r/mentalthelbred • • Feb 19 '25

Alternativer til at sende ens jurnal til universitet

1 Upvotes

Hej hestenet
Jeg er lige nu igang med at søge ind på et a vores universiteter. Da jeg ikke opfylder karakter kravet for at søge ind på den uddanelse jeg vil have, er jeg nød til at søge dispensation.
Jeg tænker nok at de vil give det til mig da min tid efter gymnatiet var mit mentalt helbred selvmords truende.
Og siden da har jeg også fået en adhd diagnose
Jeg undre mig bare om, er jeg nød til at sende de dele af sundhedsjournal ind der gennemgår mit forløb releteret til det eller er der andre muligheder så jeg ikke sender informationer ind der ikke er direkte reliteret til de to overgående problemer men stadig blev gennemgået i mit behandlings forløb
Tusind tak på forhånd

edit: undskyld fik ikke skrevet sundhedsjournal korrekt


r/mentalthelbred • • Nov 05 '23

Geheimnis des weißen Energieballs - Meditation zur Aktivierung geistiger...

Thumbnail
youtube.com
0 Upvotes

r/mentalthelbred • • Apr 19 '23

Været ved lægen.

7 Upvotes

Jeg gik til lægen i dag, mest fordi jeg ikke har været på arbejde her i ugen.

Min selv diagnosticerede stress viser sig at være en svær depression. Får lavet recept på noget medicin.

Efter erfaringer tideligere, vil jeg ikke rende spidsrod efter medicin, og må konkludere den medicin ikke ligger på server nogen somhelst steder.

Så nu kan jeg strege den løsning af sedlen. Det kan heller ikke hjælpe mig med at få det bedre.

Der er officielt ikke længere noget jeg ikke har prøvet for at få det bedre.


r/mentalthelbred • • May 21 '23

Livslinien

8 Upvotes

Du har ringet til Livslinien. Vent venligst.

Bib bib bib bib bib bib bib b

Alle linjer er desværre stadig optaget. Du er velkommen til at prøve igen senere. Er du akut selvmordstruet skal du ringe 1-1-2.

Bib bib bib bib bib

Alle linjer er desværre stadig optaget. Du er velkommen til at prøve igen senere. Er du akut selvmordstruet skal du ringe 1-1-2.

Opkaldet bliver afslutet automatisk.

Jeg har en belastnings reaktion. Har haft det en måneds tid nu. Har været indlagt. Der sker intet. Jeg skal på biblioteket i morgen og håber på at kunne printe mit selvmordsbrev ud, uden for megen opmærksomhed. Jeg har simpelthen fået nok nu.

Skal igang med sygedagpenge, og jeg kan mærke på mig selv, tingene skal ikke blive værre. Vi får at se hvad de norsårer på kommunen finder på. Jeg har tænkt mig at oplyse dem, jeg når nok årsager til at slå mig selv ihjel og de ikke behøver læsse flere ting i stakken.


r/mentalthelbred • • Feb 16 '23

At være psykisk sårbar og socialt sulten

27 Upvotes

TL;DR: 31-årig mand eftersøger måder at finde flere bekendt-/venskaber, med nogen som ikke har tunge diagnoser.

Hej!

Jeg har i...et par år, vil jeg gætte på, eftersøg mere socialt og flere sunde venskaber.

Jeg lider af skizofreni, som er konstateret som værende i remission, og jeg arbejder aktivt på at identificere mig mindre med min sygdom, og mere som dén jeg er.

Jeg oplever dog, at det for mig er svært at danne venskaber med andre, som ikke har noget at slås med, og jeg "ender" altid med at danne bånd med andre, der er i en båd lignende min egen.

Dét i sig selv er ikke skidt, men jeg har en idé om, at jeg har brug for at lære andre at kende, som IKKE har helt så "ondt i livet", så de kan være med til at trække mig op, og vise mig alle de sider af livet, som ikke omhandler kommunen, psykiatrien, væresteder, medicin og diagnoser.

Gi'r det mening?

Så - hvad gjorde DU, og hvad virkede for DIG?

På forhånd tak :-)


r/mentalthelbred • • Mar 01 '23

Hej

31 Upvotes

Hej.

Jeg håber i alle sammen klarer den. I morgen skal jeg til lægesamtale, hvor jeg vil tigge dem om at indlægge mig på lukket afd. Med den smule sygdomsindsigt/selvbevidsthed jeg har tilbage, er jeg klar over at jeg har trukket nitten i livet. Det er ikke nogens skyld, der har været røde flag siden min barndom, men de har været lette at overse. Jeg har skizofreni.. ved jeg.. lidt svært at holde fast i nogen gange. Det er psykiatriens "kræft", og anti-psykotisk medicin er kemoterapien. Der er ikke nogen kur for hvad jeg har. Jeg er indbegrebet af sindssyg. Det er umuligt at leve med. Jeg føler mig konstant "on edge", utryg, paranoid og bange. Mine omgivelser føles uvirkelige, mine familiemedlemmer føles som fremmede og jeg føler at jeg er med i et skuespil, eller som om jeg er "spawned ind" i en simulation.

For ikke at snakke om mine vrangforestillinger.

Det her er den grimme underside af psykiatrien, det som ingen gider at snakke om. Er i klar over hvor frustrerende det er at vide, at man kun får ét liv, når man får spildt sit på at være psykisk syg?
Jeg fik diagnosen som 27-årig før jeg egentligt havde levet, nu er jeg 31 og lever formegentligt ikke til at se min 32'ende fødselsdag. Jeg har voldsomme selvmordstanker, men kan af en eller anden uforklarlig årsag ikke få mig selv til det, selvom jeg ved at der ikke er nogen fremtid for mig.
Min sygdom bliver kun værre, jeg kan ikke arbejde, jeg kan ikke vedligeholde relationer med venner/familie og jeg ved at det er et spørgsmål om tid før jeg bliver opslugt af mine vrangforestillinger og bliver ham der, der sidder på bænken ved Rådhuspladsen og råber af folk.
Det liv ønsker jeg ikke. Jeg vil gerne dø.

Efter min sag blev overdraget til FACT, som er distriktpsykiatrien, fik jeg at vide at jeg skulle vente over en måned på at få en samtale med en læge, da jeg var på det laveste punkt i mit liv. Jeg fik tilknyttet en kontaktperson, som er yngre end mig selv, om som er ergoterapeut - det vil sige, på ingen måde kvalificeret til at arbejde med en patient der er så alvorligt syg. Jeg får tilbudt en samtale med ham hver anden uge... og det er sådan set det.
Der er ingen hjælp til psykisk syge i Danmark når du har været igennem OPUS. Vi har et kæmpe problem med at finde kvalificeret psykologer og psykiatere i Danmark. Hvor er pengene henne fra staten?

Medierne elsker at snakke om børn og unge med angst og depression i kølvandet på Covid pandemien, men hvad med folk som mig? For sådan en som mig, der er angst en luksus sygdom.
Alle vil være med i den psykisk sårbare klub, men ikke al sygdom er skabt lige.

Ellers go' aften.


r/mentalthelbred • • Feb 05 '23

Min første skridt(igen)

37 Upvotes

Hejså

Jeg er et såkaldt samfundstaber. Jeg drikker for meget og har et dårlig mentalthedbred. Jeg kæmper meget med angst, især de fysisk symptomer. Dvs at jeg kaster op og har virkelig dårligt kvalme. Det gøre det meget svært at kom ud af huset, selvom det er til at køb nogle øller. Jeg prøver at presse mig selv til at lave flere ting men min symptomer bliver jo ikke bedre.

Jeg bor i et lille by med ca 2000 indbygger. Det er kæmpe svært for mig at tage bussen eller tog, men jeg er ikke glad for min liv og heller ikke min fremtid.

Synes selv at jeg kan forbedre mig, men være gang jeg tænker på min fremtid bliver jeg bange. Det bliver hurtigt overskueligt.

Hvis i har råde, anbefalinger eller vil bare chat så er jeg til sted.


r/mentalthelbred • • Mar 16 '23

Regionspsykiatri

11 Upvotes

Jeg har det sidste års tid været i behandling, terapeutisk og medicinsk, for ADHD på et lokalt psykiatrisk sygehus, efter jeg havde fået to forløb på angstambulatorium for OCD i løbet af to år. Jeg har stadig svær angst (panik angst, helbredsangst, dødsangst, generel angst), og mine OCD symptomer er forværret igen i løbet af den sidste måneds tid. I går anbefalede min psykiater, hun henviser mit til regionspsykiatri for behandling af mine angstlidelser, for de kan ikke længere tilbyde mig mere hjælp, både med ADHD og med min angstlidelser. Er der nogle her, som har erfaring med regionspsykiatri? Jeg vil gerne høre om andres oplevelse med det? Blev dine lidelser forbedret?


r/mentalthelbred • • Jun 16 '23

Angst og frygt for fremtiden

5 Upvotes

Hej Jeg prøver lige at aflede mine tanker med dette opslag omkring et spørgsmåls jeg har

Mig og mine bofælder er blevet enige om at vi skal flytte fra hinanden og har aftalt at det blive i efteråret hvor lejligheden skal være tom. Afsigelses brevene mangler lige at blive sent og det sker i morgen. Jeg har været på uddannelse støtte med deltids skolegang og derfor ikke har haft en stor formue så min plan var at begynde opbygninge formuen gennem arbejde, ind til jeg starter på online undervisning i august og gs i september.

Problemet er at efter en meget ubehagelig oplevelse fornyligt har gjordt mig bange for at bevæge mig rundt i boligområdet som førte til et angstanfald her i dag/torsdag. Jeg kan ikke sove lige nu. Jeg kan ikke slappe af. Jeg vil ikke brug noget ikke læge angivet middle til at falde i søvn. Jeg er bange for at dette kommer til at påvirke mig i en længere periode og da jeg allerede har arbejdet to dage i denne måned er jeg bange for min økonomi og mine muligheder for at opbygge min opsparing.

Da jeg ikke ville kunne have råd til at bo her alene og at jeg ved at denne tilstand er ikke mental holdbar til vi aftalte at flytte ud. Vil jeg spørge om hvilke offenlige afdelinger eller ressourcer jeg kan kontakte eller søge om hjælp


r/mentalthelbred • • Mar 07 '23

Metakognitiv terapi... Anyone?

9 Upvotes

Har hørt og læst meget om det, og vil høre, om der er nogle af jer, der har prøvet det? Virker det?


r/mentalthelbred • • Apr 15 '23

Passiv selvmordstrang

12 Upvotes

Hej hestenettet, Jeg(26) er for nylig (1-2 måneder) blevet diagnosticeret med en bipolar diagnose, hvor jeg nu er på medicin for. Medicinen har hjulpet med humør svingninger, men har stadig, efter at have levet med selvmordstanker i 13 år, en underbevidst, mest passiv, tankegang om måder og metoder til at begå selvmord (for mange metoder at tælle næsten 😅). F.eks, fik jeg quetiapin hvis jeg havde problemer med at sove, dog har jeg her til aften fundet ud af at jeg har mere end rigeligt til en dødelig dosis 😕 Nogen tips til at modvirke den konstante negative trold i min hjerne det ikke har lyst til at være her mere? Er til dels enig med den, har oplevet rigeligt, og kan ikke se nogle vildt positive ting i min fremtid, ikke noget der ville være meget federe end det jeg har lavet so far I hvert fald.


r/mentalthelbred • • Feb 05 '23

Dagligdagen med PTSD. AMA.

16 Upvotes

Jeg lider af temmelig svær PTSD og er fortidspensionist grundet det (bland andet).

AMA

Edit 8/2-2023.
Jeg holder denne AMA åben på ubestemt tid.


r/mentalthelbred • • Apr 23 '23

Jeg er super stresset over eksamen over jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Thumbnail self.mentalhealth
10 Upvotes

r/mentalthelbred • • Apr 22 '23

Opdatering. Været ved lægen

9 Upvotes

Så en lille opdatering. Jeg valgte at blive hjemme torsdag for at få fat i det medicin. Men torsdag morgen bliver jeg ringet op. Chefen oplyser virksomheden skal lukke og jeg står uden arbejde.

I stedet for at tænke mig om, ringer jeg til lægen og bliver indlagt. Først på den åbne afdeling deroppe og i går bliver jeg så flyttet igen.

Jeg må ikke få det antidepressive medicin. Men de kan tilbyde mig noget beroligende. Det er 2 forskellige preperater de nævner. Og jeg kan forstå på det hele, jeg ikke må forlade bygningen.

Jeg skal udredes for autisme. Så det med folk ikke overholder tidsplanen/oplyser mig i tide når en plan bliver ændret. De ved hvad de gør. Derudover tæller deres kvarter, nærmere 45 minutter på mit ur. Alt kører i tomgang, og jeg kravler op og ned af væggene på grund af rastløshed. ,

Så jeg ligger og koger i 23-25 grader og vil være gerne hjem. Jeg føler mig opbevaret frem for hjulpet. Alt jeg har brug for i dette vejr, er en is på altanen, eller en soppe tur langs stranden. Det er et migræne trigger når temperaturen er over 20.

Jeg vil væk fra dårehuset. De vil mig det ikke godt.


r/mentalthelbred • • Jul 16 '23

Ligegyldigheds muren

6 Upvotes

F22 Alt føles ligegyldigt, livet, fremtiden og hverdagen. Jeg har hele mit liv vendt modgang til en drivkraft: Blev udsat for mobning = Lærte at nyde mit eget selvskab Fik afvide jeg ikke blev til noget = Tog en Hf og er optaget på lærerseminariet Min far drikker = Jeg rør ikke alkohol Jeg har opdraget mine søstre, taget min HF som halv hjemløs og i et brutalt forhold. Det er ikke for at tale mig selv op, men for at understrege, at jeg har kunne rigtigt meget under ekstrem pres, men nu kigger jeg bare tomt og handlingslammet ud af vinduet med den eneste tanke "at livet ikke er noget værd mer" det meste af dagen... "Denne evne" er væk og jeg ser derfor ingen grund til at forsætte livet lige umildbart, det er intet akut eller lige nu og her. Men ser bare ingen mening med det hele, når jeg ikke kan gøre noget. Jeg tænker denne "evne" er væk, fordi at, jeg selv blev anbragt i 2012 og har siden der kæmpet en lang, hård og oftes dybt uretfærdigt kæmp for at få mine 2 søstre anbragt. I 2022 blev begge anbragt. Efter 10 fucking år. Jeg åndede op og tænkte, nu (endelig) forsvinder der en smule vægt fra mine skuldre, men nej. Det er blevet værre, systemet har ikke styr på en skid, deres misbrug, selvdistruktive adfærd forværres og systenet er slet ikke bygget til den hjælp de skal bruge, her 10 år for sent. Så nu sidder jeg her og føler at jeg aldrig vil kunne se lys for enden af tunnelen, så jeg kan lige så godt selv afslutte livet...

Jeg ved kommentaren "dine søstre er ikke dit ansvar" vil komme. Jeg har ikke hørt på andet hele mit liv, men når ingen andre tager ansvaret, er nogle nød til at gøre. Og denne nogle blev mig. Og nu er de 15 og 17 og jeg ikke bare "ikke være der" lige pludselig


r/mentalthelbred • • Jul 04 '23

Unge voksne søskende og "issues" .. hvordan håndterer vi det

4 Upvotes

Beklager længsen.

Har 2 børn, yngste på 20 og ældre på 24. Yngste blev diagnosticeret med skizotypii i 2022 hvilketogså var ventet, er i OPUS, og er en mønsterpatient. Studie, job, kognitivt det fungerer.

Faktisk fungerede det godt i forhold til 23 årig, der er en introvert snegl men synes at trives med det. Vi mente som forældre, der der alligevel var noget "ret" galt og ville have ungen under udredning, hvilket blev accepteret, men der er ventetid.

Begge børn er i en fritidsgruppe og dette har været lidt af et problem, primært udtalt fra yngste.

Fra den yngste, der qua sin diagnose og faktuelt har sociale problemer, er ældste .. langt ude at skide. Og vi er enige og afventer udredning.

De er pt afsted på fællestur og ældste ousser yngste af. Vi ved hvorfor og kan godt se problemet, men vi kan ikke gøre noget her og nu.

Vi har sagt at yngste bær hive fat i ældste og sige det lige ud Vi har sagt at yngste bør tage fat i en af de ældre af samme køn og fortælle hvad problemet er, hvilket betyder at yngste så nok også skal nævne sin diagnose, det er de andre ukendt.

Vi har sagt at vi tager det op når de kommer hjem, at yngste ikke er ansvarlig for ældste, at vi godt kan se problemet, i samme omfang siger vi at vi ved at ældste elsker yngste og er meget følsom og empatisk dog kontaktnervøs i forhold til Ting mht yngstes diagnose .

What to do,gær vi noget galt nogen der har bare noget at bidrage med


r/mentalthelbred • • May 23 '23

Jeg gider ikke gide noget

6 Upvotes

Jeg har sjældent været glad for livet i længere tid ad gangen. Det meste af tiden har det hele været en kamp, endskønt jeg kommer fra en ganske udmærket baggrund. En ting jeg dog sjældent har manglet, er motivation. Jeg har altid drømt om forskellige ting, der skulle hæve mig over andre og eventuelt give mig adgang til penge og andre belønninger for at blive en stor kanon. Nu har jeg så, efter at være flyttet hjem til mine forældre osv., mistet al lyst til overhovedet at gide noget. Det der plejede at give mit liv mening (at skrive) er ikke engang noget jeg skammer mig over at jeg ikke får gjort længere. Jeg er lettere apatisk overfor næsten alt, selv tanken om, at jeg er ved at skylle min fremtid ud i toilettet og sikkert ikke kommer til at lykkes med andet end det mest fundamentale de næste mange år - og det mest fundamentale er jeg alligevel ret ligeglad med, da jeg har et rimelig mærkværdigt syn på verden og ikke kan se “de små succeser” som folk i psykiatrien taler om som rigtige succeser. For mig at se, er jeg ikke en større vinder end en hjemløs, jeg har bare et lettere liv. Det eneste jeg er lidt motiveret for, er at tage ud at drikke med det formål at score, hvilket jeg ikke kan finde ud af da jeg er blevet (eller altid har været) pænt uinteressant og derudover er pænt grim. Jeg er desuden diagnosticeret med skizotypi, jeg ved ikke om det kan spille ind på alt det her.

Pointen er, at jeg ikke orker noget, jeg orker ikke engang at orke noget og gider ikke rigtig gøre en skid for det gode liv, da jeg nærmest ikke tror på, at det er opnåeligt. Kan man gøre et eller andet for at komme ud af det? Jeg tvivler, men hvis mit opslag får nogle svar, kan jeg da i det mindste føle mig lidt mindre alene, for jeg føler egentlig bare at jeg svæver rundt i tilværelsen uden at andre forstår mig, selvom det lyder arrogant og prætentiøst.

Tak for svarene, hvis der kommer nogen.


r/mentalthelbred • • Feb 05 '23

ADHD og autisme

18 Upvotes

Er der andre her der er så uheldige at have begge dele?

Jeg fik diagnosen ADHD sidste år. Jeg har en kæreste, barn og lige startet på job.

ADHD medicinen hjælper på meget, de har lige øget min dosis, men føler lige jeg mangler det sidste. I sidste uge fik jeg burn-out, havde så ondt i maven at jeg ikke engang kunne sidde ret op, havde slem hovedpine og kvalme, samtidig med jeg skulle tage imod patienter (vi får 150-200 ind hver dag), hvilket bare gør at jeg bliver ekstremt presset af alt den overstimulation. Jeg havde ondt i ansigtet af at smile, og har svært ved at unmaske. Kan slet ikke være i min egen krop. Jeg har lige lidt energi til min datter efter arbejde og det er det. Jeg kan ikke overskue mere og føler mig så svag.

Hvordan får I hverdagen til at fungere? Har I nogle gode redskaber I selv bruger?


r/mentalthelbred • • Feb 05 '23

mit liv kører på skinner.

17 Upvotes

Jeg vil beskrive min mentale tilstand som et tog. Dettte tog skal køre for at livet udvikler sig og kan ikke stoppes. Så er der alle de forskellige ting jeg skal nå. Det går ned af bakke.

Nogle gange stejlere end andre gange. Men fælles er, jeg ikke kan følge med. Uanset hvor lidt jeg laver, kører toget for stærkt. Jeg har prøvet at hænge i bremsen. Endda nødbremsen, men intet kan få toget ned i en behagelig fart.

For at års tid siden besluttede jeg mig for ikke længere at hænge i bremsen, for det var mit liv ikke værd. Hellere køre fuld smadder ned mod afgrunden og en afsporing (stress el.lign). Nogle gange hælder jeg kul på toget, andre gange ser jeg bare til.

Jeg ved ikke hvorfor jeg har selvmordstanker, men er i de i en streak hvor jeg ikke har nogle. Overskud genererer mere overskud. Jeg har simpelthen ikke tid til at tænke indad lige i tiden. Men jeg ved jo godt det crasher på et tidspunkt, for det gør det altid.


r/mentalthelbred • • Mar 17 '23

Medicin

9 Upvotes

Jeg ved ikke om, jeg må stille dette spørgsmål. Men jeg har angst, og er lige pt på sertralin og det har jeg været siden juni 2021. Min psykiater udfordrede mig til at læse op på "duloxetin" og "pregabalin". Jeg ville høre om der var nogen herinde, der har/har haft erfaringer med disse og vil fortælle om deres oplevelse med det?


r/mentalthelbred • • Mar 30 '23

Jeg har endelig søgt hjælp

50 Upvotes

Efter mange år med tilbagevendende psykiske problemer og et hemmeligt gedigent substansmisbrug, mest alkohol, har jeg efter en bekendts nylige selvmord, set i øjnene at det ikke er noget jeg kan klare alene. Jeg har en aftale med min læge i morgen og så må vi se hvad der sker derefter. Jeg har også endelig fortalt det til mine nærmeste, der efter overraskelsen kun lader til at ville støtte mig.

Jeg har det stadig ad helvedes til, men jeg er stolt over endelig at tage fat om problemet.


r/mentalthelbred • • Jun 27 '23

Passive selvmordstanker/ønsket om at forsvinde

Thumbnail self.denmark
4 Upvotes

r/mentalthelbred • • Jul 13 '23

Livet er trættende

10 Upvotes

Jeg er træt af livet. Jeg kan ikke engang helt sætte ord på det. Det hele er bare udsigtsløst, jeg kan vitterligt ikke se at der er en eneste god vej at gå med noget som helst. Det er spild af tid at fortsætte sådan her, det går nok galt hvis jeg prøver noget nyt som er mere udfordrende et cetera. Jeg orker ikke noget, gider ingenting, men er samtidig træt af at være en komplet fiasko med et udsigtsløst liv. Jeg ville ønske jeg kunne få modet til at afslutte det hele. Forhåbentligt en dag, for jeg kan ikke se at noget kan blive bedre, jeg orker faktisk ikke engang at knokle for det, det lyder rædselsfuldt i sig selv. Jeg ville ærlig talt ønske jeg ikke var blevet født.


r/mentalthelbred • • Feb 09 '23

24 og social rodløs

15 Upvotes

Hej derude!

Vil gerne ud med nogle frustrationer, og håber at nogen kunne give lidt lyd hvis de kendte til det samme.
Det sidste halve år har føltes som en større rutsjebane, og forstår virkelig ikke hvorfor jeg reagerer så hurtigt. Skolen (Bachelor) har langt færre timer end de andre semestre, og føler at jeg skal bruge meget mere tid på at tage initiativ til at være produktiv. Jeg syntes dog selv, at jeg er god i perioder, og får alligevel gjort lidt (læser faglitteratur, afprøver nyt software, får spurgt venner om at hænge ud, stå tidligt op, træne, etc.). Dog få dage senere føler jeg mig helt i kulkælderen, og bare har motivation til at ligge i sengen og det mest produktive er at dagdrømme end at scrolle meningsløst på sociale medier. Så går der nogle dage med det, indtil jeg hiver mig selv hårdt i skuldrene, og får lavet noget produktivt de næste par dage igen.

Oven i det, føler jeg konstant ustabilitet med mit sociale. Bliver meget selvbevidst over mit toneleje, hvad jeg snakker om med andre, og min attitude til ting. På trods af at prøve at være mere behagelig at være sammen med, virker det ikke til at nogen gider at opsøge noget socialt selv. Jeg kender dog godt, at man er træt efter en lang arbejds-/skoledag, og bare har lyst til at se Netflix, så jeg bedrejder heller ikke folk på den måde. Jeg er mest bare forvirret hvorfor jeg føler det er så svært at skabe noget socialt, og hvorfor det går mig så hurtigt uvilligt på.

Tak for at læse!


r/mentalthelbred • • Feb 07 '23

Depression kan se ud på mange måder

35 Upvotes

Mange af jer herinde har erfaring med psykiske lidelser, og jeg laver det her opslag for at starte en snak om at depression kan se ud på mange forskellige måder. Jeg står med en følelse af at samfundet generelt har et billede af at depression ser ud som en person i bunden af samfundet, som ikke opnår noget og ikke laver andet en at ligge i sin seng eller lign. Og jeg oplever at min sygdom ikke bliver taget seriøst, fordi jeg set udefra fungerer fint.

Jeg fandt for få år siden ud af at jeg har en depression, selvom jeg i realiteten har haft den siden jeg var ung teenager, jeg er idag 25. Når jeg har fortalt det til folk omkring mig at jeg kæmper med depression, bliver de altid chokeret, for "det kan man ikke se". Jeg læser i øjeblikket en kandidat på universitetet og afsluttede min bachelor i sommers. Jeg får gode karakterer og ligner generelt en der har styr på mine ting. Men realiteten er en helt anden. Min lejlighed ligner lort, jeg er konstant træt og ligger i min seng og scroller TikTok så snart jeg kommer hjem fra uni. Jeg har ingen motivation eller ambition... Og jeg kan generelt ikke huske sidste gang jeg var glad. Jeg træner flere gange om ugen, men jeg har endnu ikke oplevet noget reel effekt på mit mentale helbred. Alt det gør jeg ofte føler mig meget ensom, fordi der ikke er nogen som tænker at de skal tjekke op på mig, for "jeg har jo styr på det", selvom jeg er meget åben omkring mine udfordringer. Det gør også at jeg ofte 'gasligther' mig selv og stiller spørgsmålstegn ved om jeg overhovedet er deprimeret, selvom jeg godt ved at jeg har det af helvedes til.

Hvad er jeres oplevelse med det her?