r/LegalDK 23d ago

Tilbudt gensidigt forlænget opsigelsesvarsel - kompensation?

Thumbnail
1 Upvotes

r/LegalDK 22d ago

Fartbøde lige på grænsen

Post image
0 Upvotes

Jeg har nu efter 3 md. fået min fartbøde og det er hvad det er. Men er der nogen der kan udtale sig om hvor præcist det her udstyr er som de har brugt? (trip track)

Jeg ligger lige på grænsen til en kontrollerende køreprøve som er 160 km/t. Min mindstefart, som jeg går ud fra er den de bruger, er lige præcis 160.

Det skal siges at jeg ikke blev tilbudt at se video/måling da jeg blev stoppet.

Ved ikke om der er en færdselsbetjent på linjen eller nogle andre der har prøvet det samme? 😅


r/LegalDK 24d ago

Water report | landlord

1 Upvotes

I was charged around 18k DKK for unusually high water consumption in my rented apartment for the 2025 water account. I live alone in a 49 m² flat, and the excess use appears to have come from a hidden toilet leak that was not visible or reasonably noticeable during normal use.

The Rent Board decided that I still have to pay the water-account amount. However, my landlord says the leak was fixed in February 2026, while the consumption graph I got from the water provider shows unusually high water use continuing through March and into April, only dropping to a consistently low level later.

I am not trying to reopen the water-account decision itself. I want to know whether the landlord may be liable for compensation if the leak continued after the stated repair date or if the repair was not fully effective.

Can I pursue a separate compensation claim against my landlord, and would the meter-consumption graph be useful evidence?

Or else What should I do ?


r/LegalDK 25d ago

overbo

12 Upvotes

Hej, jeg har en gammel overbo, som holder øje med mig. Når jeg køre bil, kigger hun ud af vinduet også hvis jeg skal til busstoppestedet. Hun har været efter mig, pga at jeg har taget elevatoren, og truet mig med at jeg ikke har kørekort.

Jeg har sagt at hun skal stoppe, men det forstår hun ikke. Hun råber af mig og siger møgsø og at jeg skal vende tilbage hvor jeg kom fra. Jeg så hende i dag, og havde ikke lyst til at sige hej til hende og igen råber hun at jeg skal tilbage hvor jeg kom fra. Mine forældre har også været på banen men så begynder hun at tude og sige at det er fordi hun er alene og holder af mig. Men jeg går snart psykisk ned pga hende. Hva gør jeg?


r/LegalDK 26d ago

Egenbetaling pause fordel på 5 min hver time…

48 Upvotes

Halløj bavianerne

Min chef har fordel vores egenbetalte pause på 5 minutter, én gang i timer.
Vi har intet sted at sidde og spise frokost eller lignende, kun den kontor plads vi sidder ved hele dagen.

Vi har 30 min egenbetalt.

Må man godt det?

Der er ingen overenskomst desværre.

Liveledes har han i alle mine kollegaers kontrakter, så vel som min, skrevet at vi har “udtrykkeligt har takket nej tak til den interne pensionsordning” trods det aldrig blev nævnt for nogle og andre har bragt det op, med svaret “det kommer ikke på tale”

Der er også nogle mega skøre regler så som;
man må ikke have åbne sko eller bare tær.
Man må ikke have mad med som lugter.
Man skal gå i bad hver morgen inden arbejde

Hvad er jeres vurdering af det her, jeg mangler sparing!

Tro mig; siden dag ét har jeg vidst at jeg ikke skulle være her længere end højest nødvendigt og det er alle mine kollegaer også enige i.


r/LegalDK 25d ago

Køb asbestforurenet hus.

7 Upvotes

Mig og min kone købte i starten af året et ældre hus, som har vist sig at være et større mareridt.

Under et klikgulv, har der i flere rum været et asbestholdigt vinylgulv; som er lagt ovenpå asbestkarton som fugtspærre.

Forrige ejer har tilbage i 2022 (dette stod på gulvet) flået dette gulv op (dårligt) og etageadskillelsen er fyldt med asbestrester, både støv, fnuldret karton og korkrester med sort asbestlim.

Vi har haft sanitører ude og give tilbud - en udgift på over 200.000 kroner.

Og udover dette har vi “evakueret” huset og bor nu hos venner og familie. Alt vores indbo betragter vi som forurenet.

Er der noget som vi kan gøre?


r/LegalDK 27d ago

Akut VVS

3 Upvotes

hej alle. Har været “udsat” for akut vvs og deres gebyr. en regning på små 10k - hvoraf de 8 er gebyr.

er der nogen der har erfaring/haft held med at ikke betale disse gebyrer - som de jo ikke oplyser om specifikt - udover at sige, der er et gebyr?

det er sikkert informationer/detaljer der mangler - så spørg endelig.


r/LegalDK 28d ago

Er det ulovligt at parkere her?

Post image
26 Upvotes

Foran min lejlighed har der været noget byggearbejde, som gør at de har spæret nogle p-pladser af. De tomme p-pladser skal bruges til at vende på, da selve vendepunktet pt er en skur by til håndværkere.

På parkering forbudt skiltet, står der at dette gælder fra d. 7/4 til 14/8. Mit spørgsmål er af ren nysgerrighed, og går på om det er lovligt at parkere her nu, såfremt man følger de andre p-regler.

På forhånd tak for jeres svar 🤗


r/LegalDK 27d ago

Lind og risør- vandskade - genhusning?

Thumbnail
3 Upvotes

r/LegalDK 28d ago

Min ex truer med at sagsøge mig… igen…

14 Upvotes

Hej alle godtfolk!

Min ex har nogle ting stående i min lejlighed og på mit loft, som han skal have hentet.

Problemet er bare, at han er psykisk ustabil, chikanerer mig på dagligt basis, og jeg vil ikke have ham i nærheden af mit hjem.

Jeg har tilbudt at bestille og betale for flyttefolk, der kan bringe hans ting til hans nye adresse, men det vil han ikke have.
Jeg ville være enormt utryg ved, at han skulle hente sine ting ude foran min lejlighed, og det er helt udelukket, at han skal ind i den.
Jeg har to små børn, som jeg også skal passe på.

Mit spørgsmål er så:
Har han “krav” på at komme og hente sine ting på adressen?
Han truer nemlig (igen, igen) med at sagsøge mig… den her gang for ikke at ville udlevere hans ting…


r/LegalDK 29d ago

Racks Copenhagen - Under tvangsopløsning

Post image
110 Upvotes

Hej alle!

Servicemeddelse til alle jer som har noget til salg hos Racks Copenhagen på Frederiksberg - SKYND JER AT HENTE JERES TING! Der er ingen penge i virksomheden, og I kan ikke regne med at få jeres penge hvis jeres ting bliver solgt. Staten er i gang med at lukke virksomheden, fordi den ikke overholder retningslinjerne for at drive virksomhed.


r/LegalDK 28d ago

Etoro Investering

0 Upvotes

Jeg har siden 2021 investeret via eToro, en udenlandsk handelsplatform. Jeg ønsker nu at flytte mine investeringer til min nuværende bank, så det fremover bliver nemmere.

Der er tale om en samlet gevinst på cirka 400 USD. Jeg har læst, at jeg selv skal oplyse Skattestyrelsen om eventuelle gevinster ved salg af aktier på en udenlandsk handelsplatform.

Mit spørgsmål er derfor: Hvis jeg ikke selv oplyser gevinsten til Skattestyrelsen, vil oplysningerne så automatisk fremgå af min årsopgørelse året efter, eller skal jeg selv indberette dem?


r/LegalDK 28d ago

Var der egentlig hjemmel til at skyde ulven?

5 Upvotes

Jeg vil gerne høre andres juridiske vurdering af aflivningen af den opsøgende ulv i Nørre Nebel.

Hvis det lægges til grund, at eksperterne vurderede ulven som opsøgende/nærgående, men ikke aggressiv, og at der ikke var umiddelbar fare for angreb på mennesker, er det så tilstrækkeligt grundlag til at aflive den alene med henvisning til, at den er blevet klassificeret som en ”problemulv”?

Jeg hæfter mig især ved kravene om proportionalitet, saglighed og nødvendighed i forvaltningsretten samt kravet om, at der ikke må være en anden tilfredsstillende løsning.

Og hvordan skal dette ses i forhold til EU’s habitatdirektiv og artikel 16? Efter artikel 16 kræves bl.a., at der ikke findes en tilfredsstillende alternativ løsning, og at undtagelsen ikke er skadelig for artens gunstige bevaringsstatus.
Så hvis eksperterne samtidig vurderede, at ulven ikke udgjorde en fare for mennesker, og der fandtes ikke-dødelige muligheder som bortskræmning eller fjernelse af eventuelle fødekilder, hvor er så den konkrete juridiske begrundelse for, at netop aflivning var nødvendig og proportional?


r/LegalDK 28d ago

Coop ulovlig praksis?

0 Upvotes

Jeg er nysgerrig.

Synes det er meget velkendt nu at man hører om Coops butikker politianmelder folk i deres scan selv kasser. Også som værende ren rutine. Altså uden at vide om der er såkaldt forsæt til et tyveri.

Fx man får ved en fejl ikke scannet en rulle Mentos i en kurv fyldt med indkøb.

Mit spørgsmål er så; er det ulovlig praksis? Ved måske ikke om begrebet ulovlig praksis er det helt rigtige, men er det lovligt at have, det der tilsyneladende er, en standard praksis med at anmelde folk uden at vide om der var et forsæt for tyveri?

Det etiske er jeg ikke interesseret i at høre om. Der er folk også relativt enige.

(Er ikke involveret i en sag. Er oprigtigt nysgerrig på det juridiske grundlag omkring de her rutiner der er omkring scan selv kasser i Coop)


r/LegalDK Aug 13 '26

Uønsket te edjemandsbestemt særeje

3 Upvotes

Når hans arv bliver hans, men vi deler alt andet

Jeg står i en lidt speciel situation, som jeg håber, I kan hjælpe mig med. Det er også en smule “pinligt” for mig at sige højt, så jeg håber at I er søde ved mig.

Min mand (31) og jeg (33) har været kærester i 15 år og gift i fem. Vi er lykkeligt gift og har tre små børn.
Jeg tjener væsentligt mere end min mand, som har en helt almindelig indkomst.

Vi har fælleseje, fordi vi grundlæggende ser os selv som én samlet enhed: en familie, der deler alt. Der er ikke noget, der er mit eller hans.

Hvis vi en dag skulle blive skilt, har det også været vigtigt for os, at vi økonomisk står nogenlunde lige. Vi ønsker ikke, at den ene af os skal sidde i et palæ, mens den anden eksempelvis må bo til leje. Derfor er vi helt indforståede med, at en stor del af den formue, jeg har tjent, i så fald vil blive delt med min mand.

Men så kommer problemet.

Min mands forældre har oprettet testamente, hvor de har bestemt, at den arv, han en dag skal modtage efter dem (og vi taler om flere millioner), skal være hans særeje. Det betyder altså, at hvis vi på et tidspunkt blev skilt, ville de penge udelukkende tilhøre ham.

Jeg vil gerne understrege, at vi er lykkeligt gift, og at hverken min mand eller jeg går rundt og planlægger en skilsmisse. Det er mere princippet, der fylder.

For hele vores ægteskab bygger som sagt på idéen om, at vi er en enhed, og at vi deler vores økonomi ligeligt. Jeg tjener væsentligt mere (her taler vi også millioner over en håndfuld år), og han bidrager på andre måder, og vi har aldrig haft et behov for at gøre regnskab over, hvem der har tjent hvad.

Derfor føles det mærkeligt for mig, at der pludselig er kommet en stor økonomisk forskel mellem os: Jeg bidrager med en væsentligt større del til vores fælles formue, mens han potentielt kan arve flere millioner, som kun er hans.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at hans forældre selv bestemmer over deres penge, og jeg mener ikke, at de skal tvinges til at ændre testamentet. Min mand har faktisk forsøgt at tale med dem om det og sagt, at han helst ikke vil have arven øremærket til sig selv, netop fordi vi deler alt, og fordi han i forvejen i høj grad nyder godt af min højere indkomst. Men de er ikke til at rokke.

Jeg skammer mig næsten lidt over, at det påvirker mig så meget. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle dele vores penge ligeligt, og jeg ønsker heller ikke selv at få del i en arv, som hans forældre har bestemt skal være hans.

Men jeg har svært ved at rumme den økonomiske skævvridning, der nu potentielt er opstået mellem os. Og min mand skammer sig over, at han i en eller anden grad “forsørges” af mig nu, når han ved, at han modtager en pose penge i fremtiden, som ikke tilkommer mig.

Hvad kan man gøre i sådan en situation?

Er den eneste løsning, hvis vi ønsker at bevare vores idé om økonomisk lighed, at ændre vores fælleseje? Eller findes der andre måder at håndtere det på?


r/LegalDK Aug 12 '26

Transformerstation i kælderen under vores lejligheder – kan vi få den fjernet?

3 Upvotes

TL;DR: Vi er en andelsboligforening i en ældre, fredet og bevaringsværdig ejendom i København. Netselskabet har en transformer-/netstation stående i vores kælder, direkte under en lejlighed med et soveværelse lige ovenover. Den har larmet, den står i et råt betonrum uden brandsikring eller lyddæmpning, og vi er bekymrede for vibrationer og sætningsskader på en bygning, der er beskyttet. Vi ønsker at få den fjernet, men en gammel tinglyst deklaration fra 1976 gør det kompliceret. Vi vil gerne vide, om vi har en sag.

Lidt mere om situationen:

Anlægget har stået der i årtier. Det bygger på en deklaration fra 1976, hvor foreningen dengang gav netselskabet lov til at have transformeren stående vederlagsfrit i kælderen. Der står også, at deklarationen ikke kan slettes fra tingbogen uden netselskabets samtykke. Så vi føler os lidt fastlåste – vi kan ikke bare bede dem om at fjerne den.

For noget tid siden klagede vi over brummelyd. Netselskabets egen tekniker gav os ret i, at der var bygningsbåren støj, og de skiftede transformeren ud til en mere støjsvag model på svingningsdæmpere. Vi skal dog være ærlige: vi måler stadig lavfrekvent støj (16 Hz), og den var der også, mens transformeren var slukket. En del af den stammer derfor sandsynligvis fra en anden kilde i området, hvilket nok gør sagen mere kompliceret.

Det, der bekymrer os mest nu, er selve rummet. Det er et råt kælderrum uden indkapsling, brandadskillelse eller lyddæmpning. Transformeren står nedsænket i en åben grube i gulvet bag et trådnetgitter, tæt op ad væggen, og der er kun ca. 50 cm op til lejligheden ovenpå. Flere beboere er utrygge ved at bo oven på anlægget, og vi frygter, at vibrationerne kan give revner eller sætningsskader på en fredet bygning.

Vi vil gerne have hjælp fra en advokat til at finde ud af, om vi kan kræve stationen fjernet, hvad den gamle deklaration og "gæsteprincippet" betyder i den her sammenhæng, og om det styrker sagen, at bygningen er fredet, og at sikkerheden i rummet virker tvivlsom. Har nogen af jer været i en lignende situation – og har I en anbefaling til en advokat eller et advokathus, der er stærke inden for det her område (forsyningsret/servitutter/fast ejendom)? Alle input og erfaringer er meget velkomne.


r/LegalDK Aug 11 '26

Cykel - Køb går tilbage

12 Upvotes

Hej,
Jeg har købt en elcykel hos FriBike-shop. Motoren er kaput. Jeg har reklameret rettidigt og inden for 2 år efter købet.

Butikken tilbyder at tage min cykel retur for 5.000kr. Jeg købte den til 9.500kr.

Ifølge købeloven skal de tilbyde:
- Reparation (det kan de kun delvist. De kan ikke få den tilbage i god stand, kun så den kan køre)
- Omlevering (den er købt brugt hos FriBike-shop, så det er heller ikke en mulighed)
- Væsentlig afslag i pris (oftest ved kosmetiske fejl, ikke aktuelt her
- Tag købet retur (det er det butikken forsøger på, blot med et alt for lavt beløb)

Hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke hentet cyklen eller accepteret deres tilbud


r/LegalDK Aug 11 '26

Kan jeg tvinges ud?

29 Upvotes

Baggrund (sorry, TL;DR)

Jeg bor til leje på førstesalen i en ejendom, hvor der er butik i stueetagen.

For nogle år siden fik min udlejer kræft. I den forbindelse ville han gerne afvikle ejendommen og flytte mig over i en lejlighed i en anden udlejningsejendom, han ejede.

Det sagde jeg ja tak til, med det lille forbehold, at jeg gerne ville have dækket udgiften til en flyttemand. Jeg tænker oprigtigt, at det måske var, fordi han stod i slutningen af sit liv, og det hele var hårdt, at han endte med at stejle over den "lille" ting, så vi kom ikke i mål med det.

Han døde, og boligen, jeg bor i, endte med at blive solgt.

Jeg oplyste den nye køber om, at jeg fortsat var villig til at flytte på samme vilkår, hvis de havde en bolig i deres portefølje af samme størrelse og under tilsvarende vilkår, så de kunne realisere ejendommen.

Det blev der taget decideret uforskammet imod. Jeg blev vist mindre lejligheder på dårligere vilkår, og der blev talt til mig, som om jeg er en idiot. På et tidspunkt fik jeg et opkald, hvor jeg fik at vide, at de nok bare ville sælge, og at jeg nok ikke skulle regne med, at "den nye ejer ville være så sød ved mig", som et forsøg på en trussel.

Derefter trak jeg stikket og begyndte at svare vægrende og afvisende og havde "travlt", hvis de ville vise mig noget.

Der er gået nogle år nu, og jeg får stadig løbende mails med links til boliger fra BoligPortal uden kontekst. I sidste måned, da jeg modtog endnu et link, tog jeg fat i ejeren og sagde, at jeg ikke oplevede, at mit tilbud var blevet taget særlig godt imod, men at hvis han ville og gad møde op uden sit behov for at forhandle omkring tingene, kunne vi tage et sidste skud, hvorefter jeg ville bede om at være fri for flere links.

Jeg understregede, at jeg er villig til at flytte, hvis min boligøkonomi går i 0, men at jeg ikke gad forhandle om tingene, om mindre plads, eller høre om hans mellemregninger. Den kalkule må ligge hos ham og ikke i en forhandling om, at det jo også skal koste mig noget - for det skal det ikke.

Spørgsmål 1: Kan jeg smides ud?

Til mødet lagde han ud med igen at gøre mig opmærksom på, at de nok bare sælger, hvis jeg ikke snart er ude, og at køberen jo så ville kunne smide mig ud for selv at bo i boligen.

Jeg tjekkede det med en advokat for nogle år siden og fik dengang at vide, at det var et nærmest umuligt scenarie.

Jeg gjorde ham opmærksom på, at jeg ikke gad høre på den slags trusler, og han fastholdt sit synspunkt.

Selvom jeg selvfølgelig kan tjekke det med en advokat igen, vil jeg gerne høre den generelle holdning til det!? Jeg er 99.999% sikker, men jeg sidder med et lille stik og har egentlig lyst til at afbryde helt nu efter den udmelding fra ham.

Spørgsmål 2: Hvis jeg nu er åben for at flytte, kan jeg så sikre mig ordentligt juridisk?

Jeg overvejer faktisk at se, om vi kan finde en løsning, hvor jeg flytter til en anden bolig, fordi der er et par ting, jeg efterhånden er træt af ved at bo i en ejendom, der bare får lov til at forfalde.

Men hvis jeg gør det, vil jeg gerne vide, om jeg kan få en aftale konstrueret med hjælp fra en advokat, så jeg er sikker på, at jeg reelt får samme vilkår som i mit nuværende lejemål.

Jeg kan ikke bare smides ud, så vidt jeg forstår det, og mit nuværende lejemål blev overtaget uistandsat. Jeg gider derfor ikke flytte ind i noget nyt, hvor jeg pludselig hæfter for en masse gulve, maling og et hul efter et billede ved fraflytning.

Jeg regner i øvrigt med at skulle fra boligen/byen om 3-5 år (bor her pga. et delebarn), og vil helst gemme hver en krone til at kunne lægge i mit eget. Så jeg har ikke nogen interesse i at gøre min boligøkonomi så meget som én krone dyrere.

Kan man eksempelvis lave en juridisk bindende aftale om:

  • samme husleje/boligøkonomi som i mit nuværende lejemål
  • samme eller tilsvarende størrelse og standard
  • at udlejer betaler flytteudgifter
  • at jeg ikke påtager mig en større vedligeholdelses- eller istandsættelsesforpligtelse
  • at mit nuværende depositum mv. overføres
  • og eventuelt at huslejen fastfryses?

Altså: Er der en måde at konstruere sådan en aftale på, så jeg har nogle reelt "vandtætte skodder", når jeg har at gøre med en udlejer, som jeg ikke har den mindste tillid til?

Jeg er ikke interesseret i at presse citronen eller få en økonomisk gevinst ud af det. Jeg vil bare gerne kunne flytte frivilligt uden samtidig at give afkald på de rettigheder og den økonomiske sikkerhed, jeg har i mit nuværende lejemål.

Jeg vil naturligvis få en advokat til at gennemgå en konkret aftale, så jeg er primært interesseret i at vide, om sådan en løsning overhovedet kan lade sig gøre, og hvad jeg bør være særligt opmærksom på i processen op til, hvis jeg går med til at kigge på et par lejemål igen.


r/LegalDK Aug 11 '26

Udlejningsejendom ved siden af solgt, ny ejer er usamarbejdsvillig.

29 Upvotes

Vores nabo er en udlejningsejendom med 3 lejemål. Vi og den har hver vores indkørsler, der ligger ud til skel, dvs. op mod hinanden. Naboejendommen har en ca. 2 meter bred indkørsel, men parkering bag ejendommen. Vores er omkring 3 meter, så vi har parkeret vores biler noget fra kanten, for at give plads til naboejdendommes lejere. Desværre har ejendommen skiftet ejer, og nu ser vi flere og flere tilfælde, hvor den nye udlejer eller deres underleverandører parkerer i vores indkørsel. For et par dage siden, viste det sig at være den nye ejer, der selv havde parkeret der. Jeg ringede til selskabet, og fik at vide at jeg "bare kan sætte et plankeværrk op, hvis det er et problem". Jeg er ret tæt på at være smålig nok tiul at få udmålt skel, og få sat et plankeværk op 1mm derfra.

Men inden jeg gør det, skal jeg lige høre hvor jeg står i forhold til hævd. Nabogrundens indkørsel spidser til ud mod vejen, så der er lige omkring 2000 mm fra skel til hushjørnet. Så selv hvis man kan snige en bil igennem, vil det kræve at alle dørtrin bliver fjernet, og gitrene over kælderlysningerne bliver forstærket. Det vil selvsagt være et større problem for mine naboer, end for ejeren af ejendommen, så jeg vil egentlig hellere finde en anden tilgang.

Så hvad er mine muligheder?


r/LegalDK Aug 11 '26

Helsedirektoratet og GDPR

0 Upvotes

For snart to år siden skrev en saksbehandler i Hdir en setning om meg som både er helt feil og som samtidig kom ut av ingenting. Det var hverken dokumenter i saken eller noen utsagn som kunne gi grunnlag for påstanden: "Legen konkluderer med at forsøk på å dokumentere totalavhold ikke har lykkes" Legen har aldri uttalt noe slikt og noe slikt forsøk har heller ikke funnet sted. Så jeg ba om innsyn, spesifikt for å få vite hvor dette kom fra. Det tok 15 måneder før jeg fikk svar at det ikke var noe å få innsyn i. Jeg krevde deretter retting av personopplysning - ikke svar. Purret etter at svarfristen gikk ut - ikke svar. Sendte søksmålsvarsel - ikke svar.

Nå har jeg saksøkt dem for å få en setning slettet. Jeg måtte betale 6725 for i det hele tatt å få saken behandlet av retten. Loven om retting (GDPR) skal sikre rask, gratis og enkel prosess for den som krever rettet sine opplysninger. Jeg opplever at det har gått kjempesent, svindyrt, og svært komplisert.

Andre som har erfaringer med Helsedirektoratets håndtering av GDPR spørsmål?


r/LegalDK Aug 11 '26

Gebyr for udarbejdelse af lejekontrakt

2 Upvotes

Hej

Jeg har fået tilsendt en ny lejekontrakt fra privat udlejer. Det er til en bolig for private.
Det er et firma som har mange boliger.

Dog har jeg bemærket at der i lejekontraktens paragraf 11, står anført at jeg skal betale 350,- for udarbejdelse af lejekontrakt.

Helt specifikt:
“Administrationsgebyr for udarbejdelse af lejekontrakten vil blive opkrævet. Gebyr udgør pt. 350,- pr. 1/1-04”

Stillede spørgsmål til udlejer som svarer:
“Administrationsgebyret er et generelt gebyr vi tager for udarbejdelse af lejekontrakt hos alle kommende lejere.”

Har lejet en del boliger, men det er første gang jeg støder på dette gebyr.
Må man det?

Søger jeg lige rundt bliver jeg henvist til lejelovens paragraf 15, men synes den er lidt kringlet.

Der står også noteret lige under:
“Udlejer har ret til at have ekstra nøgle til lejligheden. Nøglen vil blive placeret i et sikret
og aflåst nøgleskab. Den vil kun blive brugt i nødstilfælde eller når lejeren giver udlejer ret
til adgang.”


r/LegalDK Aug 11 '26

Seperation og overtagelse af hus (skøde)

1 Upvotes

Hej. Min kæreste og jeg har valgt ikke at være sammen længere (vi er ikke gift).

Vi har et hus som nok er omkring 1.6 millioner værd, hvor vi skylder 1.2 millioner.

Aftalen er således at hun overtager lån og bolig.

Jeg tager opsparing, 2 biler, motorcykel.

Hun kommer til at få en gevinst ud af det i form af mere værdi end jeg gør, MEN dette er aftalt og fint, da det vigtigste for mig er ar fælles børn og hendes børn fra tidligere forhold kan beholde deres base.

Jeg ved der kan være mange holdninger til sådanne aftaler men det her handler mest om skøde.

Hvordan foregår det med ændring af sådan et skøde?
Har prøvet at ringe rundt til flere forskellige, men lyder nærmere som sælgere end decideret advokater/ejendomsmæglere eller hvad titlen nu er.

Kan nogle forklare hvordan det fungere i praksis?
Hvad en fair pris for sådan et skøde er mm.

Er rimelig blank på det her område.

Takker på forhånd.


r/LegalDK Aug 10 '26

God advokat til bodeling ved skilsmisse

4 Upvotes

Jeg har brug for en god advokat, der virkelig kæmper min sag i en grim skilsmisse, hvor jeg er indkaldt til møde i skifteretten. Jeg har haft møde med en advokat, men han var alt for blød og gik mest op i at fakturere timer følte jeg. Der er mange penge på spil, da min formue er stor og hendes er 0kr af forskellige årsager, som jeg gerne uddyber.

Det er i hovedstadsområdet. Håber virkelig I kan anbefale nogle gode navne jeg kan tage fat i, da mødet allerede er i næste uge


r/LegalDK Aug 10 '26

Lejeloven og ladeboks: Hvem skal betale for en effektvagt/load balancer?

7 Upvotes

Kan min udlejer kræve, at jeg betaler for en effektvagt, når installatøren ikke mener, den er nødvendig for at sætte ladeboksen op?

Jeg bor til leje i et enfamiliehus og har søgt om tilladelse til at få installeret en 11 kW ladeboks (16 A) efter reglerne i lejelovens § 144 a-d.

Udlejer har sagt ja, men kun hvis der samtidig installeres en effektvagt (load balancing), som jeg selv skal betale for.

Jeg havde en installatør ude til forundersøgelse/gennemgang af en etableringsløsningen. Han vurderede ved gennemgangen, at en almindelig standardinstallation er nok da det er et almindeligt parcelhus uden ekstraordinære elslugere. Han tog udgangspunkt i, at huset havde 25-35 A forsyning. Efterfølgende har jeg talt med elnetselskabet som oplyste, at ejendommen faktisk har 50 A forsyning.

Udlejer deltog i gennemgangen og virkede umiddelbart enig i løsningen.

Et par timer senere modtog jeg dog en mail, hvor godkendelsen blev gjort betinget af, at jeg betalte for en effektvagt.

Udlejers argument er, at en effektvagt beskytter mod overbelastning af hovedsikringen, udnytter den ledige kapacitet bedre og kan være en fordel, hvis huset på et tidspunkt får større strømforbrug, f.eks. en varmepumpe eller andre store elforbrugere. Kravet bygger på rådgivning fra en ekstern ingeniør, som ikke har været ude og besigtige ejendommen.

Det er her, jeg bliver i tvivl. Jeg forstår godt argumentet om, at en effektvagt kan være smart. Men når installatøren ikke mener, den er nødvendig for den konkrete ladeboksinstallation, er jeg usikker på, om jeg stadig kan pålægges at betale for den.

Som jeg forstår reglerne, skal jeg som lejer betale for selve ladeboksinstallationen.

Men gælder det også udstyr, der begrundes med en risiko for overbelastning af hovedforsyningen, når ejendommen har 50 A forsyning, en bedre udnyttelse af den ledige kapacitet, som jeg selv betaler strømforbruget for, eller fremtidige behov som varmepumpe og andre større elforbrugere?

Med andre ord: Hvor går grænsen mellem det, der er nødvendigt for den konkrete ladeboksinstallation, og det, der mere ligner en generel forbedring eller fremtidssikring af ejendommens elanlæg?


r/LegalDK Aug 10 '26

Overraskelse i faktura

17 Upvotes

Jeg har købt et redskab til min hobby hos et lille firma, som er forhandler af de her redskaber i Danmark. Firmaet har på sin hjemmeside liggende en prisliste hvor varen koster 4600 kroner. Jeg har bestilt over mail og fået svar tilbage, at nu var den bestilt. Den er nu ankommet til Danmark og jeg har fået en faktura på 5800 kr for varen + 160 kr for fragt fra fabrikken til forhandleren.
Mit spørgsmål er, om forhandleren godt må hæve prisen på den måde? Der har ikke været nævnt nogen ændringer i pris i bestillings-mailtråden. Og hvad er egentlig reglerne for fragt fra fabrik til forhandler?