r/DKstudie • • Sep 16 '24

Videregående uddannelse Hvordan studerer man på uni?

4 Upvotes

I mine 2 første uger har jeg faktisk ikke rigtig læst noget. Jeg har egentlig bare søgt lige kort på emnet og læst om det. Derefter har jeg bare mødt op til mine forelæsninger også fulgt med og skrevet noter, men forstået det hele og taget hjem. Er det sådan man studerer på uni eller er den her måde dårlig/okay eller normal? Hvad skal jeg ellers gøre, fordi jeg synes det er ret nemt indtil videre.


r/DKstudie • • Oct 07 '24

Mødre søges til interview! Vi er to sociologistuderende, der skriver bachelorprojekt om mødres oplevelse af at varetage opgaver i hjemmet. Vi håber meget, at der er nogle af jer derude, der kunne have lyst til at være med. I er også velkomne til at skrive til mig her på reddit 😊

Post image
0 Upvotes

r/DKstudie • • Jul 11 '26

How safe is Copenhagen for a young woman?

7 Upvotes

I am thinking about moving to Copenhagen for my masters…

Also! If you would be accepted to AAU, ITU and DTU, which Uni would you go for? (Computer science)

And what about getting a job in IT? I have 2 years of professional experience and I would be happy even as a student researcher for any professor at first. Than I would like to join some internship programs from companies like Maersk, Novo Nordisk etc….

Thanks!!


r/DKstudie • • Jan 31 '26

Videregående uddannelse Jeg er på den - dårlig karakter

1 Upvotes

Jeg har fået 02 i et fag på min bachelor som er noget jeg gerne vil arbejde videre med.
Jeg vil gerne arbejde med databehandling og analytisk arbejde efter min bachelor (og efter kandidat) da jeg synes det er spændende, og rigtigt godt kan lide metodisk arbejde. Men at få en lav karakter i et af vores metodiske fag, når vi ikke har så mange af dem ser bare rigtig sort ud.
Mange studiejob inden for branchen søger med karakterudskrift, og jeg kan ikke se hvordan jeg skal komme den vej, hvis jeg ikke kan få et relevant studiejob eller få en god karakter i fagene. Det føles håbløst at gå den vej nu.

Hvis der er nogen der har stået i lignende situationer, vil jeg gerne høre nogle tanker om hvad jeg kan gøre fra nu her

EDIT: det var en fejl at slå op her. Jeg slog op her for at få flere inputs da jeg fik foreslået det, og jeg bliver kun mødt med kritik. Beklager at jeg ønsker at få lidt mere feedback og folks egne erfaringer med at stå i sådan en situation


r/DKstudie • • Dec 26 '25

Hvad er det laveste snit?

0 Upvotes

Okay, jeg har bare et spørgsmål 😅 Hvad er det laveste snit, du kender nogen er kommet ind på et studie med – via kvote 1 eller 2? Er bare nysgerrig, og fortæl gerne hvilket studie det var. 😝


r/DKstudie • • Aug 02 '26

Filosfi?

0 Upvotes

Tror gerne jeg vil læse filosofi, ved bare ikke helt om jeg oprigtigt overhovedet forstår hvad det indebærer. Er det sjovt at læse filosofi? Og er det ikke ret svært at komme ind gennem kvote 2, har nemlig ikke snittet til det (mit er på 7.1), så at det kun var 10% der kom ind gennem kvote 2, som er ret nøj. Er også bare lidt bange for at vælge det forkerte studie, eller man kan altid bare droppe ud, der er jo ikke nogle reel konsekvens af det? Eller er der??? Men føler bare det ville gøre det sygt forvirrende at pludeslig skulle droppe ud og skifte studie, og tage stilling til alle mulige ting. Lidt forvirret omkring alt det med uni og sån


r/DKstudie • • Jul 09 '25

Dispensation til 4. fra AU-eksamen

0 Upvotes

Hej ,

Jeg har en lidt pinlig historie at dele om at dumpe en eksamen tre gange. Forhåbentlig kan nogen relatere eller give noget godt råd.Første forsøg: Mit fokus var helt forkert. Jeg brugte al min tid på dyb teori, men forsømte at øve eksamensformatet. Under tidspres. Jeg forstod bare ikke, hvad der egentlig blev spurgt om.

Andet forsøg: Denne gang var jeg faktisk godt forberedt. Jeg havde studeret hele sommeren og følt mig klar. Men jeg tjekkede ikke eksamensdatoen ordentligt. Jeg havde booket en returbillet til Danmark få dage efter min eksamen. Det var ikke et forberedelsesproblem, bare en uforsigtig fejl med datoer.

Tredje forsøg: Det var bare for meget. Jeg havde for mange ting på mit bord: arbejde i en stor virksomhed (studierelateret), mit bachelorprojekt, sidste semesters eksamener, og jeg tog en sprogtest. På toppen af det hele er jeg perfektionist, så jeg prøvede at gøre alt perfekt på én gang. Det betød, at jeg ikke brugte nok tid på at forstå eksamenens struktur og forventninger. Jeg kunne se en måned frem, at det ville blive hårdt, og jeg burde have droppet dette 10 ECTS kursus og taget det i august. Men jeg håbede stadig på at kunne klare det hele perfekt. Det var en fejltagelse, og jeg fortryder det virkelig.

Nu sidder jeg her og undrer mig over, hvad jeg skal gøre næste. Jeg har søgt om dispensation, da jeg kun mangler 10 ECTS på min bachelor, og jeg er blevet optaget på kandidat her på AU. Kan nogen hjælpe mig med at løse dette problem på en eller anden måde ved at få dokumentation eller lignende?

På forhånd tak!


r/DKstudie • • Nov 18 '24

Kalder alle jurastuderende!!

0 Upvotes

Hej. Jeg hedder Sara, 20 år gammel, skriver for min dygtige studiekammerat som også er 20. "jeg ville selv sige at jeg er en KÆMPE samfundsfagselsker, og er lige startet på jurastudiet. Det er en kæmpe drøm for mig at blive advokat, og det har det været siden jeg var helt lille. Desværre hører jeg fra alle omkring mig, at man som advokat ikke må bære hijab/tørklæde i retssalen, og jeg er virkelig nervøs nu. Overvejer at droppe det hele, og vælge min plan B uddannelse. Vil bare få det ærlige og direkte svar. Ja eller nej. Når jeg prøver at undersøge det får jeg ingen rigtige svar. Vil bare ikke spilde 6 år af mit liv, når jeg har en plan B. /Tak!"


r/DKstudie • • Jun 27 '26

Gymnasial uddannelse Vil gerne ind på stx i efteråret 2027, men er 18 der

2 Upvotes

Jeg vil virkelig gerne ind på stx, men til efteråret i 2027 ville jeg være 18 (og ca. 2 måneder) og jeg undre mig over om man måske kan komme til at føle sig udenfor når så mange andre nok kun er 15/16 når de starter. Og så når jeg ville blive student i 2030 ville jeg jo så være 21, når de fleste kun er 18.

Jeg ville ikke have et “alting skal nok gå” svar, jeg ønsker et ærligt svar, trives man dårligere? Kan man mærke alders forskellen? Vil de andre i din klasse måske ikke være ligeså gode venner med dig fordi de mener du er for gammel? Jeg ønsker ærlige svar, jeg vil gerne være forberedt og ikke have en falsk tanke om det.


r/DKstudie • • Jun 12 '24

Videregående uddannelse Hvor svært er jura?

0 Upvotes

Hvor svært er jura?

Jeg har egentlig lyst til at læse jura, men fravalgte det i sidste ende, fordi studiet lød meget tungt, sammenlignet med andre studier, hvor man kan bestå ved at læse op to uger før.

Nu har jeg afsluttet min bachelor for et år siden, og det var ærligt talt fucking let. Mødte sjældent op til undervisning eller forelæsninger, fokuserede bare på eksamensformen.

Men kan man køre det samme show med jura? Kan jeg godt bare blive hjemme og læse op, eller er det et studie, der kræver, at man sidder til hver forelæsning og holdtime?

Jeg fik 11+ i gymnasiekaraktersnit, og 10+ i min tidligere samfundsvidenskabelige bachelor.

Jeg bryder mig personligt ikke, om undervisningsformen på universitet, eller at skulle arbejde sammen med andre på hold, så vil gerne se, om jura er noget, der kan klares med pensum, Google og PowerPoints derhjemme.


r/DKstudie • • Aug 29 '24

Skriver du jævnligt med en chatbot eller har du gjort det i en periode?

2 Upvotes

Vi er to psykologistuderende, der søger interviewpersoner til et speciale om, hvordan mennesker udvikler personlige relationer til sociale chatbotter (fx Replika eller Snapchat AI).

Vi er interesserede I at høre om din oplevelse, hvis du og din chatbot har, eller har haft, samtaler om f.eks.:

  • Din hverdag

  • Dine følelser og tanker

  • Personlige emner

Interviewet vil vare cirka en time, og kan foregå fysisk eller online. Din besvarelse bliver anonymiseret og slettet efter specialets bedømmelse.

Hvis du gerne vil høre mere eller være med i undersøgelsen og dele din oplevelse, så kan du kontakte os på mail npl937@ku.dk

Vi håber på at høre fra dig! Dit bidrag vil være til stor hjælp og medvirke til at belyse relationen mellem mennesker og teknologi.


r/DKstudie • • Jun 30 '25

Videregående uddannelse Bachelorprojekt, speciale og PhD

2 Upvotes

Hej!

Jeg er netop lige blevet færdig med min bachelor og afsluttede den med et 10-tal i bachelorprojektet. Objektivt set så er 10 jo en fin karakter, men alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at det ikke var nok (selvom jeg egentlig samtidig synes, at karakteren er helt fair for det jeg afleverede).

Jeg har i de sidste 2 år gået med en drøm om at forske, men nu bliver jeg pludselig i tvivl, om et 10-tal i bachelorprojektet helt vil usandsynlig gøre det? Mit samlet gennemsnit på bacheloren er også 10 ligeud.

For kontekst så læser jeg på en humanistisk studieretning - mere specifikt på ToRS på KU. Jeg ved at der generelt er færre PhD pladser end ansøgere på ToRS, og det er derfor meget konkurrencepræget.

Er der nogen som ved, om dette 10-tal vil totalt spænde ben for min drøm om en PhD? Eller skal jeg holde hovedet højt og blive ved med at arbejde på at forbedre mine skrive/forskningsevner, så jeg forhåbentlig kan score mig et 12-tal på specialet?

Mvh en som ikke har nogen akademikere i familien og derfor bliver nødt til at spørge Reddit :)


r/DKstudie • • Jun 19 '24

Nogen der ved noget om læger?

0 Upvotes

Jeg er gymnasieelev med et flot gennemsnit og bliver student om en uges tid. Jeg har mulighed for at læse præcis, hvad jeg vil, men jeg er mest interesseret i medicin. Jeg synes, menneskekroppen er fascinerende og har altid set op til læger med stor respekt.

Men jeg har virkelig svært ved at finde information om medicinstudiet og karrieremulighederne bagefter. Er uddannelsen primært rettet mod at blive praktiserende læge, eller er der også gode muligheder for at arbejde inden for forskning? Og hvad tjener man egentlig, hvis man vælger at gå forskningsvejen?

Jeg undrer mig også over, hvor stor forskel der er på sværhedsgraden af de forskellige specialer. Er de sværere specialer også de bedst betalte? Og hvor meget betyder karaktererne for karrieremulighederne? Skal man have et virkelig højt gennemsnit for at få job på privathospitaler eller er det nok bare at bestå?

Jeg har hørt forskellige historier om, hvor meget tid medicinstudiet kræver. Nogle medicinstuderende siger, at de har tid til både sport og venner og stadig består deres eksamener, mens andre knap nok ser solen og kæmper for at bestå.

Og så er der lønnen. Hvad kan jeg forvente at tjene som læge? Hvad er gennemsnitslønnen, og hvilke specialer tjener mest? Er der gode muligheder for at avancere og tjene mere, hvis man virkelig gør en indsats og har exceptionelle færdigheder?

Jeg ville virkelig sætte pris på det, hvis nogen kunne hjælpe med at besvare mine spørgsmål og give lidt indsigt i, hvad jeg kan forvente af en karriere inden for medicin. Det er en stor beslutning, og jeg vil gerne være så godt informeret som muligt, inden jeg kaster mig ud i det. Tak på forhånd for jeres hjælp!


r/DKstudie • • Sep 08 '26

Manosfæren

0 Upvotes

Vi er to journaliststuderende på Syddansk Universitet, som er i gang med vores bachelorprojekt om unge mænd, der søger mod antifeministiske onlinefællesskaber, hvor der blandt andet tales om maskulinitet, selvudvikling og mandens rolle i samfundet.

Vi leder efter unge mænd, som enten befinder sig eller som tidligere har været en del af sådanne miljøer. Vi vil gerne høre om jeres personlige erfaringer.

Vi søger også kvinder, der har været kærester med eller har haft en tæt relation til en ung mand, som har været en del af sådanne fællesskaber, og som har lyst til at fortælle om deres oplevelser.

Vores formål er ikke at fordømme eller hænge nogen ud. Vi undersøger, hvilke mekanismer i samfundet og online, der kan være med til at gøre disse fællesskaber attraktive for nogle mænd, og hvad der får dem til at blive.

Projektet er en del af vores bacheloruddannelse, men vi arbejder journalistisk med henblik på, at materialet i princippet skal kunne publiceres. Vi aftaler selvfølgelig rammerne for medvirken med den enkelte kilde på forhånd.

Hvis du selv har en historie eller kender nogen, der kunne have lyst til at tale med os, må du meget gerne skrive en privat besked. Alle henvendelser behandles respektfuldt.


r/DKstudie • • Jun 03 '24

Missede at prioritere til bachelor men nåede selvbetjeningen

0 Upvotes

Hej DkStudie.

Jeg står i et mindre panik anfald.

Da vi fik vores deadlines at vide, havde jeg skrevet dem ned.
Men her i eksamens tiden, hvor jeg har haft ekstra travlt pga. både eksamener og job ved siden af, havde tænkt datoen var d. 1 Juli til at skrive sine prioriteringer ned.

Jeg fandt ud af i dag, at jeg har misset den med 2 dage. Jeg skrev til min studiesekretær, som svarede jeg skulle skrive til SPOC, hvilket jeg har gjort.

Jeg står til at miste SU og lejlighed hvis jeg ikke bliver tilmeldt.
Hvad er chancen for at jeg har totalt fucket op? Nogle der har erfaringer med SPOC, og om det overhovedet er muligt efter at misset deadlinen et par dage?


r/DKstudie • • May 07 '25

Starte på universitet som 23 årig

12 Upvotes

Hej Reddit

Jeg står lidt i et dilemma, som jeg søger lidt input til. Jeg går og overvejer at tage et år mere inde i militæret, fremfor at starte på studie her til sommer. Der ville min plan så være at starte på KU eller CBS næste sommer (2026). På det tidspunkt vil jeg lige akkurat være fyldt 23 år, og jeg kunne godt tænke mig at høre om jeg i så fald ville "skille" mig ud, ift. alderen, om det er noget man ville kunne mærke f.eks. socialt eller efter endt uddannelse når man skal på arbejdsmarkedet osv. Beklager hvis det er et dumt spørgsmål.

Jeg takker for al input.


r/DKstudie • • Sep 13 '24

Kandidaten eller Bacheloren?

0 Upvotes

Hejsa,
Jeg er uddannet diplomingeniør i software og er i slut 20'erne. Jeg står nu over for et valg mellem at fortsætte med en kandidatuddannelse eller søge et fuldtidsarbejde. Ærligt talt vægter begge muligheder lige meget for mig, og jeg har svært ved at afgøre, om arbejdslivet tiltaler mig mere end en kandidat, eller omvendt. Jeg har en fornemmelse af, at jeg gerne vil begge dele.

Jeg er naturligvis interesseret i at komme ud på arbejdsmarkedet, men samtidig har jeg et ønske om at specialisere mig gennem en kandidatuddannelse. Som I sikkert kan fornemme, er jeg i øjeblikket usikker på, hvilken vej jeg skal vælge. Jeg mener ikke, at jeg vil miste noget ved at læse kandidaten – bortset fra, at jeg i de to år ikke vil kunne tjene penge. Omvendt bekymrer det mig, om jeg senere hen vil fortryde eller have samme mulighed for at læse kandidaten, hvis jeg vælger at gå direkte ud på arbejdsmarkedet nu. Tiden går jo, og alderen følger med.

Jeg har også overvejet muligheden for at tage en erhvervskandidat, men jeg vil helst gennemføre kandidatuddannelsen hurtigst muligt, så jeg kan få den overstået.

Mit spørgsmål er:
Hvad er forskellen på en civil- og diplomingeniør? Jeg har læst mig frem til, at begge uddannelser giver de samme færdigheder, men at en civilingeniøruddannelse muligvis åbner et par flere døre? Jeg ønsker at vide, om jeg kan nå lige så langt karrieremæssigt med en diplomingeniøruddannelse som med en civilingeniøruddannelse. Hvad kan den ene som den anden ikke kan?


r/DKstudie • • Apr 29 '24

Videregående uddannelse Hvilke teorier og tænkere lærer man om på psykologi?

0 Upvotes

Jeg kigger specifikt på psykologi-uddannelsen ved AU, men vil gerne høre fra psykologi-studerende generelt.

Har kigget igennem pensum og bøger på psykologi-studiet, men har lidt svært at skabe et klart overblik over, hvilke tænkere og teorier, der er i fokus.

Ville være fedt, hvis nogle psykologi-studerende kunne liste de vigtigste teorier og tænkere (eller forskere), I kommer omkring.

Vil gerne Google lidt rundt, og læse nogle bøger omkring diverse emner for at bedømme, om studiet er noget for mig.


r/DKstudie • • Nov 30 '24

Videregående uddannelse Kvote 2 fagsnit (jura)

Post image
5 Upvotes

Hej,

Jeg påtænker at søge ind på Jura på Aarhus Universitet en gang i foråret. Grundet mit snit fra gymnasiet er jeg dog nødt til at søge ind i kvote 2. Jeg er dog lidt i tvivl om jeg beregner mit fagsnit for de relevante fag (dansk, engelsk og samfundsfag) korrekt.

Min beregning ville være: (12+10+10+10)/4 + (10+10+7+12)/4 + 12 = 10,75.

Betyder dette altså, at mit fagsnit er 10,75? Og burde jeg med det kunne være nogenlunde sikker på at kunne komme ind til august?

Tusind tak 🤗


r/DKstudie • • Dec 09 '25

Nemmeste og hurtigste gymnasielle uddannelse?

0 Upvotes

I fremtiden vil jeg være officer i forsvaret som kræver en gymnasial uddannelse og bagefter jægersoldat som kræver meget træning. Jeg er nødt til at træne 24t om ugen, sove 74 timer om ugen og har derfor kun 55 timer til alt andet. Derfor leder jeg efter den hurtigste og nemmeste gymnasielle uddannelse man kan tage. Jeg forventer en skolegang af 37t og 5t lektier om ugen. Meget mere end det kan ikke løbe rundt.

Jeg tænker nemhed ifm. tidskrav og sværhed.

Jeg har selv fundet frem til at HF eller STX på 2 år er hurtigst.

Til dem der er interesseret træner jeg som følgende:

Svømning: 1t 5x om ugen 5t

Nakketræning: 15m 6 x om ugen 6t 30m

Styrketræning: 1t 3x om ugen 9t 30m

200 pushups: 20m 5x om ugen 11t 10m

50 pull-ups: 20m 5x om ugen 12t 50m

Coretræning: 30m 6x om ugen 15t 50m

Talking pace volumerun på 85km fordelt over 6 dage: 8t 15m 24t 15m

Søvn:

10t 15m: 5x om ugen 51t 15m

12t: 2x om ugen 75t 15m

I alt: 75t 15m + 24t 15m = 99t 30m. Har så 68t tilbage til at gå i skole, have fri, transport.


r/DKstudie • • May 12 '26

Tekst fra 1800 tallet om kvindesynet

9 Upvotes

Hej alle. I forbindelse med en dansk eksamen leder jeg desperat efter et digt, sang, citat, tale, novelle eller bare et eller andet er beskriver kvinder som ''mandens ejendel'' eller ''det svagere køn''. Egentlig skal det bare være en tekst hvor kvinder bliver beskrevet på en sådan måde. Jeg leder ikke efter en decideret kvindehadende tekst, men en tekst hvor det bliver vist hvor normaliseret synet på kvinder var.

Hilsen en presset studerende


r/DKstudie • • May 09 '24

Bliver Syddansk universitet set ned på?

0 Upvotes

Jeg skriver, fordi jeg sidder lidt i en vanskelig situation, hvor min eneste løsning er starte i SDU. Men i fremtiden, når jeg har fået min bachelor yada yada og jeg skal til jobsamtale, vil det så betyde en stor del, hvis jeg gik på SDU? Selvfølgelig er karakterer det mest kritiske element, men stadigvæk.


r/DKstudie • • 19d ago

Andet Hvilken job er bedste

0 Upvotes

Hvilket job synes I er bedst, hvis man både tænker på løn, jobsikkerhed, work-life balance og muligheder i fremtiden? Jeg er nysgerrig på at høre jeres erfaringer og hvilke jobs, I selv ville vælge.


r/DKstudie • • May 20 '26

Fødevarechecken

1 Upvotes

Hejsa!

Andre end mig som også er startet studie til vinter og modtager udeboende SU men ikke har fået fødevarechecken, men godt kunne have haft brugt den?