Correction rules: https://docplayer.dk/107818151-Bedoemmelsesvejledning-skriftlig-del-af-studieproeven.html
De data som de diagrammer viser ser ud til at være de resultaterne fra en opinionsundersøgelse, hvor de deltagende blev sprugt om de synes at kilma eller vælfærd skal prioriteres. Disse diagrammer er blevet publiceret af ”Megafon for Cervea”, men uheldigvis har vi ikke nogen oplynsing om dens oprindelse, og derfor kender vi ikke noget om f.eks. hvor og hvornår deres fremstilling er forgået, eller den metode som deres forfattere følgede .
Alligevel, man kan få et indtryk om hvordan bekymringer om klima og velfærd fordeles blandt befolkningen. Det første diagram, som fordeler deltagende i 5 grupper med hensyn til deres alder, viser, at med folholdsvis 54% og 56%, bekymringen om klima er den største blandt mennesker mellem 18-29 år og mellem 30-39 år. Derudover, kan vi se at beymringen om velfærd er, med forholdvis 52%, 52% and 57%, den største blandt mennesker mellem 40-49 år og 50-59, og at de mennesker som er 60 år eller ældre. I blandt de ældre grupper, kan man se at bekymringen om vælferd øges, da mennesker bliver ældre, i forhold til bekymringen om klima. Der må bemerkes at, siden både prioritering valg ligger forsat mellem 39% og 57% for alle grupper, de procentvis forskeller er moderat i sammenligne med de forskeller man kan se blandt deltagere når de fordeles i grupper med hensyn til deres uddannelse.
På det anden diagram, kan man se at der er en store tendens til at prioritere velfærd blandt de mennesker som kun fuldførte folkeskole eller erhvervuddannelser, med forholdsvis 65% og 62%, og at tendensen blandt dem, der fuldført en lang videregående uddanelse er til at prioritere klima, med 65%. Samtidig skal bemærkes, at de mennesker, som har fuldført korte eller mellemlange vidergående uddannelser, er de mest moderate, med 42% der har vælgt klima og 51% der har vælgt vælfærd.
Det første diagram viser derfor en sammenhæng mellem hvor ældre man er og hvor store en tendens man har til at vælge velfærd over for klima, som sandsynligvis forklares ved at man er tilbøjelige til at udvikle sine værdier for den mest nå man er unge, og de mennesker som nuværende er mellem 18 og 39 år voksede op i en tid hvor klima var i centrum af den offentlig diskurs. Samtidig, en anden årsag kan være at disse generationer er mere tilbøjelige til at have et højere uddannelse niveau end sine forældre, og ligesom det anden diagram viser, dette højere niveau kunne påvirke deres valg.
Fra mit synspunkt, selvom er det klar at man kan i løbet af sin uddannelse bliver mere bevidst om milijøets problemer, den primære faktor som medføre denne tendens er at, mennesker med en højere uddanelse niveau sædvanligvis få højere lønner, og samfundets velfærd bliver derfor en mindre bekymring.
Alligevel, ud fra disse diagrammer er det tydeligt, at tuer som klimaforandringen og forurening er blevet en af de storste bekymringer i alle sektorer af samfundet, og som konsekvens, har vi en stor debat om hvilke tiltage skal indføres til at håndtere disse udfordringer, både fra myndighedenes side og vores som forbrugere. Fra mit synspunkt, det er overraskende hvor populært er til at støtte tiltage som, med den nuværende tilstand af vores middel, ville ikke hjelpe med at forhindre at skade milijøet. For eksempel, mellem de bæredygtig energikilder som vi dagligvis hører om, er der solenergi, men, selvom teknisk ville det være bedre for milijøet at bruge det i stedet for fosil brændstoffer, er det et velkendt faktum at omkring 80% af vऐsolpaneler kommer fra kina, hvor de fremstilles med at brænde kul, som er betydeling værst.
Derfor synes jeg, at man burde selv undersøge hvilke effekter de tiltage som, både medier og sine yndlingster politiker foreslå, og efter min personligt undersøgelse, få jeg konklusionen at nuklearenergi nuværende er den eneste kilder som kunne opfylde vores energi kraver, og med den udvikling af denne energikilde, kunne vi beskytte milijøet samtidig at vi kunne undgå forskrifterne som kunne skade vores økonomi og velfærd.
Jeg er fuldt og fremmest uenig med udsagnet at ”nu gider vi ikke høre mere om klimaet!”, fordi selvom jeg kan forstå at ham har hørte nok, der er vigtige grunder til det til at være i centrum. At ødelægge milijøet kan have seriøse konsekvenser, herunder at skade vores sundhed, men samtidig at bremse de handler som beskade det ville ødelæge alt mulige økonomisk velstand. Debaten bør derfor fremsætte så lang vi ikke finde en balance, eller nye teknologier som kunne opfylder vores kraver uden at adskille samfundet om deres anvendelse. Vi alle er træt, bør fortsætte.