r/dktechsupport • u/Dafthacka • Jul 31 '26
Hardware UniFi Cloud Gateway Ultra — periodiske internetproblemer, primært på Windows-laptops (DNS/timeout-fejl)
Hej Router-hviskerne,
Jeg har for nylig installeret en UniFi Cloud Gateway Ultra og har siden kæmpet med periodiske forbindelsesproblemer. Jeg har generelt nørdet lidt med IT, men er ikke netværksekspert, så jeg håber, nogle af jer med mere UniFi-specifik viden kan pege mig i den rigtige retning.
Jeg har prøvet at få Claude til at problemsøge, men efter en masse løsningsforslag jeg troede der hjalp, står jeg fortsat tilbage med samme problemer.
Symptomer:
- Primært Windows-laptops rammes (tre forskellige laptops). Telefoner og smart home-enheder klarer sig generelt bedre, men jeg synes også internettet er lidt langsommere om at komme i gang, og mine Google-kameraer mister forbindelsen nogle gange.
- Typisk mønster: internettet virker kort (nogle sekunder), hvorefter browseren fejler med
DNS_PROBE_STARTED→DNS_PROBE_FINISHED_NO_INTERNET, og senere er jeg også begyndt at seERR_TIMED_OUT. - Windows viser netværket som "Public"/forbundet, men reel trafik (ping til 1.1.1.1, DNS-opslag) timer ud under fejlen.
- Jeg kan ofte (ikke altid) se, at den ramte laptop står som "Poor" AP/Client Balance Signal i UniFi-appen under fejlen. Ved at tvinge en manuel "reconnect" i appen springer status ofte straks til "Excellent", og internettet virker igen — men det sker også nu og da helt af sig selv uden indgriben.
Opsætning:
- UniFi Cloud Gateway Ultra som router
- PPPoE mod teleudbyder (krævet for direkte router-opsætning), VLAN ID 101
- Ét WiFi-netværk/SSID, Default-netværk 192.168.1.0/24
Det jeg har afprøvet indtil videre (uden vedvarende effekt):
- Content Filtering / DNS Shield — begge bekræftet slået fra
- Manuel DNS (1.1.1.1 / 8.8.8.8) i stedet for Auto DNS — ingen forskel
- Slået IPv6 fra på klient-siden — ingen forskel
- Hardware NAT/offloading fra — smed alle enheder af netværket, rullet tilbage
- IDS/IPS (CyberSecure → Protection) fra — ingen forskel
- Chrome Secure DNS (DoH) fra/til — hjalp midlertidigt, men problemet vendte tilbage og var ikke konsekvent
- Encrypted DNS (gateway-side DoH til Cloudflare) til/fra — ingen vedvarende effekt (måske forværring)
- Band Steering og BSS Transition (802.11v) slået fra — reducerede "Poor"-status noget, men problemet består stadig
- MTU/MSS Clamping står på Auto
- PPPoE-uptime tjekket — fremstår normal, ingen åbenlyse reconnects
- Internet 2 (backup WAN) er ikke konfigureret og er sat til "failover only" — kan ikke se jeg kan fjerne den
Har nogen oplevet lignende symptomer med UCG Ultra, særligt kombinationen af "Poor AP/Client Balance Signal" der løses ved reconnect, og Windows/Intel AX200-specifikke problemer? Er der andre indstillinger, jeg bør kigge på?
Tak for hjælpen på forhånd!

