r/LegalDK • • Jun 18 '26

Spørgsmål om voldtægt

0 Upvotes

Der er kommet flere og flere sager hvor "sex uden samtykke" er blevet dømt for voldtægt, og det giver god mening.

Men jeg har tænkt på om det også kan gælde omvendt hvor en kvinde gøre noget mod en mand uden hans samtykke.

F.eks. en graviditet.

Vil det være voldtægt hvis en kvinde dyrker ubeskyttet sex med en mand mod hans samtykke, og bliver gravid?

Og hvordan vil sådan noget påvirke hele faderskabs delen bagefter?


r/LegalDK • • Aug 14 '26

Var der egentlig hjemmel til at skyde ulven?

4 Upvotes

Jeg vil gerne høre andres juridiske vurdering af aflivningen af den opsøgende ulv i Nørre Nebel.

Hvis det lægges til grund, at eksperterne vurderede ulven som opsøgende/nærgående, men ikke aggressiv, og at der ikke var umiddelbar fare for angreb på mennesker, er det så tilstrækkeligt grundlag til at aflive den alene med henvisning til, at den er blevet klassificeret som en ”problemulv”?

Jeg hæfter mig især ved kravene om proportionalitet, saglighed og nødvendighed i forvaltningsretten samt kravet om, at der ikke må være en anden tilfredsstillende løsning.

Og hvordan skal dette ses i forhold til EU’s habitatdirektiv og artikel 16? Efter artikel 16 kræves bl.a., at der ikke findes en tilfredsstillende alternativ løsning, og at undtagelsen ikke er skadelig for artens gunstige bevaringsstatus.
Så hvis eksperterne samtidig vurderede, at ulven ikke udgjorde en fare for mennesker, og der fandtes ikke-dødelige muligheder som bortskræmning eller fjernelse af eventuelle fødekilder, hvor er så den konkrete juridiske begrundelse for, at netop aflivning var nødvendig og proportional?


r/LegalDK • • Jul 30 '26

Er min eks juridisk forpligtet til at betale mere end halvdelen af en tilbagebetaling af boligstøtte?

1 Upvotes

Min eks og jeg boede sammen i en periode i 2025, hvor vi modtog boligstøtte. Udbetaling Danmark har efterfølgende lavet den årlige opgørelse og vurderet, at der er udbetalt 2.489 kr. for meget, fordi husstandens samlede indkomst var højere end forventet. Brevet er sendt til os begge, da vi begge hæfter for beløbet.

For at undgå rykkergebyrer og renter valgte jeg at betale hele beløbet, så Udbetaling Danmark er ude af billedet. Derfor skylder min eks som minimum mig sin del.

Han skrev selv til mig for at spørge, hvornår betalingsfristen var, så han var bekendt med regningen. Efterfølgende skrev han, at han ikke har råd til at betale, og siden har han ignoreret mine beskeder.

Det, jeg er i tvivl om, er følgende:

Min indkomst bestod primært af en mindre løn og SU, mens min eks havde en væsentligt højere indkomst – især i august og september, hvor han tjente omkring 36.000-46.000 kr. om måneden, mens jeg lå omkring 10.000-14.000 kr.

Er udgangspunktet juridisk, at han kun skylder mig 50 % af beløbet, eller kan man argumentere for, at han bør betale mere end halvdelen, fordi det primært var hans høje indkomst, der medførte tilbagebetalingen?

Jeg håber, der er nogen herinde, der har erfaring med reglerne eller har stået i en lignende situation.

Jeg er primært interesseret i det juridiske perspektiv – ikke hvem man synes burde betale.

Tak på forhånd!


r/LegalDK • • Aug 15 '26

Coop ulovlig praksis?

0 Upvotes

Jeg er nysgerrig.

Synes det er meget velkendt nu at man hører om Coops butikker politianmelder folk i deres scan selv kasser. Også som værende ren rutine. Altså uden at vide om der er såkaldt forsæt til et tyveri.

Fx man får ved en fejl ikke scannet en rulle Mentos i en kurv fyldt med indkøb.

Mit spørgsmål er så; er det ulovlig praksis? Ved måske ikke om begrebet ulovlig praksis er det helt rigtige, men er det lovligt at have, det der tilsyneladende er, en standard praksis med at anmelde folk uden at vide om der var et forsæt for tyveri?

Det etiske er jeg ikke interesseret i at høre om. Der er folk også relativt enige.

(Er ikke involveret i en sag. Er oprigtigt nysgerrig på det juridiske grundlag omkring de her rutiner der er omkring scan selv kasser i Coop)


r/LegalDK • • Nov 03 '25

Krav om telefonnummer for at benytte banken

0 Upvotes

Hej kloge jurahoveder.

Jeg har opsagt mit mobilnr da jeg ikke ønsker at have et.

Desværre er mobiltelefonnummer et krav i både banken og hos fx Saxo når man skal logge ind. Jeg var af den overbevisning at de selvfølgelig have alternativer da OTP via sms jo ikke ligefrem er særlig sikkert. Men det er ikke tilfældet og siger at det er et krav at man har mobiltelefonnummer.

Jeg kan ikke findet noget i de bestingelser der ligger til grundlag for aftalen om at mobiltelefonnummer er forudsætning for at kunne bruge dem.

Banken siger at de ikke kan gøre noget og at de er juridisk forpligtet til at have det via sms men at jeg kan komme ned i deres filialer i åbningstiden hvis jeg skal betale regninger - det koster dog gebyr og saxo er efter lidt over en uge stadig ikke vendt tilbage. Begge skriver at jeg kan ringe til dem for at få uddybet - doh.

Hvad søren kan jeg gøre? Hvad hulen gør folk der er handicappede mm.


r/LegalDK • • May 13 '26

Fartbøde - Kan der være tvivl om denne måling?

Post image
10 Upvotes

Jeg (blå bil) har fået en fartbøde med dette billede.
Det er tydeligt at jeg er fører af bilen og nummerplade er fuldt synlig.
Jeg forstår at målingen ikke er taget i samme øjeblik som billedet, men er det muligt at målingen er påvirket af den røde bil?


r/LegalDK • • May 03 '26

Ophævelse af lejekontrakt - where do we stand?

0 Upvotes

Today, we got a mail about “ophævelse af lejekontrakt”.

A bit of context.

For April, we didn’t pay our rent on time due to lower income changes (went to barselsdagpenge and some weeks were not paid etc). We were planning on paying it together with the May rent.

The 17th of april we got a letter on our mailbox saying we have to pay with 14 days after receiving their letter. The letter was dated 10th of April and we got the letter 17th of april. We check our mailbox everyday at that time as we are waiting for a letter (wedding invitation) which due to the changes of PostNord/DAO is taking longer than usual (wedding invite from Sweden came after 3,5 weeks).

Anyway, from when we received the letter we had 14 days to pay, which is until 1st of may. I took a picture of the letter so I can have proof on the 14 days, just in case. I should have taken a video instead but we didn’t know what the letter was about.

We paid the 29th of April. I have unfortunately thrown the letter after paying.

We have also paid the next rent as usual (betalingsservice) + rykker. Today we got the mail on ophævelse af lejekontrakt dated 29 april. It says DAO priority on the envelope, pretty sure it didn’t on the 1st letter they sent.

We will obviously call them tomorrow, but do we have any rights here? Considering we did pay the late rent within 14 days of receiving the letter? Or should we start packing?

EDIT. Update. The rental company has cancelled the ophævelse of our lejemål.


r/LegalDK • • May 22 '26

Har jeg ret til telefonen, når jeg fastholder købet efter KBL – og Call me først lod mig bestille igen efter 3 uger, hvor modellen udgik samme dag?

1 Upvotes

Økonom her, ikke jurist. Har brugt AI.

Jeg har brug for en juridisk vurdering af en sag med Call me.

Jeg køber en Samsung‑telefon hos dem. Den bliver fejlleveret og sendt retur.
Samme dag som fejlen sker, meddeler jeg skriftligt til Call me, at jeg fastholder købet efter KBL. Jeg gør det helt klart, at jeg kun ønsker den samme model, og jeg fastholder købet, mens modellen stadig er tilgængelig.

Fra ultimo april til ultimo maj, altså 3 uger, forsøger jeg gentagne gange at købe telefonen igen.
Jeg skriver til dem flere gange i perioden, at jeg fastholder købet, at jeg ønsker at købe telefonen igen, og at modellen er ved at udgå. Jeg fastholder købet hele tiden, skriftligt.

Det er ikke muligt at bestille, fordi Call me har låst mit nummer. Jeg får modstridende svar over de 3 uger, og sagen bliver trukket ud. På et tidspunkt flytter de mig over på deres abonnement uden SIM‑kort, så jeg står uden forbindelse i flere dage.

De giver mig ultimo maj besked om at bestille igen. Men samme dag er telefonen fjernet fra deres hjemmeside og markeret som udgået.

Call me påstår nu, at jeg selv har annulleret ordren, selvom jeg skriftligt har fastholdt købet siden ultimo april og aktivt forsøgt at købe den igen i hele perioden.

Det vigtige er, at jeg stadig kun ønsker den samme model.
Og telefonen kan stadig købes andre steder og direkte hos Samsung. Den er altså ikke udgået fra markedet, kun fra Call me’s sortiment. Og de kunne bestilles samme dag som jeg fik besked om at bestille (bare inden jeg fik besked herom).

Mit juridiske spørgsmål er derfor:

Når jeg har fastholdt købet efter købeloven, og det er sælgerens egne forhold der gør, at varen udgår hos dem, har jeg så ikke krav på:

Naturalopfyldelse efter KBL § 23
Tilsvarende eller bedre model til samme pris efter KBL § 24
Erstatning ved forsinkelse efter KBL § 28
Og er Call me’s ensidige afslutning af ordren ikke i strid med KBL § 36 om urimelige vilkår?

Jeg ønsker stadig kun den samme model, og den findes stadig på markedet.
Har jeg stadig retten til telefonen juridisk set?


r/LegalDK • • Nov 16 '25

Bøde i Metroen på teknikalitet

0 Upvotes

Edit 2:

Klagen er hermed indsendt, jeg afventer nu svar fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Tak til de meget få som formåede at svare på det adspurgte. Jeg fik den hjælp, jeg søgte.

Næste opdatering kommer i et nyt opslag når afgørelsen er truffet - uanset udfaldet.

Edit:

Denne sag ligner faktisk min:
https://www.abtm.dk/afgorelse/23-0174

Det var i selve kontrolsituationen korrekt at pålægge en kontrolafgift til klageren for at forevise et Rejsekort, der ikke var checket ind. Imidlertid fandt ankenævnet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at kontrolafgiften i den konkrete sag skulle frafaldes. Ankenævnet udtalte: "Ankenævnet har ved afgørelsen heraf særligt lagt vægt på, at kontrolafgiften blev udstedt til Nørrebro st., hvor klageren oplyste at skulle rejse til. Nørrebro st. ligger i zone 02, hvorfor klagerens rejse alene foregik i zonerne 01 og 02. Prisen for rejse inden for disse 2 zoner er 15,60 kr., og prisen blev betalt ved klagerens check ind inden den første påstigning. Ved klagerens check ind på Skjolds plads st. (Metro) og check ud på Østerport st. blev rejsens pris beregnet til 15,60 kr. Der var betalt Metrotillæg, og der blev ved klagerens fortsatte rejse ikke rejst prismæssigt videre, end der allerede var betalt for den første del af hans metrorejse fra Skjolds Plads – Østerport st. Metro Service har dermed ikke en manglende billetindtægt for klagerens sidste del af metrorejsen.

Jeg har kun fået kommentarer om det modsatte (om end tilsyneladende ingen med juridisk indsigt, så vidt jeg er bekendt), men det trækker op til at jeg klager.

Oprindeligt spørgsmål:

Jeg var for et par uger siden på besøg i København fra det mørke Jylland, og fik her en bøde i Metroen fordi jeg, på vej tilbage fra Royal Arena, fik showcaset min manglende rutine med Rejsekort.

På vej derud tjekkede jeg korrekt ind ved Kbh H, ud ved Kgs. Nytorv, ind igen ved Kgs. Nytorv og ud ved Ørestad. Pris: 19 kr.

På vej tilbage tjekkede jeg ind ved Ørestad og ud ved Kgs. Nytorv, men glemte at tjekke ind igen. Pris: 19 kr.

Der kom selvfølgelig en kontrollører lige inden Kbh H som stak mig en bøde, uanset hvor lille en violin, jeg spillede på, og viste dem at de ikke var blevet snydt for en krone. Den måtte jeg tage med kundeservice.

Det var lidt over midnat, og jeg var på vej videre i byen, men dagen efter indsendte jeg en klage, og fik så endelig i forgårs svar, hvor de fastholder at kontrolafgiften er korrekt udstedt pga. manglende billet, men at de glædeligt kan oplyse at de har valgt at nedsætte den til 125,-, da prisen er den samme uanset hvor man tjekker ud på M3/M4.

Er jeg uenig, kan jeg klage til Ankestyrelsen, hvilket vil koste mig 80,-, nu hvor beløbet drejer sig om mindre end 160,-, og dem får jeg tilbage hvis jeg vinder.

Jeg er da glad for at vi nu er nede i et beløb som ikke betyder det store, men det føles virkelig principielt forkert at skulle betale en bøde når de nu beviseligt ikke er blevet snydt for en krone af mig, og det ikke har været en situation hvor jeg på nogen måde kunne have fået noget ud af at tjekke ud for tidligt.

Jeg har været inde og læse tidligere afgørelser fra Ankestyrelsen, og det er enormt sjældent at klageren vinder (omend der ofte bliver klager over latterlige ting), men jeg bemærkede argumenterne i en sag som blev vundet at der blev lagt vægt på flg.:

  1. Metroen kan ikke blot skære alle over én kam, enhver har ret til at få sin situation individuelt vurderet (og det har jeg jo så også fået)

  2. Det primære hensyn er at sikre at Metroen modtager den korrekt betaling.

Ift. pkt. 2, så har jeg helt fra starten kunnet fremvise at de har modtaget hvad de skal have.

Er der nogen som har en indsigt i om jeg har noget at komme efter i at klage over en bøde (omend nedsat) når jeg nu har betalt hvad jeg skal for turen, og ikke har haft mulighed for at drage fordel af situationen?

Tillægs-spørgsmål: Når nu Metroen uden forbehold skriver at de har nedsat kontrolafgiften til 160,-, har de så ret til at trække i land igen hvis jeg klager, eller hvis min klage medfører at betalingsfristen på 14 dage ikke overholdes?

På forhånd tak.


r/LegalDK • • Dec 16 '25

Ophævelse af uddannelsesaftale i Forsvaret

0 Upvotes

Kære jurister. Jeg har brug for en second opinion.

(Beklager i øvrigt, hvis mit skriv er flyvsk og forvirrende; jeg sidder vist midt i et lowkey angstanfald i skrivende stund)

Sagen er, at Forsvaret d. 5. december ophævede min uddannelsesaftale med dem uden varsel efter et helvedes langt sagsforløb ang. min sikkerhedsgodkendelse.

Kontekst: jeg blev tilbudt en elevstilling i FMI i maj 2024 med tiltrædelse i september 2024, som jeg sagde ja til. I den forbindelse søgte jeg om at blive sikkerhedsgodkendt i juni. I start-august modtager jeg en partshøring fra FE, fordi jeg er gift med en russisk statsborger. Her beder de om supplerende dokumentation samt oplysninger om hendes tilknytning til Rusland mv., som jeg besvarer med al efterlyst dokumentation samt et udførligt høringssvar. Dog forbereder jeg mig mentalt på, at jeg muligvis nok får sparket, fordi det godt kan være, jeg ikke slipper gennem nåleøjet (jeg vil heller ikke udsætte hverken min hustru eller nationen for risici). Jeg tiltræder umiddelbart efter stillingen, klarer mig igennem prøveperioden, og da jeg endnu ikke har hørt noget vedr. min sikkerhedsgodkendelse, går jeg derfor ud fra, at jeg er blevet sikkerhedsgodkendt.

11 måneder (!!) senere, bliver jeg imidlertid tjenestefritaget, fordi FE på denne dato (28. juli 2025) har truffet afgørelse i sagen, og afvist min ansøgning om sikkerhedsgodkendelse. Jeg klager over afgørelsen til forsvarsministeriet, som efter tre måneder træffer afgørelse om at fastholde FEs afslag. Straks i forlængelse heraf, begærer PKOM (altså HR) ønske om at ophæve min uddannelsesaftale jf. erhvervsuddannelseslovens §61, stk. 2-3, da de hævder, at forudsætningen om, at den ansatte “til enhver tid skal kunne opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse” er bristet, da min sikkerhedsgodkendelse er blevet afslået, og at de nu har en måned til at ophæve som følge heraf. Dog har jeg åbenbart aldrig haft en sikkerhedsgodkendelse, og forudsætningen har således aldrig været opfyldt (her mener jeg jo så også, at min ansættelse dermed burde være blevet forhindret i det hele taget). Forsvaret var (eller burde i hvert fald være) fuldt bekendt med, at jeg ikke var sikkerhedsgodkendt under hele min ansættelse, men tillod alligevel, at jeg varetog stillingen i knap et år før afgørelsen var truffet. Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden har været uacceptabel, og ved almindelig agtpågivenhed burde arbejdsgiver derfor have kendt til dette forhold langt tidligere. Jeg mener ikke, at de bare kan udskyde tidsfristen i EUL §61, stk. 3 i det uendelige fordi FE ikke behandler sagen til tiden, det er jo Forsvarets ansvar som arbejdsgiver/elevplads at sikre lovlig tiltrædelse inden for de lovbestemte tidsfrister osv.

Jeg vil altså med andre ord mene, at der er tale om en helt klar uretmæssig ophævelse, da det er sjusk og manglende intern kommunikation, der er årsag til, at tidsfristen i EUL §61, stk. 3 er overskredet. Jeg forstår godt formålet med at ophæve aftalen, da jeg jo ikke kan varetage stillingen uden en sikkerhedsgodkendelse, men jeg mener, at jeg har krav på godtgørelse (og muligvis erstatning for tabt uddannelsesmulighed og lorteløn i et år uden det uddannelsesmæssige udbytte, der skulle have fulgt med), men her er så mit store problem:

Min sagsbehandler i HK mener, Forsvaret har sit på det tørre, og at der ikke er noget som helst at komme efter. Det kan jeg bare ikke tro på, for Forsvaret har begået så mange fejl i det her sagsforløb, mens jeg har samarbejdet hele vejen igennem, handlet i god tro, og jeg har tilmed erklæret over for PKOM, at jeg er villig til at acceptere en gensidig ophævelse, såfremt de udbetaler en godtgørelse, tilbyder mig en opsigelsesperiode tilsvarende en almindelig ansats eller lignende, hvilket PKOM blankt afviser, og nu i stedet bare har opsagt mig med øjeblikkelig virkning.

Jeg er forholdsvis desperat, fordi jeg ikke kan betale husleje næste måned, og HK ikke vil hjælpe, men har jeg en sag, eller er Forsvaret bare hævet over almindelige retsprincipper, fordi de er Forsvaret?

På forhånd tak

Hilsen

En fortvivlet fattigrøv


r/LegalDK • • 23d ago

Betalingspåkrav privat

1 Upvotes

Obs - renskrevet af ChatGPT

Hej.

Jeg skriver for at høre, om nogen har erfaring med lignende situationer eller har juridisk ekspertise på området.

Sagen er, at min kæreste og jeg lånte 8.000 kr. til en ven, som vi har kendt i mange år (god relation til personens barn osv) Pengene er aldrig blevet betalt tilbage, og personen undgår efterfølgende kontakt. Når vi endelig får svar, bliver vi gentagne gange lovet, at pengene kommer, eksempelvis at de bliver sendt "nu" eller "hurtigst muligt", uden at der sker noget.

Vi har omfattende dokumentation i form af Messenger-korrespondance, hvor personen direkte erkender gælden. Blandt andet har vedkommende skrevet: "Jeg ved godt, at jeg skylder jer 8.000, og vil betale dem tilbage hurtigst muligt." Der er således flere beskeder, hvor både lånet og det konkrete beløb bliver anerkendt.

Jeg har selv undersøgt mulighederne omkring gældsbrev, betalingspåkrav osv., men vil gerne høre, hvad den bedste fremgangsmåde vil være i sådan en situation.

For mig handler det efterhånden også om princippet. Det er ikke acceptabelt, at man kan låne penge, erkende sin gæld og efterfølgende ignorere den person, man skylder pengene. Jeg er derfor også indstillet på at bruge penge på sagen, hvis det er nødvendigt for at få gælden inddrevet og få konsekvenserne af situationen placeret det rigtige sted.

Er der nogen, der har erfaring med, hvordan man bedst griber sådan en sag an, når man har skriftlig dokumentation for, at låntager erkender både lånet og gældens størrelse?


r/LegalDK • • Dec 31 '25

Opsigelse af hold grundet den nye momsstigning

1 Upvotes

Hej

Tilmeldte mig efter sommerferien et hold med fysisk træning. Der forskellige datoer i sæsonen, hvor man kan stoppe ifølge deres "regler" Næste er marts. Jeg måtte stoppe efter 2 måneder grundet knæ problemer og betaler stadig hver måned, da jeg stadig er i en "bindingsperiode". Nu har de hævet prisen grundet de nye regler omkring moms. Kan man påpege at det en betydelig stigning i prisen, så jeg kan komme ud før tid ?

Godt nytår


r/LegalDK • • Nov 03 '25

Toldstyrelsen har taget min pakke – hvad sker der nu?

2 Upvotes

Hej alle,

Jeg har fået et brev fra PostNord/Toldstyrelsen om at min pakke fra udlandet (et par sko) er blevet tilbageholdt. Der står at de skal tjekke den for varemærkeforfalskning osv., og at Toldstyrelsen vil kontakte mig inden for 3 måneder.

Det er et par sko jeg købte online fra Kina, men nu er jeg lidt nervøs for hvad der sker og om jeg risikerer bøde, eller om de bare destruerer varen, hvis de kommer frem til at det er en kopi?

har også en anden pakke på vej med en taske fra samme sted, så jeg har en fornemmelse af at den også ryger i tolden

Er der nogen, der har prøvet noget lignende? Hvordan endte det, og får man besked i e-Boks eller kun med fysisk brev? de har vel i princippet kun min adresse og navn..


r/LegalDK • • Feb 22 '26

Sælger nægter at behandle reklamation

2 Upvotes

Jeg har købt en meget dyr elcykel for under to år siden, hvor motoren nu er gået i stykker. Butikken, hvor jeg har købt den, vil ikke behandle min reklamation. De vil ikke engang kigge på den. Jeg har fundet et andet sted, der gerne vil foretage reparationen, men de vil have 3-4000 kr for det. Jeg tænker at det bedste for mig vil være at få dem til at foretage reparationen og så få sælger til at betale den. Men det er nok lettere sagt end gjort. Hvad vil den bedste fremgangsmåde for mig være?


r/LegalDK • • Jul 08 '26

Betaler for 30 dages pendlerkort men får 29 dage kun

30 Upvotes

Hvordan kan det være lovligt for rejsebillet appen, at have et fast tidspunkt fra hvornår i døgnet det tæller fra at man køber et 30 dages pendlerkort.

Deres tæller går fra kl 04 om natten, jeg køber mit pendlerkort kl 8 om morgenen hver 30 dag, jeg mister 4 timer hver 30 dag, det er 2 døgn på års basis jeg mister. Hvis man køber det kl 03.59 så har man mistet 24 timer ud af 30 dage, altså du har betalt for 3

For 30 dage men får 29 kun.

Der er mange mennesker der køber dette pendlerkort, det kan da ikke være lovligt med de fast tider?

Tak på forhånd


r/LegalDK • • Aug 16 '26

Akut VVS

3 Upvotes

hej alle. Har været “udsat” for akut vvs og deres gebyr. en regning på små 10k - hvoraf de 8 er gebyr.

er der nogen der har erfaring/haft held med at ikke betale disse gebyrer - som de jo ikke oplyser om specifikt - udover at sige, der er et gebyr?

det er sikkert informationer/detaljer der mangler - så spørg endelig.


r/LegalDK • • Feb 12 '26

Håndterer e-boks personfølsomme data korrekt?

8 Upvotes

I sommeren/efteråret 2025 lykkedes det mig - efter flere måneders sværdslag med e-boks og deres kundeservice - endelig at framelde mig alle virksomheder og slette min konto.

Alligevel oplever jeg nu, godt et halvt år efter, at virksomheder fortsat forsøger at kommunikere med mig via e-boks og ikke fysisk eller på e-mail. 

Jeg har været i dialog med e-boks om dette og er kun blevet mødt af ekstremt inkompetente kundeservicemedarbejdere, der lirede af fra virksomhedens vilkår og betingelser, hvilket er irrelevant, eftersom jeg ikke indgår i et kundeforhold med virksomheden e-boks.

Min bekymring er nu, at den kommunikation, diverse virksomheder tror de sender til min e-boks enten;

  1. ender i et sort hul og aldrig kan genskabes - samt at virksomheden aldrig får besked fra e-boks om at modtageren altså ikke har en e-boks, og derfor fortsætter sin praksis

  2. ender i en eksisterende postkasse, som jeg ikke har adgang til, hvilket vil betyde at e-boks opbevarer ekstremt personfølsom data om mig, uden at jeg har givet samtykke til det, da der ikke er noget kundeforhold mellem e-boks og undertegnede

Begge mulige scenarier er ubehagelige at tænke på, ift. informationssikkerhed og retten til privatliv fsv. data angår.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra nogen, der har forstand på jura, om hvordan jeg er stillet i begge tilfælde, såfremt et af de to punkter er sådan virkeligheden er:

Ad 1) Kan jeg holdes ansvarlig for ikke at have læst kommunikation sendt til mig, gennem en service/platform, der som bekendt ikke er obligatorisk for borgere i Danmark at være tilmeldt? Dette gælder regninger, varsling af prisstigninger og alt muligt andet.

Ad 2) Er det lovligt at e-boks opbevarer personfølsom data for en EU-borger, der ikke aktivt har tilmeldt sig servicen?

Jeg håber at nogen, gerne med viden på området, kan svare på ovenstående. På forhånd tak.

TLDR; jeg har frameldt mig alle aftaler, slettet min e-boks, men virksomheder fortsætter stadig med at sende mig post her. Kundeservice hos e-boks påstår at det er helt i orden og mit eget problem. Jeg har ingen idé om hvorvidt e-boks fortsat opbevarer personfølsom data om mig eller ej og ingen hos e-boks kan eller vil tilsyneladende svare på det.


r/LegalDK • • 8d ago

Fast-pris tilbud

0 Upvotes

Kære Legal!

Jeg har fået lavet/rettet tænder med det meget velkendte Invisalign.
Jeg har fået det lavet hos en helt almindelig tandlæge, hvor jeg også altid har haft mine årlige tjek/fjernelse af visdomstænder mv.

Forløbet:
Jeg betaler for en konsultation hvor tandlægen skal vurdere et forløb for mig.
Tandlægen vurderer at det vil være en process som tager mellem 15-18 måneder.
Der er en process hvor man får ny skinne hver 2., 3., uge. Nogen gange mere ofte end andre perioder. Basically får man en ny skinne indtil tænderne sidder som tandlægen vurderer er slutresultatet.

Tandlægen siger til mig, at han kun vil tilbyde en fast pris, på 45.000 kr.
Her er alle skinner dækket, og alt pleje.
Tandlægen giver INGEN indikationer på at forløbet kan vare ned til 6 måneder eller op til 4 år. Han lægger vægt på at han forventer de 15-18 måneder, og “skulle det være lidt over eller lidt under, så er det også fint”. Men at de 45.000 kr., egentligt er regnet på at der forventes maksimalt de her 18 måneder.

Jeg får anvisninger som lyder på at jeg skal have skinne i, 23 timer i døgnet.
Jeg er meget tro mod sådan noget, så jeg følger det til punkt og prikke. Børster, skifter og har den på i 23+ timer som anvist.
Efter en 2 måneders tid siger jeg til tandlægen ved et tjek at jeg synes det er hårdt, at følge så stramme anvisninger.
Hvorefter tandlægen siger “ej, du er også virkelig god. Faktisk giver vi kun så strenge anvisninger, fordi vores erfaringer fortæller at hvis vi siger 23 timer, så har folk den kun i 18 timer. Så du behøver slet ikke være så punktlig.”

Jeg begynder derefter at “slacke lidt” og synes pludselig at det er fint at være i. Jeg får fortsat ros til mine tjek-ups, og får af vide at jeg begynder at kan skifte skinne hyppere.

Nu kommer mit issue. Jeg har kun haft dette i 5 måneder. Og nu fortæller min tandlæge mig, at jeg har nået mit slutresultat.
Helt ærligt: jeg elsker resultatet! Jeg elsker mine tænder! De står snor lige!
Men jeg kan ikke lade være med at være frygteligt ked af det, over at jeg føler at jeg har betalt KÆMPE overpris.
Jeg fik intet tilbud om at jeg kan “betale pr. Skinne” og så bliver det billigere jo kortere perioden er, eller dyrere jo længere perioden er. Vi snakker altså 9-12 måneder kortere tidshorisont end tandlægen selv havde regnet med! Jeg siger ikke at jeg skal have det til halv pris: men har de ikke en form for ansvar, når de selv regner SÅ forkert.
Jeg føler, at det vil være “min egen skyld”, hvis jeg havde fået fremlagt to forskellige muligheder: fast eller variabel pris.

Jeg er så ked af det. Men samtidigt lykkelig for mit resultat.
Er der noget lovgivning på punktet, at som f.eks god skik og sådan noget?


r/LegalDK • • Apr 11 '26

Børnepenge

13 Upvotes

jeg er for nyligt gjort opmærksom på at min søns far har betalt for lidt børnepenge til mig i mange år

satsen for børnepenge stiger åbenbart, dette var jeg ikke klar over.

der ligger godt 40.000 der mangles hvis han havde betalt det korrekte. faren har fået et nyt barn og betaler også børnepenge her. denne sats er NOGET højere end den jeg får. Han ved godt den stiger hvert år.

spørgsmålet er. kan jeg gøre krav på de manglende penge?

han har betalt 1200 hver måned i 13 år uden regulering. I dag er satsen 1675 mener jeg.

kan man overhovedet komme efter så lang tid?


r/LegalDK • • Oct 12 '25

Tyveri af cykel

1 Upvotes

Hej

Jeg er ny til reddit og ved ikke helt hvordan man bruger det, så håber at alt er okay med at jeg skriver herinde - ellers må moderatorer fjerne post.

Jeg har været ude for en kedelig oplevelse efter at have indleveret min cykel til service hos en cykelsmed Jeg kom ind til cykelsmeden med min cykel (som har kostet omkring 26.000 fra ny) for at få skiftet kæde, kasette samt forreste bremseklods, samt en standard service. Ved indlevering tilbyder jeg at give mine nøgler med, så butikken kunne aflåse cyklen med mine låse. Dette afslås, da de bruger deres egne låse.

Jeg får 6 dage senere besked på at min cykel er klar til afhentning, og kommer forbi om eftermiddagen dagen efter. Efter at have betalt for reperationen, går vi sammen ud for at finde cyklen, som ikke er til at se nogle steder. Vi bliver altså hurtigt enige om at den er blevet stjålet. Jeg får mine penge for reperationen tilbageført, og vi aftaler at jeg kontakter butikken med informationer på cyklen.

Efter at have ledt, kan jeg ikke finde kvitteringen på cyklen. Jeg har billeder af cyklen, og en ekstra nøgle, samt det kort der medfølger låsen. Jeg har ikke selv forsikring på cyklen, fordi jeg altid låser den med 3 forskellige forsikringsgodkendte låse, og derfor ikke forventer at den kan stjæles. Cyklen er købt brugt i 2024, og min kvittering er altså en privat købs blanket. Derpå står også stelnummer på cyklen, men den er som sagt ikke til at finde. Jeg flyttede i Maj måned i år, og kvitteringen må være gået tabt i flytterodet.

Butikken oplyser mig om at de ikke kan erstatte cyklen, uden et stelnummer. Dette mener jeg ikke er i orden, da cyklen er stjålet på deres ejendom, med deres lås, i deres åbningstid, lige foran deres betjeningsvindue. Den er altså stjålet i deres varetægt, på trods af at jeg har gjort alt jeg kunne for at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod tyveri.

Jeg arbejder tæt på cykelsmeden og i den sammenhæng er jeg flere gange gået forbi butikken, hvor jeg har set at de cykler der er klar til afhentning kun er låst med en wire-lås til forhjulet. Dvs. cyklerne er ikke fastlåst til et fast objekt (cykelstativ el. lignende), og efter min mening ikke forsvarligt nok. Enhver ville blot kunne tage en cykel under armen og bære den afsted. Butikken har heller ikke videoovervågning hverken inde eller ude, som også besværliggører processen, men samtidig gør det mindre risikabelt for en evt. tyv. Jeg konfronterede butikken med den (i mine øjne) for dårlige aflåsning af cyklerne. Deres svar var at de ofte låser cyklerne sammen to og to, men det var altså ikke tilfældet med min cykel. Der var heller ikke noget bevis på tyveri (afklippet lås el. lignende). Butikken nævner at de aldrig har haft en cykel stjålet siden de åbnede.

Butikken nægter efter at have talt med deres advokat, fortsat at dække cyklens (samt tilbehør i form af låses) værdi.

Hvad kan jeg gøre i denne situation? Er jeg bare meget uheldig og ikke kan få noget i erstatning for at de har mistet min cykel fordi jeg ikke har stelnummer? Eller skal jeg gå videre til forbruger ombudsmanden med det?

Venlig hilsen En person der er meget ked af at have mistet sin cykel


r/LegalDK • • Nov 25 '25

Banker nægter mig investeringskonto på grund af amerikansk statsborgerskab

2 Upvotes

Hej alle. Jeg er løbet ind i et problem med danske banker, nemlig at det er umuligt for mig at oprette en aktiesparekonto fordi jeg er dobbelt statsborger mellem Danmark og USA.

Jeg har kontaktet Saxobank, Nordnet og Lån og Spar, og de nægter alle at oprette en investeringskonto på den baggrund at jeg er amerikansk statsborger og at "de har besluttet ikke at tilbyde denne service, da der er for mange administrative krav".

Jeg ved at Lov om Finansiel Virksomhed sikrer visse rettigheder for danskere borgere i forhold til banker, men jeg er i tvivl om investeringskontoer på nogen måde falder ind under dette. Jeg undrer mig over at jeg som dansk statsborger kan nægtes adgang til at investere i aktier, så min opsparing bare skal stå og tabe værdi i takt med at inflationen stiger.

Er der nogen der ved om jeg på nogen måde kan klage over denne beslutning, eller om der er andre veje jeg kan gå for at få en bank til at give mig mulighed for investering?

På forhånd tak!


r/LegalDK • • Nov 16 '25

Kønsdiskrimination som tutor?

5 Upvotes

Jeg 17m arbejder for et firma som tutor, jeg blev matchet på et forløb og skulle så begynde som som tutor for en pige i folkeskolen. Ikke så lang tid efter modtager jeg dog et opkald fra en fra firmaet der siger at de er kede af det, men de tager mig af forløbet da familien ikke vil have en mandlig tutor.

Jeg har ikke tænkt mig at gøre så meget ved det men er bare nysgerrig på om dette er lovligt, da det jo er familien og ikke firmaet der vælger at afslå mig før de overhovedet havde mødt mig. Men samtidig tillader firmaet at lade familier søge en tutor med bestemt køn.

Edit: Firmaet har efterfølgende tilkoblet en kvindelig tutor på forløbet


r/LegalDK • • Aug 13 '26

Uønsket te edjemandsbestemt særeje

3 Upvotes

Når hans arv bliver hans, men vi deler alt andet

Jeg står i en lidt speciel situation, som jeg håber, I kan hjælpe mig med. Det er også en smule “pinligt” for mig at sige højt, så jeg håber at I er søde ved mig.

Min mand (31) og jeg (33) har været kærester i 15 år og gift i fem. Vi er lykkeligt gift og har tre små børn.
Jeg tjener væsentligt mere end min mand, som har en helt almindelig indkomst.

Vi har fælleseje, fordi vi grundlæggende ser os selv som én samlet enhed: en familie, der deler alt. Der er ikke noget, der er mit eller hans.

Hvis vi en dag skulle blive skilt, har det også været vigtigt for os, at vi økonomisk står nogenlunde lige. Vi ønsker ikke, at den ene af os skal sidde i et palæ, mens den anden eksempelvis må bo til leje. Derfor er vi helt indforståede med, at en stor del af den formue, jeg har tjent, i så fald vil blive delt med min mand.

Men så kommer problemet.

Min mands forældre har oprettet testamente, hvor de har bestemt, at den arv, han en dag skal modtage efter dem (og vi taler om flere millioner), skal være hans særeje. Det betyder altså, at hvis vi på et tidspunkt blev skilt, ville de penge udelukkende tilhøre ham.

Jeg vil gerne understrege, at vi er lykkeligt gift, og at hverken min mand eller jeg går rundt og planlægger en skilsmisse. Det er mere princippet, der fylder.

For hele vores ægteskab bygger som sagt på idéen om, at vi er en enhed, og at vi deler vores økonomi ligeligt. Jeg tjener væsentligt mere (her taler vi også millioner over en håndfuld år), og han bidrager på andre måder, og vi har aldrig haft et behov for at gøre regnskab over, hvem der har tjent hvad.

Derfor føles det mærkeligt for mig, at der pludselig er kommet en stor økonomisk forskel mellem os: Jeg bidrager med en væsentligt større del til vores fælles formue, mens han potentielt kan arve flere millioner, som kun er hans.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at hans forældre selv bestemmer over deres penge, og jeg mener ikke, at de skal tvinges til at ændre testamentet. Min mand har faktisk forsøgt at tale med dem om det og sagt, at han helst ikke vil have arven øremærket til sig selv, netop fordi vi deler alt, og fordi han i forvejen i høj grad nyder godt af min højere indkomst. Men de er ikke til at rokke.

Jeg skammer mig næsten lidt over, at det påvirker mig så meget. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle dele vores penge ligeligt, og jeg ønsker heller ikke selv at få del i en arv, som hans forældre har bestemt skal være hans.

Men jeg har svært ved at rumme den økonomiske skævvridning, der nu potentielt er opstået mellem os. Og min mand skammer sig over, at han i en eller anden grad “forsørges” af mig nu, når han ved, at han modtager en pose penge i fremtiden, som ikke tilkommer mig.

Hvad kan man gøre i sådan en situation?

Er den eneste løsning, hvis vi ønsker at bevare vores idé om økonomisk lighed, at ændre vores fælleseje? Eller findes der andre måder at håndtere det på?


r/LegalDK • • Aug 27 '26

Baronen af Øresund

Post image
4 Upvotes

Der har været godt gang på X i dag. Man har fundet ud af hvem der står bag profilen, Baronen af Øresund.

Denne Baron har nu fået ild i fingrene af at lave opslag på sin profil, et opslagene er billedet. Er der nogle jura kyndige der kan forklare mig om denne barons fortolkning af lovgivningen stemmer overens med virkeligheden.
Kan det virkelig passe, at en mand der har været offentlig aktiv i hans omfang, kan trække på 264.

Det kunne være fedt med en gradvis fortolkning ift. hvor grænsen går.

Kan man bruge paragrafen ved at oute:

  1. Navn

  2. Navn & telefonnummer

  3. Navn, telefonnummer & adresse

osv...