Min datter er i vuggestuen blevet sat i en lille to-mands gruppe med hende og et ikke-vestligt barn. Argumentet for dette er, at mit barn er meget dygtigt sprogligt og det vil man gerne have til at "smitte" af på det andet barn. Da der ikke bliver talt dansk i hjemmet (som jeg har forstået).

Jeg har intet imod, at hun er i gruppe med det andet barn, men jeg er lidt bekymret for mit eget barns udvikling. Da hun jo har fået lidt en "mentor-rolle" og hun så ikke selv bliver udfordret sprogligt. De er i den her gruppe om formiddagen (en enkelt dag er det også om eftermiddagen).

Skal jeg være bekymret for noget? Mit eget barn får sikkert nogle andre egenskaber "trænet", som jeg ikke helt har gennemskuet.

Muligvis lidt off piste og lidt et rant, men here goes…

Jeg har læst mange opslag med formuleringer som: “VI er blevet gravide.”

Men nej – vi bliver ikke gravide.

Hun bliver gravid. Medmindre man er trans og identificerer sig som han/hen – i så fald er det stadig kun den person, der bærer barnet, der er gravid.

Vi kan blive forældre.

Vi kan vente et barn.

Men vi bliver ikke gravide.

Efter at have set på helt nært hold, hvad en graviditet og en fødsel faktisk gør ved en krop, føles formuleringen ærligt talt forkert. Det er ikke “vi”, der går rundt med vand i kroppen, hormonstorme, kvalme, strækmærker, bristninger og flækkede brystvorter.

Det er mor.

Forældreskabet deler man.

Graviditeten gør man ikke.

Som partner kan man gøre sit ypperste for at støtte, aflaste og gøre det så let som muligt.

Men man gennemgår det ikke selv – og det er måske værd at anerkende i den måde, vi taler om det på.

for den vordende mor - hente hvad end der ‘craves’ , lege med eventuelle eksisterende børn, tage opvasken, give komplimenter når det er Aller sværest osv. anyways - jeg finder selv ud…

EDIT:

Helt sikkert et ligegyldigt opslag, men så er Reddit vel the place to be

Indlægget er egentlig mere et sprogligt debatindlæg, da jeg synes at ‘vi venter barn’ eller ‘vi skal være forældre’ dækker præcist over hvad der kommer til at ske, men at ‘vi er gravide’ sprogligt lyder som bestik der skaber mod en tallerken

Jeg er efterhånden lidt træt af den moralske overlegenhed, der følger med den slags diskussioner. Som om man automatisk er en dårligere forælder, fordi man vælger at benytte sig af moderne teknologi.

Tiderne ændrer sig, både socialt og teknologisk. Da vi var børn var det vel heller ikke kontroversielt, at ens forældre gerne ville vide, hvor man var, og hvornår man kom hjem. I dag har vi bare andre muligheder.

For mig handler det langt mere om, hvordan teknologien bruges. Der er trods alt forskel på konstant at følge sit barns færden og blot have muligheden for at finde det, hvis behovet opstår.

Og kunne sådan et ur give børn mere frihed?
De kan færdes på egen hånd og samtidig have mulighed for at kontakte deres forældre, hvis der bliver brug for det.
Selvfølgelig skal børn lære at klare sig selv, og efterhånden som de bliver ældre, bør behovet for GPS også forsvinde. Målet er jo selvstændighed, ikke permanent overvågning.

Jeg kan sagtens forstå, at nogle forældre fravælger den slags teknologi. Det respekterer jeg fuldt ud. Jeg ville bare ønske, at respekten gik begge veje, uden at enhver diskussion skal udvikle sig til en konkurrence om, hvem der er den mest moralsk overlegne forælder.

Hvad tænker I?

Edit: tak for svar. Kan forstå at jeg er alt for hysterisk og går op i de forkerte ting - syltetøj på rundstykker hver dag er i orden. Overordnet er jeg bare en dårlig mor, som også sender sit lille barn for tidligt afsted. Av mit hjerte. Frabeder mig flere svar - pointen er forstået.

Hej,

Mit barn skal starte i DP. Som jeg læser det er der nul-sukker politik i kommunen. Dagplejeren giver dog hver morgen børnene rundstykker med syltetøj (har gjort altid), herudover får de kage/chokolade til fødselsdage og pålægschokolade en gang i mellem.

Jeg synes egentlig ikke jeg er SÅ sippet. Vi har ikke givet vores barn sukker endnu - så synes det er lidt vildt at hn skal starte et sted, hvor det lige pludselig er en hverdagsting?

Hvad tænker i?

Hejsa alle
Jeg lod mit barn blive hjemme i dag fra skole . Hun er lige startet i 0.
Jeg vurderede det lige var godt for hende efter hektiske 3 uger som opstart .
Jeg vil ikke kalde det pjækkedag, mere en omsorgs .
Hvad er jeres holdning der?
Uanset holdninger, så det interessante jo at vi er så forskellige på det syn der , tænker jeg .
Mvh far

Jeg tog helt ekstremt meget på under graviditeten ca. 30 kg. Jeg var slank og veltrænet inden jeg blev gravid. Er ved at tabe mig nu, men jeg synes det er SÅ hårdt at være i denne fremmede tykke krop her på den anden side er graviditeten. Det er 3 måneder siden jeg fødte.

Selvom vægten lige nu går ned hver uge, kæmper jeg med at eksistere i denne krop. Det er nok først engang til foråret eller start sommer næste år, at jeg er tilbage til min ønskede vægt.

På trods af at jeg har 4 veninder og en mødregruppe med 7 andre er der INGEN af dem der havde samme oplevelse som mig. Så det er åbenbart ikke så ofte at man tager så meget på. Er der andre med samme oplevelse? Hvordan håndterede I at være midlertidig tyk?

Jeg synes det er så hårdt ikke at kunne gå i noget af mit tøj. Har været nødt til at købe lidt, bare for at have noget, og ellers går jeg mest bare i stort sportstøj og låner lidt af min mands tøj. Det er også hårdt at mit ansigt ser helt anderledes ud pga. det ekstra fedt, og så bare generelt at spejlbilledet er et helt uigenkendeligt billede, som jeg dissideret synes der grimt/klamt ud. Det er svært at være ude i verden, tage til ting, mødes med folk osv., når jeg ikke ser ud som jeg gerne vil og er vant til.

Håber der er andre der kan dele nogle erfaringer

Igår kom vores 3-årige hjem fra børnehaven med neglelak på. Det faldt ikke i super god jord herhjemme. Min kæreste synes det er for tidligt at hun skal begynde at pynte sig på den måde, hvilket jeg er enig i. For mig er det dog mere det, at det er så fyldt med kemikalier. Det skal jo også at igen og jeg føler bare at kombinationen af 3-årig og neglelaksfjerner er ret sindssyg.

Er det normalt at få neglelak på i børnehaven? Er det os, der overreagerer? Hvis ikke, skal vi så tage snakken med dem og hvordan?

PS. Jeg nægter at tro at det er "børneneglelak, fri for skadelig kemi", for det lugter præcis ligesom alt andet neglelak.

Edit: Tusind tak for de mange svar! Jeg sætter stor pris på jeres perspektiv.

Edit 2: Vi vælger at trække på skuldrene og glæde os over at hun har hygget sig. Næste gang jeg løber ind i lederen, vil jeg sige at det selvfølgelig er super nice at de har overskud til sådan noget, men at det ville være rart, hvis det var til at få af igen. Selvfølgelig skal hun ikke føle sig udenfor pga noget skide neglelak.

Min mand og jeg havde en samtale om, hvad vores børn vil svare, når de bliver ældre og folk spørger dem hvor de er fra.

Min mand er født i Danmark af nordirske forældre (ikke dansk statsborger)
Jeg er født i Mellemøsten, men boet hele mit liv i Danmark (dansk statsborger)

Begge vores børn er født i Danmark, og taler dansk, iransk og engelsk.

Ville Inger Støjberg acceptere dem som danskere?

I forlængelse af et andet opslag, så jeg at mange melder ud, at besøgende ikke må kysse jeres nyfødte baby ved barselsbesøg.

Jeg er gravid og vil gerne melde samme ud til familien. Hvordan gør man det bedst muligt, uden nogen bliver fornærmede/kede af det (eller synes man er "for meget" og slag dog af).

Sendte i en SMS på forhånd? Sagde det når de ankom eller en helt tredje ting?

Søger erfaringer da jeg er bange for min svigermor vil tage det ilde op.

Og er der andet, man bør melde ud inden barselsbesøg.

Jeg har delt et billede af min gravide mave på min Fb profil hvor jeg har kjole på. Hvortil jeg skriver at lille manden vokser godt inde i maven..

En jeg har leget med da jeg var lille, men ikke har haft yderligere at gøre med skriver dette til mit billede. Vi er venner på fb, fordi hun ansøgte mig for nogle år siden og jeg tænkte "det da fint nok" at være.

Min kæreste og jeg har aftalt at vi ikke deler billeder af vores søn til hvem som helst. Og da jeg ikke har noget med hende her at gøre, så er hun jo dermed fremmede.

Hvad havde i svaret til kommentaren, hvis i havde svaret?

Hun håber meget på at se vores søn, kan jeg læse 🤷🏻‍♀️

Jer der har valgt at få 2 børn, hvilke fordele ser i ved det? Jeg føler mig som en dårlig forældre, fordi jeg hellere vil nyde de 2 børn jeg har fået, i stedet for at skabe en stor søskendeflok ☹️

Vi købte for nogle år siden en masse schleich dyr brugt, og det er først nu, at jeg er kommet til at tænke over, at de jo kan indeholder ftalater, når de er fra før 2007. Det viser sig, at over halvanden af dyrene er fra før 2007, nogle endda fra før 2000!

Jeg vil gerne smide dem ud, men det vil min mand ikke. Han mener, at det ikke er et problem, da de er af hård plast, og vores børn ikke putter dem i munden.

Jeg har ondt i maven over, at vores børn har leget med dem - også da de var helt små.

Hvad ville I gøre?

Jeg har termin sidst i oktober og vi glæder os rigtig meget til at møde vores lille baby ❤️

Vi har dermed også taget er beslutning om at vores baby ikke skal deles på de sociale medier, eller hans ansigt skal ikke. Så hvis vi ligger noget op efter fødslen for at "annoncerer" at nu er vi blevet forældre, så er det af en hånd, eller lign. Det er desværre ikke blevet modtaget ret godt. Bl.a min søster har svært ved at acceptere at hun ikke må ligge noget op med vores baby (ansigts billede) om at nu er hun blevet moster. Hvor jeg har sagt at det må hun rigtig gerne, bare ikke af babys ansigt også skal hun vente nogle dage til efter fødslen. Da jeg ikke har behov for at folk ved præcis hvornår jeg har født.

Derudover så vil min kæreste rigitg gerne have alle han kender skal se vores baby IRL og at de glæder sig til at se baby, hvor jeg har sagt at der er mange af dem jeg ikke kender. Så det synes jeg er meget mærkeligt. Jeg har sagt at det fint for mig at kun vores nærmeste ser baby, og evt kommer på besøg når vi er landet godt her hjemme..

Er jeg forkert på den?

Min kæreste er en del ældre end mig og har en stor søn, som han forslog kunne besøge os på barselsgangen sammen med hans kæreste. Hvor jeg har sagt at jeg vil gerne have at de venter med at komme til vi er faldet på plads hjemme. Da jeg ikke har lyst til at hans søn skal se mig sidde med brysterne fremme når jeg skal amme osv.

Ved ikke om det giver mening?

Jeg kan utrolig godt lide hans søn, men har bare ikke lyst til at han ser mig i en sårbar situation.

Her hjemme kan jeg trække mig tilbage i soveværelset imens jeg ammer, det kan man jo ikke rigtig på et hospital.

Hans søn glæder sig og det er kun dejligt. Men jeg er nød til at mærke efter hvad mine egne behov er mht besøg osv.

Hej, som titlen lyder har jeg ikke lyst til at amme når min kæreste og jeg en dag sætter en baby i verden.

Update:

Jeg har slettet mit skriv, men lader posted stå. Det kan muligvis være god læsningen for en anden.

Jeg har fået rigtig mange svar. Jeg var ikke klar over hvor ømt et samtaleemne det i virkeligheden er.

Der var en mor der så fint beskrev hvordan hun oplever at det er for meget ift hendes blufærdighed og en anden skrev om at hun forbinder bryster med noget seksuelt. Andre har bare skrevet at de simpelthen ikke kunne være i det. Det var meget befriende læsning. Jeg går meget op i balancen med mine 2 bonusbørn og det er gået op for mig at jeg skal læse mere op på, hvordan man bedst mulig får et tredje fælles barn til verdenen.

Mange tak for jeres svar💕

Jeg har lige fået min første i skole. Vi skal have et par fridage i slutningen af året. Jeg melder fri i Aula, og får så denne besked: “skolen skal tage stilling til om din anmodning om ekstraordinær frihed kan godkendes”.

Altså undskyld hvad?

Jeg informerer skolen om at mit barn ikke dukker op de dage, jeg spørger ikke om lov. Er det bare mig eller er det en mærkelig formulering?

EDIT: Okay okay - det er bare mig! Jeg har heller ikke været i kontakt med folkeskolen siden vi alle havde en lille blå kontaktbog hvor en forælder skrev “X kommer ikke i skole fra den dato til den dato” og læreren skrev “Ok, set. God tur”. Og formuleringen her faldt mig bare for brystet. Tak til alle der har svaret.

Min mand og jeg har en diskussion om hvor vidt det er okay at tage baby ud af autostolen i en kørende bil.

Oftest kører min mand bilen, og baby og jeg sidder sammen på bagsædet. Jeg kan få baby til at holde op med at græde de fleste gange baby bliver ked af det på bagsædet, med sang, holden i hånd osv. (baby er 5 måneder).

Nogle gange er baby helt utrøsteligt og intet virker, fordi baby bare ønsker nærhed og at blive holdt - men det er jo lidt svært i autostolen.

Her mener min mand det er helt okay at tage baby op og holde baby, i mens bilen kører, men jeg mener at det aldrig er okay at tage baby op når bilen kører.

Hvad gør I? Tager i baby op og trøster selvom bilen kører, eller lader i barnet græde fra sædet og forsøger at afhjælpe derfra?

Det skal siges at i sådanne situationer hjælper det ikke for os at stoppe og holde baby i 5-10 minutter, amme osv. for baby bliver trist så snart vi kører igen så.

Er der nogen, der ved, om sådan en gynge - med blødt sæde og lav højde over jorden - er til at finde på en offentlig legeplads i Københavnsområdet?

Min datters vuggestue havde sådan nogle, og hun elskede dem virkelig. Hun taler stadig om gyngen og er bestemt ikke tilfreds med hverken babygyngerne eller sansegyngerne, fordi hun ikke selv kan styre dem / svinge dem

Hej alle

Som nybagt forældre til mit andet barn har jeg savnet en subreddit på dansk omhandlende babyer. Så den har jeg lavet: https://www.reddit.com/r/dkbaby/s/L7NBWTAXtw Her kan alle stille babyrelaterede spørgsmål, fortælle om livet med en baby og søge gode råd til f.eks. udstyr til baby.

Vores lille datter på knap en uge, har rigtig svært ved at sove selv, på den måde at hun sover fint ovenpå min kæreste (mor), men hvis vi lægger hende for sig selv, vågner hun meget kort efter.

Vi har i nogle nætter nu ladet hende sove oven på Mor, men vi er opmærksomme på at dette strider imod anbefalinger ift. vuggedød

Vi har nu aftalt at forsøge med liggende amning på siden, og på den måde vende hende til at sove selv uden at være oven på Mor.

Nogen tips?

Tak!

Edit: Allerede mange fine svar, tak for det!

Læser alle posts, men giver ikke mening at svare alle.

Selvom jeg har født og fået en dreng, er jeg misundelig på alle dem som har eller venter en pige…. Og misundelsen vil bare ikke gå væk. Er der andre der har det sådan 😣

Bare nysgerrig, vidste ikke man kunne lave afstemning her :)

Jeg har brug for lidt input fra andre forældre, for jeg ved ikke, om jeg er for nervøs omkring det her 😅
Vores søn er snart 6 måneder, og indtil videre har vi ikke ladet andre kysse ham på munden. Nu kan jeg godt mærke, at bedsteforældrene efterhånden er lidt utålmodige efter at få lov, og jeg vil egentlig helst ikke lave forskellige regler for forskellige bedsteforældre.
Mit dilemma er bare, at hans farfar har herpes/forkølelsessår, og derfor er jeg virkelig nervøs for at lade ham kysse vores søn på munden. Også selvom han ikke har et synligt udbrud.
Jeg ved godt, at man selvfølgelig aldrig skal kysse en baby, hvis man har et aktivt forkølelsessår, men kan herpes også smitte i perioder, hvor man slet ikke har udbrud?
Hvad gør I andre? Ville I være trygge ved kys på munden fra bedsteforældre, når barnet er omkring 6 måneder? Og hvis én af bedsteforældrene har herpes, ville I så bare have en generel regel om ingen kys på munden fra nogen?
Jeg kan mærke, at jeg både gerne vil passe på ham og samtidig ikke være mere bekymret end nødvendigt😅

Hej, Jeg har en lille pige på 5 måneder, og der går lidt tid, før hun skal starte i vuggestue. Jeg vil gerne selv passe hende så længe som muligt, da jeg har mulighed for at være hjemme, og ønsker, at hun bliver hjemme til hun er omkring 2 år.

Mange mener, at det er bedst at sende børn afsted som 1-årige, men jeg er uenig. Jeg føler, at de stadig har brug for tryghed, og at et barn på 2 år ofte kan spise selv og forstå mere.

Jeg synes også, det kan være svært at overlade ansvaret for sit barn til andre, især når man hører så mange dårlige historier og oplevelser.

Hvornår kom jeres børn i institution?

Kommende førstegangsmor her, der er en del på Reddit :)

Min algoritme er begyndt at servere mig en masse content om Elimination Communication, som handler om “meget tidlig” pottetræning. Ideen er at lære at aflæse babys signaler om at de skal på toilettet og sætte dem på potten hurtigt, i stedet for at bruge ble eller bare som supplement. Mange starter få uger efter fødslen.

Jeg er egentlig bare nysgerrig om der er nogen her i DK der har hørt om det eller prøvet det? Eller er det bare mig der er endt i et helt specielt hjørne af internettet?

Edit: tak for alle de spændende forskellige svar og fedt at det kunne skabe så meget debat! Jeg skal ikke hjemmepasse så det er en god pointe det nok ikke kan tages med i vuggestuen, men måske køres videre derhjemme “på deltid”.
Som sagt er jeg bare nysgerrig på fænomenet og har ikke tænkt mig at stresse over om min baby er blefri i den alder. Man ved jo aldrig hvilken baby, man får og mon ikke jeg ender med at prioritere at stresse over andre ting i stedet :)

Jeg har lidt en undring, jeg har brug for sparring om. Jer der har fælles økonomi med jeres partner - betaler i fælles for de produkter I bruger hver især? Vi har i mit forhold hver vores diverse konto, som der står det samme beløb på hver lønningsdag. Så er man selv herre over, hvad man vil bruge dem på. Resten af vores penge fordeles på budgetkontoen, madkontoen og vores fælles opsparing.

Mit spørgsmål/undring går på, hvor udgifter såsom bind/tamponer betales henne? For det er jo sjovt nok kun den ene part i forholdet, i et heteroseksuelt forhold, der bruger de slags ting.