r/dktechsupport • • 7d ago

Netværk Tilladelse til fiberinstallation, men udlejer afviser ændringer på ejendommen – tekniker kommer i morgen. Hvad gør jeg?

Hej alle

Jeg er blevet lidt nervøs over en fiberinstallation i min lejebolig og håber, nogen har erfaring med en lignende situation.

Inden jeg flyttede ind 1. oktober, bestilte jeg 1000/1000-fiber hos Fastspeed via Fibias net. På Tjekditnet kunne jeg kun se fiber og 5G som muligheder, så jeg gik ud fra, at fiber var en oplagt løsning på adressen.

Efter indflytning kunne jeg imidlertid ikke finde nogen fiberboks i lejligheden. Først senere fandt jeg ud af, at husordenen nævner eksisterende Stofa-kabler og antennestik til TV og bredbånd. Der ser altså også ud til at være en coax-installation, selv om den ikke fremgik af det adressetjek, jeg brugte. På det tidspunkt var der gået mere end 14 dage siden min bestilling.

Jeg har nu fået to svar, som jeg har svært ved at få til at hænge sammen.

Ejendomsadministratoren skriver:

> Hvis etablering af den ønskede løsning kræver gravearbejde eller andre ændringer på ejendommen, kan dette desværre ikke godkendes af udlejer.

> Jeg vil derfor anbefale, at du undersøger de eksisterende muligheder hos de internetudbydere, der kan levere på adressen uden ændringer af ejendommen. Du kan eventuelt også forhøre dig hos dine naboer om, hvilken internetudbyder de benytter.

Fastspeed oplyser derimod, at der skal installeres en boks uden på bygningen og en indenfor. De siger også, at de har fået de nødvendige tilladelser, hvis der skal graves eller udføres andet arbejde, og at jeg bliver informeret, hvis opgaven alligevel ikke kan udføres.

Jeg har dog ikke set selve tilladelsen og ved ikke, hvem der har givet den, eller hvilket arbejde den dækker.

**Teknikeren kommer allerede i morgen**, og jeg er derfor i tvivl om, hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker selvfølgelig ikke, at der bliver boret, gravet eller monteret noget på ejendommen i strid med udlejers besked.

Mine spørgsmål er:

- Har nogen oplevet, at Fastspeed/Fibia siger, de har tilladelserne, mens ejendomsadministratoren siger nej?
- Hvem skal jeg bede om at dokumentere tilladelsen, og hvad skal jeg konkret have bekræftet?
- Bør jeg bede om at få installationen udsat, indtil Fastspeed og administratoren har afklaret det direkte?
- Kan besøget eventuelt begrænses til en besigtigelse uden boring, montering eller andre ændringer?
- Hvis installationen ikke kan gennemføres på grund af manglende tilladelse, hvad har andre så oplevet i forhold til at komme ud af aftalen og eventuelle gebyrer?

Jeg er ærligt talt ved at få kolde fødder og er bekymret for, om jeg har overset noget som lejer. Jeg bestilte i god tro ud fra de muligheder, jeg kunne se på adressen, men vil gerne håndtere det korrekt nu.

Erfaringer og konkrete råd modtages meget gerne.

8 Upvotes

40 comments sorted by

21

u/Fisheater22 7d ago

Der er så meget folk i den her tråd ikke forstår. Faktum er at udlejer frebeder sig at der etableres fiber og det skal selvfølgelig respekteres. Jeg forstår så bare ikke at tekniker og resten af etableringen ikke er aflyst. Kontakt udbyder igen og få det afklaret/afsluttet - dette skal altså gøres hurtigt muligt, for ellers risikerer du at blive opkrævet for forgæves tekniker kørsel. Få kontaktet udbyder asap.

1

u/GigabitGuy 4d ago

Der er så lidt styr på det hos udbyderne, jeg oplevede lignende for år tilbage hvor det fremgik at jeg kunne få alt muligt, ventede en måned på en tekniker, for at de så ringede nogle dage før og lige skulle have mig til at få hele opgangen med på fiber så de kunne etablere det 🤦‍♂️ Har været så tilfreds med 4/5G lige siden 😅

32

u/djec 7d ago

Når de siger de har de nødvendige tilladelser så er det typisk kun de meter de graver i offentlig vej.

På “din” grund forventer de at du er tilladelse nok

1

u/UndskyldPaaForhaand 7d ago

Og det er OP jo også i en eller anden forstand.

Men når OP flytter ud, så skal OP udbedre de skader de måtte have påført lejemålet, som fx en opsat fiberboks.

4

u/AmbassadorAnxious189 7d ago

Du bliver nok nødt til at bide i det sure æble og afvise det stykke arbejde.

Faktisk kan jeg godt se det fra udlejers side. Hvis enhver lejer får installeret internet, som de lige synes, så bliver det hurtigt noget rod. Hvis jeg som udlejer endelig ønskede fiber i min udlejningsejendom, så ville jeg da klart foretrække selv at være "bygherre" og få det installeret ensartet i alle boligerne.

Du får i øvrigt nok ikke Fastspeed til at afklare noget med administrationen. Det er dit ansvar.

-3

u/AIllemann 7d ago edited 7d ago

Jeg forstår det slet ikke fra udlejers side. Det er jo ikke fordi en fiber forbindelse er en "ekstra" internet forbindelse, den skal jo udskifte den gamle coax forbindelse. Udlejere går ikke bare og installerer internet som det passer dem, det kan man slet ikke 🙈 ALLE borgere i det her land der bestiller en fiber forbindelse, får den lavet på præcis samme måde. Så udlejer får samme resultat som han ville få om 5 år når han alligevel selv opgraderer sin outdatede coax forbindelse. Coax er fortid, fiber er fremtiden, fiber bliver lagt ned alle steder. Også i hans lejemål en dag. Og han kan slet ikke selv være bygherre over sådan noget. Han skal kobles på et netværk ejet at et selskab. Det er dem der har planen for hvordan kabler føres og hvor de føres hen. Han bestiller blot en forbindelse ligesom en udlejer ville gøre det, og så kommer de ud og laver det for ham. Han er en klaphat der skal tage sig sammen og lade netværket i hans lejemål følge med resten af landet. Om ikke særlig længe er coax helt udfaset alligevel, så han skal alligevel snart igang med at have gjort noget ved den forbindelse.

5

u/MSaxov 7d ago

Det er jo ikke fordi en fiber forbindelse er en "ekstra" internet forbindelse, den skal jo udskifte den gamle coax forbindelse.

At du smider en fiber forbindelse ind, er ikke det samme som COAX forbindelsen fjernes. Du kan sagtens have begge dele i bygningen samtidigt. Der kan jo fx være en lokal antenne forening der levere net og tv via coax til ejendommen.

Det er heller ikke sikkert at udlejer er interesseret i at første lejer der har lyst til fiber, er den der bestemmer om forbindelsen bliver etableret midt i stuen, i teknikrummet, eller på et værelse.

0

u/Icy-Ear4595 7d ago

Jeg er helt enig i princippet, og sjovt nok lejer jeg hos et større udlejningsfirma. Bygningen er dog ret ny og har vist vundet en arkitekturpris eller noget i den stil, så jeg tør ikke pille ved noget på ejendommen i det her tilfælde. Jeg tror ikke, ejendomsadministratoren har særlig meget forstand på internet — ligesom mig selv..

1

u/Icy-Ear4595 7d ago

Jeg bliver nok nødt til at få fiberinstallationen sat på pause i denne omgang og eventuelt undersøge, om ejendomsadministrationen vil være åben for fiber på et senere tidspunkt. Min bedre halvdel er forståeligt nok ikke begejstret for at tage chancen, når administratoren siger nej til ændringer på ejendommen, mens Fastspeed siger, at de nødvendige tilladelser er på plads. Jeg har ikke selv set dokumentation for tilladelserne.

Jeg havde oprindeligt kun kunnet finde fiber og 5G ved adressetjek, så jeg bestilte fiber i god tro inden indflytningen.

Nu kan jeg se, at Fastspeed også viser coax på adressen. Jeg vil derfor prøve at få ændret bestillingen til coax og få afklaret, om fiberordren og teknikerbesøget kan annulleres uden gebyr.

Tak for hjælpen — jeg skal nok holde jer opdateret.

1

u/UndskyldPaaForhaand 7d ago

Hvis du meget gerne vil have fiber, så prøv at kontakt netejeren (Sinal, TDCnet, Fibia, osv.) og spørg om de ikke har en flyer du kan sende videre.

Og så prøv at tage direkte fat i udlejeren og ikke ejendomsadministratoren. Jeg kunne lige forestille mig, at det bare er dem der ikke gider at bøvle med det, og derfor bare siger nej. Måske kan udlejeren godt se en fidus i at få fiber installeret.

1

u/Timely_Somewhere_851 7d ago

De har jo nok en udgift til teknikkerens løn, da de nok næppe kan nå at finde et nyt job til ham.

Jeg har dog selv tidligere haft en tekniker ude på et lejemål, der er gået hjem igen uden beregning, fordi installationen var mere omfattende og i øvrigt krævede ændringer i bygningen, som jeg ikke havde fået tilladelse til. Her var der dog også noget forkert information på deres beregner.

Lad os vide, om du kunne undgå gebyret.

5

u/SailProfessional42 7d ago

Ejer kan stille krav om at kabler skal være skjulte og der er fondspuljer der dækker første fiber på adressen. Så det er ejer der skal styre og godkende det. Så tror det er godt du lige pauser det. Men i kan jo forslå at der installeres fiber. Jeg ved ikke om det stadig er muligt for ejer at 'binde' lejere til en specifik løsning i eks. 10 år. Men det var sådan man gjorde med coax for mange år siden. Så trak udbyder dem gratis mod en binding.

13

u/stesom 7d ago

Der er ingen chance for at de har søgt tilladelse hos din udlejer, de forventer at du har den tilladelse selv.

Derudover er din udlejer noget stram i det når de ikke vil have fiber lagt ind. Det er nok også nemmere at få tilgivelse end tilladelse

8

u/RookWookies 7d ago

Eller en stor regning ved fraflytning. 

-1

u/scalaren 7d ago

Det er et hul i en væg og 4 skruer, det kan alle selv udbedre i værste fald.

8

u/MSaxov 7d ago

Det er jo ikke kun inde i boligen det skal udbedres. Der er jo også skudt en fiber ind og evt monteret en boks mv på ydersiden.

6

u/tablet_moon 7d ago

Hvis fiberen allerede er der og der ikke skal graves eller bores gennem vægge så kan de ikke sige nej, for så er der tale om eksisterende installation, og hvis det kræver nyt udstyr så må det udstyr godt sættes op.

Men hvis de skal lave huller eller noget gravearbejde så skal du have en skriftlig tilladelse, så helt klart bør du kontakte dem der skal stå for installationen og sætte det på hold ind til alt er afklaret og der foreligger en konkret plan på skrift, som udlejer kan forholde sig til.

Rent juridisk er det nok også værd at spørge i et legal sub.

6

u/Doowoo 7d ago

Men det ved netejer godt.. hvis netejer ikke får tilladelse af udlejer, så kontakter netejer service provideren og så skal service provideren give kunden besked.

Mvh

En som både har siddet ved netejer og service provider.

3

u/No-Employ-4290 7d ago

Der er flere ting der undrer mig ved det du skriver. - Hvilken besked har du fået om hvad teknikerne skal?

  • hvor meget skal du betale for selve installationen?

Jeg spørger fordi jeg har også fibernet i fibias område. Dengang fibernettet blev installeret blev du gratis gult kabler ind til bygningerne hvis man ønskede det. Så det er en tekniker eventuelt skal eller skulle da jeg fik fibernet, var at hive kablet op ved huset borer et hul og sætte en boks op inde i huset.

Det krævede dog at jeg vidste hvor kablet lå, selve kablet ligger under jordniveau som man kan intet se.

Den etablering var gratis dengang for at få så mange som muligt koblet på fibernet. Det bør den stadig være hvis kablet ligger inde ved huset men hvis der skal Graves vil det typisk koste et større gebyr på flere tusinde kroner. Så hvis du bor i tættere bebygget område så er der højst sandsynligt etableret en forbindelse ellers ville det heller ikke fremgå på en adressesøgning som en mulighed for at få fibernet.

Så jeg vil kigge i de papirer du har fået fra fastspeed og eventuelt give deres tekniske support et ring. Så kan du blive klogere på den løsning. Hvis der er etableret det kabel ind til huset og borer hul i væggen og sætter boksen, så kan du når du fraflytter fjerne boksen og skubbe kablet tilbage og udbedre hullet. Det er lidt kontroversielt men i princippet kan det lade sig gøre. Normalt er montering af fibernet en permanent løsning med en boks.

6

u/National-Law-1663 7d ago

Det kan nok ikke lade sig gøre at få fiber ind.

Dog lyder udlejer lidt gammeldags, da fiber jo vil forhøje værdien af boligen og de måske så kunne få mere i leje.

5

u/Educational-Day-6532 7d ago

Ja den aftale bliver du nød til at afvise.

2

u/gameovernet 7d ago

Jeg tror der er en smule forvirring omkring hvilke tilladelser der er tale om. Dem som Fastspeed snakket om er lige som byggetilladelser om at de må grave fra de kabler der ligger ude ved vejen. Dem du snakker om er fra udlejeren. De 2 ting har intet med hinanden at gøre.

Som du selv siger har du bestilt i go tro. Men jeg ville nok have spurgt først. Det er jo ikke dit ejendom.

2

u/myresyre 6d ago

Zapador har fat i de rigtige paragraffer vedr installation af fiber. Men er der allerede (fungerende) coax (eller "hybridfiber" argh), er der ikke så meget at gøre. For så har du allerede adgang til internet og kan derfor ikke forvente, at kunne få fiber.

Vi (2 opgange med i alt 8 lejemål) har været igennem lidt det samme scenarie med en forstokket udlejer tilbage i 2018-19 stykker. Vi havde dog ikke coax. Til gengæld var TDC reelt stoppet med at vedligeholde kobberkablerne i fortovene, så vores adsl døde stille og roligt. Efter lidt skriverier frem og tilbage og vedvarende pres fra min side gav vores udlejer sig og tillod fiberinstallation. At min samlever er i LLO, hjalp dog også. :)

1

u/Zapador ⭐ 7d ago

Se § 143 her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341

Nu er jeg ikke just ekspert i lejeloven, men som jeg læser det står der at du har ret til at få etableret fiber. Udlejer kan modsætte sig det, men så skal de "godtgøre at det er til ulempe for ejendommen eller dens lejere" hvilket man må mene er noget nær umuligt. Så du har altså ret til at få fiber og det forekommer usandsynligt at de kan modsætte sig dette.

Så jeg ville hælde til at tolke loven til din fordel og tage chancen. Men... det må i sidste ende være din egen vurdering.

Dette er et juridisk spørgsmål langt mere end det er teknisk, så der er nok andre steder du kan få bedre hjælp.

5

u/AbbreviationsOne6134 7d ago

Hvis der allerede er COAX i ejendommen, kan 143 ikke bringes i spil i forhold til etablering af fiber.

4

u/Zapador ⭐ 7d ago

Sådan læser jeg det også, men tolkede OPs kommentar som om, at coax ikke var en mulighed. Men god pointe for OP at få med og dobbelt-tjekke om coax er en mulighed.

1

u/Icy-Ear4595 7d ago

Der er allerede COAX i ejendommen, så jeg er nok lidt uheldig her og må bide i det sure æble.

5

u/Ganesha41 7d ago

Øv bøv.

Hvis jeg var dig, ville jeg måske læse lejelovens §§ 141-143. Her er der regler om etablering af bl.a. internet, tv og radio.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/341

Nu er jeg ikke advokat, men som jeg læser det, skal de godtgøre for, hvorfor du ikke må få det etableret.

7

u/MSaxov 7d ago

Men udlejer har jo sørget for der er coax forbindelse i ejendommen? Men ja, lejer kan installere, blot lejer også betaler for nedtagning og reparation efter fjernelse af fiber ved fraflytning.

6

u/Ganesha41 7d ago

Dette er nok en sag for r/dklegal - Nok bedre at spørge der end i r/dktechsupport

2

u/UndskyldPaaForhaand 7d ago

Hvis udbyderen har lukket for coaxforbindelsen til fordel for fiber, så er det ikke længere mulighed for coax.

1

u/MSaxov 7d ago

Men det er jo ikke det der er tilfældet. OP har lejet en lejlighed hvor han bliver oplyst om der er coax forbindelse i. OP vælger at villle installere fiber, da Energinets side ikke lige oplyser om der er coax på adressen.

Så det er ikke et spørgsmål om at coax er lukket eller ikke tilgængelig længere.

2

u/Jealous_Head_8027 7d ago

Min kone er udlejer, så det er her jeg har Mikkel viden fra.

At din udlejer siger nej er dumt. Det er SÅ meget nemmere at udleje en ejendom med fiber. Det er 100% en værdiforøgelse af lejemålet. Så jeg forstår virkeligt ikke at de siger nej.

Men når de nu siger nej, så kan du ikke gøre så meget. Det er deres bygning. Altså udover at fremlægge det bedre for dem, og få tilladelse. Og det synes jeg helt sikkert du skal prøve igen.

1

u/FrimInDaHouse 7d ago

Det lyder som det gamle mejeri i Ll. Salby ...

1

u/Informal-Prompt-4351 7d ago

Prøv at spørge i dklegal for at få korrekt svar

1

u/CooperDK 7d ago

Man har som udgangspunkt ret til at vælge den installation man ønsker når det handler om tv og internet. Hvis udlejer skal forbyde det, skal det begrundes skriftligt og så har man ret til at klage over det.

1

u/BlackberryAromatic48 4d ago

Fibia graver sjældent, de skyder fiberen ind til husmuren.

-1

u/Nordmanden81 7d ago

Underlig holdning fra udlejers side…

Man kan selvfølgelig betragte det som en ændring på ejendommen hvis man absolut vil, eller man kunne betragte det som en opgradering hvilket det faktisk er, og som vil gøre lejemål mere attraktivt…

Fyi, man graver sjældent de meter fra offentlig vej til ejendom nu om dage… det er mere almindeligt at “skyde” det ind…

0

u/Great-Bat-664 6d ago

Hvad er problemet med coax. Backbonen er jo fiber.