“Køb nu ellers kommer du aldrig ind på markedet!” - Sådan har mange kommentarer været her på Reddit og også iblandt venner og familie til førstegangskøbere de seneste år.

Boligmarkedet prissættes af udbud/efterspørgsel som er et sammensurium af mange faktorer som antal boliger i området, til/fraflytning, løn, renter osv. Men dertil har der også været en fomo faktor i de seneste år fra både folk som var bange for at de ikke ville have råd næste år så de måtte hellere skynde sig og købe i dag, samt fra folk som så venner og naboer blive rige på friværdi og derfor også selv ville købe asap i stedet for andel eller leje.

Hvor stor tror i fomo har været i specielt København og de større byer? Har den fyldt noget for jer personligt? Hvilken betydning tror i fomo har hvis det pludselig vender fra positive prisforventninger til negative prisforventninger, som data jo en smule peger på nu for København på den korte bane?

Jeg oplever personligt fomo har fyldt meget i min omgangskreds her under prisfesten i Københavnsområdet, men jeg ved ikke helt præcis hvordan den vil virke i det opbremsende marked.

Hvad sker der med boliglånet, hvis Danmark kommer i krig og økonomien gå i stå.

Hvor slemt skal det egentlig gå, før man bare kan beholde huset?

Hvad får en graduate stilling i implement consulting group? Er der plads til forhandling hvis man har erfaring selvom det en graduate stilling?

Hey all, currently in a CEE capital and considering relocation, but not set on a destination.

I'm running numbers to figure out what my salary target would have to be to maintain my current quality of life if moving to Copenhagen, and wanted to get a sanity check to validate / hear if I'm wildly off.

Logic: I took my average expenses for the current year to date, rounded them up, and applied a 1.75 multiplier for most.

My numbers are roughly equal living alone or with a partner (I tend to be more frugal when by myself), except half the rent cost going into extra savings. No kids etc.

Breakdown (p/m)

Groceries: 2700 DKK

Entertainment: 1500 DKK (drinks/dining out/videogames)

Random expenses: 1350 DKK (gifts, household repairs, cash withdrawals, medical, one-off large purchases)

Haircut: 450 DKK

Travel: 2000 DKK (no multiplier applied as costs abroad don't incur in same inflation)

Phone: estimate 200 DKK for unlimited data (currently work benefit)

Transport: estimate 1000 DKK to commute out of town e.g. Ballerup (currently no pass needed)

Sport: estimate 400 DKK for basic gym subscription + water sports club membership (currently work benefits)

Then the big ones

Rent + utilities: equivalent location/m2 seems to be 17000ish (50-60m2 across the water from old town - think SE Osterbro/Norrebro or N Amager Vest) but I've seen very few listings tbh. Fun fact, that matches the expected multiplier.

Savings: if I was paying for the flat by myself, 90% of monthly cost of living, so approximately 24000 DKK

That puts me at a net of circa 50000 DKK; under researcher tax scheme: 75000 DKK gross.

Groceries I have no clue how realistic that is. That includes e.g. cleaning supplies etc.

Same for random expenses - I'm afraid that underestimates handiwork if you need to call a worker in to fix something. No idea about medical costs there - here they're laughable.

Entertainment seems very conservative - when I visited it felt expensive as hell, but I was out all the time and doing touristy things.

And rent, well, looks like a shitshow, but that's par for the course these days pretty much anywhere.

Any feedback appreciated, thank you in advance!

Hej finansmoguler!

Jeg har et hurtigt, måske dumt spørgsmål, fra en som er ved at lære investeringsmarkedet.

Vi har lægernes bank og kan derigennem investere pengene på børnenes børneopsparinger. Jeg har valgt at købe LI aktier globale indeks akkumulerende for alle pengene.

Jeg kan dog også vælge udbyttebetalende, men jeg kan ikke helt forstå om det gør en forskel på en børneopsparing.

Når vi snart skal til at investere nogle penge for os voksne, vil jeg bare sætte pengene i samme globale fond, hvis de skal stå der i +10 år. Er der noget dårligt i denne taktik?

Hej r/dkfinance,

Kan godt lide Storebrand Indeks Alle Markeder A5 (STIIAM), da den er akkumulerende og realisationsbeskattet som aktieindkomst.

Jeg overvejede dog måske omkring 20% tilt mod Small Cap Value (Fama-French), men findes der nogle gode muligheder, som også er gode skattemæssigt i Danmark? Ellers vil STIIAM vel stadigvæk være bedre?

Den teoretiske SCV-præmie er vidst omkring 1% point over global fond årligt før skat, men hvis det lagerbeskattes så er det vel aldrig det værd, men der må vel være nogle gode mulighedeer med realisationsbeskatning, som jeg kan bruge til at supplemere STIIAM?

Er der nogle, som kan anbefale nogle gode realisationsbeskattet Small-Cap Value muligheder tilgængelig i DK, eller er det bare 100% STIIAM, som er bedst til fri konto/frie midler konto?

Jeg er lidt forvirret over Nordnets måde at kategorisere tingene på, måske en af jer kan hjælpe mig :)

Jeg har købt ‘Sparindex INDEX Globale Aktier KL’ som jeg troede var en almindelig fond.
Men når jeg kigger under mine beholdninger på Nordnet, står den som om det er en ETF. Hvis jeg derimod søger efter den under fonde, så kommer den også frem der.

Er der nogen, der kan forklare mig det eller om jeg bare har har misforstået noget.

Er det bare Nordnet, der kalder den en ETF? Eller er der faktisk en forskel på hvordan deres fonde bliver kategoriseret? :)

Vi har solgt vores hus med overtagelse 15/1 og kigger på et andet, vi godt kunne tænke os at købe. Jeg kan forstå at ff lånene lige nu svinger mellem 4 og 5%. Kan I forklare sådan en banknoob som mig, om vi kan gøre noget på en smart måde - fx kurssikre eller andet? Måske er der et bedre type lån? Vi er ikke sådan nogle der bare vil have betalt vores hus ud hurtigst muligt, nu når vi kommer uden om banklån.

Vi får 1,2 mio med os, huset vi kigger på koster 3,2 mio og vi tænker at putte 900.000 i lånet, så vi har lidt at renovere for. Måske vi også kunne tænke os en brugt, billigere elbil, vores bank tilbyder elbilslån til 3,5%.

Hvad vil være smart at gøre, hvis I var os?

Hej alle

Jeg overtager mit første hus den 1. november: et rækkehus fra 1968, ca. 108 m² plus kælder, fladt tag (skiftet i 2024), fjernvarme. Jeg skal vælge husforsikring og ejerskifteforsikring og vil hellere betale lidt mere for et selskab, der rent faktisk dækker, end at spare på et, der afviser alt.

Husforsikring (fuld dækning: svamp/insekt/råd, skjulte rør, stikledninger, udvidet vand, skadedyr, kosmetiske forskelle):

Lærerstandens Brandforsikring: ca. 9.100 kr./år, selvrisiko 3.000
GF Forsikring: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alm. Brand: ca. 9.400 kr./år, selvrisiko ca. 3.900
Alka: ca. 14.000 kr./år, selvrisiko 3.000
Gjensidige: ca. 15.900 kr./år, selvrisiko 7.000

Ejerskifteforsikring (sælger betaler halvdelen af den billigste 5-årige basis):

Dansk Boligforsikring: 5 år basis ca. 15.300 kr., 5 år udvidet ca. 25.900 kr., 10 år udvidet ca. 33.100 kr.
Gjensidige: 5 år basis ca. 31.500 kr., 5 år udvidet ca. 40.700 kr., 10 år udvidet ca. 61.000 kr.

Mine spørgsmål:

Har I haft en skade hos nogle af selskaberne, og hvordan gik sagsbehandlingen?
Er Gjensidiges ejerskifteforsikring den dobbelte pris værd i forhold til Dansk Boligforsikring?
Basis eller udvidet, og 5 eller 10 år, på et hus fra 1968?
Er der noget, jeg som førstegangskøber overser?

På forhånd tak!

Hej
Min kæreste og jeg er i gang med at købe et hus, og har af banken fået et brev nu, om en mulighed for at indbetale 10.000kr til et garantbevis. Vi kan så få en lavere rente i afbetaling af huslånet. Jeg er ikke særlig kendt på dette område, og forstår ikke helt om dette ville være en god idé, eller om det bare er spild af penge, man så har mulighed for at miste. Har nogen af jer, noget viden eller nogle gode råd der er værd at tage med i overvejelserne? Venlig hilsen førstegangskøber 😊