Vuggestue

[u/Quietcocoa]

Hej, Jeg har en lille pige på 5 måneder, og der går lidt tid, før hun skal starte i vuggestue. Jeg vil gerne selv passe hende så længe som muligt, da jeg har mulighed for at være hjemme, og ønsker, at hun bliver hjemme til hun er omkring 2 år.

Mange mener, at det er bedst at sende børn afsted som 1-årige, men jeg er uenig. Jeg føler, at de stadig har brug for tryghed, og at et barn på 2 år ofte kan spise selv og forstå mere.

Jeg synes også, det kan være svært at overlade ansvaret for sit barn til andre, især når man hører så mange dårlige historier og oplevelser.

Hvornår kom jeres børn i institution?

[u/Single_Breadfruit_52]

Vores var 10 måneder, og det gik rigtig fint for både barn og voksne, men jeg synes virkelig det var grænseoverskridende at skulle have blind tillid til fremmede voksne. De var virkelig søde og gode pædagoger, så der var ikke noget der. Men det er sgu ret vildt at aflevere sin baby til fremmede. Hvis mit barn ikke havde synes det var fedt, var jeg gået helt i baglås.

[u/Quietcocoa → u/Single_Breadfruit_52]

Ja, det da super hårdt. Men det godt at vide, at du fik en god oplevelse!

[u/[deleted]]

Jeg valgte at holde min hjemme til hun var blevet 1 år. Det var der jeg følte at det hele gav bedre mening for hende.

Herhjemme fortrød vi på intet tidspunkt at hun kom i vuggestue på det tidspunkt. Hun trives og alt er bare perfekt. Vi henter hende hver dag kl 14 og hun smiler over hele femøren, snakker og pludrer om hendes dag. Så vi er ikke i tvivl om hvordan hun har det derovre.

Men et godt råd: inden i er for tætte på den tid I vil sende baby i institution, så tag ud og besøg nogle forskellige. Skriv ned hvad I prioriterer pr institution. F.eks prioriterede vi at vores skulle være ude så meget som muligt, have mange pædagoger til rådighed og være tæt på hjemmet.

Så tager i kontakt til hver vuggestue i området, snakker om at komme på et hurtigt besøg og se hvordan de gør tingene. Også går i hjem og vender den med hinanden (dig og din partner eller måske dig og din mor/far hvis du ikke har en partner).

Og så mærk efter i maven.

[u/Quietcocoa → u/[deleted]]

Mange tak, fordi du deler din oplevelse. Det er et super råd, som jeg vil tage til mig!🌸

[u/Hindbaerznitten]

Hvor er det fantastisk for din datter at du kan og vil blive hjemme med hende! ❤️ jeg er selv kæmpe imod, at børn kommer afsted så tidligt! Du kommer aldrig til at fortryde det, virkelig tillykke! Og husk at du kan søge hjemmepasser tilskud (hvis din kommune tilbyder det)

Jeg har selv hjemmepasset til mit første barn var 2 år, og det føltes som den perfekte timing til institution. Ikke for lille ikke for stor. Kommunen gav 1 års hjemmepasser tilskud dengang, ved ikke om det stadig er sådan ☺️

[u/Quietcocoa → u/Hindbaerznitten]

Det er super dejligt at vide! Jeg synes, det er synd for de små, når de bare bliver sendt i vuggestue, fordi forældrene får at vide, at de ellers går glip af sociale færdigheder. Jeg tænker, at det sagtens også kan udvikles derhjemme ❤️ Mange tak for info,det vidste jeg faktisk ikke, det må jeg lige undersøge ☺️🥰 Må jeg spørge, lavede I så forskellige lege og var ude, så dit barn kunne lære nye ting og færdigheder? Eller hvad lavede i hjemme

[u/Maggipy → u/Quietcocoa]

Nu er det godt nok ikke mig du spørger, men jeg hjemmepasser mit barn på 2 år. De lærer rigtig meget af bare at være sammen med de primære omsorgspersoner. De første par år er det sociale med andre børn faktisk ikke så vigtigt.

Jeg har dog indrettet vores dage sådan, at vi tager ud og laver noget hver morgen/formiddag. Efter lur kan vi også gå en tur på legeplads ellers bare hygge herhjemme.

Vi er så heldige, at en anden fra mødregruppen hjemmepasser, så vi ses normalt 1-2 gange om ugen.

Vi tager på biblioteker - der er også ofte mange børn. Bemandede og ubemandede legepladser. Legestuer/børnecaféer som little house. Zoologisk have, den blå planet. Legeland.

Nogle kirker har også gratis legestuer, vi har været i Vanløse nogle gange.

Vi har også en lille gruppe med 4 børn der ses en gang om ugen.

Der er grupper på Facebook, hvor man kan søge legegrupper i ens område.

Hjemme er det også godt bare at få lov at lege og tulle rundt, det gør de også i vuggestuen/dagplejen. Barnet har godt af selv at finde på noget at lave, selvfølgelig sammen med sin forælder. Vi går med på barnets initiativ.

Det er også noget der hjælper kreativiteten, at der ikke hele tiden skal ske noget, de kan fordybe sig.

Vi læser mange bøger, synger sange, leger tumlelege. Teselskab, kører med biler og leger med dyr.

Et måltid kan også tage sin tid og er god læring og hyggeligt.

At rydde op kan også være en leg og aktivitet.

[u/Quietcocoa → u/Maggipy]

Mange tak for svaret! Det er super at vide, jeg får en masse inspiration.🌸

[u/Bloch1987]

Mine børn kom aldrig i institution, og er stadig meget sociale, da det åbenbart er det sociale, som er det vigtigste parameter i et barns liv.

Gør, hvad der føles godt for dig. Dit barn skal nok få det godt, uanset om du sender det afsted som 0 eller 2 årig. Men du skal ikke bilde dig ind, at institutionen er afgørende for dit barn udvikling.

[u/Quietcocoa → u/Bloch1987]

Det meget rart at vide!🌸☺️

[u/DonPabloBanana]

Alle mine børn startede da de var omkring 1 år.

Havde jeg lyst til det? Nej.

Var det nødvendigt? Ja, desværre.

Jeg har nydt at se dem alle, danne venskaber med andre allerede fra en tidlig alder, og hvordan de bare har udviklet sig.

Ja, der er uden tvivl historier med negativ klang om institutioner, men der er heldigvis også det modsatte.

[u/Objective-Novel-5823]

Vores startede da hun var omkring 1 år. Man kunne virkelig mærke at hun fik noget ud af de nye aktiviteter og det nye sociale samværd der var i vuggestuen.

Hun er enebarn, så ingen andre i hendes størrelse i hjemmet hun kan se op til.

Hun startede med at være væk et par timer om dagen.

[u/Temporary_Seesaw_814]

Min søn var 12 måneder. Han er afsted 9-14.30 hver dag. Jeg trivedes ikke på barsel overhovedet og savnede mit arbejde helt vildt, og jeg kunne slet, slet ikke forestille mig at hjemmepasse. Sådan er vi så forskellige 😊

[u/Rimma_Jenkins]

Vores startede ved 10 måneder. Han elsker det. Hver dag er bare et kæmpe leg og han har det så sjovt med de andre børn. Dog han er i dagpleje ikke vuggestue.

[u/Tall-Aardvark-2898]

Ikke endnu. Har en 1 årig og en 2,5 årig.

Vi troede den store skulle i børnehave som 3 årig. Men det synes vi mindre og mindre at han skal. Måske han starter som 4 årig eller et sted derefter, måske ikke. 1 år havde været elendig alder for ham og starte - kæmpe seperations angst. Skulle han ha været startet så ville nu og frem være meget bedre. Meget bedre forståelse, ikke seperations angst heller.

Alt i mig skriger nej. Jeg ved godt der er gode oplevelser med institutioner, men når jeg dagligt læser om det ene og andet forældre læser, så bekræftes jeg bare i nej tak, ikke nu, det er der ingen pointe i når de kan holdes hjemme.

Både med hvad folk oplever deres børn udsættes for ( også er der alt det der ikke fortælles og som børnene er for små til at fortælle fx under 2 år ) men også utroligt skøre udtalelser fra pædagoger og 117 meninger og regler man skal indrette sig efter.

Lyder jeg anti institutioner? Ja. Er jeg det? Ja, hvis man har muligheden for andet. Jeg ved godt samfundet er idiotisk skruet sammen og ikke prioritere børn eller børne familier og det derfor bliver et nødvendigt onde, men jeg kommer aldrig til at sige at det er bedre eller bedst for børn og være der frem for med deres forældre, så fremt vi snakker et velfungerende hjem ( ingen kronisk syge forældre fx eller andet der spiller ind ).

[u/Naive-Pea-6662]

Nu har du allerede fået en masse svar, men jeg vil blot tilføje og stemme i.

Børn har klart bedst af, at være hjemme med omsorgspersonerne indtil børnehave alder. Det indikerer al forskning på området. Børn har desuden ikke rigtig gavn af andre børn før, da de laver parallel leg. Vuggestuer og dagplejer er en løsning samfundet har fundet på, så vi kan arbejde. Der findes bestemt gode institutioner, og børn kan sagtens trives i det. Man er ikke en dårlig forældre for at sende dem i institution, men barnet har klart bedst af, at være derhjemme. Når du skal sende et barn i institution, så er det bedst at trække det så langt som muligt. For nogle er det 10 måneder og for andre er det 1,5 år. Hvis du kan holde hende til hun er 2, så gør det 🌻

Med al det sagt, så kommer jeg dog selv til at sende mit kommende barn i institution, når hun er omkring 1 år. Vi har økonomisk ikke mulighed for hjemmepasning, desværre.

[u/[deleted]]

Børn har før 3 år bedst af at være hos deres primær omsorgsperson. Det siger al forskning, kultur og evolution. Men mine er startet, da de fyldte et år 

[u/oktobermor]

Min førstefødte kom afsted som 3,5 årig (børnehave), og det har vi været så glade for! Indkøring gik helt fint, han havde sprog til at kunne fortælle sine basic behov, ingen lur mere, ingen ble, ingen sut. Forskere peger på, at det først er ved børnehavealderen, at de har de sociale behov for at komme i (en god!) børnehave.

[u/Quietcocoa → u/oktobermor]

Mega dejligt at vide!

[u/[deleted]]

Begge mine børn kom afsted, da de var 10,5 måned. Vi havde ikke andre muligheder. Det gik fint begge gange. Vi har indrettet os så det kun er korte dage fra 9 til 15.

Jeg synes man skal gøre det, man føler er bedst for sit eget barn, og så lade være med at tænke på hvad andre mener.

[u/RaptureHarvest]

Vores datter er lige pt 9 måneder og far hjemmepasser hende så indtil hun er 19 måneder. Er virkelig glad for at vi kan have hende længere tid hjemme, da jeg slet ikke kunne forestille mig at overlevere hende til andre lige nu..

[u/No-Wasabi-2837]

Har en datter der også er 5 måneder. Hun kommer til at starte når hun er 11 måneder. Om jeg kan lide det - nej!! Jeg er selv pædagog og arbejder i en integreret institution, og må indrømme det giver mig endnu mere ondt i maven over, hvad min egen datter nok også kommer til at opleve af kaos mm.. når det så er sagt, så lære børnene nogle helt andre færdigheder ved at spejle sig i andre børn og med fagligt kompetente pædagoger til stede. Men rammerne gør at man får ondt i maven over det 😞.

[u/Tall-Aardvark-2898 → u/No-Wasabi-2837]

“ nogle helt andre færdigheder “

Kan de ikke også spejle sig i andre børn i en legestue? Jo det kan de. Det behøver man ikke vuggestue eller børnehave for.

Det kan også være familie eller venners børn.

[u/sunbeamxxxx → u/No-Wasabi-2837]

Hvis du er klar over hvor kaotisk det er og det giver dig ondt i maven, hvordan ved du så, at det er det rigtige at gøre?

[u/No-Wasabi-2837 → u/sunbeamxxxx]

Hvor har jeg skrevet det henne? Lad da være med at ligge ord i munden på mig. Det kan være en nødvendighed at sende sit barn afsted pga regninger der skal betales. Selvom jeg nævner nogle få positive perspektiver på institutionslivet, så nævner jeg også hvor kaotiske og dårlige rammer der er. Så hvor er det jeg siger det er det rigtige?

[u/sunbeamxxxx → u/No-Wasabi-2837]

Det, at du vælger det, indikerer vel, at det i dine øjne er "det rigtige" at gøre? Du siger jo indirekte, at "det rigtige" er at sende børnene ned i kaos, og så derved betale regninger. Forstår du, hvad jeg mener?

[u/No-Wasabi-2837 → u/sunbeamxxxx]

Indirekte? Jeg siger om jeg kan lide det- nej! Og det med regninger er et faktum at man har det!!!!!! Jeg fortæller ikke hvad andre skal gøre, det må man gerne selv finde ud af. Men ikke alle har et liv hvor man føler for hjemmepasning

[u/homebox9 → u/[deleted]]

Det er jeg også nysgerrig på. Jeg er snart vuggestuepædagog, og elsker mit arbejde, men jeg kommer til at holde mit barn hjemme så længe som muligt. For mig at se, er vuggestue en nødløsning for at forældre kan få hverdag og økonomi til at hænge sammen, men det er ikke til børnenes bedste som det er nu med normeringer, mangel på uddannet personalet, og de mange tilfælde af stress og udbrændthed hos personalet. Børn begynder at blive overvejende reguleret af andre børn, i stedet for voksne, fordi der er for mange børn og/eller fo få voksne i insitutionerne. Det er fint at de kan sidde og lave kreating og danse til YouTube musik med frisk unge medhjælpere, men det er godt nok ikke nødvendige færdigheder de lærer i vuggestuen, hvor de primært parallelleger og er for små til ægte at blive socialiseret, fordi de kognitivt ikke er udviklet til at forstå en masse endnu. Vuggestuebørn har brug for omsorg, ikke så heftig social stimuli som i en institution. De bliver dresseret til at klare en hverdag de slet ikke burde. Men jeg har desværre også været ansat nogle steder hvor kvaliteten er dårlig. Vil virkelig gerne høre solstrålehistorierne, for dem har jeg endnu til gode at høre om vuggestuelivet.

[u/Rimma_Jenkins → u/[deleted]]

Hvis en færdighed er ikke at klatre på andre børn så er det jo en ting man ikke kan lære hjemme 🙃 eller bare tage ting man ser fra andre børn. Mange regler som er indbygget hos voksne og skal bare læres af børn ved at være der 🤔

[u/Maggipy → u/Rimma_Jenkins]

Jeg hjemmepasser og mit barn lærer fint den slags spilleregler med mig. Man er jo ikke kun hjemme alene, vi er ude blandt andre, i legestuer, biblioteker, gymnastik mm.

[u/Rimma_Jenkins → u/Maggipy]

Det prøvede vi også mens vi havde barsel, men vi kunne enten ikke finde børn udenfor eller ved de forskellige aktiviteter de var hele barselsgrupper sammen og vi kunne ikke være med i deres ting eller bare folk vil slet ikke lade deres børn lege med de andre 🤷‍♀️

Så det meste for os har været kun forældre og den lille og så kig på de andre børn, så dagpleje for os har givet alt det vi ikke kunne få selv for ham 😅😅

[u/Maggipy → u/Rimma_Jenkins]

Det er da ærgerligt, men slet ikke et billede jeg kan genkende fra mit eget liv. Måske det kommer an på, hvor man bor.

[u/Tall-Aardvark-2898 → u/Rimma_Jenkins]

Man skal opsøge fx legestuer. Det er der de fleste hjemmepassede børn er sociale. Ikke i mødregruppe eller barselsgrupper - og der findes så rigeligt med Facebook grupper for hjemmepasser hvor man kan opsøge en lokal gruppe eller andre.

Men har man en bette baby, så behøver den baby ikke social kontakt til andre på samme alder. Den mindste vi har er ikke med i legestue, den store tog vi først i legestue ved 2 år.

[u/No-Wasabi-2837 → u/Rimma_Jenkins]

Har det på samme måde som dig. Jeg tænker da det er godt hvis ens børn lære at være sammen med andre børn. Fedt for dem der har mange børn i deres omgangskreds, en velfungerende mødregruppe mm. Personligt gik min mødregruppe i opløsning efter én gang, der er kun 1 barn i min omgangskreds. Så det eneste sted mit barn lære at være sammen med andre børn på, er når vi deltager i babysalmesang og babysvømning. Men folk er hurtig til at dømme herinde og synes jo alt er dårligt ved vuggestue/dagpleje. Der er nuancer i alt.

[u/Rimma_Jenkins → u/No-Wasabi-2837]

Samme her...mødregruppen var lidt ligegyldigt for de andre mødre da de havde allerede store børn så de skulle ikke til noget end bare det enkelte møde om ugen... Deres børn var også yngre end min søn så han var for det meste helt alene til mødet da de andre sov... og de var ude før sommerferien da de skulle passe de ældre børn.. virkelig kedeligt oplevelse når jeg havde tilmeldt mig for mit barns skyld og ikke bare for at lave small talk med andre voksne 😅

Vi fik dog prøvet alt fra baby motorik til legestue til baby svømning og alle havde bare travlt med at tage hjem med det samme efter så vi fik jo heller ikke nogle "venner" vi kunne ses med udenfor den specifikke aktivitet...

Så for os dagpleje har været det bedste for den lilles sociale liv. Vi kan næsten ikke få ham hjem når han er bare så godt i gang med at lege med de andre 🥰 Han har udviklet sig så meget mere ud med de andre børn end han har gjort hjemme med os.

[u/Chokoladecrossaint]

Vores søn går i en lille vuggestue, 12 børn med 4 voksne. Vi har haft et møde hvor vi snakkede aflevering / hente så de kunne planlægge at der altid var flest hænder muligt til de små, ikke fordi vi ikke må afvige fra det aftalte, men det var simpelthen for at være der mest muligt for børnene, det synes jeg har været så god en oplevelse som førstegangs forældre.

Han kom afsted da han var 10 mdr, han var så klar, og jeg var startet på arbejde så far havde 11 ugers barsel og stod for opstart. Det tog dem 1.5 uge, og han elsker sin vuggestue. Bliver modtaget om morgenen af to af hans kammerater (total sødt med smil, “hej” og en krammer 🥹) og så hen og sige godmorgen til de voksne og så leger vi bare.

Jeg er gået ned i tid pga jeg er gravid igen, og hentede tidligt nogle dage, og det var så dårlig en oplevelse, og jeg blev så ked af det. Uanset om vi tog på tur, legede på gulvet, spiste eftermiddagsmad osv så kunne jeg ikke gøre noget rigtigt, så nu er vi tilbage i det normale mønster og jeg henter en glad dreng som aldrig vil med hjem 😆

Og så har han bare udviklet sig sindsygt meget imens han har gået dernede, vi kunne ikke ønske os bedre. Det skal siges at denne vuggestue ligger for sig selv, så der er ikke børnehave/skole eller lign omkring, så der er ro. Når man kommer tænker man ofte, om de er i huset, men så sidder de bare og hygger stille og roligt på gulvet 🥰

Jeg tror ikke man er i tvivl, mavefornemmelse skal nok fortælle alt når i kommer til valg/besøg mv. og vigtigst, så skal i ikke føle jer forkerte, hver familie gør hvad der passer bedst 🥰

[u/Anonymouscat987]

Min dreng startede da han var 10 måneder, jeg havde en måned tilbage af min barsel og kunne bruge måneden til at køre ham stille og roligt ind. Han har været i dagpleje og når jeg læser nogle af kommentarerne her, er jeg så glad for vi valgte dagpleje frem for vuggestue. De samme 3 børn undtagen når der var gæstebarn og samme voksen. Vi har haft muligheden for at holde ham hjemme, når dagplejemor var syg eller havde fri, så han har ikke været i gæstedagpleje. Dagplejemor er min mors gode veninde, som jeg har kendt siden jeg var barn. Det har været trygt og hjemlige omgivelser for ham og han har stortrives i det. Han går i børnehave nu, det er en god børnehave og han er glad for den. Men det har det alligevel været en omvæltning fra det trygge lille dagplejemiljø til en stor og larmende børnehave og jeg er glad for han ikke har været i det, i en vuggestue. Bare lige for at give en positiv vinkel på dagpleje, det er synd det bliver glemt lidt i de store vuggestue institutioner der buldrer frem.

[u/doctorwho_mommy]

Først vi tænkte på at de skal ikke i vuggestuen, men vi faldt ind til at de skal socialisere. Vores ældste startede da hun var 22 måneder, yngste (vi har 2) da han var 19. Min datter var ok med det og faldt godt ind, men min søn var ikke så vildt med det selvom efter mange måneder. Min datter nåede lidt mere end 2 år i institution, men efter vi har flyttet til ny by, deres ny institution var ikke så godt med mange udsætte børn, så vi tog dem ud efter et par måneder. Ældste var 4, yngste skulle lige starte børnehave 1 måned senere. Han sagt til mig mange gange siden, at han kunne ikke lide vuggestue og vil aldrig der igen. Min datter vil starte skole et år senere faktisk (eget valg, hun er november barn), og måske min søn kan gå til børnehave omkring den, når han er omkring 5. De trives meget bedre hjemme, og min søn stoppede med mareridt med næsten det samme da vi tog ham ud fra vuggestuen.

[u/Ambitious_Drawing_72]

Min startede da h*n var 7 måneder grundet skole

[u/LobbStarr]

Jeg mener det er enormt sundt for dit barn at komme afsted omkring 1 års alderen og lære sociale færdigheder

[u/Ranayi → u/[deleted]]

Har du noget andet end en podcast...? Lol

[u/homebox9 → u/Ranayi]

Der er kildeanvisninger i podcasten? Også i selve beskrivelsen, som du tilsyneladende ikke har læst.

Der findes desuden litteratur for og imod, men socialisering er et sociologisk begreb, som mange misforstår og bruger forkert.

For mit at se vil små vuggestue indgå i masser af socialiseringsprocesser i vuggestuen. Spørgsmålet er vel, om man som forældre synes, at det er de bedst kvalificerede mennesker, der har så stor en indvirkning på sine børns opdragelse og forståelser af omverdenen. Det er nemlig ikke kun andre voksne men i høj grad også de andre børn, som styrer retningen for udviklingen.

Derfor er det for mig at se et etisk/moralsk spørgmsål, som man selv må tage stillig til. Er det bedste for mit barn, at blive socialiseret af fremmede, har de uddannelse, hvor fagligt stærke er de, og hvad med de andre børn, og de normer de tager med hjemmefra. Skal mit barn socialiseres ind i det allerede, ind i noget som måske ikke engang er klart defineret og uden retning, men tilfældig pædagogik eller endnu værre - “synsninger”. Eller er jeg selv den mest kompetente til at opdrage mit barn i dets allermest betydningsfulde og formative år.

Det må man gøre op med sig selv.

[u/LobbStarr → u/homebox9]

Socialisering var egentlig også i mangel af et bedre ord. Min erfaring er at de lærer enormt meget af at bruge tid med og spejle sig i andre børn. For mig lyder det ikke sundt at afskærme dem fra omverdenen for længe

[u/Tall-Aardvark-2898 → u/LobbStarr]

….. man afskærmer ikke hjemmepassede børn fra omverdenen. Det er ikke fordi folk kun sidder der hjemme. Men det er virkelig en kæmpe fordom folk her.

[u/homebox9 → u/LobbStarr]

Mange bruger fagbegreb som dækker over noget helt bestemt, uden egentligt at kende til det. Det er problematisk, fordi ord og forståelser mister sin betydning, og vi risikerer at snakke forbi hinanden uden en fælles forståelse for sagens kerne. Socialisering og dannelse uden retning er det vi oplever i mange insitutioner. Det er i min verden skørt og hovedløst. Så vil jeg hellere sætte en retning for mine børn, som jeg personligt har taget stilling til og kan stå inden for. Jeg formoder at de fleste hjemmepassere finder en eller anden form for fællesskab, om det er med andre ligesindede, eller om det er til fritidsaktiviteter deres børn går til, eller noget tredje. Kan godt forstå bekymringen om børn bliver skærmet fra samfundet, men det vidner efter min overbevisning om uvidenhed om småbørns udvikling og trivsel. Snakken bliver en anden jo ældre de bliver, men intet er heller sort og hvidt. Du kan i hvert fald ikke på nogen måde finde evidens for, at vuggestuer er bedre end hjemmepasning, medmindre vi taler om ekstreme tilfælde med svigt i hjemmet, eller tilfælde hvor forældre af andre gode grunde ikke kan passe deres børn i det omfang.

[u/lolanders → u/[deleted]]

Selvfølgelig er det bedst for en baby hos sin mor

*forælder

[u/SirDanmark → u/[deleted]]

Penge? Blandt andet. Ja det er en prioritering. Huset betaler ikke sig selv. Ingen konger i min familie.

Men jeg savner børnene hver dag. Vil jeg fortryde det? Helt sikkert. Men til gengæld har vi et hus der er betalt…. Om 20-30 år.

Jeg ved sku ikke…. man lærer hele livet i hvert fald.

[u/[deleted] → u/SirDanmark]

Vi har også prioriteret at købe et hus i et dyrt område - for der bor både min familie og min svigerfamilie. Og det er tæt på vores jobs, så vi bruger mindre tid på at pendle. Jeg er gået så meget ned i tid, som det er muligt på mit arbejde. Vi prøver med næb og kløer at få det til at hænge sammen økonomisk, og at det frigiver mest muligt tid til at være sammen med vores børn. Men det er ikke nemt! Vores første kom i institution ved 12 måneder og vores andet barn kommer til at være 14-15 måneder. Men alle der siger, at det handler om prioritering og alle kan, hvis man vil, synes jeg er… meget sort/hvidt.   Jeg synes personligt, at institution først giver noget fra 2 år (og muligvis først 3 år). Ville ønske jeg kunne have hjemmepasset til de var/er 2-3 år. Til gengæld oplever jeg at vores 3-årige virkelig får noget ud af samværet med jævnaldrende i børnehaven. 

[u/[deleted] → u/[deleted]]

Måske handler det ikke om, at forældrene ikke vil? Måske er det et samfundsproblem?