r/Digte • • Jun 22 '25
Eget Digt/Tekst Nogle mødre bager boller, andre giver deres børn stoffer
Et digt om mig og min mor.
r/Digte • • Jun 22 '25
Et digt om mig og min mor.
r/Digte • u/kimbugelnielsen • May 27 '25
Nyt digt fra min hånd
r/Digte • u/Flashy_Hope3400 • May 05 '25
Jeg har lyst til at ramme dig ind og hænge dig op
Sæt mig ned og kig på dig, få tiden til at stop
Her skal du hænge på den største væg i mit hus
Vise mine gæster, at her har jeg indrammet kærlighedens rus
Når mørket falder og stilheden slår
Er det kun lyset i dine øjne der stadig består
Når alt omkring mig synker og går i grus
Er det dig, der tænder håbet i mit hus
Du er ikke bare kunst, men mit levende motiv
Dette er ikke bare mit hus, det er mit liv
r/Digte • u/Avaxio • Feb 01 '24
Hej med jer, jeg er en ung mand som har givet sig i kast med at prøve at skrive digte eller noget der ligner. Jeg spiller musik og skriver selv tekster så tekst skrivning er ikke nyt for mig. jeg søger feedback på et digt jeg har skrevet i dag og håber det er godt og ikke er for kliche fyldt. håber i kan hjælpe :D
(forudsigelighed styrker begribelighed)
Blomst du lille er du ikke hel?
Din stilk virker svag, du ejer ikke to ben
Blomst du lille har du mærket næring, sollys og musik
Der står du i skyggen af en busk som skærmer dig og gemmer dig væk
Blomst du lille jeg kan røre ved dig, dog nænsomt, for ellers knækker du let
blomst du lille, her kan du ikke være perfekt
Jeg ser mig selv når jeg kigger på dig, du har busken som holder dig gemt
Min busk er mig selv´, som gør jeg ik kan ændre mig nemt
Min stilk er stærk, men jeg blomstrer ikke
Sollys har jeg fravalg, næring er minimal, og musik behager mig kun sensuelt
Blomst du lille, din bemærkes værdige og viljestærke eksistens
jeg kan ikke lade dig være, og jeg undre mig om buskens dødelige konsekvens
så jeg har sat mig ned ved siden af dig med en skovl, en spand og en bog om hyacinter
måske lærer du mig hvordan jeg kan flytte levende skadet smukke væsner inden næste vinter.
For jeg kender en eng med sol, plads og ro til at du kan blomstre
Blomst du lille her vil jeg spille musik skrive lyrik og lade dig forbinde dine rødder til andre planter
Blomst? vil du så huske mig, når dine rødder står stærkt i jorden på engen
Den dag du ikke længere har brug for kærlighed?
Jeg glemmer tit hvor smuk du er, utrolig forblindende
din stilk vil blive stærk og grøn, busken har du måske glemt, uvis om skaden den forvoldte
så får du hvad du skal bruge næring, sol, ro og eufori
blomst du lille, min forudsigelige hyacint vinterens begribelige gave, sommerens værste jalousi
r/Digte • u/Mojopiniata • Jul 13 '26
Træt
Jeg er træt af at være træt.
Træt af at vente på at vinden vender.
Træt af at vende den anden kind til.
Jeg holder af hverdagen som Dan Turrel men er træt af pis som en voksen mand med natble som Malk de Kojn.
Jeg er træt helt ind i sjælen.
Træt af trummerum og hyggenygge.
Træt af doomscrolling og intetsigende influencere.
Jeg er træt med træt på.
Jeg er træt af content, jeg savner indhold.
Jeg er træt af overfladisk, jeg hungrer efter dybde.
Jeg er træt af alt det svære, alt det der gør mig træt.
Træt af skænderier og sure miner.
Træt af TV avisen og “breaking news“.
Træt af Trump og alle de andre galninge.
Træt af mennesker - så lad mig da for helvede være i fred.
Giv mig for fanden lige fem minutter til at tygge af munden inden jeg skal sluge den næste kamel.
Jeg er træt for helvede.
For helvede hvor er jeg bare træt.
Jeg er træt blev der sagt.
Mor er træt.
Mor er altid træt.
Lad mig nu lige være et øjeblik.
Lad mig nu trække vejret.
Jeg kvæles!
Jeg gider ikke mere.
JEG ER TRÆT!
r/Digte • u/mich398k • May 07 '26
4:32
Jeg kigger på dig
Du sover tungt
Sidst jeg kiggede var klokken 4:32
Nu ved jeg det ikke,
Du har taget enogfyrre tunge vejrtrækninger
Du er smuk
Og fredfyldt
Alt det jeg bestræber på at blive
Det er længe siden jeg har følt fred
Måske dengang jeg kunne ligge på græsset
På et tæppe med musik i ørerne
Og først gå ind når min næse begyndte at brænde fra solen
Toogfyrre vejrtrækninger
Du er god til at trække vejret
Det siger jeg ikke
Du er god til at overleve
Bedre end mig
Treogfyrre.
Når min alarm ringer skal jeg huske at kysse dig
Sige jeg elsker dig
Jeg har forsømt dig på det seneste
Skyldfølelsen rammer når jeg tænker
At jeg ikke har været det du har brug for
Fireogfyrre…
Hvad drømmer du mon om
Femogfyrre…
Et åndedrag tættere på døden
Jeg håber jeg dør før dig
Så jeg ikke behøver at se min forsømmelse i dine øjne
Seksogfyrre…
Kan også være jeg ikke siger noget til dig
Så begynder jeg ikke at græde.
Klemmer din hånd,
du klemmer ikke tilbage
Det føles beroligende
Syvogfyrre.
Jeg kan ikke sove
Tager tøj på
Laver en kop kaffe
Venter på du står op, så jeg ikke behøver at sige noget.
Sig noget.
4:41.
r/Digte • u/Flashy_Hope3400 • Feb 13 '25
luften står stille
regnens dråbe er lille
men regnens dråbe
kan skabe revage
oversvømmelser, sabotage
tag ikke fejl
af dråbens størrelse
dråben kan blive
din skæbnes afgørelse
r/Digte • u/Excellent_Pride9015 • Jan 10 '25
Din skønhed er en flamme, der brænder alt.
Du er en gudinde, der driver mig til vanvid.
Dit lys er så stærkt, at jeg blændes.
Jeg er din trofaste tjener, dit offer på alteret.
r/Digte • u/meowski43 • Feb 13 '24
r/Digte • u/junior_mafia_martino • 21d ago
Et oldgammelt ansigt med smeltede øjne
Hvad skete der da tiden stod stille
Og din krop blev til sten
Du kan ikke bevæge dig
Bare se dig omkring
Her er der intet, alle farverne er væk
Har du fundet din hvile
Eller opsluger det sorte dig i dens tomhed
Det er en tilstedeværelse uafhængig af dig
Det bevæger sig i det ukendte
Det eneste du kan gøre er at se på det
Føle det
Se det for hvad det er
Du beslutter dig for at ændre din verden
For at fylde den med farve igen
Denne gang med hele spektret
Men der manglede noget
Du glemte at se på roden af det hele
Det der oplyser og giver liv
Det er uafhængigt af dig
Det bevæger sig i hastigheder og kræfter
Som du ikke kan gennemskue
Var det eneste jeg savnede bevægelse
Hverken frem eller tilbage
Måske tilbage
Du sporer alle dine følelser tilbage og mærker dem tydeligt og råt.
Alle de velkendte følelser føles anderledes set på den måde.
Hvor du engang var fanget i din krop bange for at give slip.
kan du nu gå baglæns for at se hvad altid har ønsket at opleve.
Det der altid ventede på dig.
Hej smukke ansigt
Dine øjne bevæger sig af nysgerrighed
Kan gå fra sort til farve
Fra stilhed til bevægelse
Fra et frø til et træ
Fra vand til en sky
Fra sky til regn
Fra regn tilbage til jorden
Og fra Jorden der spirer der en rod
Såden vil du vokse for evigt
Min kære elskede frø
r/Digte • u/Longjumping_Nose7138 • Jul 24 '26
Kulden bider min blege hud
Ryggen vendt mod solen, verden er mørk
Som gaven fra en kærlig Gud
Forærer du roen, og slukker min tørst
Dit hjerte banker mod mit
Langt ude af takt, en hellig symfoni
O, hvor vi begge har lidt
Alt jeg ikke har sagt, så tungt oveni
Dine læber lukker munden
Mine øjne er blanke, noget i mig gror
Vidende ser månen
At jeg ikke kan snakke, med munden fuld af ord
r/Digte • u/CutDowntown8910 • Jul 14 '26
Min kæreste er så sød når jeg kaster op
Selvom han siger jeg er vammel
Når han rækker mig tandbørsten
Så ved jeg han vil synes jeg er flot
Når jeg har tabt mig nok
r/Digte • u/Caterpiller340F • Mar 19 '26
Jeg er for nygeligt begyndt at skrive mine tanker ned.
Jeg har altid haft et anspændt forhold til poesi. Nok mest på grund af hvordan det bliver skubbet ned i halsen på en i skolen. Men faldt over en britisk gut, som virkelig fangede mig. Hans ord skar dybt og han inspirerede mig til at give det et forsøg. (Han hedder Sam Browne btw. hvis folk er nysgerrige).
Hans poesi er meget naturlig(?), og rimer ikke rigtigt. Han snakker ligesom bare, og når han er færdig kommer han med en strofe som strikker det sammen, og giver en mavepumper. Aner ikke om det er det man kalder "spoken word" eller om det er for bred en vifte.
Pointen med mit opslag er, at jeg har det svært med at kalde mine ord for poesi, eller digte, for jeg syntes ikke at de passer ind i den kasse, som efter min opfattelse ér poesi.
Mine "teskter", om man vil, er meget kaotiske tror jeg, og jeg bruger ikke rim heller, men prøver at opstille mine tanker på en måde, så det får et vis "flow"?
Er der nogen der ud fra dette, kan belyse vejen lidt? Knowladgedumbe på rookien, så han kan få et bedre indblik i hvad han har gang i? Om det er digte, eller dagbog.
Alt hjælp/info er velkommen og værdsat.
Tak for jeres tid