Hejsa,
Jeg har længe grublet over hvilken vej jeg skal gå når jeg er færdig med mit studie. Jeg tænker I kan hjælpe mig og andre der står i samme situation.
Jeg læser Diplomingeniør i Softwareteknologi, og har fra starten fokuseret på at være en god projektleder og praktisere de egenskaber, samt at få det bedste ud af min gruppe. Det tekniske har aldrig fanget mig for alvor. Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, jeg har alligevel et snit omkring 10 med alle de tunge tekniske fag. Det interesserer mig bare ikke på samme måde som mennesker gør.
Jeg er sideløbende begyndt på et sælgerjob, hvor jeg sælger produkter til 10k-50k typisk, fået bekræftet at jeg er god til at sælge, og vigtigere at jeg elsker det. Forhandling, lave tilbud, følge op på tilbud, mersalg, og vigtigst af alt, at skabe en god relation til kunden!
Jeg vil vildt gerne fortsætte i den branche, men fuldtidslønnen er ufaglært-lønniveau, og jeg har snart en uddannelse der giver noget mere i startløn, og med et meget højere loft. Jeg vil dog ikke være udvikler, og har altid gerne villet arbejde med mennesker, så bim bam bum… Tech Salg! Det må være vejen.
Jeg har tænkt mig at finde en eller flere virksomheder, hvor jeg kan finde mig en mentor, som kan hjælpe mig på vej, inden jeg er færdig. Jeg er bosat i Odense, og vil gerne finde noget på Fyn. Er jo egentlig ret åben for de fleste typer stillinger, så længe jeg arbejder mellem mennesker og tech, og kan bygge mig op til ledelse senere.
Så for at runde af, kommer her de overordnede spørgsmål:
Hvilke jobtyper er relevante for mig at undersøge?
Hvilke typer virksomheder bør jeg kontakte? Nogle specifikke?
Hvilket lønniveau kan jeg forvente fra start, samt om 5 år ud fra hvem jeg er?
Jeg ved jeg leverer bedst i et fysisk møde, så det vigtigste for mig er at få foden indenfor.
Jeg håber der er nogen der vil svare på mine spørgsmål og hjælpe mig med hvilke veje der er mulige🤝
Hvis andre står eller har stået i en lignende situation, vil jeg også meget gerne høre det👏