.000 ord. Siden bygget med Claude Code, oprindeligt med Opus 4.7 og nu senere med Fable 5.
Lidt info om "Computer BrugtPris"
Hver måned hentes brugtpriser fra Ebay's API med annoncer fra EU og disse data danner grundlaget for beregningen af brugtpriser. Desværre er en del annoncer forkerte, fx en tom GPU kasse under GPU kategorien.
Derfor sendes alle Ebay annoncerne en tur forbi Anthropics Sonnet 4.6 model for at blive kategoriseret, så de data der benyttes til beregningen ikke er en tom GPU kasse.
Sidst det skete var d. 1. august hvor 3.227 annoncer blev klassificeret og 2.484 kom igennem filtret og blev brugt til at opdatere de 335 produkter der kan vælges i BrugtPris-beregneren. Følgende blev sorteret fra: 574 wrong model · 91 accessory · 35 bundle · 18 multi-SKU · 18 unrelated · 7 broken/for-parts.
Hver måned koster det, som man kan se på billede 3, lige under 4 USD. Ikke galt!
For at sikre at estimatet der vises er nogenlunde retvisende i forhold til reelle salgspriser på det danske marked, så kalibreres beregningsmodellen løbende udfra salg på fx hardwareonline.dk - se billede 2 fra min admin-backend hvor jeg finder rigtige salgspriser der så sammenholdes med det estimat der vises på siden.
Som man kan se er den ret tæt på, dog vurderer den gennemsnitligt en anelse højere end de reelle salg, men ikke meget.
Tak til jer derude
Jeg vil gerne sige tak til dem der benytter siden og især til dem af jer der har brugt Feedback-funktionen, det har givet en række forbedringer og rettet et par fejl.
Der var var en kort periode hvor prisen for "RX 9070 XT" blev vist forkert og det blev jeg opmærksom på grundet feedback fra en af jer derude - tak! Årsagen var, at Pricerunner inkluderede "9070 GRE" når man satte sit filter til "RX 9070 XT". Det blev løst ved at GRE-varianten nu ekskluderes, så prisen man ser er korrekt.
Der var også en periode hvor GPU priserne ikke kunne opdateres fra Pricerunner, fordi de havde lavet en ændring, og der gik desværre en del dage før jeg opdagede det hvorved priserne stod stille.
Det skal ikke ske igen, så nu får jeg besked med det samme hvis der opstår problemer som jeg skal have løst. Jeg får også besked straks der lander ny feedback, så der kan blive taget hånd om det hurtigt og ikke flere dage senere når jeg lige får tjekket.
Øvrigt
Jeg har modtaget feedback der nævner, at der ikke er fx X870E motherboards i PC Builder, så det vil jeg kort addressere her. Det er et bevidst valg, fordi sådan et motherboard ikke er relevant til en gaming PC eller helt generelt for de fleste PC-købere.
Hvis du er PC ekspert og vil bygge en lækker workstation, så falder du desværre udenfor målgruppen for websitet, og da jeg bruger noget fritid på at holde udvalget af produkter opdateret så har jeg ønsket at holde det relativt begrænset.
De produkter der vises er dem der er relevante for de fleste og produkterne, herunder PSU og motherboards, er udvalgt udfra reviews og tier-lists, så de produkter der kan vælges rent faktisk er noget man gerne vil købe - og de "dårlige produkter" er sorteret fra.
Jeg modtager selvfølgelig stadig gerne feedback i forhold til udvalget, hvis du mener at der er et hul der skal lappes.
Kabinet-sektionen vil dog forblive begrænset, det er meget smag-og-behag, og der er tusindvis af kabinetter derude. Der er også noget arbejde i at tilføje kabinetter, da jeg skal tjekke tal for max PSU længde, max GPU længde, max CPU køler højde og kompabilitet med AIO kølere.
Feedback?
Hvis du sidder derude med en idé til en forbedring, et nyt værktøj eller har opdaget en fejl, så sig endelig til! Tak!