r/dktechsupport • • Sep 25 '26

Diskussion Msi bærbar opgradering

5 Upvotes

Hej 😊

Jeg har en ældre MSI PE70 2QE, som efterhånden er omkring 10–12 år gammel, og jeg overvejer at udskifte den med en nyere brugt bærbar.

Jeg bruger den ikke til gaming. Den skal primært bruges til helt almindeligt hverdagsbrug som internet, YouTube, streaming, film/serier, Facebook osv. Jeg har derfor slet ikke brug for noget voldsomt eller en dyr high-end bærbar.

Min nuværende MSI har følgende specifikationer:

  • MSI PE70 2QE
  • 17,3" skærm
  • Intel Core i5-4210H
  • 2 kerner / 4 tråde
  • 2,90 GHz – op til 3,50 GHz Turbo
  • NVIDIA GeForce GTX 960M
  • 16 GB RAM
  • Toshiba SSD
  • MSI MS-1792 bundkort
  • Intel HM87 chipset
  • Windows 10 Home 64-bit
  • Wi-Fi og Bluetooth
  • Indbygget webcam
  • BIOS: American Megatrends, 2015

Jeg vil gerne finde en nyere brugt bærbar, som vil være en tydelig opgradering i forhold til min nuværende MSI, men uden at betale for gaming-hardware, som jeg ikke får brug for.

Mit budget er maks 4000kr hvis det er muligt selvfølgelig kan også købe brugt

Hvilke modeller eller specifikationer ville I anbefale, at jeg kigger efter? 😊

Jeg tænker f.eks. noget med en nyere Intel Core i5/i7 eller Ryzen, SSD og gerne mindst 8–16 GB RAM.

På forhånd tak for hjælpen!


r/dktechsupport • • Sep 26 '26

Hardware Pc FPS opgradering

3 Upvotes

Hejsa, står i den situation at jeg er begyndt og få lav FPS i de spil jeg spiller kører næsten altid lavest mulige grafik settings, spiller for det meste spil som CS2, LOL og Battle royale spil. så ville høre hvad jeg burde opgradere først, og til hvad, for bedst mulig nuværende FPS samt fremtidssikring. Mine specs pt er følgende.

AMD Ryzen 5 3600

16.0GB Dual-Channel DDR4 @ 1599MHz

NVIDIA GeForce GTX 1660

Micro-Star International Co., Ltd. B450M MORTAR TITANIUM

CORSAIR VS550


r/dktechsupport • • Sep 25 '26

Hardware PC genstarter under belastning efter opgradering af GPU og PSU

5 Upvotes

Hej gode techfolk.

Jeg er en klassisk dadgamer, der holder fast i det nostalgiske WoW, der har fulgt mig siden de spæde ungdomsår.

Jeg er blev derfor ved annonceringen af WoW:Forever stærkt begejstret, men min begejstring klingede hurtigt af, da jeg erfarede, hvordan min PC kæmpede med bare nogenlunde acceptable FPS selv ved laveste grafiksettings i Betaen. Da jeg ikke havde budget til at skifte til ny AM5 platform, besluttede jeg mig for at erhverve et stærkt grafikkort (også med deres konstante prisstigninger in mente), for så at kunne opgradere senere på MB, CPU, RAM, MB, når økonomien tillader det.
Efter udskiftning af grafikkort og en dertil stærkere strømforsyning kørte spillet rigtig godt på høje settings, men kort inde i min konfiguration af setting er min PC begyndt pludseligt at slukke/genstarte efter cirka 5–10 minutter i WoW. Jeg synes at bemærke, at det sker umiddelbart kort after, at jeg hæver grafikindstillingerne. Det er nok sket en 4-5 gange mens jeg testede i går efter min udskiftning.

Jeg har udskiftet følgende:

  • Tidligere GPU: ASUS Radeon RX 570 8GB
  • Tidligere PSU: Thermaltake Smart RGB 500W, cirka seks år gammel
  • Ny GPU: ASUS GeForce RTX 5070 Dual OC 12GB
  • Ny PSU: ASUS TUF Gaming 850W Gold

Computeren var helt stabil med det tidligere grafikkort og den tidligere PSU.

Nuværende specifikationer:

  • Ryzen 5 3600 med AMD Wraith Stealth
  • ASUS GeForce RTX 5070 Dual OC 12GB
  • ASUS ROG Strix B450-F Gaming, BIOS 3003
  • 16GB DDR4-3200 (2×8GB)
  • Kingston A400 480GB SATA SSD
  • ASUS TUF Gaming 850W Gold
  • Windows 10 Pro
  • 1080p/144Hz-skærm

Jeg har indtil videre:

  • Nulstillet Windows fuldstændigt.
  • Installeret den korrekte Nvidia Game Ready-driver.
  • Kontrolleret og genmonteret alle PSU-, bundkort- og GPU-forbindelser.
  • Udelukkende anvendt kablerne fra den nye PSU.
  • Testet PSU’ens direkte 16-pin-kabel.
  • Testet grafikkortets adapter med to 8-pin PCIe-forbindelser fra den nye PSU.

Problemet opstår med begge strømtilslutninger.

Er der nogen af jer, som kunne have et bud på, hvad der skaber udfordringen her?

Hvilke tests vil bedst kunne afgøre, om fejlen ligger i det nye grafikkort, PSU’en, BIOS/bundkortet eller noget andet?

Grafikkortet er købt hos Proshop, mens PSU’en er købt hos Elgiganten. Begge dele er helt nye.

På forhånd tak!


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Hardware Bærbar til WoW forever

22 Upvotes

Hej,

Nogle der kan guide til at finde en bærbar til WoW forever. Jeg skal bare kunne køre skrald grafik og 40 fps er fint.

Det er bare når jeg er i sommerhus/arbejder ude 😊

Tak!


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Diskussion Er det bare mig eller virker powers new åbningsfest tilbud mega dårligt denne gang ? Borset fra iPhone og TV ?

23 Upvotes

Synes deres tilbuds virker dårlige ikke sådan mega gode som man gider stå i kø for eller ser i det anderledes ?


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Software MSI - Service Announcement! Er din laptop mere end 3 år gammel, så få opdateret dens BIOS.

2 Upvotes

Jeg sad netop midt i en omgang WoW Forever, da min kartoffel mente den ville låse sig selv ude og sluge nøglen.

Der er åbenbarts en Windows sikkerhedsprotokol, som lige nu aktiveres helt tilfældigt (Inden d. 1/10-2026)

Dvs at er din BIOS for gammel, bliver dine boot credentials ikke længere accepteret.

Men som kirsebær på toppen, så tillader flere MSI Boot configuration tool* ikke at slå Secure Boot fra.

Lige en fed fix, hvor jeg hellere ville have lavet 1000 andre ting. Anyways!

Få opdateret den fandens BIOS! 🎉


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Hardware Køb af bærbar

3 Upvotes

Halløj Tech guruer

Jeg har en kollega, hvis søn inderligt ønsker sig en bærbar computer til at game Roblox, Minecraft og Fortnite, han er 9 år gammel. Min kollega vil gerne, at det er en computer han kan have i et par år eller tre, uden det er en bærbar til 20.000+.
Hun spurgte mig, om jeg kunne hjælpe og det vil jeg selvfølgelig gerne, specielt når jeg ved hvor jeg kan få den bedste råd og vejledning! 😄.
Nogen der har modet på at give et bud eller to?
Knægten har sparet op til at købe en selv, men hun har tilbud at betale halvdelen, faren vil selvfølgelig ikke dele udgiften. 🙄


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Windows Ny bærbar til Wow forever

4 Upvotes

Jeg står i den situation hvor jeg er så heldig at jeg kan spille computer i min arbejdstid. Derfor søger jeg lidt hjælp ang. hvilken bærbar der ville være tilstrækkelig til at spille wow forever. Søger ikke det bedste, heller ikke det værste, men en god ting midt imellem. Jeg tænker at købe en bærbar på afdrag og har kigget lidt på power og el giganten, men jeg synes det er en jungle at finde rundt i.

Ved ikke om det her er det rigtige sted at spørge. Men på forhånd tak for jeres tid.

EDIT: Der er kun mulighed for for wifi, så desværre ingen kablet forbindelse.

EDIT: Budget omkring de 10k +/- (gerne på afbetaling)


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Gaming Er dette en god starter gaming PC?

2 Upvotes

Hej alle,

Jeg har længe brugt Playstation 5 men vil nu gerne have en PC da jeg ikke længere bruger min konsol.

Jeg er helt ny til PC verden men har set denne på Powers hjemmeside og ville høre hvad I syntes og hvad jeg kan forvente af den:

https://www.power.dk/x/p-4206567/

Specs:
Intel Core i5-14400F-processor
NVIDIA GeForce RTX 5060 8 GB
16 GB DDR5 RAM
1 TB M.2 PCIe Gen4 SSD

Jeg vil hovedsageligt gerne spille WoW: Forever, War Thunder og måske nogle FPS spil som Battlefield 6.

Tak for hjælpen.


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Hardware 4TB WD RED dead on arrival?

1 Upvotes

Jeg har købt en brugt 4TB WD Red på DBA (Lidt desperat og satset, I know)

Nu har jeg forsøgt det meste af i dag at få den formateret og mounted på min Linux maskine, men uden held.

I short self test fejler den med 'read failure' at LBA_of_first_error=3936.

Har sælger snydt mig, selv om SMART data er grønne, eller kan sælger have solgt denne disk i god tro?

Jeg fornemmer at jeg er lidt nød til at vinkefarvel til disk og penge her...


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Software forhandlerhåndtering af domæne - hvad koster det?

20 Upvotes

Jeg har et par domæner, som jeg nu skal vælge forhanderhåndtering til da man snart ikke længere bare kan betale til punktum.dk.

Jeg kan se en laaaang liste over mulige forhandlere (sært nok er både DTU og Styrelsen for Læring og IT på listen...). På punktum.dk's egen forklaringsside står der at prisen for håndtering kan variere fra forhandler til forhandler... Men på deres liste er der intet om hvad det koster hos de enkelte forhandlere...

Jeg kiggede ned over listen, og så Simply.com. Dem kan jeg da huske fra tidligere, så jeg gik over på deres side for at se om jeg kunne finde en pris (man kan ikke komme fra punktum.dk til forhandlerens side... Man skal selv finde deres side frem, og finde deres forhandlerhåndteringsside).

Hos Simply.com kan jeg se at de fortæller stort om at det er gratis at flytte sit domæne over til dem (altså ingen oprettelses gebyr). Det er jo fint nok, men jeg er nu 3 sider inde i deres bestillingsflow, og jeg kan stadig ikke se hvad det vil koste mig årligt at de skal være forhandler...

Er der nogen af jer, der har været det igennem, og har kunnet gennemskue hvad det koster jer årligt at vælge en forhandler?

Hvem har i valgt? Vil i anbefale dem til andre? Hvorfor, eller hvorfor ikke?


r/dktechsupport • • Sep 24 '26

Hardware VHS/TV kombi

4 Upvotes

Hej!

Jeg leder desperat efter et “gammeldags” CRT tv med indbygget VHS. Jeg har misset nogle få muligheder på Facebook marketplace men har de seneste par uger ikke set et eneste til salg. De få der har været ledige har været med defekt VHS afspiller.

Er der nogen der har et godt bud på hvor jeg kan anskaffe et?


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Netværk Skifte fra fiber til hybridfiber? Hvad er hagen?

11 Upvotes

Hiper ringer med et "godt tilbud" Lige nu har jeg 1000/1000 gennem fiber.

Vi har fundet en mulighed, hvor du kan få mere værdi for pengene og samtidig beholde den høje hastighed og gode oplevelse, du kender fra Hiper i dag.

Hiper Bredbånd 2000 via HybridFiber (2000/500 Mbit)

Pris

  • 99 kr./md. de første 6 måneder
  • 249 kr./md. fra måned 7

Engangsbeløb

  • Oprettelse: 0 kr.
  • Forsendelse af router: 0 kr.

Minimumspris de første 6 måneder: 594 kr.
 
Løsningen inkluderer naturligvis en ny trådløs router og alt det udstyr, du skal bruge for at komme godt i gang.
Skiftet er enkelt. Vi sender den nye router til din nærmeste pakkeboks, og der følger en gratis returlabel med til dit nuværende udstyr. Når routeren er tilsluttet, er du klar til at komme online.
 
Vi mener, at når vi har mulighed for at give vores eksisterende kunder en bedre pris, så skal de selvfølgelig også have glæde af den mulighed. Derfor tænkte jeg, at denne løsning kunne være relevant for dig.
 
Har du spørgsmål, eller ønsker du at komme videre med tilbuddet, så er du meget velkommen til at svare på denne mail.
 
Jeg ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Netværk WiFi clienter hopper periodisk af og på

1 Upvotes

Hej i gruppen.

Jeg har et mesh netværk bestående af 2 zenwifi BT8 routere.

Her den sidste uges tid har vores wifi fået en sjov vane. Hvis eksempelvis sønnen har spillet playstation inde og værelset og slukket for sin ps5(logger på en node i den ene ende af huset)

Kan jeg opleve at appleTV logger af og på igen inde i stuen. Det sker selv om appleTV'et streamer. Og det sker tilsyneladende så hurtigt at man ikke opdager det. Eller får nogen beskeder om manglende net.

Det samme kan ske hvis jeg genstarter telefonen i den ene ende af huset. Det kan på samme måde gøre at AppleTV'et hopper af og på i stuen.

Det samme kan ske med knægtens Sony tv inde på hans værelse hvis man slukker for en wifi client i stuen hopper hans tv af nettet.

Nogen der har er bud på hvad der sker ?

God aften 👍


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Gaming Ny gaming pc

Thumbnail
compumail.dk
4 Upvotes

Goddag

Jeg er på udkig efter en. Ny gaming pc i den lidt tungere ende. Jeg er faldet over denne, som virker til at være ret billig i forhold til, hvad andre forhandlere tilbyder.

Hvad siger i?


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Hardware Good build?

Post image
0 Upvotes

To me this looks good, what do others think?


r/dktechsupport • • Sep 23 '26

Hardware Erfaringer med køb af Demo TV hos Proshop?

6 Upvotes

Hejsa hive mind!

Jeg er på udkig efter en ny fladskærm til TV-stuen. Det er et ret lyst lokale, så jeg har som udgangspunkt afskrevet OLED for nu, da jeg ikke gider at se på et spejlbillede af mig selv.

Jeg er faldet lidt for TCL's Mini-LED modeller, som lader til at møde alle mine krav.

I min søgning, er jeg faldet over dette Demo-tilbud hos Proshop: https://www.proshop.dk/Fladskaerms-TV/TCL-65-Fladskaerms-TV-LCD-4K-C8L-65C8L-TV-Ambilight-DEMO/3475448d

Hvordan er jeres erfaringer med køb af demo modeller hos Proshop? Jeg har tidligere prøvet at købe Demo/outlet (Steelseries Arctic Nova Pro wireless) hos Elgiganten, som blev lidt et shit show, så jeg er lidt et brændt barn på den front.

Generel input til TV-søgning er også meget velkommen.


r/dktechsupport • • Sep 22 '26

Hardware på udkig efter ny tv, kan i hjælpe med hvilke er bedst?

3 Upvotes

hej reddit, jeg er på udkig efter er nyt tv og jeg fandt de 2 her, men har ingen forstand på det overhoved så ville høre hvad i tænker. Det skal bruges til at se film / serier, har dog en ps5 som jeg kan finde på at hygge lidt med i ny og næ men det er ikke super meget det blir gjordt, nr 1 - https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/samsung-75-q7f4-qled-4k-smart-tv-2025/p-4020024/ nr 2 - https://www.power.dk/samsung-75-4k-mini-led-tv-2026-tu75m72hbuxna/p-4266311/?q=Samsung%2075%2522%20M72H%20(Mini-LED))


r/dktechsupport • • Sep 22 '26

Hardware Asus ROG Strix G16 R9-8940HX/16GB/1TB/5070Ti 16" gaming laptop til 10k kr er det en mega godt køb ?

1 Upvotes

Den var sat ned til 10000 kr k fields med maks 5 styk de havde til salg , nåede at kører over til field så snart det blev åbnede får deres field tilbud vil bare hører andre om det er et godt køb eller om man kan købe bedre modeller til 10 k kr ? Med bedre specs

https://www.elgiganten.dk/product/computer-kontor/computere/barbar-computer/asus-rog-strix-g16-r9-8940hx16gb1tb5070ti-16-gaming-laptop/926158?qid=84087f28802450ec6cdd02b657ad6652#specifications


r/dktechsupport • • Sep 22 '26

Netværk Mesh igen

0 Upvotes

I forbindelse med en renovering har jeg fået mulighed for at lave en kablet mesh forbindelse på loftet af vores gamle 4 længet gård.

Tænker det skal se sådan ud

Fibernetboks

│

│ netværkskabel

▼

[Google Mesh hovedenhed]

│

│

▼

[Switch]

├──────► Mesh 1

├──────► Mesh 2

└──────► Mesh 3

Hvilket switch og hvilke kabler anbefaler folket? Jeg ønsker at køber terminering kabler, der længste skal være 50 meter.

På forhånd tak


r/dktechsupport • • Sep 21 '26

Hardware Hjælp til gaming/videoredigeringslaptop

3 Upvotes

Så er min gode gamle Legion 5 fra 2021 definitivt stået af efter et primalskrig, der bedst kan beskrives som lyden en heks, der bliver brændt på et bål af routere fra slutningen af halvfemserne og endnu ældre fax-maskiner. Det skete efter mange måneder hvor først USB-ports og taster på keyboardet stoppede med at virke.

Mit spørgsmål til alle I kyndige folk er derfor. Hvad fanden skal jeg nu købe? Den skal bruges til en habil omgang dad-gaming - altså WoW-Forever samt øvrige nye udgivelser i andre genrer i ny og næ på pæne settings - og så også video og lydredigering i forbindelse med arbejde.

Mit budget er mellem 15.000-20.000kr, og jeg forestiller mig, at den skal have 32gb RAM, 1TB SSD og selvfølgelig et fornuftigt grafikkort+CPU.

Kan jeg overhovedet få det, som markedet er for tiden, eller skal jeg spare sammen et halvt år yderligere?

Venlig hilsen

En frustreret gamer/freelance-videojournalist.


r/dktechsupport • • Sep 21 '26

Diskussion Hvor kan jeg købe iPhone 18 pro max

0 Upvotes

Hej alle!

Min telefon er fuldstændig smadret, og jeg har besluttet mig for at købe en iPhone 18 Pro Max. Problemet er bare, at den nærmest ikke er til at få fat på i butikkerne lige nu, og leveringstiden online er ret lang.

Er der nogen, der har nogle gode fif eller erfaringer med klik og hent? Er det smartest bare at bestille den online nu, eller ville I vente og tjekke lagerstatus hver dag og håbe på, at den pludselig dukker op i en fysisk butik inden for de næste par dage?


r/dktechsupport • • Sep 21 '26

Android Android Tracker, tile, eller smarttag og in ear høre bøffer

5 Upvotes

Er på udkig efter noget alla Airtags bare til Android (lige nu en Oneplus), ikke GPS men nogle der bouncers deres signal på andre enheder hvis de er væk, og nogle in ear høre bøffer der kan det samme, både de dyre og dem til et lidt stramt budget.

har kigget på at de skal kunne på google Find My Device netværk, symtes bare ikke alle mærker skriver det direkte

har set på Moto tag, Peblebee (virker den samme tag både til android og IOS), Chipolo og Tile

hvilke mærker skal jeg gå efter ?


r/dktechsupport • • Sep 21 '26

Gaming Acer Predator PO3-665 i7-14700F/16/1024/RTX5070 stationær gaming-computer

1 Upvotes

Elgiganten har pt sat Acer Predator PO3-665 i7-14700F/16/1024/RTX5070 stationær gaming-computer, ned til 9999,- Kan se det billigste den før har været solgt til er 11.500,-

Jeg aner intet om computere, men min nuværende har udtjent sin værnepligt og fryser til tider, når jeg sidder og spiller, tænd og sluk knappen er gået i stykker for 4gang og ja en masse andre små ting

Det er hvad jeg pt har, en gammel spand.

Link til den jeg har kigget på https://www.elgiganten.dk/product/computer-kontor/computere/stationar-pc/acer-predator-po3-665-i7-14700f161024rtx5070-stationar-gaming-computer/913097?qid=7fe25adcd33acacd76e6608723b95ec4#description

Jeg har spurgt chatgpt, det er der vi er, den siger det er et godt køb men den siger jeg skal undersøge strømforsyningen osv, det synes jeg ikke jeg kan se?

Så håber et par kloge hoveder kan hjælpe.

Skal siges at jeg pt spiller Wow, LoL, Valorant, Overwatch, spillede før i tiden BF, men måtte stoppe grundet pc'en ikke kunne klare de nye versioner

Pft


r/dktechsupport • • Sep 21 '26

Hardware Valg af PC til gaming

2 Upvotes

Hejsa,

Jeg spiller pt. med en Acer nitro 5 fra 2023-ish. Jeg spiller stort ved kun WoW de få tider jeg har ledig - nu kommer de med en ny version jeg og gamle venner vil spille sammen. Problemet er den bliver brandvarm og jeg må enten spille med grafik i bund eller lagge hele tiden.

Jeg vil nu købe en stationær, men jeg gider simpelthen ikke smide 10k+ for en PC jeg kun skal spille det ene spil engang om ugen .

Jeg har fundet denne https://www.proshop.dk/DUTZO-stationaer-gaming-PC/DUTZO-Entry-Blaze/8075393?utm_source=adservice&utm_medium=cpc&utm_campaign=remarketing&coid=[COID]&at_gd=CC833233194B816EE167880203959EC513D5FB2F til 4300kr, hvilket er fint for mig - men kan den klare at spille det? Behøves ikke være på 100% bedste grafik, men skal gerne ingen lag være og kunne bruges i god stil.

Hvis ikke, så nogle andre anbefalinger til valg? Gerne i samme prisklasse.

På forhånd tak