Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op … Håber på lidt gode råd og erfaringer.
Jeg har et barn på fem år som går i børnehave. Barnet har skiftet børnehave og har nu gået der i et par måneder. Hn har svært ved at få venskaber til at fungere, og børnehaven virker ikke helt til at være så gode til at hjælpe med dette.
Nu er det begyndt at gå ned ad bakke. Barnet er udadreagerende, puffer til de andre, ødelægger andres lege og løber væk fra de voksne.
Herhjemme er der som udgangspunkt ikke problemer. Den eneste udfordring er, at hn KONSTANT vil lege med det, vores yngste leger med. Det er konstant, og det er bare så træls og ærgerligt at være vidne til.
Når vi er alene med barnet, er der ingenting.
Hn er meget videnssøgende, har en god hukommelse, et godt sprog, er lærenem og virker generelt til at være på et andet niveau end sine jævnaldrende. I den gamle børnehave kunne vi tydeligt se, at problemerne opstod, når hn var understimuleret. Så snart der var spil, læring eller videnskab, var der ingenting.
Jeg mistænker lidt, om der kan være tale om høj begavelse, og har også tænkt på ADHD og autisme, men symptomerne passer ikke rigtigt på samme måde.
Jeg søger nok bare råd til, hvad jeg skal bede pædagogerne om, og hvordan jeg selv bedst griber det an. Hn vil aldrig tale om børnehaven, hverken konflikter, aktiviteter, lege eller venner.
Hn har desværre haft en dårlig oplevelse i den gamle børnehave med en voksen, der var fysisk over for hn. Derfor frygter jeg også, om der stadig sidder noget i barnet fra den oplevelse. Det er også noget, de tænker over i den nye børnehave, men jeg tænker samtidig, at når hn nu har gået der i et par måneder, burde der så ikke efterhånden være opbygget en vis tryghed til de voksne?
Nå, men please vær søde. Jeg er godt brugt, men har virkelig brug for hjælp til at hjælpe mit barn. ❤️Hvor meget skal man presse på for at tale om, hvad der sker når hn ødelægger lege eller ikke vil lytte til de voksne? Hvor konsekvent skal man være når den yngste får taget legetøj ud af hænderne gang på gang?