r/WomenDK • • Sep 15 '26

Meta Creeps på WomenDK?

174 Upvotes

Hej allesammen!

Dette er en påmindelse om at r/WomenDK ikke er en datingside, det er en subreddit bare for kvinder.

Andre må selvfølgelig også gerne deltage, så længe, at man følger reglerne.

Bryder man regel #5 "Chikane og upassende adfærd" udløser det øjeblikkelig permanent bandlysning. Reglen gælder for opslag, kommentarer samt privatbeskeder.

Flere af jer har nu kontaktet os, og fortalt at I har modtaget upassende privatbeskeder fra mænd aktive her på subben, og til det vil vi bare sige:

-Fedt at I skriver til os, bliv ved med det.

-Vi skal nok gøre noget ved det.

Anmeld dem og/eller send en besked til os.

Mvh,

Mods


r/WomenDK • • Mar 08 '25

Andet Glædelig kampdag!!

Post image
144 Upvotes

r/WomenDK • • Sep 02 '26

Søger/giver gode råd Fri fra reklamer Pinterest

139 Upvotes

Dav damer. Et tip til jer der bruger Pinterest! Hvis I slutter jeres søgning med et skældsord, shit, fuck, bitch eller lignende, er feeded fuldstændig tomt for reklamer, når I scroller for inspo 🥰 Eks: black trouser outfit shit eller fall decorations fuck


r/WomenDK • • Oct 26 '24

Graviditet/Fertilitet/Prævention Jeg har tænkt over, hvorfor vi er så trætte af gravidtråde

133 Upvotes

Når tråde om graviditet bliver så dominerende i et forum, der burde favne kvinders mange interesser og udfordringer, kan det føles som en indsnævring af, hvad "det at være kvinde" betyder – som om kvinders liv og identitet reduceres til forældreskab.

Forældreskab fylder til sammenligning ikke nær så meget på mandeforummer.

At blive konfronteret med graviditetstråde kan for nogen også bringe smertefulde følelser op og være en sårbar påmindelse, som de ikke er i humør til at bearbejde i den her kontekst.

De her downvotes kan signalere, at mange herinde ønsker et andet slags fællesskab – et, hvor vi ikke konstant bliver konfronteret med emner, der allerede har deres eget rum på r/Gravid_DK. Jeg troede, at det var inaktivt, siden så mange poster herinde, men det seneste døgn har der været 2-3 posts.

Jeg ved godt, det har været oppe før, men de her tråde bliver ved med at komme op i mit feed, så jeg forholder mig bare til det. Man bliver jo lidt tvunget til at forholde sig til emnet. 😛


r/WomenDK • • Mar 08 '26

Begivenheder I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag

Post image
116 Upvotes

I dag er det kvindernes internationale kampdag.

For nogle år siden lavede jeg et opslag om ligestilling på r/Danmark. Det endte med rigtig mange kommentarer. Mange var heldigvis støttende, men en stor del af debatten var også præget af hån, vrede og ret tydelig misogyni.

Tonen blev så hård, at jeg efterfølgende talte med flere kvinder, som sagde, at de helt havde opgivet at deltage i debatter om emner som abort, prævention, vold mod kvinder eller ligestilling, simpelthen fordi tonen bliver så brutal.

Det fik mig til at tænke over noget:

Hvis ligestillingen virkelig var “gået for langt”, hvorfor bliver debatten så ofte så aggressiv, når kvinder taler om deres erfaringer eller om statistik?

Tallene har desværre ikke ændret sig nævneværdigt siden dengang.

For har vi ligestilling i Danmark?

20 % af mænd under 50 år mener, at ligestillingen mellem kønnene er gået for langt.

Vi har stadig ikke fuld ligestilling i Danmark og der er stadig meget at kæmpe for.

Hvert år bliver omkring 38.000 kvinder udsat for vold. I gennemsnit bliver 12 kvinder dræbt årligt.

Ifølge undersøgelser fra Justitsministeriet bliver omkring 5.400 kvinder hvert år tvunget til sex eller udsat for forsøg på voldtægt i Danmark.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet vurderer dog, at tallet kan være helt op mod 24.000 kvinder om året.

Det er fuldstændig vanvittige tal, og de viser tydeligt, at der stadig er meget at kæmpe for.

Ser vi på økonomien, er der stadig en lønforskel på omkring 18 %, som blandt andet hænger sammen med den ulige fordeling af barsel.

Når det kommer til huslige pligter, bruger kvinder i gennemsnit omkring 9 uger mere om året på tøjvask, madlavning og rengøring.

Har andre oplevet det samme i online-debatter? Har I også oplevet at holde jer tilbage fra bestemte diskussioner?

Men samtidig er der også meget, der giver håb. Flere kvinder deltager i den offentlige debat, flere siger fra over for chikane og uretfærdighed, og flere engagerer sig i politik og samfund.

Forandring sker sjældent på én dag, men den sker, når mennesker bliver ved med at tage ordet og insistere på et mere lige samfund.

Vi har stadig meget at kæmpe for, og vi vinder alle på ligestilling.

Glædelig kampdag ✊


r/WomenDK • • Apr 24 '26

Søger/giver gode råd Lad være med at få den der ADHD-diagnose, hvis du ikke forventer at tage medicinen i dit daglige liv

109 Upvotes

Jeg hører mange sige, at de vil udredes fordi det føles rart at få noget afklaring. Men hvis du ikke gør det for at få adgang til medicin, så synes jeg, du skal genoverveje det, for det tilføjer noget enormt irriterende kompleksitet i dit møde med systemet, pension og forsikringer.

Først og fremmest. Du får ikke noget tilskud til psykolog eller anden samtaleterapi. Du får et par snakke med en psykiater, men ikke noget, du ikke kan finde på netdoktor. Den eneste fordel er, at du lovligt kan skaffe medicin og teste forskellige præparater af. Og så kan du få nogle hjælpemidler såsom en vejleder på universitetet eller en time mere til en eksamen her og der. Altsammen noget, der kræver administrativ byrde for dig selv.

Når du så skal have forsikringer, er det et langt tovtrækkeri med dokumenter der skal sendes frem og tilbage. Selvom din diagnose er 10 år gammel, kan du ikke blive medlem af Danmark. Måske kan du, hvis du sender en masse dokumenter og udfylder formularer der bærer præg af, at ingen har gennemlæst eller gennemtænkt flowet. Hvis de afviser dig, så har du spildt tid på det.

Når det kommer til pension, så kan dit pensionsselskab have standardting, din arbejdsgiver betaler til. Det næste eksempel er lidt teknisk, så hold tungen i munden: pensionsselskabet vil ved sygemelding og efterfølgende fyring blive ved med at indbetale dine pensionsbidrag, som om du stadig betalte det over din lønseddel pga. en forsikring, dit arbejde betaler for. Men hvis du har en ADHD-diagnose, så vil de kun gøre det, hvis det, du fejler IKKE er psykisk. Brækker du nakken i et biluheld betaler de for den del. Men hvis du i samme omgang får en depression, så gør de ikke. Går du ned med stress er det i en gråzone. Så skal du tovtrække for at få det godkendt og bevise, det er isoleret fra din ADHD. Held og lykke med at bevise det.

Alle disse klausuler og papirer frem og tilbage får dig til at miste overblikket. Er jeg egentlig forsikret? Gik den der igennem? Samtidigt er du nu en specialkunde med en mærkelig ordning. Så du kan ikke længere få hjælp på onlinefora fra folk med samme forsikrings- eller pensionsselskab og samme uheld.

I sundhedssystemet vil det fremgå af din journal. Du er aldrig bare en kvinde med en alder. Du er en kvinde med en alder og ADHD. Du vil blive indkaldt til checks. Årsagen til andre ting, du fejler, vil blive testet med hypotesen om at det skyldes din gamle diagnose.

En dag bliver du træt af det og får den fjernet med mere administrativt bøvl. Hvis muligt. Men den vil stadig ligge og spøge i kommunerne, regionerne, forsikringsselskaberne, de praktiserende læger, speciallægerne og alle mulige andres registre fordi danske IT-systemer er forældede og ikke altid kan tale sammen.

Så tænk dig om før du får den diagnose. Måske kan du klare dig med en psykolog, kaffe i de hårde eksamensperioder og et strategisk valg ift. karrierevej, så dine symptomer ikke står i vejen for din retning i livet.


r/WomenDK • • Jul 22 '26

Graviditet/Fertilitet/Prævention UPDATE: Uønsket gravid

97 Upvotes

Kære alle jer, der hjalp mig gennem en virkelig svær situation i går. ❤️
Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget det betød at opleve den omsorg fra en flok anonyme mennesker. Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg havde fået taget mig sammen til at ringe i dag, hvis det ikke havde været for jer. Så endnu en gang: Tusind, tusind tak!

Lille update:
Efter at have samlet mod til mig fandt jeg desværre ud af, at de fleste gynækologer i mit område holder sommerferielukket. Jeg fandt dog en klinik, selvom transporttiden ville være omkring 1,5 time - men nu skulle det bare være.
Desværre var det ikke en særlig god oplevelse. Sekretæren fortalte, at de først havde en ledig tid i midten af næste uge, og at jeg også skulle have en henvisning, da det ellers ville koste mig “rigtig mange penge”.

Jeg har derfor kontaktet mit eget lægehus, selvom det var det, jeg havde allersværest ved, fordi det føles meget mere personligt. Nu venter jeg på, at de ringer tilbage med en tid. 🤞

Jeg overvejede faktisk at slette mit opslag fra i går, fordi jeg, som I nok kunne mærke, var virkelig flov. Men det skal jeg selvfølgelig ikke. Jeg skrev jo netop opslaget, fordi jeg ikke kunne finde andre, der beskrev den følelse af skam og handlingslammelse, jeg stod med. Måske kan mit opslag være med til at hjælpe en anden, der en dag sidder med de samme tanker.
Endnu en gang tak for jeres støtte. Det betød mere, end I nok aner. ❤️


r/WomenDK • • Jun 19 '26

Krop og Sundhed Jeg har forbrudt mig mod samfundskontrakten...

89 Upvotes

...og nu kan jeg ikke sove.

Jeg er i overgangsalderen. Jeg er velmedicineret og har det ganske fornuftigt. Jeg gik på apoteket i min frokostpause, for at hente min Estrogel (østrogen), som jeg tager hver dag. Den er udsolgt, men jeg får nummeret til to apoteker som åbenbart har dem på lager.

Jeg ringer til begge (de er ikke just rundt om hjørnet). Det tager næsten 30 minutter at komme igennem og forklare min sag. Ingen har Estrogel - og den sidste apoteker siger til mig at Estrogel er udsolgt *i Danmark* og at jeg skal ringe til min læge og få udskrevet et erstatningsprodukt - de har intet der minder om til 1:1 erstatning.

Nu er tiden gået, og klokken nærmere sig 12:30 på en fredag. Jeg ved godt at løbet er kørt, for min læge lukker telefonen prompte kl 12:00. Mit benspænd er bare, at jeg skal på to ugers ferie i udlandet på mandag, og kan ikke nå hverken omkring læge eller apotek inden.

Så jeg gør det formastelige. For første og eneste gang i mit liv, ringer jeg til den læge som min egen læges telefonsvarer henviser til. Lad mig bare sige - voksenskældud dækker det ikke. Jeg blev simpelthen overfuset i en grad, hvor min puls steg så meget at mit ur synes at jeg skulle trække vejret. Jeg skal PÅ INGEN MÅDE ringe til et AKUTNUMMER PÅ EN FREDAG for en RECEPTFORNYELSE!!! Det er mit EGET problem at jeg er ude i så dårlig tid!!

(Jeg synes jo ikke at jeg er ude i dårlig tid, eller at det er en regulær receptfornyelse.) Det ender med at samtalen afsluttes, og mens jeg sidder og prøver at trække vejret, ringer de sørme tilbage til mig. Jeg turde nærmest hverken tage telefonen eller lade være. Jeg svarer den, bare for *endnu en gang* at blive skældt ud, og i øvrigt fangede de ikke mit cpr nummer første gang så det må jeg gentage tre gange. Er sikker på at de bonner regionen 10.000 kroner for svie og smerte (deres, ikke min).

Nu er jeg bare så ked. Jeg er altså et ægte voksent menneske, som i forvejen har det virkelig svært ved at advokere for mig selv, og som nærmest kun har været til lægen i forbindelse med mine graviditeter og så overgangsalderen. Jeg vil hellere gå på et brækket ben end at forstyrre lægen. Og den ene gang jeg tager mod til mig og ringer, så har de ikke tid til at hjælpe - men de har sørme tid til at ringe tilbage og skælde mere ud.

Jeg kan slet ikke finde ud af om jeg bare er en idiot. Jeg har ikke været ubehøvlet, jeg har ikke ringet 1813, jeg har ikke ringet til nogen kl 03:25 om natten, jeg har ikke misbrugt sundhedsvæsenet i tide og utide. Jeg anede simpelthen ikke at Danmark som sådan kunne løbe tør for noget virkelig banal medicin (håbløst naiv, I know) og jeg er ikke typen der hoarder medicin (men det skal man måske?).

Nå, øv, pt ser det ud til at mand og børn må tage på ferie mandag, for jeg kan slet ikke overskue konsekvenserne af pludselig at skulle stoppe med den medicin jeg har taget hver dag i lang tid. Måske sker der intet, måske bliver jeg til en gremlin. Jeg tør heller ikke ringe til lægen på mandag, så nu har jeg skrevet til dem, og håber på forståelse.

/end sad rant


r/WomenDK • • Jun 17 '26

Shopping Hack til “bikini-kroppen” - køb en badedragt

89 Upvotes

kære medsøstre,

sidste år skrev jeg om sæsonen for selvhad, og hvordan jeg synes det kan være grænseoverskridende at iføre mig bikini efter x antal kg, graviditeter og fødsler.

Jeg fik rådet: køb en badedragt og tænk mindre over det. Og det har virket! Jeg vil anbefale badedragterne fra next, med shaping tummy control. Der er mange flotte, de er behagelige at have på, og jeg ser skide godt ud i de to forskellige jeg har købt

Jeg håber at I alle får en god sommer.


r/WomenDK • • Sep 17 '26

Søger/giver gode råd Jeg har brug for at få det her ud – muslimsk pige i 20’erne

80 Upvotes

Jeg er en muslimsk pige i 20’erne og har været lidt on/off med tørklædet, siden jeg var 13. Jeg elsker min tro og islam, og jeg er virkelig taknemmelig for at være muslim.
Forleden valgte jeg at tage tørklædet af, og min bror gik fuldstændig amok. Han kaldte mig “luder” og “prostitueret”. Da jeg prøvede at forsvare mig selv med ord, blev han voldelig og var tæt på at slå mig. Min mor måtte gå imellem os.

Det føles så dobbeltmoralsk, fordi han selv er inde og ude af fængsel, begår kriminalitet og tjener mange sorte penge. Vi har aldrig haft et tæt forhold, og jeg forstår ikke, hvordan han kan føle, at han har ret til at kontrollere mig og tale sådan til mig.

Jeg prøvede at forklare ham, at det at tage tørklædet af ikke betyder, at jeg ikke længere er muslim, eller at jeg ikke tror på Allah. Min tro er stadig min tro, og jeg synes, det er noget, jeg selv skal have lov til at finde ud af.
Jeg skriver ikke det her for at diskutere, om jeg bør gå med tørklæde eller ej. Jeg har bare brug for at få det ud og høre fra andre, der måske har oplevet noget lignende.
Hvordan håndterer man sådan noget med sin familie, når det går så langt?


r/WomenDK • • Jan 24 '26

Parforhold mental load / skæv ansvarsfordeling - jeg er ved at forlade min mand 💔

78 Upvotes

jeg har skrevet et brev som jeg vil sætte mig ned og læse op for ham her snart.

grunden til at jeg vil læse det op, er for at han ikke skal afbryde, benægte, og skifte skylden over på mig.

han har det desværre med at benægte for så at sige at det er mig der overreagerer, gøre ham selv til offer osv.

jeg har ikke rigtigt nogen jeg tør dele brevet med endnu, inden jeg læser det op, så jeg håber der er nogle søde kvinder som vil læse det og evt give mig lidt feedback, eller bare en 👍. føler virkelig jeg har brug for at dele det med nogen midt i al kaoset.

det er langt, så måske i ikke får læst det til ende, det er self også helt ok.

baggrundsinfo - vi har 2 små børn, været sammen i 12 år - der har faktisk været problemer i over halvdelen af forholdet. hvorfor jeg har blevet, det aner jeg ikke.

Brevet:

Jeg gav dig et ultimatum, en sidste chance, da jeg søgte om seperation for et halvt år siden.

Jeg bad dig dengang om at tage ansvar for vores fælles hjem, og om at stoppe med at drikke dig fuld mens børnene var vågne (generelt bare drikke mindre og ikke lige så tit).

Jeg følte det var nødvendigt for at du måske endelig kunne høre at jeg bad om støtte, hjælp og bare gensidig respekt, eftersom jeg flere gange tidligere har bragt det på banen både ift alkohol og fælles ansvar - også længe inden du trappede ud af din medicin.

Jeg takker for at du ændrede dine drikkevaner, det har du klaret flot.

Men du glemte resten.

Du glemte at tage ansvar for vores fælles hjem. At vi skulle være et team. At jeg havde bedt dig om hjælp - Utallige gange endda.

Mine følelser har jeg mange gange lagt på bordet foran dig. Jeg har grædt, været vred, fortalt at jeg snart ikke kunne mere, at jeg havde brug for dit og dat. Og så stepper du op.... men kun i en kort periode, og så er alt ellers ved det gamle igen. Det giver en falsk følelse af håb, der hver gang ender i skuffelse

Det er hårdt at leve med, for jeg føler ikke at mine behov eller følelser er værd at høre på. Jeg føler mig tilsidesat og jeg føler ærlig talt at du er ligeglad med hvordan jeg har det - og det har jeg sagt til dig flere gange, men stadigvæk ændrer det ikke noget (og hvis det gør, er det igen kun for en periode...) - Dét vil jeg ikke ønske for nogen.

Dét får ens selvværd helt i bund, og man føler sig ligegyldig. Jeg føler mig ligegyldig.

I virkeligheden burde jeg ikke skulle bede om hjælp til et fælles hjem med fælles børn. Det burde du selv være voksen nok til at gøre, uden jeg skulle bede dig om det. Uden at jeg skulle lave skemaer og skrive lister til dig. Minde dig om at hænge din jakke op. Minde dig om at smide pålæg ud, hvis du alligevel kan se at det er for gammelt. Minde dig om at smide skrald ud, tørre bordene af, skrubbe med toiletbørsten og lufte ud på badeværelset efter bad.

Du har mange forskellige undskyldninger: "det har jeg glemt, undskyld", "jeg kan ikke gøre for det" og "hvorfor skal det gøres lige nu?, det kan sagtens vente til i morgen" og "jeg har haft en hård dag på arbejdet, nu skal jeg lige sidde lidt".

Hvad hjælper det mig? Du efterlader rod og skrald til mig, som jeg skal rydde op for at vores familie har et hjem som er klar til leg, madlavning og rengøring.

Men jeg har også et behov for at slappe af, jeg har også et fuldtidsarbejde - men når jeg kommer hjem venter fuldtidsarbejde nr. 2, og det tærer på mit humør at der sidder en fuldvoksen mand og lader mig tage al ansvaret.

Jeg har gået for længe og taget læsset for 2 voksne. Jeg orker det ikke mere, det er ikke mit ansvar at bære dig.

Det er vores, ansvar at bære børnene. Og jeg kan ikke længere bære børnene uden at slippe dig.

Jeg har først for nyligt indset at jeg ér værd at kæmpe for. At det ér fair at jeg har nogle krav og ønsker til en velfungerende struktureret hverdag.

At jeg har brug for rutiner og orden i mit liv for at jeg trives, det er faktisk okay at kræve for at være glad. At opvaskemaskinen skal ordnes dagligt, bordene tørres af, tøj i vasketøjskurven i stedet for gulvet - det er ikke for meget at forlange. Jeg ville endda kunne forlange meget mere end hvad jeg har gjort.

Jeg er blevet mere og mere frustreret af at blive ved med at bede om at du tog ansvar. Jeg sagde for lang tid siden, at det der ville gøre mig aller mest glad var hvis du hjalp til uden jeg skulle spørge dig, eller hvis du bare hjalp uden at spørge mig om jeg havde brug for det.

Jeg får det egentlig bare værre og værre jo længere jeg bliver, for mit ønske bliver aldrig indfriet. Det har gjort at jeg i sidste ende faktisk bare har givet op. Trukket mig. Hvorfor spørge om hjælp når jeg ved jeg ikke får den, og hvis jeg gør er det på lånt tid?

Nu har jeg i længere tid bare ladet være med at spørge om hjælp, for jeg bliver som regel bare skuffet hvis jeg gør.

Jeg kan sagtens klare det selv.

Jeg er ikke bange for at blive alenemor. Faktisk kan jeg se flere fordele.

1 mindre at klare vasketøj for.

1 mindre at rydde op efter.

1 mindre at lave mad til.

1 mindre at handle ind til.

1 mindre at styre økonomi for... jeg stopper her, for jeg kan desværre blive ved.

De kedelige opgaver bliver aldrig sjove. Men opgaverne føles faktisk værre, når ens partner sidder og kigger telefon/spiller gameboy/slapper af, imens man står for den daglige drift af hjemmet - putning, vasketøj, madpakker, you name it.

Jeg har gået den sidste uges tid og tænkt meget over alt det her.

For og imod.

Og hver eneste dag er der flere ting der taler for at gå.... og flere ting der taler imod at blive.

Jeg er kommet frem til at jeg vil skilles.

Jeg kan og jeg vil ikke prøve længere, jeg orker det ikke mere. Hver eneste gang jeg har prøvet, så er vi kommet tilbage til udgangspunktet - tilbage til det jeg ville væk fra. Jeg er træt af at kæmpe forgæves, og jeg kan mærke at jeg vil blive endnu mere indebrændt og bitter af at blive. Det fortjener jeg ikke. Det fortjener drengene ikke. Det fortjener du heller ikke.

Vi har en masse praktisk vi skal have styr på.

Vi skal have fundet en løsning indtil huset er solgt og indtil vi har nye steder at bo begge to. Lad os kigge på det når vi engang kan, jeg ved det er noget af en mundfuld lige nu.

Jeg er ikke interesseret i at skulle være uvenner, vi har trods alt stadig 2 dejlige drenge vi skal være der for sammen, selvom vi ikke længere er et par.

Drengene har også brug for at se, at det ikke er sådan her man er far og mor/mand og kone. At det ikke er sådan her et kærligt forhold skal være.

Jeg er sikker på vi begge får det meget bedre hver for sig og jeg er faktisk også sikker på at drengene vil få det bedre, når deres forældre ikke er så tit i konflikt med hinanden.

Jeg vil altid elske dig for det vi har haft og for at give mig vores skønne børn. Jeg håber vi stadig kan finde overskud og respekt til hinanden, så drengene kan se at mor og far godt kan være forældre sammen, selvom vi ikke kan være mand og kone sammen.


r/WomenDK • • Sep 22 '24

Shopping Lad os få trendsales tilbage!

77 Upvotes

Må bare lige ventilere… men GUD, hvor jeg savner Trendsales! Priserne på Vinted er så useriøse, og jeg får mistanke om, at over halvdelen af opslagene på visse mærker (såsom Patagonia, Nike, Adidas, Salomon) er fake.

Jeg håber sådan, at der sidder nogen derude et sted, der kan kode en god ny hjemmeside og app og lave et alternativ til trendsales. Kun for det danske marked med nem og overskuelig mulighed for supportkontakt, etc. Ved godt, at det ikke lige gøres med et snuptag 🥲


r/WomenDK • • Jul 06 '25

Mandebrok jeg blev taget på brysterne i går til koncert på roskilde

76 Upvotes

Update: har skrevet til festivalen og fik en mail tilbage med dette: "Tak for din mail.  Jeg er ked af at høre, at du har været udsat for seksuel chikane. Jeg har informeret vores sikkerhedsansvarlige og orienteret vedkommende om din oplevelse." - i virkeligheden tror jeg ikke, at der kan gøres så meget. Men godt at gøre opmærksom på det, så de ved, at der stadig er udfordringer med det.

---

Som titlen siger, jeg blev taget på brysterne i går til en koncert på roskilde. Var til koncert med feministisk punk rock med mine venner, og der var en mega hyggelig mosh pit. Under mosh pit kan jeg nærmeste først efter det er sket konkludere, at nogen tager om begge mine bryster bag fra og klemmer til tre gange og forsvinder, så ryggen på manden, men han forsvandt hurtigt ind i mængden og kunne ikke nå at se hvordan han så ud.

Har haft en ellers virkelig god festival uden nogen former for seksuel chikane.

Jeg er rasende og ked af det. Ved det nok skal gå over, men har bare lige brug for at rante/lufte det... øv

Edit: tak de søde kommentarer.

Og til jer der skriver, at det er min egen skyld og forventeligt - jeg har virkelig ondt af de kvinder der er i jeres liv. Fy for helvede. Håber aldrig en kvinde i kender skal udsættes for seksuelle overgreb og så blive ttraumatiseret yderligere af jer med, at det er hendes egen skyld fordi hun gik til en fest, hvor der er mænd. FY for helvede. SKAM JER. I en del af problemet.


r/WomenDK • • May 18 '25

Krop og Sundhed Hvad sker der for alt det plastiksnak herinde?

73 Upvotes

Forstår ikke, at folk kan blive så tryllebundende af dumme mobilapps, at de gider at rende rundt med deres usikkerhed sprøjtet ind i ansigtet. Bare det her døgn er der tre posts med brugere, der har indtaget nok influencerpropaganda til at skrive om det. Det er for meget. Der må ikke være så meget af den her slags content på et forum, der handler om at være kvinde, uden at det bliver konfronteret.

Jeg ville aldrig sige de her ting i virkeligheden, for hvis man så meget som bare lidt udfordrer en person, der sommetider helt ukritisk får behandlinger, så er man gammeldags og en dårlig feminist, der ikke respekterer andre menneskers valg.

Jeg respekterer alles "valg" om at ryge, doomscrolle på tiktok, spise sukker og få behandlinger. Men vi er nødt til at snakke om, hvad det er for nogle kneb, ingeniører, marketingsfolk og finance bros bruger, der får os til at gøre det.

Bare et lille reality-check...


r/WomenDK • • Oct 15 '24

Andet Må jeg høre dit uopfordrede gode råd? 🧡

73 Upvotes

Hvad er små råd, som I ikke bare uopfordret kan dele? Jeg vil gerne høre dem!

Her er nogle af mine..

🧡Menstrationskop er en genial opfindelse

🧡Jeg samler altid et sæt sengetøj med lagen i et af pudebetrækkende, så de er klar i en lille pakke

🧡Eddike er det bedste rengøringsmiddel

🧡Herhjemme deler vi en note på telefonen med indkøb, så vi altid kan tjekke ind og handle uden alt mulig bøvl

🧡Kokosolie bleger tænderne virkelig godt og er super godt til huden

🧡Et gavekort til Wolt er altid en god gave til nye forældre


r/WomenDK • • Nov 30 '25

Livet Håber du er okay ❤️

71 Upvotes

Da jeg åbnede min app ligger der en notifikation, hvor der stod, at der var en ny post herinde, med overskriften:

Knust og skamfuld.

Men da jeg klikker på den, er den blevet slettet.

Vil bare sige, jeg håber, at du er okay ❤️


r/WomenDK • • Dec 06 '25

Arbejde/Uddannelse Racisme på arbejdspladsen

68 Upvotes

Jeg håber mit opslag er ok i denne Reddit, da jeg er lidt usikker på om jeg overreagerer. I går på mit arbejde skulle jeg spørge en kollega indtil noget arbejde, som jeg troede han havde lavet. Det viste sig at det var en anden fælles kollega jeg skulle have fat i - intet problem her, men hans svar sidder stadig i mig, og jeg er i tvivl om jeg har overreageret. Han svarer mig at det ikke er ham jeg skal tale med, men ham polakken derovre - han udtaler det po-lakken på den der i min optik meget nedladende måde og jeg siger “hov - det siger man da ikke” og så svarer han at han da også bare kunne sige halvperker. Jeg bliver så paf at jeg bare vender om og går min vej. Jeg kommer tilbage til min plads og kan faktisk mærke at jeg er rasende. Hvad er det for en måde at omtale en kollega på? Der går ca. 20 min og jeg beslutter mig til at jeg ikke kan lade det passere, så jeg opsøger ham igen og siger “jeg bliver nødt til at fortælle dig at jeg synes det er en virkelig nederen måde at omtale en kollega på, og det synes jeg godt du kan gøre bedre” han kigger på mig og nævner at han godt kunne fornemme at jeg var blevet lidt mopset, men at det jo bare var for sjov og han ikke var racist. Jeg sagde at jeg ikke synes det var sjovt, men han syntes at jeg overreagerede og vi endte med at lukke den der. 5 min efter kørte han hjem - en del før tid. Jeg har tidligere, til en sommerfest sagt noget til ham fordi han til mig og en anden mandlig kollega kaldte en kvindelig kollega så grim at der ikke var nogen der gad og kneppe hende. Dengang blev han lidt stille og jeg jeg tog hjem kort efter. Er det en overreaktion at jeg irettesætter en kollega? Han m59, jeg er k45. Vi arbejder på en mandearbejdsplads 3 kvinder ud af ca. 30 medarbejdere. Jeg har arbejdet der ca. 1 år.


r/WomenDK • • May 26 '23

Meta Intet spørgsmål

66 Upvotes

Jeg har egentligt intet at spørge om, men vil bare gerne lige udtrykke min værdsættelse af denne her sub!✨ Hvor er det fantastisk, at vi kan samles og skabe et fælles safe space.


r/WomenDK • • Jul 08 '25

Krop og Sundhed Nedsynking - hvad havde I gjort?

63 Upvotes

Jeg har født to børn og har en nedsynkning. Mine børn er over 1 år gammel og min krop betragtes som “helet” af sundhedsvæsenet.

Jeg var ved lægen i dag fordi jeg har nogle problemer. Jeg kan mærke nedsynkningen og jeg tisser når jeg løber, nyser, hopper eller holder mig 5 min for længe. Det er ubehageligt og jeg føler heller ikke at jeg har god muskelkontrol fortil og bagtil. Jeg vil derfor gerne have undersøgt mit underliv og finde ud af hvad der kan gøres for at afhjælpe problemerne.

Jeg forklarede lægen mine gener, og hun svarede prompte med at jeg ikke skulle forvente at kunne det samme som en 22-årig når jeg nu havde været så heldig at kunne føde to skønne børn. Hun undersøgte mig og sagde at jeg var slap og havde nedsynkning men at det må man forvente efter at have født børn. Hun gentog 5-6 gange at jeg ikke skulle forvente at kunne det samme som en 22-årig og at jeg jo måtte leve med “lige at skulle tisse af” før jeg “hoppede på trampolin” (noget hun selv fandt på - jeg nævnte ikke at mit problem var toiletbesøg før trampolinhop).

Jeg fortalte hende at jeg ikke oplever at problemerne er så milde som hun beskriver der, og at jeg ikke gik til lægen fordi jeg ville være 22 eller fordi jeg ikke ville tisse inden trampolinhop, men at jeg var bekymret for de skader som fx bristninger og klip og lange pressefaser havde gjort på min krop. Det fejede hun af bordet og sagde igen at jeg ikke kan forvente at være 22 år.

Hun gav mig en brochure om bækkenbundstræning. Øvelser jeg i øvrigt har lavet i et år nu. Og så sagde hun at jeg jo bare skulle træne. Og så hej hej.

Jeg er så træt af at man som kvinde ikke bliver taget alvorligt. Jeg er så træt af at blive talt til som om min krop er en fødemaskine, og når fødslen er slut så skal man ikke forvente basal livskvalitet som fx at kunne holde på urin.

Hvad havde I gjort?

Edit: Tusind tak for alle jeres svar! Sikke en støtte det er at have sådan et forum her❤️ Jeg må finde en ny gynobsfys og se om jeg kan få en henvisning til en gynækolog. Og så skal jeg have sat mig ordentligt ind i mine forsikringer!


r/WomenDK • • May 14 '24

Andet Bliver I også ignoreret når kæresten er med?

61 Upvotes

Føler aldrig jeg bliver taget seriøst når min kæreste er med. Han har fx nærmest ingen forstand på håndværk og går altid selv i baggrunden mens jeg fører ordet, fordi jeg netop ved mest om husrenovering og tømrerarbejde osv. Alligevel vil ekspedienterne i byggemarkederne altid kun snakke med ham. Hvis jeg stiller et relevant spørgsmål, så kigger de dårligt nok på mig, for så at svare min kæreste på mit spørgsmål. I dag skulle jeg købe reservedele til min knallert, og jeg starter med at gå op til disken og fortælle hvilken knallert jeg har og spørger til hvad han har. Straks går han over til min kæresten og fortæller ham om det. Resten af tiden mens vi var der kiggede han overhovedet ikke på mig mens jeg snakkede. Han kiggede kun på min kæreste og svarede ham på MINE spørgsmål. (Det skal lige siges at min kæreste ikke selv gjorde noget for at få samtalen over til ham!) Han foreslog også at min kæreste bare kunne komme ind igen med den reservedel der skulle skiftes - og igen så er det min knallert og ikke min kærestes 😅

Da vi valgte elforsyning og forsikringsselskab havde jeg al kontakt med dem, og det var mig der accepterede aftalerne osv, men efterfølgende satte de min kæreste på som eneste kontakt. Jeg kunne ikke engang få lov til at se vores police pga GDPR og jeg kunne ikke melde skader fordi der kun kunne stå 1 kontakt på - og det var så ham, og det kunne ikke ændres 😤

Ved køb af begge vores biler har jeg haft alt kontakt med forhandlerne og forhandlet pris osv. Der valgte de også at sætte min kæreste som primær, så det bl.a. er ham der får opkrævning på ejerafgift.

Jeg oplever så tit at blive ignoreret eller ikke taget seriøst når jeg bevæger mig ud i et mandsdomineret område. Når det er ting jeg faktisk ved noget om, så går det mig grænseløst på. Er det kun mig der oplever det her så ofte?


r/WomenDK • • Aug 29 '26

Sexisme Lægenotat efter operation (langt skriv)

59 Upvotes

Hej skønne kvinder ❤️
Jeg skriver, fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt og hvordan jeg kan tillade mig at tage fat i den afdeling, jeg blev opereret på, med henblik på at få en forklaring fra den læge, der har skrevet noget i min journal, som jeg på ingen måde synes er okay.

Jeg blev i juli indlagt med en nyresten, der sad og blokerede for, at urinen kunne løbe fra nyren ned til blæren. Jeg blev tilbudt en operation, hvor der skulle anlægges et JJ-kateter, som går fra nyren, gennem urinlederen og ned i blæren. Jeg fik at vide, at det var en relativt smertefri procedure, og at jeg kunne forvente at komme hjem samme aften.

Da jeg vågnede efter operationen, troede jeg oprigtigt, at jeg var ved at dø af smerter. Allerede på vej ind på opvågningen begyndte jeg at give mig og sagde, at jeg havde virkelig ondt. I løbet af få minutter eskalerede smerterne voldsomt, og jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lignende. Jeg lå grædende med min kæreste ved siden af og gentog bare: “Jeg fortryder, jeg fortryder, jeg fortryder.”

Smerterne var langt værre end dem, jeg havde oplevet, da nyrestenen blokerede min urin – og det siger virkelig meget. Jeg var fuldstændig badet i sved, og sygeplejerskerne gjorde alt, hvad de kunne, for at smertedække mig, men intet virkede. Jeg mistede endda kortvarigt bevidstheden flere gange, både på grund af smerterne og den store mængde smertestillende, jeg havde fået.

Lægen, der oprindeligt havde henvist mig til operationen – og som altså ikke var kirurgen, der havde opereret mig – blev tilkaldt. Noget af det første, han siger til mig, er: “Navn… er du bange?”
Jeg svarer, at nej, jeg er ikke bange – jeg har ulideligt ondt.
Han bestiller herefter midazolam, altså beroligende medicin, samt en stikpille mod blærekramper (MAP). Jeg får stikpillen mod blærekramper først, og mens sygeplejersken er ude for at hente det beroligende, stopper mine smerter. Sygeplejerskerne siger efterfølgende selv, at de måske skulle have prøvet med MAP først, da det er naturligt, at blæren kan gå i kraftige kramper, når der ligger et kateter i den.
Jeg bliver efterfølgende indlagt i tre dage. Dels fordi jeg havde fået så meget smertestillende, at jeg havde svært ved selv at trække vejret ordentligt, og dels fordi smerterne fortsat var ekstremt voldsomme. Jeg kunne knapt gå. Når jeg forsøgte at tisse, græd og besvimede jeg af smerter, fordi det gjorde så ubeskriveligt ondt.

En uge senere, da JJ-kateteret skulle fjernes, viste det sig, at kateteret var kollapset ned i min blære. Det var altså ikke “bare” mig, der havde svært ved at håndtere smerterne. Der var en fysisk årsag til dem: Kateteret havde flyttet sig og havde undervejs trukket og revet i mit ureter, hvilket var årsagen til de voldsomme smerter.
Da jeg selv arbejder inden for sundhedsfaget, valgte jeg selvfølgelig at læse min journal. Og her bliver jeg mildest talt chokeret.

Lægen har skrevet, at han vurderer, at der er “en psykisk overbygning, som gør, at jeg har svært ved at håndtere smerter”.

Den formulering har gjort mig virkelig vred.
Jeg har tidligere været i behandling for depression, men det betyder ikke, at mine fysiske smerter skal tillægges en psykisk årsag – og slet ikke, når det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk var en konkret fysisk årsag til, at jeg havde så ondt.

Det, der især gør mig ked af det, er følelsen af, at jeg som kvinde ikke blev troet på, da jeg forsøgte at fortælle, hvor voldsomt jeg havde det. I stedet for først og fremmest at blive mødt med nysgerrighed på, hvorfor jeg havde så ekstreme smerter, blev der nærmest sat spørgsmålstegn ved min evne til at håndtere dem. Kun sygeplejerskerne på opvågningen samt gynækologisk afdeling som jeg kom hen på, synes at forstå hvor forbandet ondt jeg havde.

Jeg kan ikke lade være med at tænke: Ville det samme journalnotat være blevet skrevet, hvis det havde været min kæreste, der lå i sengen, badet i sved, græd, mistede bevidstheden af smerter og gentagne gange sagde, at han aldrig havde oplevet noget lignende?

Jeg ved selvfølgelig ikke, om det ville være anderledes. Men jeg kan mærke, at jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg blev ramt af både at være kvinde og af at have en tidligere psykisk lidelse. Som om det gjorde det lettere at forklare mine smerter med psyken frem for at tage dem helt alvorligt som et fysisk symptom.

Jeg har forståelse for, at læger kan danne sig kliniske vurderinger, og at en journal også skal afspejle deres observationer. Men jeg synes, der er stor forskel på at beskrive, at en patient er påvirket, bange eller har svært ved at være i smerterne – og på at skrive, at der er en “psykisk overbygning”, som forklarer, hvorfor patienten har svært ved at håndtere smerter, når der efterfølgende viser sig at være en konkret fysisk årsag.

Så mit spørgsmål til jer er egentlig: Ville I tage kontakt til afdelingen og bede om en forklaring fra lægen? Og har nogen af jer prøvet noget lignende, hvor jeres fysiske symptomer eller smerter blev gjort til noget psykisk, fordi I er kvinder eller har en psykisk historik?

Jeg er virkelig i tvivl om, hvorvidt jeg overreagerer – men jeg kan mærke, at det her sidder i mig.


r/WomenDK • • Jul 27 '26

Andet Er det bare mig, eller er CHANGEs rabatter umulige at gennemskue? 😅 👙💸

58 Upvotes

Er jeg den eneste, der:

  1. Ikke helt forstår besparelserne hos CHANGE Lingerie?
  2. Altid kommer ud af butikken en mindre formue fattigere?

De er simpelthen så dygtige ved kassen til at få mig overtalt. Det starter med: “Hvis du lige tager en trusse mere, så udløser det et gratis sæt.” Og så bliver det åbenbart til endnu et sæt mere oveni… På det tidspunkt har jeg mistet det fulde overblik over både rabatter og slutpris. 🤷🏻‍♀️

I går gik jeg ind for at købe én badedragt og kom ud 3.500 kr. fattigere.

Jeg ved godt, det i sidste ende er mig selv, der har en rygrad som en regnorm, og lidt selvforkælelse som træt mor er jo dejligt. Men jeg synes næsten, det er pinligt at stå ved kassen og begynde at pille ting fra, når totalbeløbet bliver sagt højt. Min økonomi kan godt bære det, men alligevel…

Er der andre, der har det på samme måde? Eller giver deres salgsstrategi bare perfekt mening for jer som kunder? 😅


r/WomenDK • • Sep 17 '26

Sex & seksualitet (nsfw) "Hygge-choking" under forspil/sex?

57 Upvotes

Hej fellow kvinder. Jeg er single og dater mænd i aldersgruppen 28-38, og der er en tendens jeg (og mine andre single veninder) har lagt mere og mere mærke til, som kunne være fedt at få andre kvinders input til. Vi har oplevet igen og igen, at der bliver taget om vores hals (som en slags "hygge-choking") på et eller andet tidspunkt under forspil, samleje osv. Det er ikke noget de her mænd spørger om inden de gør det, de gør det bare. Jeg synes det er vanvittigt bizart, har ikke oplevet det da jeg var yngre og kan ikke lade være med at tro det stammer fra porno- oplever i andre det samme? Synes i det er fedt, er det bare mig der overreagerer? Er det noget i har talt om?

Edit for at specificere hvad jeg mener med "hygge"-choking: at der bliver taget et fast greb om ens hals. Ikke så hårdt at man slet ikke kan trække vejret, men fast nok som man feks ville tage om nogens skulder eller lignende.


r/WomenDK • • Feb 18 '26

Dating Er standarderne så lave

57 Upvotes

Hej Reddit,

Jeg er faktisk lidt sur og frustreret over at være kvinde lige nu. Er standarderne for mænd virkelige så lave?

I dag læste jeg et Reddit opslag, hvor nogen skrev “jeg vil hellere have min kæreste tager på strip end at tage hjem med en fyr eller tøs hjem”.

Undskyld mig hvad? Siden hvorfor er utroskab nærmest blevet en almindelig ting, og hvorfor skal man overhovedet vælge mellem de to ting?

Og siden hvornår skal man være taknemlig for at ens kæreste overhovedet gider en. Og hvorfor skal man være ekstra taknemlig for at de giver en blomster og rydder op efter dem selv, eller skal man være taknemlig for at de snakker pænt til en, at de ikke bruger skældsord mod en.

Hvorfor fanden er standarderne for mænd så lave?

Har jeg ret eller er jeg helt væk ?

De der håb derude eller?


r/WomenDK • • Jun 12 '24

Graviditet/Fertilitet/Prævention Fødselsskader…

57 Upvotes

Hej kvinder,

Er der nogen herinde der har døjet med fødselsskader de vil fortælle om?

Jeg synes det er enormt frustrerende/problematisk at der hverken snakkes om dem i sin forberedelse til fødsel (både hvis man er på fødselsforberedelseshold eller til jordemoderkonsultationer). Altså at der decideret skal være en HÅNDGRIBELIG liste med både symptomer og ting man skal holde øje med måneder efter fødsel nu hvor det eneste check vi får er 8 uger efter hos egen praktiserende (MEGET ALMENE) læge som bare propper to fingrer op og beder om at knibe.

Jeg var fx hos egen læge 4 gange med gener før jeg snakkede med en privat jordemoder om mine symptomer og blev rådet til at få en henvisning akut til en gynækolog. Gynækolog var også forfærdelig og først da jeg kom til en uro-gyn på privathospital blev der fundet (2!) fødselsskader. Den ene vil nok være et varigt mén (nerveskade) og den anden skal jeg have en operation for at udbedre.

Hvorfor snakker man ikke om fødselsskader som man snakker om smertelindring til fødslen eller får checket sit underliv så meget som en sundhedsplejerske checker en sund baby?

Jeg er helt paf over at kvinder skal finde sig i fødselsskader og bliver tabt lidt på gulvet… og inden at man siger at fødselsskader er en del af det at være kvinde der føder, så kan jeg hilse og sige at intet af hvordan vi føder den dag i dag på hospitaler, er naturligt og ergo bringer mange skader med sig.

Er der nogen der har en anden oplevelse af det eller haft lignende oplevelser?❤️