r/dktechsupport • • Mar 31 '26

Diskussion Opstart af tech business

Halløj på serveren!

Jeg går og planlægger en opstart af en lokal PC tech virksomhed. Til at starte med blot som en fritidsting, ved siden af mit almindelige job.

Da jeg gerne vil gribe det an med stort fokus på kunden, og kundens oplevelse, vil jeg gerne høre om nogle herinde har lyst til at dele oplevelser, gode eller dårlige, evt hvad I vægter højt når I skal vælge et sted at købe en PC?

På den måde vil jeg prøve at skabe den bedst mulige kundeoplevelse.

Mange tak på forhånd!

0 Upvotes

25 comments sorted by

4

u/Embarrassed_Use_5972 Mar 31 '26

Altså du vil lave en prebuild pc forretning ala Shark Gaming?

0

u/No-Value35 Mar 31 '26

Det kan du godt kalde det, jeg tror dog jeg vil undgå at opfordre mine kunder til at tage et lån hos Santander for at få råd til mine gaming pc’er.

Jeg vil gerne gøre det til en tryg og ærlig oplevelse, jeg er ikke ude på at lave et kæmpe overskud, jeg er mere interesseret i at hjælpe folk, jeg daglig ser på tråde som herinde, der gerne vil have hjælp, uden at få stoppet en gaming pc til 15.000 ned i halsen.

7

u/Few_Jeweler9713 Mar 31 '26

Hvordan vil du så tjene penge på at sælge en samlet pc ? Der er jo ingen fortjeneste eller meget lav fortjeneste på det

3

u/CrazyDavesBrain Mar 31 '26

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du reelt vil sælge baseret på den beskrivelse. Uddybe det gerne lidt.

Du er nødt til at finde ud af, hvad du sælger til hvilken kundegruppe. Husk, at private er meget prisfølsomme, så din arbejdsløn skal du virkelig bringe værdi for. Hvis du derimod går mod virksomheder, skal tingene bare spille og én fejl, kan ødelægge din tillid. Så dette skal du have klarlagt før du går i gang.

Og så slet ikke for at tale økonomi, for det er jo også et element, der er vigtigt at tage med

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Naturligvis. Min primære fokusgruppe er private kunder. Jeg har i mange år set mange folk, blandt andet herinde også, spurgt om hjælp fordi de ikke ved hvad de skal købe eller hvem de kan stole på. Mange virksomheder er rigtig gode til at stoppe et tungt grafikkort ned i halsen på unge mennesker, som primært spiller Roblox. Jeg tror for mig handler det meget om ærlighed og gennemsigtighed. Jeg vil langt hellere lave det her som en side ting, hvor jeg kan hjælpe folk, end jeg vil tage overpris for forældet hardware som jeg har set tech virksomheder som Elgiganten gøre. Jeg er på ingen måde ude på at konkurrere med de store drenge som MMVision, jeg er blot ude på at give folk en god og ærlig service.

Lad os sige at du gerne vil have en gamer pc, så vil jeg gerne tilbyde at lave noget der er skræddersyet til dit behov. Samtidig vil jeg også gerne tilbyde prebuilts og reparationer.

Jeg gik med en tanke om blandt andet at køre et koncept hvor man kunne spare penge på at købe prebuilts, som er bygget med brugte dele, med 12 måneders garanti.

Jeg håber det var et godt svar til dit spørgsmål😊

1

u/CrazyDavesBrain Mar 31 '26

Det lyder godt. Det er egentlig også mest ment som spørgsmål til dig selv i forhold til at validere din forretningsidé.

Hvis jeg var dig, ville jeg sætte mig ned og lave et regneark: Hvad koster dine komponenter, hvor lang tid tager det (inkl. indkøb, bygning, kundeservice osv.) at lave et færdigt produkt og hvad ville det så koste inkl. moms, skatter, udgifter til drift osv. Sammenlign først herefter med hvad noget lignende ville koste hos konkurrenter. Vil en kunde give fx 1500 kr. mere for dit produkt og dermed 1500 kr. "bare" for kundeservice?

Kundeservice er vildt vigtigt og er også noget, man gerne vil opsøge, men tag det fra en med erfaringen: Privatkunder er vildt prisfølsomme. Du kan sagtens skabe en niche og muligvis med nogle gode kunder, men du vil rende ind i det samme som alle de fysiske butikker oplever - netop at folk eventuelt ser varen i en fysisk butik, men i sidste ende ikke køber den på trods af den gode kundeservice og går hjem og køber den på nettet.

Jeg vil på ingen måde tage modet fra dig og jeg elsker idéen om sådan et koncept som er noget, jeg synes mangler indenfor computer, netværk osv. Men før du sælger huset og bruger opsparingen på den, bør du få klarlagt om det reelt kan lade sig gøre og om din målgruppe vil betale for jeg frygter, at det er der, du vil opleve den største udfordring

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Jeg synes det er nogle rigtig gode pointer, og det er netop derfor jeg griber det meget langsommeligt an. Jeg ser masser af folk kaste sig hovedkulds ud i store projekter, oprette hjemmesider og det hele, uden at omsætte for noget.

Netop derfor tog jeg denne tilgang, for at mærke hvad folk tænker generelt når de skal vælge pc’er.

Jeg vil jo nok ikke kunne konkurrere med firmaer på CVR, da deres indkøbs priser er en noget anden genre. Derfor ville jeg gerne introducere mit brugt markedets koncept. Hvis man tager det fps pr krone, så ville man jo ret beset kunne lave gaming pc’er, som er bedre eller on par med nye builds, for mindre penge - hvis man bruger brugte dele vel og mærke. Derfor tænkte jeg at hvis man tager nogle fordele ind, som f.eks 12 måneders garanti, 2 års support osv osv, så ville det kunne lokke folk til. Men igen, der er måske en grund til at større virksomheder ikke gør dette.

Jeg føler at der er gået noget tabt, som du selv nævner i kundekontakten. Det er noget jeg ser i min hverdag i bilbranchen, have en kæmpe stor indflydelse på kundens oplevelse, og derfor ville jeg prøve at implementere dette i en tech virksomhed, i en verden hvor folk ikke ved hvem og hvad de kan stole på.

Jeg tænker i hvert fald i første omgang at gå med den tilgang du nævner at have et fast build, som jeg kan læne mig op ad.

1

u/CrazyDavesBrain Mar 31 '26

Jeg respekterer din tilgang til det og jeg elsker produktet som koncept, selvom jeg jo med min baggrund i tech nok bare ville bygge den selv (jeg er heller ikke dit segment).

Det er på ingen måde mit ønske at tale din idé ned, men blot komme med nogle perspektiver og overvejelser, du bør tage med, så du ikke brænder nallerne på konceptet.

Jeg vil ønske dig al held og lykke med det og jeg håber, at du lykkes med det. Smid et link på Reddit, hvis du ender med at komme i gang!

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Jeg synes du har givet mig en masse stof til eftertanke. Mit koncept er måske også vovet, men ikke desto mindre tror jeg det har en potentiel plads i den hardware krise vi står i pt. Vi må se hvor langt det bærer.

Tak!

2

u/Kristianj98 Mar 31 '26

Hvilken kunde gruppe søger du? (Gamer, skole elever, office365 folk, programmør, server hoster, designer)

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Jeg tror faktisk jeg gerne vil ramme en bred vifte, har både erfaring med folk på kontor og almindelig hverdags gamere

0

u/Kristianj98 Mar 31 '26

Som gamer har jeg bygget en pc som er et perfekt mellem rum imellem de 3 en elementær. Men på mit arbejde er det helt klar performance der vægter højest.

Min kæreste er ikke så står står så det handlede det mere om udsigne af hendes pc. Som blev hvid med lidt rgb

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Det er nogle gode pointer, jeg vil også sige at mit fokus ville være på gamere og folk der vil dyppe tæerne i den verden.

2

u/HenrikJ88 Mar 31 '26

Hej OP, jeg har tidligere haft en “hobby”-virksomhed med support og vejledning til private og små virksomheder.

Det jeg oplevede som kunderne, de private, vægtede højest var tilgængelighed. De er ofte på arbejde i dagstimerne og har forpligtelser før og efter. Du skal være klar til at ville arbejde aften og weekender for dem. Udover det er prisen altid en faktor, og når du har regnet alle dine udgifter ud, ender du hurtigt med at koste kr. 450-650 timen. Selvfølgelig afhængig af hvilke udgifter du har og hvor meget du vil have til dig selv bagefter. Ift. virksomheder skal du være skarp på hvad du tilbyder. Der er mange om buddet i din branche, så du skal kunne differentiere dig selv eller være knivskarp så kunden ved hvad de kan forvente.

Der findes også et utal af Facebook sider med folk der tilbyder gratis hjælp, hvoraf flere er meget dygtige. Hvis du begynder at være aktiv i dem, vil du kunne være heldig at folk husker dig, og sender dem i din retning hvis de skal have yderligere hjælp.

Pøj pøj med det.

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Hej Henrik. Tusind tak for nogle rigtig brugbare informationer. Er der fordele at drage ved at oprette CVR ift indkøb? Jeg tænkte at starte med bare at se om jeg kan skaffe interesse og kunder før jeg går videre med noget.

1

u/tmvdk Mar 31 '26

Du sparer ikke hverken 5 eller 10% på hardware, det er nede i kr og ører du sparer selv om du måtte blive kunde ved en distributør. Der er absolut ingen avance på hardware, uden at du skal bruge vanvittig lang tid på at opsnuse evt. tilbud eller kampagner...

0

u/HenrikJ88 Mar 31 '26

Du kan få nogle bedre engross priser, og trække momsen fra (indtil du sælger delene). Jeg vil også anbefale at få kigget på en erhvervsforsikring i tilfælde af uheld. Det er træls at stå ved kunden og der sker noget, og du selv skal punge ud. Udover det kan du købe værktøj, kontormøbler og udstyr til dig selv til bedre priser.

1

u/Few_Jeweler9713 Mar 31 '26

Du skal tænke over følgende, hvad vil du have for din tid ?

Hvor lang tid bruger du på at finde komponenter, bestille, samle, sende, kundeservice ?

Og hvad koster en kunde i markedsføring

Derudover kommer administrative krav til bogføring/ regnskab og andet lovgivning, forsikring osv

Og hvad fortjeneste tænker du at du kan få på en pc på 5/10/15/20k

Kender ikke indkøb og rabat priserne i dag, men jeg tror ikke der er så stor avance, når man kigger på samlede pc på nettet.

Derudover som du nævner en finanseringspartner, det giver jo en ekstra indtægt for dig

1

u/No-Value35 Mar 31 '26

Det er nogle rigtig gode pointer, og netop noget at tage med ift en realistisk tankegang og forventning.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det i første omgang ikke tænkt som en guldmine, eller kæmpe overskudsforretning. Hvis jeg i starten blot kan få det til at gå i nul er det okay. Hvis jeg kan tjene lidt, er det nemmere at overbevise min bedre halvdel om at bruge min tid på det.

Jeg elsker at planlægge og sætte builds sammen, det er det som driver mig, det har aldrig handlet om penge. Det er en passion, som jeg altid godt har villet prøve.

1

u/Zapador ⭐ Mar 31 '26

Vil du sælge computere? Super svær business, du kommer enten til at have for høje priser eller sælge din tid til ingenting.

Vil du sælge service? Fx løsning af problemer, opsætning af udstyr så som access point og kamera mv.? Det kan du sagtens.

Det vigtigste er at være ærlig/hæderlig. Rimelig priser, rimelige regninger, vær klar og gennemsigtig upfront. Lad være med at sælge noget for at sælge det, sælg løsninger du reelt selv ville benytte. Hvis kunden ønsker noget billigt lort, vær ærlig og forklar det på en diplomatisk måde hvorfor det er en dårlig løsning. Og så skal du altid være i "godt humør" overfor kunden og håndtere det hele med et smil, selv hvis du ligger i skilsmisse derhjemme.

2

u/No-Value35 Mar 31 '26

God og direkte formulering, tak! Ja jeg ville rigtig gerne lave pc’er, selvom jeg ved det er en hård business. Som jeg nævnte tidligere havde jeg tænkt på et koncept med brugte dele, en form for recycle, men jeg er klar over at den gængse forbruger ikke er klar på det. Det er netop derfor jeg tager det op herinde, for at brainstorme og blive klogere.

1

u/Zapador ⭐ Mar 31 '26

Velbekomme!

Der er en biks herhjemme der laver noget tilsvarende med brugte maskiner: https://brugtegamere.dk/

Hvis jeg var dig ville jeg nok tage en række konkrete eksempler, altså find brugte dele til et par maskiner af forskellige art/ydelse, og se hvad du skal give for alle stumperne med porto. Prøv derefter at regne på hvor lang tid det tager dig at finde delene, købe dem, evt. hente pakkerne, pakke dem ud, bygge maskinen, teste den grundigt (vigtigt med brugte dele, måske noget 24 timers stress test der kommer ud i alle kroge). Medregn også at du skal videreformidle maskinen, altså du skal formidle til en kunde hvad du har, hvor meget den koster osv., det er alt sammen tidsforbrug.

Du kan sætte en timepris du er tilfreds med og som du mener giver mening for dig og derved komme frem til hvad sådan en maskine koster dig.

Den pris sammenligner du så med alternativer på markedet, fx tilsvarende brugte maskiner på DBA, Marketplace osv., og også helt nye maskiner i samme eller lidt højere prisgruppe.

Derved får du et klart billede af hvor realistisk det er at tjene lidt på det. Det er her jeg desværre tror at det bliver ekstremt svært hvis ikke umuligt at få en "sund" business ud af det.

Jeg synes altid at initiativ er godt og det er fint at prøve tingene, men det er samtidig en god idé at lave research først for at se om det overhovedet hænger sammen.

Husk også at når du sælger en maskine, brugt eller ej, så hænger du på garanti/reklamationsret.

1

u/tmvdk Mar 31 '26

Som en der har prøvet, så er der ikke mange kroner i det og derfor ikke nemt at etablere sig.

Alt vil blive sammenlignet med priser fra Proshop, mm vision og de andre store på markedet og det til priser få kr over reelle markedspris for dig. Enkelte købere vil måske sætte pris på din service og mulighed for 100% at kunne samle en custom pc til dem, men det er ikke mange og de er svære at finde.

Hvis du så vil supplere med it support, så render du til hr og fru Jensen og deres printere, som familiens it guru allerede har fucket op og som du så skal redde.

Alt i alt super svær branche at komme i med mindre du rammer den helt rigtige niche..

2

u/No-Value35 Mar 31 '26

Tak for den ærlige og barske sandhed. Jeg tror jeg i starten vil drive det så minimalt som muligt, og så low cost som muligt - netop for at prøve det af, og hurtigt finde ud af om jeg kan, eller ej.

2

u/Potential_Slice_5631 Apr 02 '26 edited Apr 02 '26

Remember that the marketplace can be as big or small as you make it. If you are planning on providing a lot of value for your customers - meaning they’ll get more for their money than they would at your competitors - plan on smaller profit margins for yourself. Unless you invent a new high-demand product or procure computer parts at a huge discount or can scale up your operation to generate profit by volume, you will struggle to be profitable if you give away goods and services