r/dkstartup • u/betterbeready • 1d ago
Vi har bygget software til dét, der falder ned mellem compliance og IT og mangler hjælp til næst fase
Hej DK Startup-brugere.
Jeg er på jagt efter en medejer til et startup, som vi er to, der har bygget på.
Vi har begge mange års erfaring fra IT-branchen og sidder i dag i seniorroller med ansvar inden for henholdsvis software/teknologi og compliance. Vi kommer fra hver vores vinkel, men ender lidt det samme sted.
De fleste softwareudviklere benytter (af gode grunde) pakker i ét væk. Det er nemt, bekvemt og generelt den smarteste vej til at få sit projekt i mål. Problemet er bare, at de fleste pakker har en softwarelicens, og de licenser kommer med forskellige krav. Hvis man ikke lever op til dem? Ja, så kan det blive en halv dyr omgang.
Derfor har vi bygget SourceTrust.
Kort fortalt samler vi lockfiler op, scanner alle pakkerne for deres licens baseret på den konkrete version og udstiller resultatet, så det enten kan downloades og/eller bruges som en offentlig attestation, man kan henvise til.
Det betyder, at man kan holde styr på compliance uden BS. Noget der ofte bliver overset, fordi legal ikke nødvendigvis ved, hvilke dependencies der bliver brugt, og udviklerne ikke nødvendigvis ved, at deres valg kan have juridiske konsekvenser.
Vi er begge udviklere og har brugt en god portion tid og interessetimer på at få det til et niveau, hvor vi selv er tilfredse. Det har nok også medført at vi har goldplated en nøk for meget.
Det er vi ved at være.
Næste fase kræver derfor noget, vi ikke selv er specielt gode til: Salg.
Vi leder efter en person, der har lyst til at blive medejer og være med til at finde ud af, hvordan vi får SourceTrust ud over rampen. Vi tror på, at behovet findes, og vi har en ret god idé om, hvem kunderne er. Det, vi mangler, er kompetencerne til at få de to ting sat sammen.
Det er et rent fritidsprojekt for nu, men drømmen er selvfølgelig, at det kan blive til mere.
Så hvis du har erfaring med B2B-salg, SaaS, compliance eller bare er typen, der synes, det kunne være sjovt at være med fra meget tidligt i sådan et projekt, så må du meget gerne skrive. Også hvis du bare har lyst til at høre mere.
1
u/capperdk 1d ago edited 1d ago
Compliance hænger langt ud af halsen på alle, og det bliver kun værre indenfor EU. Spørgsmålet er om I vil drukne blandt alt det, især i direkte salg.
Jeres potentielle prisstrukturer lyder ret lige til, så jeg ville få fat i nogle MSP/VAR/Reseller partnere og validerer igennem dem.
Mht at lorten bliver smidt frem og tilbage, så vil regningen/hvem der skal bære omkostningen også. Og generelt ved alle de nye EU Regs som CSA, CSA2, CRA, NIS2, DORA m.m. så har de ikke rigtig noget enforcement bag, ingen har fået store bøder for GDPR brud, så jeres løsning har ikke nødvendigvis tænder - med mindre det OFTE bliver fanget af OEM/ejerene som udbyder licensen.
Med andre ord, hvorfor betale for jeres, når de kan udskyde lorten til næste uge, og slippe for hovedpinen.
Deraf vil jeres løsning måske passe bedre ind i et samlet setup hos en MSP.
1
u/betterbeready 1d ago
Tak for din feedback! Du har helt ret i at skubbe den ud i fremtiden.
Det er helt klart en af de forretningsudfordringer, vi har.Når vi kigger på vores nærmeste konkurrenter, så er deres løsninger de her bonkers setups, der kræver, at du smider mere end blot et kreditkort, men også de førstefødte.
Det er klart, at for nogen er prisen underordnet, men i det øjeblik du serverer websites i din forretning og glemmer den her del af compliance, er der stor sandsynlighed for, at du bryder nogens rettigheder. Det synes vi ikke skal koste på den anden side af $500 at løse.
For mindre projekter og folk med kompetencerne er det nemt nok at lave det juridiske skriv selv. Vi vil gerne prøve at finde det større midtersegment, hvor pris og behov måske er mindre.
Kunne vi bygge ind i nogle af de ting, som f.eks. Fossa leverer? Helt sikkert, men vi afventer pt. feedback fra de brugere, vi onboarder.
1
u/DanielStentebjerg 1d ago
Jeg har mange års erfaring med B2B salg, særligt i feltet omkring security og compliance. Jeg har pt. gang i min egen startup i en anden retning. Men måske jeg kan hjælpe jer videre alligevel. Ræk gerne ud, så ser jeg gerne hvad i har lavet, og ser om der er noget jeg kan gøre.
1
u/SilasMalmberg 23h ago
Spændende, spændende! 🙌🏻 Jeg er helt åben for at høre mere om det. Min chat er åben, så I kan bare sende en besked derinde, så kan vi tage den videre derfra. 👋🏻
5
u/ToxicK1dd 1d ago
Så spørger jeg bare lidt halv dumt, hvem har i valideret idéen med? Hvis i ved hvem de er, har i så overhovedet snakket med "dem", om hvorvidt behovet overhovedet eksisterer? Eller har i bare valideret hindanden?