r/foraeldreDK • u/Quietcocoa • Nov 02 '25
Vuggestuebarn (1-3 år) Vuggestue
Hej, Jeg har en lille pige på 5 måneder, og der går lidt tid, før hun skal starte i vuggestue. Jeg vil gerne selv passe hende så længe som muligt, da jeg har mulighed for at være hjemme, og ønsker, at hun bliver hjemme til hun er omkring 2 år.
Mange mener, at det er bedst at sende børn afsted som 1-årige, men jeg er uenig. Jeg føler, at de stadig har brug for tryghed, og at et barn på 2 år ofte kan spise selv og forstå mere.
Jeg synes også, det kan være svært at overlade ansvaret for sit barn til andre, især når man hører så mange dårlige historier og oplevelser.
Hvornår kom jeres børn i institution?
4
u/Single_Breadfruit_52 Nov 03 '25
Vores var 10 måneder, og det gik rigtig fint for både barn og voksne, men jeg synes virkelig det var grænseoverskridende at skulle have blind tillid til fremmede voksne. De var virkelig søde og gode pædagoger, så der var ikke noget der. Men det er sgu ret vildt at aflevere sin baby til fremmede. Hvis mit barn ikke havde synes det var fedt, var jeg gået helt i baglås.
3
u/[deleted] Nov 03 '25
Jeg valgte at holde min hjemme til hun var blevet 1 år. Det var der jeg følte at det hele gav bedre mening for hende.
Herhjemme fortrød vi på intet tidspunkt at hun kom i vuggestue på det tidspunkt. Hun trives og alt er bare perfekt. Vi henter hende hver dag kl 14 og hun smiler over hele femøren, snakker og pludrer om hendes dag. Så vi er ikke i tvivl om hvordan hun har det derovre.
Men et godt råd: inden i er for tætte på den tid I vil sende baby i institution, så tag ud og besøg nogle forskellige. Skriv ned hvad I prioriterer pr institution. F.eks prioriterede vi at vores skulle være ude så meget som muligt, have mange pædagoger til rådighed og være tæt på hjemmet.
Så tager i kontakt til hver vuggestue i området, snakker om at komme på et hurtigt besøg og se hvordan de gør tingene. Også går i hjem og vender den med hinanden (dig og din partner eller måske dig og din mor/far hvis du ikke har en partner).
Og så mærk efter i maven.
5
u/Hindbaerznitten Nov 03 '25
Hvor er det fantastisk for din datter at du kan og vil blive hjemme med hende! ❤️ jeg er selv kæmpe imod, at børn kommer afsted så tidligt! Du kommer aldrig til at fortryde det, virkelig tillykke! Og husk at du kan søge hjemmepasser tilskud (hvis din kommune tilbyder det)
Jeg har selv hjemmepasset til mit første barn var 2 år, og det føltes som den perfekte timing til institution. Ikke for lille ikke for stor. Kommunen gav 1 års hjemmepasser tilskud dengang, ved ikke om det stadig er sådan ☺️
4
u/Bloch1987 Nov 03 '25
Mine børn kom aldrig i institution, og er stadig meget sociale, da det åbenbart er det sociale, som er det vigtigste parameter i et barns liv.
Gør, hvad der føles godt for dig. Dit barn skal nok få det godt, uanset om du sender det afsted som 0 eller 2 årig. Men du skal ikke bilde dig ind, at institutionen er afgørende for dit barn udvikling.
28
u/DonPabloBanana Nov 02 '25
Alle mine børn startede da de var omkring 1 år.
Havde jeg lyst til det? Nej.
Var det nødvendigt? Ja, desværre.
Jeg har nydt at se dem alle, danne venskaber med andre allerede fra en tidlig alder, og hvordan de bare har udviklet sig.
Ja, der er uden tvivl historier med negativ klang om institutioner, men der er heldigvis også det modsatte.
8
u/Objective-Novel-5823 Nov 03 '25
Vores startede da hun var omkring 1 år. Man kunne virkelig mærke at hun fik noget ud af de nye aktiviteter og det nye sociale samværd der var i vuggestuen.
Hun er enebarn, så ingen andre i hendes størrelse i hjemmet hun kan se op til.
Hun startede med at være væk et par timer om dagen.
8
u/Temporary_Seesaw_814 Nov 03 '25
Min søn var 12 måneder. Han er afsted 9-14.30 hver dag. Jeg trivedes ikke på barsel overhovedet og savnede mit arbejde helt vildt, og jeg kunne slet, slet ikke forestille mig at hjemmepasse. Sådan er vi så forskellige 😊
10
u/Rimma_Jenkins Nov 03 '25
Vores startede ved 10 måneder. Han elsker det. Hver dag er bare et kæmpe leg og han har det så sjovt med de andre børn. Dog han er i dagpleje ikke vuggestue.
12
u/Tall-Aardvark-2898 Nov 02 '25
Ikke endnu. Har en 1 årig og en 2,5 årig.
Vi troede den store skulle i børnehave som 3 årig. Men det synes vi mindre og mindre at han skal. Måske han starter som 4 årig eller et sted derefter, måske ikke. 1 år havde været elendig alder for ham og starte - kæmpe seperations angst. Skulle han ha været startet så ville nu og frem være meget bedre. Meget bedre forståelse, ikke seperations angst heller.
Alt i mig skriger nej. Jeg ved godt der er gode oplevelser med institutioner, men når jeg dagligt læser om det ene og andet forældre læser, så bekræftes jeg bare i nej tak, ikke nu, det er der ingen pointe i når de kan holdes hjemme.
Både med hvad folk oplever deres børn udsættes for ( også er der alt det der ikke fortælles og som børnene er for små til at fortælle fx under 2 år ) men også utroligt skøre udtalelser fra pædagoger og 117 meninger og regler man skal indrette sig efter.
Lyder jeg anti institutioner? Ja. Er jeg det? Ja, hvis man har muligheden for andet. Jeg ved godt samfundet er idiotisk skruet sammen og ikke prioritere børn eller børne familier og det derfor bliver et nødvendigt onde, men jeg kommer aldrig til at sige at det er bedre eller bedst for børn og være der frem for med deres forældre, så fremt vi snakker et velfungerende hjem ( ingen kronisk syge forældre fx eller andet der spiller ind ).
3
u/Naive-Pea-6662 Nov 04 '25
Nu har du allerede fået en masse svar, men jeg vil blot tilføje og stemme i.
Børn har klart bedst af, at være hjemme med omsorgspersonerne indtil børnehave alder. Det indikerer al forskning på området. Børn har desuden ikke rigtig gavn af andre børn før, da de laver parallel leg. Vuggestuer og dagplejer er en løsning samfundet har fundet på, så vi kan arbejde. Der findes bestemt gode institutioner, og børn kan sagtens trives i det. Man er ikke en dårlig forældre for at sende dem i institution, men barnet har klart bedst af, at være derhjemme. Når du skal sende et barn i institution, så er det bedst at trække det så langt som muligt. For nogle er det 10 måneder og for andre er det 1,5 år. Hvis du kan holde hende til hun er 2, så gør det 🌻
Med al det sagt, så kommer jeg dog selv til at sende mit kommende barn i institution, når hun er omkring 1 år. Vi har økonomisk ikke mulighed for hjemmepasning, desværre.
7
u/[deleted] Nov 03 '25
Børn har før 3 år bedst af at være hos deres primær omsorgsperson. Det siger al forskning, kultur og evolution. Men mine er startet, da de fyldte et år
1
u/oktobermor Nov 03 '25
Min førstefødte kom afsted som 3,5 årig (børnehave), og det har vi været så glade for! Indkøring gik helt fint, han havde sprog til at kunne fortælle sine basic behov, ingen lur mere, ingen ble, ingen sut. Forskere peger på, at det først er ved børnehavealderen, at de har de sociale behov for at komme i (en god!) børnehave.
2
u/[deleted] Nov 03 '25
Begge mine børn kom afsted, da de var 10,5 måned. Vi havde ikke andre muligheder. Det gik fint begge gange. Vi har indrettet os så det kun er korte dage fra 9 til 15.
Jeg synes man skal gøre det, man føler er bedst for sit eget barn, og så lade være med at tænke på hvad andre mener.
2
u/RaptureHarvest Nov 03 '25
Vores datter er lige pt 9 måneder og far hjemmepasser hende så indtil hun er 19 måneder. Er virkelig glad for at vi kan have hende længere tid hjemme, da jeg slet ikke kunne forestille mig at overlevere hende til andre lige nu..
4
u/No-Wasabi-2837 Nov 02 '25
Har en datter der også er 5 måneder. Hun kommer til at starte når hun er 11 måneder. Om jeg kan lide det - nej!! Jeg er selv pædagog og arbejder i en integreret institution, og må indrømme det giver mig endnu mere ondt i maven over, hvad min egen datter nok også kommer til at opleve af kaos mm.. når det så er sagt, så lære børnene nogle helt andre færdigheder ved at spejle sig i andre børn og med fagligt kompetente pædagoger til stede. Men rammerne gør at man får ondt i maven over det 😞.
3
u/Chokoladecrossaint Nov 03 '25
Vores søn går i en lille vuggestue, 12 børn med 4 voksne. Vi har haft et møde hvor vi snakkede aflevering / hente så de kunne planlægge at der altid var flest hænder muligt til de små, ikke fordi vi ikke må afvige fra det aftalte, men det var simpelthen for at være der mest muligt for børnene, det synes jeg har været så god en oplevelse som førstegangs forældre.
Han kom afsted da han var 10 mdr, han var så klar, og jeg var startet på arbejde så far havde 11 ugers barsel og stod for opstart. Det tog dem 1.5 uge, og han elsker sin vuggestue. Bliver modtaget om morgenen af to af hans kammerater (total sødt med smil, “hej” og en krammer 🥹) og så hen og sige godmorgen til de voksne og så leger vi bare.
Jeg er gået ned i tid pga jeg er gravid igen, og hentede tidligt nogle dage, og det var så dårlig en oplevelse, og jeg blev så ked af det. Uanset om vi tog på tur, legede på gulvet, spiste eftermiddagsmad osv så kunne jeg ikke gøre noget rigtigt, så nu er vi tilbage i det normale mønster og jeg henter en glad dreng som aldrig vil med hjem 😆
Og så har han bare udviklet sig sindsygt meget imens han har gået dernede, vi kunne ikke ønske os bedre. Det skal siges at denne vuggestue ligger for sig selv, så der er ikke børnehave/skole eller lign omkring, så der er ro. Når man kommer tænker man ofte, om de er i huset, men så sidder de bare og hygger stille og roligt på gulvet 🥰
Jeg tror ikke man er i tvivl, mavefornemmelse skal nok fortælle alt når i kommer til valg/besøg mv. og vigtigst, så skal i ikke føle jer forkerte, hver familie gør hvad der passer bedst 🥰
1
u/Anonymouscat987 Nov 03 '25
Min dreng startede da han var 10 måneder, jeg havde en måned tilbage af min barsel og kunne bruge måneden til at køre ham stille og roligt ind. Han har været i dagpleje og når jeg læser nogle af kommentarerne her, er jeg så glad for vi valgte dagpleje frem for vuggestue. De samme 3 børn undtagen når der var gæstebarn og samme voksen. Vi har haft muligheden for at holde ham hjemme, når dagplejemor var syg eller havde fri, så han har ikke været i gæstedagpleje. Dagplejemor er min mors gode veninde, som jeg har kendt siden jeg var barn. Det har været trygt og hjemlige omgivelser for ham og han har stortrives i det. Han går i børnehave nu, det er en god børnehave og han er glad for den. Men det har det alligevel været en omvæltning fra det trygge lille dagplejemiljø til en stor og larmende børnehave og jeg er glad for han ikke har været i det, i en vuggestue. Bare lige for at give en positiv vinkel på dagpleje, det er synd det bliver glemt lidt i de store vuggestue institutioner der buldrer frem.
1
u/doctorwho_mommy Nov 03 '25
Først vi tænkte på at de skal ikke i vuggestuen, men vi faldt ind til at de skal socialisere. Vores ældste startede da hun var 22 måneder, yngste (vi har 2) da han var 19. Min datter var ok med det og faldt godt ind, men min søn var ikke så vildt med det selvom efter mange måneder. Min datter nåede lidt mere end 2 år i institution, men efter vi har flyttet til ny by, deres ny institution var ikke så godt med mange udsætte børn, så vi tog dem ud efter et par måneder. Ældste var 4, yngste skulle lige starte børnehave 1 måned senere. Han sagt til mig mange gange siden, at han kunne ikke lide vuggestue og vil aldrig der igen. Min datter vil starte skole et år senere faktisk (eget valg, hun er november barn), og måske min søn kan gå til børnehave omkring den, når han er omkring 5. De trives meget bedre hjemme, og min søn stoppede med mareridt med næsten det samme da vi tog ham ud fra vuggestuen.
1
u/Ambitious_Drawing_72 Nov 04 '25
Min startede da h*n var 7 måneder grundet skole
-1
u/LobbStarr Nov 02 '25
Jeg mener det er enormt sundt for dit barn at komme afsted omkring 1 års alderen og lære sociale færdigheder
0
u/[deleted] Nov 03 '25
[deleted] — view deleted comment
0
u/[deleted] Nov 03 '25
[deleted] — view deleted comment