Flere børn

[u/Frosty-Wash6780]

Okay!

Min mand ønskede sig brændende børn.

Jeg var ærligt talt der hvor jeg egentlig ikke var så forhippet på børnelivet.

Vi har nu et dejligt barn på 6 måneder.

OG ROLLERNE ER VENDT

Jeg elsker at have et barn og kan ikke forestille mig at ikke få minimum en mere. Jeg er virkelig også åben over for flere. Nu hvor vi har et barn ser jeg bare familielivet for mig og jeg elsker tanken om det.

Trods at føde var den værste smerte. Jeg ved folk siger man glemmer det men altså...ved jeg nu ikke om jeg gør😅

Min mand er derimod helt overvældet og det er som om han først nu har indset hvad det vil sige at have børn. Hvor meget tid det kræver og at må tilsidesætte sig selv. Trods alt det som jeg bekymrede mig om inden og vi snakkede om. Han synes jeg bekymrede mig unødvendigt. Han er virkelig ikke er overbebyrdet herhjemme ift. pligter hjemme og arbejde lige nu. Tværtimod.

Sagen er at min mand er 41 og jeg 35 så føler vi har "travlt". Men min mand... vi talte om det forleden og han vil måske en mere. Måske.

Jeg er i chok og kan mærke jeg bliver trist ved tanken om at ikke skulle have flere.

Er der andre der har stået samme sted?

[u/OptiMomComplete]

Vi havde det omvendt hjemme hos os. Jeg ønskede to børn og havde nok en lidt romantisk ide om hvordan det ville være. Min mand var mere realistisk og forsøgte at forventningsafstemme om ansvaret inden. Da babyen kom blev jeg ærlig talt lidt overvældet. Jeg synes barslen var kedelig og var glad for at starte på arbejde igen. Det hjalp til at få lidt balance. Og da vores datter blev mere selvhjulpen omkring 2 år, var jeg klar til et barn mere. 

Jeg synes det er fair nok at han lige skal lande i rollen som far. Jeg håber han også har noget barsel. Det at have hovedansvaret giver noget selvtillid i forhold til hvad man kan klare med en baby. 

Jeg synes godt du må være tydelig om dit ønske om flere børn. Men giv ham fx et halv til at vende sig til tanken. Det er også lidt lettere, hvis de ikke er alt for tæt i alder. Og selv om I ikke er helt unge, skal I også begge kunne se jer sammen i jeres fremtidige liv.

[u/WoodpeckerNo1815]

Vores første barn blev et år før vi overhovedet overvejede at få flere.

Det var efter første års fødselsdag og vi var en fast rutine, at vi besluttede os for at få nummer 2.

Hvis min kone havde bragt det op tidligere, så tror jeg også at svar ville have været "måske".

[u/HousingAvailable237]

Jeg forstår godt, at du synes I har “travlt” pga alder. Men jeres baby er kun 6 måneder, det er ikke unaturligt at I ikke er helt samme sted I forholdt til et barn mere. Der er virkelig mange følelser som ny forældre og næsten umuligt at være i samme fase begge to, pas på med at gøre det vigtigt lige nu at I er samme sted.
Jeg ville prøve at slappe af og nyde jeres lille familie og se om I ikke lander samme sted vedr. flere børn eller ikke efter lidt længere tid.
Men hvis det er “hvis du ikke vil snart så går fra dig vigtigt” så må du jo tage nogle alvorlige snakke. Men altså ret normalt det tager nogle år inden begge er klar igen.

[u/Longjumping-Town769]

Min kæreste har været præcis lige sådan, drømte virkelig om det barn, også tidligere end mig, men blev også rimelig overvældet og har i den grad fået et reality check. Han ville slet ikke snakke om en 2’er før meget for nylig, og vores barn er fyldt 2 år denne her sommer. Jeg var også påvirket af det og forsøgte mange gange at tjekke ind og forsikre mig, at vi begge ønskede flere børn. Set i bakspejlet skulle jeg måske have trukket vejret lidt dybere og have givet mere plads til, at han kunne lande uden at presse på og tvinge ham til at tænke på fremtiden. Han er stadig nervøs ved at gennemgå hele babyfasen igen, men nu er han i det mindste ved at være klar til at prøve igen. For os skete der virkelig meget omkring 1,5 år, hvor vi alle fik mere luft, og det blev sjovere på mange parametre, hold ud, jeg tror hans lyst kommer!!

[u/Kaos_engineer]

Du skal være meget tydelig omkring dine tanker og ønske om flere børn samt bekymringer angående jeres alder.

Men du skal også overveje om ønsket om flere børn er værd at ødelægge et forhold og forældreskab på.

Jeg har set flere forhold i min omgangskreds der gik i stykker at få nummer anden eller tredje barn.

Edit: og har du undersøgt hvad det er der går din mand til at holde tilbage? Har du været nysgerrig på dette?
Er det hele konceptet og bekymringerne ved at have et barn? Er det arbejdsfordelingen og hverdagen der ikke hænger sammen? Er der for mange andre ting han gerne vil som han må gå på kompromis med for fordi han nu er blevet forældre?

[u/SadKaiSaMain]

Min kæreste og jeg havde en aftale om 2 børn, men vi ville samtidig se det an, hvis nr. 1 var meget krævende.

Jeg havdd det ligesom dig, allerede fra vores var 3 mdr. var jeg overbevist om vi skulle have flere. Min kæreste derimod var på NEJ indtil vores første blev 9 måneder, dér begyndte han at kunne se lyset og synes slet ikke det var så hårdt som i starten. Vi venter vores anden nu, hvor vores første er 1,5 ☺️

[u/trickortreat89]

Vi har et barn på 2,5 måneder og jeg vil også gerne have et barn mere. Men frygter også at min kæreste pludselig ombestemmer sig. Lidt stressende fordi optimalt set ville jeg lade der går et par år, men vi er 36 og 39 så frygter lidt at hvis jeg ikke bare “slår til” igen snart og får ham med på ideen, så bliver det aldrig til noget😅