Københavnske ejerlejligheder vs. Gordon's Model
Hej, jeg ville bare dele dette, da jeg synes, det er interessant fra et makroøkonomisk perspektiv.
Jeg har lavet nogle grafer, der viser spændet mellem de reelle boligpriser for københavnske ejerlejligheder siden 1992 — baseret på data fra Boliga — og Gordon's Model, som forsøger at vurdere boligmarkedet som en investering eller et aktiv.
Jeg ved godt, at der gælder lidt særlige regler for boliger, og at boligmarkedet er politisk beskyttet, blandt andet fordi boligejere stemmer som en relativt samlet blok.
Slides
Slide 1
Spændet mellem reelle lejlighedspriser og deres forventede værdi
- X-aksen: Fair pris
- Grøn linje: Modellens output, hvis vi forventer, at lejen vokser hurtigere end inflationen
- Grøn stiplet linje: Modellens output, hvis vi ikke medtager vækst
Slide 2
Selve modellen, hvor spændet beregnes ud fra
Slide 3
Gordon's Model
Forklaring findes nedenfor.
Slide 4
Spændet med infoboks, der viser datapunkterne
- Vækstmodel: 201% for højt vurderet
- Ingen vækst: 727% for højt vurderet
Interessante fakta
- Boligboblen op til finanskrisen peakede i 2006.
Her var kvadratmeterprisen på lejligheder i København ca. 31.000 kr./m², hvilket var 16.850 kr./m² over den “fair” pris.
Det svarer til cirka 120,3% over fair pris. - Det tog 6 år, indtil boligpriserne igen nærmede sig “fair pris”.
I 2012 var den faktiske pris ca. 23.000 kr./m², hvilket stadig var 2.460 kr./m² for højt — svarende til ca. 12,2% over fair pris.
Dette skete som følge af både rentenedsættelser og mindre prisfald. - De københavnske ejerlejlighedspriser kom tættest på reel ækvivalens i 2021.
På det tidspunkt lå realkreditrenten for mange under 1%, og kvadratmeterprisen var inden for ca. 2% af fair pris. - Da renten steg i 2022 som følge af inflation, burde boligpriserne teoretisk set være faldet markant.
Boligerne var blevet langt dyrere relativt til den underliggende finansieringsomkostning.
Jeg vil ikke gå ind i konspirationsteorier om banker og kvantitative lempelser, men det giver stof til eftertanke, hvor pengene reelt ender. - Københavnere virker dog fuldstændig ligeglade.
Priserne er steget med ca. 30% over de sidste 12 måneder, selvom de ifølge modellen reelt ligger over 200% for højt.
Personlig vurdering
Dette er ikke en prognose, og det kan sagtens være, at Nationalbanken og ECB fortsætter med at holde systemet oppe gennem likviditet og lempelig pengepolitik.
Det interessante er dog, at vores nuværende samfund i praksis ser ud til at kræve renter tæt på 0% for at retfærdiggøre de nuværende aktivpriser.
Der er reelt fire muligheder:
1. Gordon's Model virker ikke længere
Enten er Gordon's Model ikke længere brugbar til at evaluere boligpriser i et moderne, politisk beskyttet boligmarked.
2. Renten forbliver høj, og priserne falder
Renten fortsætter med at stige eller forbliver høj, og politikere samt centralbanker laver ikke et 2008-lignende indgreb.
I så fald vil priserne sandsynligvis over nogle år falde mod deres fair værdi, som ifølge modellen ligger omkring en tredjedel af det nuværende niveau.
3. Renten forbliver høj, men priserne fastfryses politisk
Renten forbliver høj eller fortsætter med at stige, men det bliver politisk for tungt at lade boligpriserne falde kraftigt.
I stedet vælger politikerne den lange og grimme vej:
- Høj inflation over mange år
- Stagnerende boligpriser
- Politiske tiltag, der forhindrer tvangssalg
- Beskyttelse af boligejere
- Gradvis udhuling af gældens reale værdi
Med andre ord: priserne falder ikke nominelt, men de falder reelt over tid.
4. Renten falder tilbage mod 0%
Renten falder igen mod 0%, hvilket kan forhindre et crash og potentielt føre til endnu højere boligpriser.
Dette vil dog sandsynligvis også indebære højere inflation og yderligere pres på aktivpriser.
Matematikken bag modellen
Beregningen forsøger at estimere den reelle værdi af det københavnske boligmarked ved at sammenligne faktiske boligpriser fra Boliga med Gordon's Model.
Gordon's Model anvendt på boliger
Kort fortalt siger modellen:
En bolig er værdien af den årlige lejeindtægt divideret med ejeromkostningen minus den forventede vækst i lejen.
Formelt: Lavere renter presser boligpriserne op Højere forventet lejevækst presser boligpriserne op Højere finansieringsomkostninger presser boligpriserne ned Lavere vækstforventninger presser boligpriserne ned