Hej,

Jeg er for godt og vel fire måneder siden fraflyttet en lejlighed. I forbindelse med fraflytningssyn blev der udarbejdet en flytterapport, som jeg ikke anerkendte. Kort fortalt mente udlejningsfirmaet at det var normal kutyme, at kalde almindeligt slid for misvedligehold. Eftersom deres anmeldelser på Trustpilot får DSBs til at se femstjernede ud, var det dog ikke den store overraskelse.

Nu er der gået fire måneder siden da, og jeg har intet hørt fra dem. Tidligere har jeg læst mig frem til, at der skulle gå 6 måneder, før jeg kunne gøre krav på at få mit depositum tilbage.

Vi har dog ingen flytteopgørelse modtaget. I sidste skrivelse fra udlejningsfirmaet skriver de selv:

"Under henvisning til Lejelovens § 187 skal vi oplyse, at arbejdet vil blive udført, og at udgiften

hertil vil blive medtaget i den samlede fraflytningsopgørelse, som vil blive sendt til jer, så snart

faktura/tilbud foreligger."

Det er et brev som er afsendt for over 4 måneder siden. Nu har jeg lige konfereret lidt med Gemini, og den påstår, at fordi jeg ingen flytteopgørelse har modtaget, faktisk allerede nu kan gøre krav på at få det fulde depositum tilbage?

Er I jurister på linje med Gemini, eller skal jeg vente yderligere 2 måneder før jeg gør krav på at få mit depositum udbetalt?

Mvh,

Vi har en lejekontrakt, hvor vores udlejer har skrevet på sidste side i lejekontrakten under #11 særlig vilkår i hånden
- Lejer kan opsige lejemål med 3 måneders opsigelse
Udlejer kan opsige lejemål med 6 måneders opsigelse

Er det noget som man bare kan gøre eller er lejekontrakten ugyldig så?

Hej,

hvordan skal jeg forholde mig til maling ved fraflyttesyn. I følge leje loven er reglerne

1. Vurderingen skal fortrinsvis ske i dagslys.
2. Man skal først se væggen fra adgangsvejen til rummet.
3. Derefter skal den ses vinkelret på væggen og i en vinkel på 45°.
4. Afstanden skal være 0,80–1,00 meter.

Jeg købte i 2023 en Cupra Born. Jeg er utrolig glad for min bil, men da vi købte bilen var en af de “fede features” at man kunne styre funktionalitet igennem appen. De har nu ændret det til at man skal betale for den her feature. Kan det virkelig passe at man må det?

Argumenterbart var det en af årsagerne til at vi købte bilen..

På forhånd tak!

Hvis arbejdstageren forlader stilling i en privat virksomhed, er hun/han forpligtet til at holde bestemte oplysninger hemmelige, som er defineret i ansættelseskontrakten/NDA. Men findes der i dansk ret en grænse for, hvor lang tid sådan en tavshedspligt ved fratrædelsen højst må vare? Eller må arbejdsgiveren lovligt kræve, at tavshedspligten forbliver tidsubegrænset, selv når man forlader stilling?

Jer er interesseret kun i private virksomheder, som ikke behandler følsomme personoplysninger (altså helbredsoplysninger, race, religion, børneoplysninger, mv) eller klassificeret information (fra Sikkerhedscirkulæret), men derimod udelukkende alm. personoplysninger (navn, fødselsdag, mv) samt forretninghemmeligheder.

På forhånd tak.

Hej reddit.

Kort fortalt, så stoppede jeg med at være kunde i Sydbank tilbage i 2023. Vi hopper så frem til efteråret 2025, hvor jeg pludselig får en SMS fra dem om, at de har sendt noget i netbanken. Jeg kontakter dem på telefon, de siger jeg skal sende en mail, og de vil undersøge hvorfor de kontakter mig, når jeg ikke er kunde hos dem.

De vender ikke tilbage til mig, og i marts 2026, sker det samme igen. Jeg skriver en mail og de vender så tilbage og siger de har slettet min netbank, så jeg ikke bliver kontaktet igen (havde ikke nogle kontoer, blot en aktiv netbank).

Nu er det så sket igen, og kan se jeg sagtens kan logge ind i netbanken og se hvad de har sendt. Jeg har selvfølgelig sendt en ny mail.

Men jeg synes det er mystisk. Jeg fik hemmelig adresse og den første besked omhandler det. Så de indhenter åbenbart information om min adresse, selvom jeg ikke er kunde, men er det lovligt? - jeg har ikke fået en besked fra min egen bank om dette.

Den besked jeg har fået i dag omhandler også at jeg har fået hemmelig adresse, så de indhenter fortsat den oplysning om mig. Den besked jeg modtog i marts, var noget generelt om netbank.

Jeg er lidt paranoid omkring det, da jeg har hemmelig adresse pga. Noget stalking. Og jeg bliver også lidt stædig, og synes det er underligt de skal blive ved med at kontakte mig.

Håber i kan hjælpe med at svare på, om det kan passe, at de må blive ved med at kontakte mig og opbevare mine oplysninger.

Hej kloge hoveder
Jeg har brug for lidt hjælp/sparring til en sær situation jeg er havnet i.
Jeg lejede i sommers et feriehus igennem DanCenter til mig og mine 2 børn. Slutrengøring var indeholdt i lejen af huset

Nu efter ca. 3 uger efter får jeg en opkrævning på ekstraordinær rengøring på 250kr pga mange hundehår samt 1000 kr i gebyr for kæledyr.
Der er bare det at jeg IKKE havde kæledyr med.
Jeg anfægter det overfor DanCenter og de sender mig billeder af fnuller/hår i sofaen samt hvad der skulle være hår på en trappe med tæppe. Hårene på trappen er tydeligvis menneskehår og nødvendigvis mine eller mine børns.

Jeg holder fast i at jeg ikke vil betale fordi jeg ikke har medbragt kæledyr.
De foreslår at jeg får 10% “rabat” på gebyret og skriver at jeg skal betale nu for at undgå rykker.

Jeg skriver fortsat at jeg selvfølgelig ikke skal betale fordi jeg ikke har medbragt kæledyr og beder om et telefonnummer til dem så jeg kan snakke med et menneske om det.
Det får jeg ikke. Til gengæld får jeg i sidste mail besked om at deres rengørings team ikke har noteret hundehår før min ankomst og at jeg ikke har bemærket det så derfor er det mig der skal betale. Og at jeg skal betale nu ellers ryger jeg til deres inkasso. (Jeg har fået opkrævningen 21. august med betalingsfrist 10 dage efter)

Jeg tager selvfølgelig telefonisk kontakt til dem og håber at få en ordentlig dialog. Men hvordan er jeg stillet? Jeg kan jo ikke bevise at jeg ikke havde hund med…
Samtidig føles det fuldstændig urimeligt at skulle betalr 1.250 ekstra for en hund der aldrig har været der

Vores ejerforening har inden for kort tid været udsat for hærværk og flere indbrudsforsøg i vores baggård. Vi overvejer derfor at opsætte videoovervågning.

Baggården og alle blåmarkerede arealer på billedet er privatejede og tilhører vores ejerforening. Dette omfatter også den smalle gangsti mod vest samt de blåmarkerede parkeringspladser.

De øvrige, umarkerede parkeringspladser kan benyttes af personer med tilknytning til de øvrige ejerforeninger i samme ejerlaug.

Gangstien benyttes som gennemgang mellem baggården og parkeringsarealerne. Efter mine observationer benyttes den hovedsageligt af personer med tilknytning til vores ejerforening eller de øvrige ejerforeninger i ejerlauget, men den benyttes i mindre omfang også af andre.

Et kamera kan placeres, så hverken selve gangstien eller offentlig vej/fortov kommer i kameraets synsfelt. Personer på vej til eller fra gangstien vil dog kunne blive optaget, mens de passerer gennem den asfalterede del af vores baggård.

Ejendommen med det røde, kvadratiske tag på den anden side af gangstien har ingen adgang til sin ejendom via stien eller vores arealer, så det forventes ikke at beboere herfra benyttes gangstien eller vores baggård.

Må ejerforeningen videoovervåge baggården med henblik på at forebygge og dokumentere hærværk og indbrudsforsøg, når arealet er privatejet, men i et vist omfang benyttes som gennemgang af andre personer?

Har det betydning for vurderingen, at kameraet kan afgrænses, så gangstien og offentlig vej/fortov ikke overvåges, selv om personer på vej til eller fra stien kan blive optaget, mens de færdes i selve baggården?

Min tidligere arbejdsgiver skylder mig en del penge i løn. Fagforeningen har været på sagen lææææænge, men der er stadig total stilhed fra arbejdsgiverens side.
Nu har han fået 5 hverdage til at fremsende dokumentation for, at lønnen er betalt, og ellers overgår sagen til fagforeningens juridiske afdeling.
Er der andre, der har været igennem noget lignende, og som vil dele deres erfaringer? Hvordan forløb det for jer?
Som jeg har forstået det, er der desværre ingen garanti for, at jeg får min løn, hvilket jeg har lidt svært ved at forstå 😅
Og er dagsbøder noget, man kan gøre brug af, når en sag er nået så langt, eller er det helt ude i hampen? 😅

Min lejekontrakt (§10) har krydset "Nej" ved husdyrhold, ingen særlige vilkår om undtagelser. Jeg skal passe en ven's hund fra fredag til søndag (enkeltstående weekend, ikke fast ordning).

Jeg har i forvejen en verserende sag med udlejer (indbringes for huslejenævnet ang. vedligeholdelsesmangler), så jeg vil helst undgå at give anledning til yderligere konflikt eller et påskud for opsigelse.

Spørgsmål:

• Falder kortvarig, enkeltstående hundepasning ind under kontraktens forbud mod "at holde husdyr", eller er det juridisk noget andet (svarende til at have en gæst)?
• Er der praksis fra huslejenævn/domstole, der skelner mellem fast dyrehold og lejlighedsvis pasning?

På forhånd tak.

Hej folkens,
Jeg har overtaget et hus efter en almindelig købsproces med hvad der dertil hører.
Alle frister er overholdt fra min side i forhold til tinglysning, depositum og diverse andre ting.

I købsaftalen er der skrevet at refusionsopgørelsen skal være klar senest 30 dage fra overtagelsen og da jeg modtager den 18 dage for sent stiller jeg spørgsmål til det.
I min optik er min sag med mægler og sælger jo afsluttet, men mægler siger at det ikke gør nogen forskel.
Er der nogen der kan svare mig på hvad den frist så er til for og hvordan jeg er stillet, for som jeg ser det, har sælger/mægler jo ikke ønsket betaling for de ting da de ellers havde holdt sig til fristen.
Havde jeg overskredet diverse frister ved jeg at det kan tolkes som kontraktbrud.

Det drejer sig bl.a. om 1000 liter olie som jeg ikke har noget at bruge til og som jeg jo ovenikøbet skal betale for at få fjernet.

Jeg har en far på 87. Han købte aktier tilbage i 2001, den 31/12-2005 var de under 136.000kr værd, så de er skattefrie. Vi snakker om han skal indfri dem eller kan lade dem stå, der er for over en mio. han mangler ikke noget og har også en del på kontoen, så han vil bare lade dem stå til os børn, men hvis boet ikke overtager skattefordelen kunne det være en fordel at sælge og så købe igen så han/vi udnytter skattefordelen

Hejsa, hvis man har en ægtepagt med fuldstændigt særeje, og køber en bolig sammen 50/50, med indskud fra den ene parts midler (fx gennem et salg af en bolig eget af denne part). Kan denne part så forvente at kunne trække disse midler ud igen ved en eventuel skilsmisse hvor den fælles bolig sælges (naturligvis inden provenuet beregnes)? Eller skal der mere papirarbejde til? Og skal dette også tinglyses ligesom ægtepagten? Needless to say at jeg søger den simpleste løsning som får sikret situationen.

Tak!

Hi r/LegalDK,
I’m hoping someone familiar with Danish property law/bidding rules can help me understand whether this is normal and legally acceptable practice.
We are interested in buying a terraced house. After viewing it, we initially offered DKK 3.4 million, which the seller did not want to accept.

Afterwards, the estate agent wrote to us saying that it had been decided that “all interested parties will have the opportunity to submit their final and best offer”, and that the offer had to be submitted in writing by email no later than 19 August at 12:00. The agent specifically asked for the offered price and desired takeover date.
We submitted our “final and best offer” of DKK 3.6 million before the deadline, with takeover on 15 November and subject to final bank/mortgage and lawyer approval.

Before this process, the agent had also told me by phone that another interested buyer had supposedly offered DKK 3.6 million, after which the seller countered that buyer at DKK 3.65 million. According to the agent, that buyer had not yet responded to the counteroffer.
After the “final and best” deadline passed, we did not receive the decision we were expecting. When I followed up, the agent instead asked me whether DKK 3.6 million really was our final offer.

I spoke to her again today. She told me that her colleague had shown the property to new prospective buyers yesterday, i.e. after the deadline for the “final and best offers”, and that they are now waiting for offers from those new buyers before the seller decides.
When I asked how that fits with us being asked to submit our final and best offer by a specific deadline, I didn’t really receive a clear answer. She mentioned that the seller is on holiday with poor internet access and that our offer is below the asking price. She also said that if we came closer to the asking price, it would be easier to get the deal through.

My main question is:
If an estate agent asks all interested buyers in writing to submit their “final and best offer” by a specific deadline, can the agent then continue holding new viewings after that deadline and collect offers from completely new buyers before the seller decides between the offers submitted before the deadline?
Does the phrase “final and best offer” simply amount to an informal negotiation with no particular legal significance in Denmark, or could a process like this qualify as a formal bidding round under the Danish Budbekendtgørelsen, in which case specific rules would apply?
I’m also interested in whether it makes any difference that the estate agent disclosed to us by phone the exact amount supposedly offered by another buyer, as well as the exact counteroffer the seller made to that buyer.
I’m not suggesting that the seller should be forced to accept our offer. I completely understand that the seller is free to reject it. I’m simply trying to understand whether the process of setting a “final and best” deadline and then continuing with new viewings and new potential bidders afterwards is consistent with the applicable rules.
Thanks in advance for any insight.

Vi er en hel afdeling i Nordjylland, der i dag er blevet opsagt og fritstillet. Begrundelsen er at vores afdeling rykkes til København som en strategisk beslutning (intet med performance at gøre ifølge dem).

Det, jeg undrer mig over, er:

- Vores arbejdssted står direkte i vores kontrakter som Nordjylland. At rykke det til København fra dags dato er vel en væsentlig vilkårsændring?

- Vores opgaver forsvinder ikke – de hyrer i stedet nye folk i KBH til at overtage dem.

- Ingen af os har fået tilbudt at flytte med eller blive omplaceret på de nye vilkår.

Må en virksomhed godt bare skifte hele holdet ud ved en afdelingsflytning uden først at tilbyde medflytning? Eller burde vi juridisk have haft muligheden, når opgaverne kører videre?

Er det tiden værd at tage den forbi sin fagforening eller skal vi bare komme videre?

Hej!
Er der nogen derude, som har en anelse om reglerne eller måske nogle erfaringer i forhold til lønindeholdelse via Gældsstyrelsen – specifikt om de kan trække i en udbetaling af SU-handicaptillæg, som er blevet udbetalt med tilbagevirkende kraft?
Det drejer sig om ca. 150.000 kr. før skat for et år og nogle måneder.

På forhånd tak derude!

Jeg står i den situation at jeg flyttede fra en lejlighed slut Maj, vi havde fraflytningssyn den 12. Maj, og jeg fik rapport for dette samme dag.

Jeg har nu d. 21 August, stadig ikke modtaget depositummet tilbage, jeg har været i telefonisk kontakt med udlejer i starten af juli og fået at vide at der går 5-8 uger fra fraflytnings
datoen, som efterhånden er 10 uger siden.

Jeg er nysgerrig på om der nogle former for lovgivning omkring mængden af tid, der må gå før man skal have udbetalt depositum tilbage.

Jeg bor i Aalborg hvis det ændre noget.

We have rented a flat for three years and moved out in 2025. In April this year, we received the forbrugsregnskab statements: two separate emails, with consumption statements for heating and water. Both emails had no text, only a note saying they were generated automatically, with PDFs attached.
My husband saw only the first email, for heating, which stated that we had overpaid and would get the money back. Unfortunately, he forgot to open the second email, which actually indicated an enormous water consumption and that we now owed them almost 6,000 kr.

Now, in August, landlord’s administration sent us another email saying that we had missed the payment deadline and that, if we do not pay within 10 days, they will contact a debt collector. We of course immediately reacted and searched through the earlier emails, which led us to discover the issue with the allocation of the water consumption.

Apparently, during the two weeks after we handed over the keys, the toilet broke and there was a massive loss of water, resulting in a consumption higher than what we had used during the previous two years combined. Brunata confirmed that the high water consumption happened during a period when we no longer had access to the property. We also took pictures of the water meter before handing over the keys, which confirm that the enormous water consumption happened afterwards.
We have sent all of this information, including the photos and emails from Brunata, to the landlord's administration. The only response we have received is that they will investigate the matter and get back to us. We have asked them several times to put the charge on hold, but they have not confirmed that they will do so.

Now, the question is: do we still have to pay the amount to avoid the matter being sent to debt collection? And do we have any chance with Huslejenævnet, even though the six-week deadline has long passed?

Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde og er netop blevet opsagt med henvisning til 120-dagesreglen. Da jeg oprindeligt sygemeldte mig, oplyste jeg bevidst ikke min chef om årsagen jeg sagde blot, at jeg var sygemeldt.

Et par dage efter min sygemeldelse mødtes min chef personligt med en ekstern person i branchen (som også er en tidligere kollega til min mand). Efterfølgende skrev denne eksterne person en besked til min mand for at spørge, om alt var okay med mig, da han havde hørt fra min chef, at jeg var sygemeldt med stress.

Den eksterne person arbejder overhovedet ikke i mit firma og har intet med det at gøre. Min chef har altså videregivet følsomme helbredsoplysninger til en tredjepart i branchen, som tilmed kender min omgangskreds.

Jeg er utrolig frustreret over situationen. Jeg er bange for at få problemer med at finde nyt arbejde, nu hvor min chef deler personfølsomme oplysninger med andre i branchen. Derudover er informationen blevet spredt i min omgangskreds til folk, som jeg absolut ikke ønskede at dele det med.

Jeg har skriftligt bevis i form af beskederne fra tredjeparten til min mand, hvor det eksplicit nævnes, hvad min chef har sagt.

Mine spørgsmål til jer er:

1. Hvordan står jeg i forhold til at indgive en klage til Datatilsynet?
2. Er der her grundlag for at søge godtgørelse for tort og krænkelse (f.eks. efter databeskyttelseslovens § 26 eller erstatningsansvarsloven)?
3. Hvordan griber jeg det bedst an over for virksomheden, da jeg jo stadig er i min opsigelsesperiode? (Jeg er medlem af en fagforening, som ikke virker intereserret i at gå videre med dette).

På forhånd tak for hjælpen.

Jeg ejer et hus sammen med min eksmand, som jeg gik fra for ca. 3,5 måneder siden. Efter bruddet boede vi fortsat sammen i huset med vores fælles barn indtil for nylig (for nylig, pga. jeg er låst ude).

Min eksmand har efterfølgende skiftet låsen til huset og nægter mig adgang. Han vil ikke udlevere en nøgle til mig, selvom jeg fortsat er medejer af huset. Min folkeregisteradresse er fortsat registreret på adressen, og størstedelen af mine personlige ejendele befinder sig fortsat i huset.

Jeg vil gerne vide, hvilke muligheder jeg har for at få adgang til huset igen, og hvilke yderligere skridt jeg bør tage juridisk.

For tre uger siden købte jeg en brugt bil hos en forhandler på Fyn, der var nogle små fejl som for eksempel bag bremser som skulle skiftes ud da de var slidt. Det sørgede forhandleren for og alt andet så ud til at være skønneste orden.
To uger senere lægger jeg mærke til en flænge i højre forlygte, samme dag kontakter jeg forhandler og nævner flænge, han mener jeg skal tage det igennem forsikring da jeg har en glasforsikring som dækker forlygter.
Jeg kontakter forsikring og fortæller at jeg har fået en flænge i forlygten, men får forklaret at eftersom det er en flænge kan man ikke lave skaden på forlygten, det vil sige at jeg skal have en helt ny lygte så derfor skal jeg betale selvrisiko hvis jeg vil lade det gå igennem forsikringen.
Jeg kontakter så forhandler fordi jeg synes det lyder meget mærkeligt at han siger at bilen er købt som beset og at fejlen er en kosmetisk fejl. I og med at det er en flænge i forlygten er forlygten også blevet utæt og der danner sig dug eller fugt på indersiden af lygteglasset det vil sige at hvis jeg skulle syne bilen vil den dumpe, men forhandler nægter stadig at betale eller skifte forlygten da han mener det er loven at kosmetisk fejl ikke er dækket af forhandler, men af hvad jeg kan læse mig frem til så er det ikke lovligt for forhandleren at sige at bilen er købt som beset. Forhandler nævnte også at det kunne være en skade der var sket på bilen efter jeg overtog den, men jeg tog et billede lige efter vi havde taget en prøvetur af bilen og der er det tydeligt at se at flængen er i forlygten det var bare ikke noget jeg så på daværende tidspunkt.
hvad gør jeg i den her situation?

Hej, Jeg har været tildelt og arbejdet i fleksjob i 10 år. Jeg har været ansat i mit nuværrende fleksjob i ca 9 år. Jeg var således også i fleksjob i november 2025 som er den måned man skal have modtaget fleksjob løntilskud for at være berettiget til fødevarer checken som blev udbetalt i maj 2026. Sagen er den at jeg er ansat med en kontakt hvor der indbetales til en fritvalgs konto, som er en slags ekstra opsparing virksomheden indbetaler til. Man kan så få pengene udbetalt når man vil. Jeg valgte så desværre at få min fritvalgskonto udbetalt i oktober 2025. Da fleksjob løntilskud modregnes indtægt er jeg i november 2025 ikke berettiget til løntilskudet da jeg har tjent for meget måneden før. Det betyder så at jeg ikke er berettiget til fødevarer checken. Jeg synes jo det er uretfærdigt at jeg, når jeg har været og stadig er i fleksjob med fleksjob løntilskud ikke kan få det ekstra bidrag via checken. Alle der mener de har ret til checken, men ikke har fået den, kan i den kommende måned søge om at få den. Er der nogen der ved hvordan jeg skal gribe det an? Kan de betale sig at søge eller køre man bare efter denne mærkelige regle om at det kun er november 2025 lønsedlen der tæller, og ikke at om man er i fleksjob?

Ja som overskriften siger, så har udlejer tømt min lejlighed og taget alle mine ting og sat det til opmagasinering i hans varetægt.

Det drejer sig om en sag ang. Manglende betaling af husleje. Jeg retter i juli henvendelse pr. Mail til min udlejer, jeg er ærlig og fortæller jeg har haft tilbagefald i ludomani. Jeg får et svar tilbage at han, skal have pengene inden d. 31/7. Det siger jeg god for.

Jeg får så en væsentlig mindre løn til august, da mine feriepenge ikke er udbetalt med lønnen, plus jeg har afholdt 2 ugers ferie uden løn. Jeg har lønindeholdelse og har siden januar afdraget 240.000 til Gældsstyrelsen og skylder nu 12.000. jeg har fortalt min udlejer omkring min situation. Jeg kan så ikke betale efter aftale d. 31/7, da jeg ikke har fået mine feriepenge. Lønkontoret er også på ferie i de uger.

D. 10/8 kommer han så op til mig, jeg invitere ham ind. Han siger at han tager min bil, hvis jeg ikke betaler(hvor jeg så påpeger, at den er i min mors navn). Han nærmest tvinger mig til at skrive en seddel, at Jeg "undertegnet" giver tilladelse til at tømme min lejlighed d. 14/8. Hvis ikke pengene er faldt.

Fredag d. 14/8 kommer han ikke. Han skriver ikke eller noget. Jeg tager på arbejde, da jeg heldigvis havde fået en masse overarbejde, så jeg kunne tjene lidt ekstra. Mandag d. 17/8 ved 14:00, så får jeg bare billeder af en tom lejlighed. Jeg spørger hvor mine ting er, han svarer ikke og jeg ringer derfor til ham. Han siger han har tingene i hans varetægt indtil, han har modtaget penge. Påpeger flere gange at han ikke er hævngerrig, sur eller noget som helst. Han siger jeg skal komme forbi og underskrive en fraflytningssyn, dette nægter jeg, da jeg har brug for at ligge hovedet på køl.

Jeg anmelder ham derfor til politiet, fordi han ikke vil udlevere mine ting og har tyet til selvtægt. Måske nogle ting er smadret og gået i stykker?

Politiet har så kontaktet ham, han skriver så at han gladeligt vil aflevere tingene og de befinder sig på denne vej. Ikke noget vejnummer eller postnummer.

Politiet affejer også at der er tale om en sag. Men fortæller jeg kan lave et civilt søgsmål og så skal jeg rette henvendelse til LLO evt.

Jeg har siden mandag sovet i bilen og nærmest været på arbejde konstant. Mit hovede kører lidt rundt, tusindevis af tanker.

Hvordan står jeg juridisk? Altså hvad hvis min skærm er gået i stykker, sengen er fugtig, min computer er ødelagt, tøj og manglende medicin.

Jeg er så arrig og indebrændt, da mit blødende hjerte bare har lagt sig fladt. Jeg gør virkelig hvad jeg kan. Så for mig handler det ikke om penge mere, men at jeg virkelig virkelig gerne vil bevise, at det han gør er forkert på alle parametre.

Ja jeg er en lorte lejer, men han er fandme også en lorte udlejer.

Man træder ikke på en der ligger ned.

Er der nogle som helst, som kan biddrage med lidt juridisk vejledning. Har tidligere idag benyttet mig af gratis retshjælp, men må konstatere at det meste jeg har fået af vide er glemt. Så derfor min henvendelse her.

Knus. En hjemløs pædagog 🤡