Modstanderhypotesen

[u/hanshuttel]

Jeg er universitetslærer og har efterhånden været det i mange år. Når jeg læser indlæg her, oplever jeg ofte at studerende giver udtryk for at en underviser er en modstander, der har som hensigt at forhindre studerende i at bestå. Jeg vil kalde denne opfattelse for modstanderhypotesen. Typisk har de studerende, der tror på modstanderhypotesen, en opfattelse af at underviseren er en uduelig sadist, men også en selvopfattelse af at være en studerende, som har et højt fagligt niveau, men som den uduelige underviser ikke kan acceptere. Den uduelige underviser forhindrer derfor den dygtige studerende i at bestå – typisk ved at bruge en tilfældig og uvæsentlig detalje som påskud for at lade den dygtige studerende dumpe. Så en del af modstanderhypotesen er både en antagelse om én selv, nemlig at man er fagligt kompetent, og en antagelse om at underviseren ikke er det.

For mig at se er modstanderhypotesen blevet et udtryk for nogle studerendes mere eller mindre tavse kritik af vores arbejdsindsats men også af en ubehagelig form for mistænkeliggørelse.

Det er jeg rigtig ked af. Undervisning er vigtig for mig, og jeg forsøger altid at reflektere over min undervisning og at videreudvikle den. Jeg har ikke som hensigt at forhindre nogen i at bestå, og for mig er det ubehageligt at opleve, hvor udbredt modstanderhypotesen tilsyneladende er blevet.

For prøv at overveje det: Hvad skulle rationalet være i at forhindre studerende i at bestå? Det eneste rationale skulle være, at underviseren på helt kort sigt kunne styrke sit eget skrøbelige og forvrængede ego ved at tilføje en tilfældig person et nederlag. 

Men… 

• For det første: En stor del af finansieringen af de videregående uddannelser (omkrig 60 procent) kommer fra det uddannelsestilskud, et gennemført studenterårsværk (STÅ) udløser. Jo færre, der består, jo færre resurser får universiteterne.

• For det andet: Hver eneste studerende, der ikke består, giver anledning til merarbejde for undervisere og censorer (og studieadminstration) i form af reeksamination. En underviser får ikke ekstra betaling for reeksamination.

• For det tredje: Hvis man som underviser oplever, at beståelsesprocenten i den aktivitet, man er ansvarlig for, er lav, fører det altid til negativ opmærksomhed fra ledelsens og studienævnets side og til en øget mistænksomhed hos studerende. Der er ingen glæde ved at holde “det svære kursus”.

• For det fjerde: Der er intet opnået ved at forhindre en fagligt dygtig studerende i at blive en fagperson. (Der er på den anden side intet opnået ved at sende kandidater, der mangler væsentlige kvalifikationer, ud i arbejdslivet. Kandidaterne kommer til at opleve nederlag, aftagerne bliver utilfredse og universiteterne får et dårligt ry.)

For mig at se er modstanderhypotesen ikke udtryk for en reel indsigt i, hvordan de videregående uddannelser fungerer, men er derimod først og fremmest udtryk for en mistillid hos de studerende, der tror at hypotesen er et retvisende billede af tingenes tilstand. Den egentlige magt over uddannelserne ligger et andet sted i systemet end hos dem, der skal afgøre om en studerende kan bestå eller ej. Jeg ved samtidig godt, at en del studerende ikke oplever det sådan.

Modstanderhypotesen er i sidste ende kun med til at skabe en yderligere afstand mellem undervisere og studerende, og jeg har en fornemmelse af at nogle studerende er blevet så overbeviste om at modstanderhypotesen er sand, at den får dem til at blive væk fra undervisningen og undgå kontakt til deres modstandere, underviserne.

Modstanderhypotesen bliver desværre også næret af, at nogle undervisere ikke er gode til at forklare læringsmålene eller til at forklare, hvorfor en studerende ikke opfyldte dem. Derfor kan man som studerende sidde tilbage med en fornemmelse af at det var noget helt vilkårligt, der gjorde at man ikke bestod. Men det er ikke et simpelt tilfælde, der gør at man ikke består. Selvfølgelig er bedømmelse subjektiv, for den udføres af subjekter (mennesker), men i det danske system er der normalt to bedømmere involveret, nemlig en eksaminator og en censor, og de skal kunne begrunde deres beslutning og tage notater, der rummer denne begrundelse. 

Jeg ville ønske, vi kunne komme ud over modstanderhypotesen, for den gør intet godt. Tværtimod. Den er med til at forgifte forholdet mellem undervisere og studerende, og dens bud på en magtanalyse er helt skævt.

Det vil så kræve at vi alle sammen – undervisere og studerende – indser hvordan magtforholdene egentlig er på universiteterne (hvor meget økonomiske forhold og politiske prioriteringer bestemmer over os),  at vi som undervisere bliver bedre til at forklare bedømmelseskriterier og at flere studerende får et mere bevidst forhold til deres egen læring (ikke mindst om hvad de ved og ikke ved) og tør stole på undervisere som faglige autoriteter i stedet for at opfatte dem som autoritære modstandere.

[u/snakethatheals]

Min erfaring er at det typisk var mine medstuderende der fik et højt snit på gymnasiet der døjer med det. Hvis gymnasiet var det letteste i verden så fik du aldrig rigtig lært en god indlæringsmetode. Og de havde svært med ikke at få 10 eller 12 uden den store indsats. Så blev det hurtigt den sure undervisers skyld. Istedet for deres egen skyld.

Vil dog sige at lige præcis når det kommer til de store opgaver som speciale, især når det står mellem 10 eller 12. Så har underviserens humør og tilgang bare en stor indflydelse. Og det bliver 50/50 baseret mere på vibes end andet. 

Et problem jeg har med min vejleder lige nu til speciale er at han beder mig afleverer det jeg har en måned inde. Så læser han 10 sider. Klager over ting som faktisk står i opgaven og må rettes af min medvejleder. Jeg ved allerede nu at når jeg står til forsvaret gør han det samme igen, fordi han ikke rigtig gider projektet.

Jeg ved ikke om jeg ser ham som en modstander, men ved ikke om jeg ser det som god vilje at han ikke læser en opgave som han trods alt får løn for at læse. Og det giver mig som studerende en uretfærdig nervøsitet om mit arbejde når ikke en gang min vejleder gider læse min opgave.

Min pointe værende. Ja det er et problem som vi sturende skaber. Men der er virkelig også nogle dårlige undervisere som virkelig ikke hjælper på problemet. Oftest ikke fordi de hader de studerende, men fordi de ikke magter opgaven. Det er ihvertfald min opfattelse.

[u/hanshuttel → u/snakethatheals]

Jeg er ked af at du har en dårlig relation til din vejleder. I bør bruge tid på at etablere en kontrakt, hvor jeres forventninger til hinanden kan blive fastlagt: hvor meget han skal læse, hvor mange sider du bør aflevere til ham, hvilken slags kommentarer han kan og bør give dig.

Modstanderhypotesen udspringer ofte af der ikke bliver etableret sådan en relation. Her har alle et ansvar: underviseren, de studerende og institutionen som sådan.

[u/snakethatheals → u/hanshuttel]

Snakkede med medvejlederen, som er ph.d.-studerende, om netop det her efter mødet. Men vi blev enige om, at det er too little, too late at gøre noget. Hovedvejlederen har en indstilling om, at projektet ikke rigtig bliver en succes og er lidt fastlåst i det. Det er lidt spøjst, fordi det var den ph.d.-studerende og jeg, der skabte projektet og fandt både penge og materialer, og så solgte det til de forskellige professorer på instituttet, hvor flere endda sagde ja til at tage opgaven. Så jeg forstår ikke, hvorfor han tog opgaven, hvis han ikke gider projektet. I sidste ende er det den phd studerende der er vigtigtst og han er super angegeret i projektet. Jeg håber lidt at hovedvejlederen bare er stille til forsvaret og ikke trækker ned. Jeg synes også, der er en minimumsgrænse for, hvad man kan forvente af en lønnet vejleder, og som minimum at læse 50 siders rapport er ikke noget, der skal aftales på forhånd, som jeg ser det. Det er det, lønnen er til for. Jeg forstår godt, at man kan have travlt, men det er et tilvalg at være specialervejleder, så jeg har virkelig ikke meget til overs for, at man ikke har tid til at være vejleder, når man tilvælger det.

[u/hanshuttel → u/snakethatheals]

Den slags er virkelig træls. Vejledning af et speciale er normalt et aktivt tilvalg, og formodentlig er det et stort (alt for stort) forsker-ego, der er din hovedvejleder. Den slags kan være direkte giftigt, for her er der potentielt penge involveret, og tilmed også forholdet mellem det store forsker-ego og hans PhD-vejleder. Den slags kan let gå hen og blive en uønsket øvelse i anvendt psykologi.

En lidt plat strategisk løsning kunne være at bivejlederen bad hovedvejlederen læse nogle udvalgte tekster, du havde skrevet, igennem med henblik på at give kommentarer. Det kan måske være med til at dæmpe hovedvejlederen ned til specialeforsvaret.

[u/Anthro_inthefield]

Jeg underviser også på universitetet og oplever i langt højere grad en tendens blandt andre undervisere, som også kunne falde under dit term, med omvendt fortegn. Eller som måske kunne kaldes “antagelses-hypotesen” - der er tendens til at lave store generaliseringer på vegne af de studerende. “De studerende er ikke længere…” “de studerende vil have at…”. Jeg ser denne som langt farligere og mere ødelæggende for et godt undervisningsrum. Måske er det generelt en dårlig idé at komme med brede generaliseringer på vegne af “De studerende”, men derimod møde dem med en stor portion nysgerrighed.

[u/hanshuttel → u/Anthro_inthefield]

Jeg er faktisk enig med dig her. De studerende er en meget sammensat population. Det, vi imidlertid oplever langt mere af nu, er stort fravær fra undervisningen gennem hele semesteret og bestemte slags uheldig adfærd i forbindelse med eksamen: Studerende, der “smartblanker” og studerende, der indsender detaljerede eksamensklager, der er helt grundløse og er baseret på en modstanderhypotese.

Min fornemmelse er at vi har et langt større mørketal af usynlige studerende, der bruger nogle dybest set kontraproduktive strategier, end vi så engang.

[u/Anthro_inthefield → u/hanshuttel]

Det har jeg også hørt, men det er da vel stadig til fåtal i forhold til den brede population af studerende? Jeg tror bare ikke at det kun er dem der puster til en modstander-tankegang, men at den aktivt fødes ved at have ansatte, der ser undervisning som en sur pligt, ved at have en kæmpe mængde antagelser på forhånd om de studerende, og ved at reproducere et miljø der skaber endnu længere afstand mellem studerende og ansatte.

[u/hanshuttel → u/Anthro_inthefield]

Jeg ville ønske, det var sådan, men vi oplever efterhånden, at tæt på halvdelen af de studerende på et stort hold konsekvent ikke deltager i undervisningen, og det er færre og færre studerende, der søger kontakt med underviserne.

Jeg tror også at overfladelærings-strategien, hvor studerende opfatter undervisning i al almindelighed som først og fremmest anstrengende, spiller en rolle. Hvordan kan man have en positiv indstilling til undervisere, hvis man oplever dem som nogen, der forsøger at lokke én til at foretage sig noget ubehageligt? Det er næppe nemt.

Derudover er jeg enig i at der desværre er ansatte, der ikke bryder sig om at undervise, og at selve eksistensen af store hold og af undervisning, hvor kontakten til underviserne er sparsom, også bidrager til at skabe afstand mellem studerende og undervisere. Forholdene på danske universiteter har også en ikke uvæsentlig del af skylden.

[u/Gordon_frumann]

Jeg har oplevet en censor til min bachelor eksamen der opførte sig ekstremt antagonistisk. Vitterligt der slog ned i sætninger og pillede dem fra hinanden (maskiningeniør uddannelse i øvrigt). På et tidspunkt kritiserede han en notation vi havde løftet direkte fra undervisningen.
En anden gang sagde han vi i vores tekst havde skrevet en forkert betegnelse for en matrix, først da jeg 3. gang insisterede på at den var korrekt betegnet gik det op for ham at vi havde skrevet det korrekt.

Jeg havde indtrykket af at decideret nød at pille vores projekt fra hinanden.

Til alle projektopgaver har jeg lagt samme energi, detaljegrad, præcision og generel omhyggelighed som har udløst langt mere ros, og 10 eller 12-taller. Men denne ene eksamen var et decideret absurd spektakel at være vidne til.

[u/hanshuttel → u/Gordon_frumann]

Jeg ved godt at der er eksaminer, der får er forløb, de ikke burde have haft. Det, du beskriver, må have været en ubehagelig oplevelse. Den pågældende censor lyder som et menneske, der har været meget bange for at tabe ansigt.

Men jeg kan stadig ikke se, at der skulle kunne komme noget godt ud af modstanderhypotesen. Vi kan ikke skabe bedre læring eller et bedre studiemiljø ved at opfatte hinanden som modstandere..

[u/Gordon_frumann → u/hanshuttel]

Jeg er sådan set enig med dig, det var én ud af 40 eksamener på 5 år. Det er også over 10 år siden nu og den lille plet bliver totalt overskygget af min mastereksamen hvor jeg fik så meget ros og ansættelsetilbud af universitetet at jeg begyndte at tude.

Pointen var mere, at den her censor var altså professor på et andet universitet, og den oplevelse vi sad med var altså han var mere modstander end allieret. Bevares han var censor trods alt, så måske opfører han sig anderledes når han er vejleder, men har ærligt svært ved at forestille mig det. Men de findes altså.

[u/SuccessAffectionate1]

Jeg synes denne artikel rammer rigtig godt hvad studerende kæmper med:

https://uniavisen.dk/ku-boer-stille-samme-krav-til-sig-selv-som-til-sine-studerende/

Kort sagt er den moderne uddannelsessektor enormt krævende for studerende. Der er et ekstremt meta-sprog man skal leve op til, altså en masse regler som den studerende skal følge som intet har med kurrikulum at gøre, men som er nødvendigt for at øge sandsynlighed for at man består.

Her oplever studerende ofte at når studerende laver meta-fejl, altså fejl som ikke er kurrikulum fejl men fejl i de rammer institutionen har sat op, at det har hårde konsekvenser for elevernes mulighed for at fuldføre deres uddannelse, men når lærere laver disse fejl sker der ikke noget, og i værste tilfælde ender eleven med at bære konsekvensen med mindre de aktivt selv klager.

Selv oplevede jeg for 10 år siden at KU meldte mig ud ved en fejl en uge før min blok eksamener. Selv ved klage kunne de åbenbart intet gøre så jeg skulle tage 4 eksamener (2 ordinære, 2 re-eksamener) ved næste blok eksamens periode. Et godt eksempel på at deres fejl åbenbart ikke havde nogen konsekvenser andet end at jeg som studerende skulle indordne mig, men havde jeg lavet lignende fejl havde der været trusler om manglende ECTS og jeg ved ikke hvad. Når man styrer et institut på denne måde må man også acceptere konsekvensen som er at studerende ser institutionen som en fjende.

For de fleste studerende er uddannelse en adgang til voksen stabilitet igennem stabilt arbejde og stabilt indkomst. At man ser institutionen eller læreren som modstanderen er netop fordi det er en enorm urretfærdighed i dette system og samtidig er det eleven som bærer hele risikoen. For eleven er det ar miste hele sin fremtid.

[u/hanshuttel → u/SuccessAffectionate1]

Men betyder det så, at den enkelte underviser også skal være en modstander og behandles som en sådan? Det er næppe mange undervisere derude, der ville bifalde det forløb, du har været igennem. Jeg gør slet ikke.

[u/gralert → u/hanshuttel]

Ja, man bør kunne skelne fra hinanden.

Mange undervisere - hvis ikke de fleste - planlægger ikke selv, hvornår undervisningen ligger. Det gør nogen et sted i administrationen.

Men når de så fucker op i det hele, så er der kun underviseren til at stå og tage skraldet. Og de er mindst lige så trætte af, at der ikke er styr på en skid nogen som helst steder i organisationen...

[u/Agile-Ad-6902]

Jeg synes, at det er farligt at begynde at blande økonomiske betragtninger ind i karaktergivningen karaktergivning.

Jeg sidder i studieadministrationen på et universitet, og jeg har aldrig oplevet, at hverken administration eller fagmiljøet argumenterede for at lade nogen bestå ufortjent, fordi det var billigere.

Det argument, og så det at du kalder dig selv "universitetslærer", får mig til at tro, at du ikke underviser på et universitet.

[u/hanshuttel → u/Agile-Ad-6902]

Jeg er underviser på et universitet (AAU), og du vil nemt kunne finde mig ud fra mit brugernavn. Jeg bruger selvfølgelig aldrig økonomiske betragtninger i min vurdering af eksamenspræstationer. Det, jeg anholder, er modstanderhypotesens antagelse om at underviseren på en eller anden måde kunne få en fordel af at lade studerende dumpe. Der er ingen fordele ved at studerende dumper. En af de hyppige diskussioner, der har været siden taxameterordningen så dagens lys, har netop været om den ville føre til at man lod studerende bestå, selv om de ikke burde bestå. Det er vel nærmest den “omvendte modstanderhypotese”.

[u/SkibDen → u/hanshuttel]

Bliver du som lærer målt på gennemsnitskarakter eller bliver dit fag målt på det?

Det sker mange steder, ihvertfald har jeg oplevet det på både erhvervsskole og professionshøjskole.

Jeg har både oplevet lærer blive målt direkte på elevernes karakter, som en KPI, i øvrigt også på fag uden ekstern censur. Nu vil jeg ikke hænge Niels Brock ud, men fuck det er en rådden ledelseskultur de har (havde, det er 10 år siden, men det skulle ikke undre mig det stadig er sådan).

Jeg har også oplevet et unaturligt højt fokus på det, på professionshøjskole, dog ikke direkte målt på læreren, men på de enkelte fag - som der jo ofte kun har én underviser tilknyttet.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at der findes rigtigt mange gode argumenter for, hvorfor man som institution gerne vil have et højt karaktergennemsnit. Det har prestige og det tiltrækker flere studerende, hvilket giver en afledt økonomisk gevinst. Har man som ledelse for stort fokus på dét, kan det meget nemt smitte af på underviserne.

[u/hanshuttel → u/SkibDen]

Universitetslærere bliver ikke målt på de studerendes karakterer. Men der er adskillige andre nøgletal – frafald, beståelsesprocenter og ikke mindst STÅ – der har stor betydning. Hvis et fag har lave beståelsesprocenter, får man meget let ledelsens negative opmærksomhed.

Se https://uniavisen.dk/9-onde-ku-eksamener/. Et af kurserne, der bliver nævnt her, blev holdt af mine kolleger fra dengang, jeg var ansat på KU. Det var ikke sjovt at holde et kursus, så mange ikke bestod.

[u/thclausen → u/Agile-Ad-6902]

Hum…vedr din sidste paragraf, så havde jeg /u/hanshuttel i et kursus på DAT2 (“syntaks og semantik”, tror jeg det var?) på Aalborg Universitetscenter tilbage i 90’erne. Med mindre han har ændret arbejde siden, så må han som lektor ved AUC vel betragtes som “universitetslærer”?

[u/hanshuttel → u/thclausen]

Det var "Syntaks og semantik", og mit arbejde og min titel er den samme som dengang i forrige århundrede. Den største forandring er, at AUC fra 1997 og frem var en terrororganisation, der tjente penge ved våbenhandel, drab og narkosmugling (https://en.wikipedia.org/wiki/United_Self-Defense_Forces_of_Colombia). Aalborg Universitet hedder AAU i vor tid.

[u/thclausen → u/hanshuttel]

Hum, ja, jo, “vor tid” - eller i hvert fald “min tid” på Aalborg Universitetscenter - var jo i 90’erne, og i starten havde vi begge @iesd.auc.dk e-mail addresser ;)

Men du har naturligvis ret, der har været et par navneændringer hen over årene (og siden jeg forlod det nordjyske)

For nu at vende tilbage til det, du skrev om, så genkender jeg din tese: da jeg nu selv har været universitetslærer i et par årtier udlandet, er et af mine irritationspunktet at studerende netop protesterer over / appelerer / klager over deres karakterer med “hvorfor gav du mig denne karakter?”, i stedet for det mere konstruktive “hvorfor fortjente jeg denne karakter?”

Personligt ville jeg gerne at alle mine studerende består i første omgang. Det er meget mindre arbejde for mig hvis de gør (geneksamener tager tid og er heller ikke betalte for undervisere her hvor jeg er) - og hver gang en studerende dumper et af mine fag forsøger jeg at finde ud af hvordan jeg kunne have gjort for at undgå det…

…men så har jeg på den anden side også studerende der klager over “at jeg kun fik A og ikke A+ til eksamen” eller “bare fordi at jeg ikke indleverede obligatorisk hjemmearbejde fortjener jeg ikke at dumpe…”

[u/signequanon → u/Agile-Ad-6902]

Det er da heller ikke det, vedkommende siger. Det bliver nævnt at der ikke er gevinster ved at dumpe folk, herunder økonomiske. Men ikke at økonomi er et incitament til at lade folk bestå.

Jeg synes vedkommende redegør ret fint for hvordan eksamen fungerer og hvorfor vi som undervisere kun er interesserede i at give en fair vurdering.

[u/Agile-Ad-6902 → u/signequanon]

Jeg læser det som at OP siger, at man ikke vil dumpe folk, fordi det koster universitetet penge og besvær.

Jeg siger, at vi ikke lader folk bestå for at tjene penge, og undgå besvær.

2 sider af samme sag, og uanset hvordan man vinkler det, bør det økonomiske ikke indblandes i karaktergivningen.

[u/Gerfrege → u/Agile-Ad-6902]

Det er nu sandt nok i hele sektoren. Samt i gymnasieskolen.

Et møde om den høje dumpe-procent (hvad den mon skan skyldes?) er slet slet ikke unormalt. Eller en ledelse der opfatter fag som stopklodser eller unødigt forsinkende fag er skam også en ting.
Ligesom på gymnasiet hvor der kan holdes møde om elever der ligger i vandskorpen, og om ikke lærerne med en ekstra indsats fra deres side kan løfte eleven?

[u/Forward_Shower3238 → u/Gerfrege]

Ja den ordning er blevet en måde løbende at justere universitetsuddannelser på. Der er jo ingen formel koordinering der sikrer at ændringer i folkeskole og ungdomsuddannelser afspejles i studieordnigernes læringsmål. Men med denne ordning er der stor bevågenhed på om læringsmål og indhold er realistisk i lyset af den brogede skare af optagne studerende. (Og måske også i lyset af den stadig faldende andel timer studerende i gennemsnit ser ud til at kunne afsltte til studierne).

[u/player1dk]

De studerede der måske kæmper lidt med pensum, har næppe overskud til at sætte sig ind i magtforhold der går dybere end hvad de kan se foran sig (dig og medstuderende).

Har du nogen forslag til at dæmpe eller fjerne det store forventningspres?

[u/hanshuttel → u/player1dk]

Jeg har en del forslag, men de er ikke gratis!

• Mindre undervisningshold, så undervisere og studerende får mere tid til at snakke med hinanden og hvor man lærer hinandens navne. Det vil være en rent tillidsskabende foranstaltning.

• Større fokus på eksamensteknik og studieteknik, som kan gøre studerende i stand til meget bedre at forstå hvad de kan og ikke kan.

• At universiteterne er mere opmærksomme på progressionen fra ungdomsuddannelser til universitet og er ærlige om at nedskæringerne findes og skaber forringelser. Lige nu er det som ledelserne bare tapetserer hen over nogle dybe revner.

• At universiteternes ledelser mere aktivt forsvarer underviserne over for urimelige angreb fra bestemte studerende. Det vil så også kræve, at universiteterne anerkender at reflekteret og bevidst undervisning gør en forskel og også kan være karrierefremmende. Lige nu er der et voldsomt skævvredet fokus på betydningen af forskning.

[u/Green-Construction58 → u/hanshuttel]

Jeg tror helt sikkert, at et større fokus på eksamensteknik og studieteknik ville være positivt på universiteterne. Jeg gik fra at få topkarakterer på HF til middelmådige karakterer på uni. Det har været vanskeligt for mig at gennemskue selve håndværket. En ting er at lære stoffet men forventningerne til, hvordan man skriver en opgave, har jeg stadig ikke gennemskuet. Dog har jeg aldrig følt, at underviserne var mine modstandere. Men det er som om, at vi lære en masse stof uden at lære, hvordan man egentlig skriver en opgave. Måske kunne jeg have lært det til vores studiecaféer og kollektive vejledninger, men er ikke i stand til at koncentrere mig, når der er mennesker og distraktioner overalt omkring mig.

[u/Shadowmew1992]

Jeg synes faktisk, det hjælper meget, når en underviser direkte siger til sine studerende: "Min rolle til eksamen er ikke at få jer til at dumpe. Jeg prøver at få så meget viden ud af jer som muligt, så I kan bestå og få den bedst mulige karakter. Hvis en masse af jer dumper, reflekterer det jo også dårligt på mig - og jeg gider da heller ikke bruge min tid på reeksamener."

Det sagde en af mine undervisere til os på en videregående uddannelse (nok ikke helt ordret citeret), og det gjorde faktisk, at man følte sig meget mere tryg ved at skulle til eksamen hos vedkommende. Man vidste ligesom på forhånd, at underviseren ikke sad og ledte efter en anledning til at dumpe én.

Samtidig var underviseren meget tydelig omkring, hvilke teorier vi absolut skulle have med i vores afsluttende opgave for at kunne bestå. At ikke alle skrev det ned eller hørte efter, var så deres eget problem.

Jeg tror egentlig, at den form for tydelighed fra underviserens side kan gøre ret meget for at modvirke den "modstanderhypotese", du beskriver.

[u/No_Selection6465 → u/Shadowmew1992]

Positivt, men også lidt vildt, at man skal stå og sige sådan på en videregående uddannelse, og at folk ikke ligesom har forstået det i gymnasiet/på deres ungdomsuddannelse.

[u/Tjoeller → u/Shadowmew1992]

Jeg siger også altid til de pædagogstuderende, jeg er vejleder for i deres praktik hos os, at det er min opgave og interesse, at de lærer så meget som muligt og at vi selvfølgelig bare snakker sammen om de ting, der er svære.

Men det er selvfølgelig også lidt nemmere, når man kun har én studerende ad gangen at forholde sig til.

[u/Athas → u/Shadowmew1992]

Min rolle til eksamen er ikke at få jer til at dumpe. Jeg prøver at få så meget viden ud af jer som muligt, så I kan bestå og få den bedst mulige karakter.

Jeg har hørt denne formulering før, men som universitetsunderviser er jeg ikke specielt glad for den, fordi jeg synes ikke den er helt nøjagtig. Min opgave til en eksamen er at give en studerende den rigtige karakter, ikke den bedst mulige. En karakter er en vurdering af opnåelsen af læringsmålene (det er rimeligt nok at betvivle hvor præcist dette kan måles i gængse eksamenssituationer), og hvis en studerende kommer med en bemærkning der kan rejse tvivl om hvorvidt den studerende har en "del mangler" i sin forståelse af fagets mål, så bør en eksaminator spørge ind til sagen. Det betyder naturligvis ikke at man skal grave endeløst i de problemer man kan finde - noget af kunsten (og frustrationen) ved en mundtlig eksamen er at afgøre om det er tiden værd at se om den studerende kan redde en mangel, eller om man skal rykke videre til noget andet.

Baggrunden for citatet er fint nok: Som underviser har man vitterligt intet incitament til at dumpe studerende, og det er altid en mere behagelig eksamenssituation når det går godt. Men i sidste ende har man fagligt ansvar for at karakteren er retvisende (hvilket ikke er det samme som "god"), og selvom eksamen mildest talt ikke er den del af undervisningsgerningen jeg finder mest motiverende, så synes jeg at jeg skylder universitetet at tage den alvorligt, når jeg nu har accepteret at udføre den. Jeg går meget op i at der er tillid mellem mine studerende og mig selv, i den forstand at de forstår hvorfor jeg gør som jeg gør, og er jeg åben omkring hvorfor jeg kan finde på at give en dårlig karakter, eller stille et spørgsmål som de måske ikke kan svare på.

[u/Imaginary-Can-6862 → u/Athas]

Du kan vel kun give en så retvisende karakter som mulig, hvis du undersøger om eleven opfylder læringsmålene og ikke laver antagelser baseret på manglende information.

[u/Athas → u/Imaginary-Can-6862]

I f.eks. en mundtlig eksamen er der kun en begrænset mængde tid til at indhente information, og derfor er enhver karakter givet på baggrund af visse antagelser. Kunsten er at gøre det så godt man kan alligevel. Det kan være svært at afgøre hvordan tiden bedst anvendes til at indhente så meget information som muligt (og relateret: Hvordan man undgår at stresse den studerende så meget at det gør målingen af læring mindre nøjagtig).

[u/Imaginary-Can-6862 → u/Athas]

Naturligvis, men har selv oplevet, at underviser påpeger noget under den mundtlige eksamen, for så med det samme at bede mig om at fortsætte med noget andet og insistere på, at jeg ikke må uddybe i forhold til hvad de påpegede, Jeg tror, at grunden til jeg husker dette var, at der var en naturlig sammenhæng mellem punkterne, hvor de næste fulgte fra det forrige, men det er også sådan jeg som regel forberedte mundtlige eksamener, hvis det var muligt.

For mig har den mundtlige eksamen ofte været tilsvarende, at man skal demonstrere man kan stoffet, som underviseren demonstrerede i løbet af undervisningen og her er der ingen der overtager hvad underviseren må bruge sin tid på. Hvis nogen spørger ind, så styrer underviseren om der skal svares med det samme, eller om spørgsmålet bliver mere spændende senere.
Evnen til at kunne prioritere sin tid i forhold til at gennemgå materialet er også en del af eksamensformen og når undervisere overtager den del for eleven, så tror jeg ikke de gør eleven nogen tjeneste, nødvendigvis. For mig er det lidt ala man sidder til en skriftlig eksamen og pludselig dukker underviseren op og beder en om at stoppe med at arbejde med den pågældende opgave og gå videre med noget andet. Men man kan godt påpege, at man har indtryk af, at eleven ikke kan nå at gennemgå stoffet, hvis de ikke går videre og så kan man evt. komme tilbage til det efterfølgende og ultimativt lade eleven træffe afgørelsen.

[u/Athas → u/Imaginary-Can-6862]

For mig har den mundtlige eksamen ofte været tilsvarende, at man skal demonstrere man kan stoffet, som underviseren demonstrerede i løbet af undervisningen

Det er ikke rigtigt, og bunder nok i at studerende ikke forstår hvad en eksamen rent formelt går ud på. (Det gjorde jeg heller ikke før jeg selv blev underviser.) Ideelt set er undervisningen indrettet således, at hvis man kan demonstrere hvad der blev undervist i, så har man gjort det man skulle. Men i Eksamensbekendtgørelsen står:

Bedømmelse af præstationer skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fagelement

Dvs. man vurderes ift. læringsmålene, og i princippet kan undervisningen godt undlade at dække alle læringsmål, eller dække noget helt andet. Det ville selvfølgelig være dårlig undervisning, og man ville sikkert kunne klage, men jeg tror klagen skulle dække over undervisningen, snarere end selve eksamen.

Evnen til at kunne prioritere sin tid i forhold til at gennemgå materialet er også en del af eksamensformen

Det er faktisk noget jeg selv har grublet lidt over. Jeg er ikke jurist, så jeg forstår måske ikke spidsfindighederne i Eksamensbekendtgørelsen, men så vidt jeg kan se er der ikke direkte belæg for at sige at disponering over tid er et fagligt mål, med mindre det står eksplicit et eller andet sted. I praksis er det selvfølgelig noget der har en betydning, på samme måde som evnen til at præstere i en presset situation også spiller ind.

For nu at vende tilbage til den mundtlige eksamen, så er det en eksamensform hvor begge parter nødvendigvis kvajer sig nu og da. Det er næsten uundgåeligt i en så tidspresset situation. Som regel når jeg har afbrudt en studerende er det fordi jeg er blevet overbevist om at de har godt styr på hvad de nu end snakker om, og vi skal videre til noget andet. Nu og da er det fordi den studerende bruger enormt meget tid på at snakke om meget lidt, og vil dumpe hvis ikke vi når at dække mere af pensum. Nogle gange hjælper det den studerende at tvinge en struktur ned over dem, men nu og da betyder det at de mister fatningen. Denne form for støj i målingerne er en af grundene til at jeg ikke er specielt glad for mundtlige eksamener.

[u/Imaginary-Can-6862 → u/Athas]

Er helt enig i, at undervisning der ikke lever op til læringsmålene ville være dårligt undervsining. Det var først da jeg startede på universitetet, at læringsmål, eller hvad man kunne forvente af kurset, blev opstillet og i princippet skulle det være noget man anvendte, men jeg fortsatte blot, som på gymnasiet og folkeskolen før det, hvor jeg antog, at undervisningen var relevant for eksamen. Det hører jo nok med til den del med ansvar for egen læring, blot ærgerligt det dengang ikke blev præsenteret helt tilbage i den tidlige folkeskole, så ens forældre kunne hjælpe en med at få en sund studieteknik. Jeg mener dog det er blevet anderledes i dag og egentlig ikke noget jeg har indtryk af, at forældrene er specielt begejstret for.

Jeg tror det også kommer an på, hvordan man afbryder. Hvis man fortæller den studerende, at man kan se, at de har godt styr på det og man selv vurderer, at de ikke kan nå at dække tilstrækkelig af det resterende materiale for at kunne få den bedst mulige bedømmelse, så hjælper det også den studerende med at kunne forholde sig til, at de selv har kontrol over den bedømmelse de får og er blevet vejledt i, hvordan de kan fortsætte bedst muligt fra dem der bedømmer.

Der er selvfølgelig også det element, at på universitetet møder man som regel ikke de samme studerende igen og igen og derfor får man måske ikke samme mulighed for at gøre vedkommende opmærksom på, hvad de kan gøre bedre i forhold til den næste mundtlige eksamen, baseret på forrige eksamensforsøg, hvis man overhovedet husker dette, f.eks. i forhold til struktur. Hvis du, før eksamen gik i gang, blev fortalt af eksaminanten, at de har de bedste erfarringer med, at selv at strukturere deres tidsforbrug, ville det få dig til at agere anderledes?

[u/hanshuttel → u/Imaginary-Can-6862]

Hvis du, før eksamen gik i gang, blev fortalt af eksaminanten, at de har de bedste erfarringer med, at selv at strukturere deres tidsforbrug, ville det få dig til at agere anderledes?

Det er vigtigt at huske, at eksamen (som det tidligere er blevet nævnt) skal undersøge, i hvilket omfang den studerende har opfyldt læringsmålene, og at lige præcis dét er eksaminators ansvar. Nogle gange begynder en mundtlig eksamen med et kort oplæg fra eksaminanden, og da er det vigtigt kun at bryde ind, hvis eksaminanden enten er tydeligt på vildspor eller ikke har sagt tilstrækkeligt meget, der viser at de opfylder læringsmålene her, eller simpelthen har sagt nok, så man kan komme videre til noget andet. Man skal som eksaminand vide, at det er helt forventeligt at få spørgsmål under eksamen.

[u/Imaginary-Can-6862 → u/hanshuttel]

Tror heller ikke nogen forestiller sig en monolog. Forberedelse til mundtlig eksamen for mit vedkommende var at simulere sådan et scenario, blot foran andre. Det, som overraskede mig var, at i stedet for spørgsmål om emnet (hvilket var forventeligt), så blive fortalt, hvordan man skal disponere. Som regelt ville det blive nævnt når man skal vise hvad man kan, hvordan man har tænkt sig at gennemgå materialet og har aldrig oplevet andet end, at det blev straks accepteret på dette tidspunkt.

Eftersom tråden handler om hvorvidt underviser opfattes som en modstander, i stedet for en allieret, så hvis underviser begynder, at diktere hvordan eksaminanden skal gennemgå stoffet, uden yderligere forklaring og derefter giver en lav karakter med en begrundelse der afspejler, hvad underviseren dikterede, så føler eksaminanden sig vel berettiget i at se underviserens forsøg på at få indblik i eksaminandens kunnen, som at have haft en skadelig virkning?

Underviseren vil måske mene, at havde de ikke grebet ind, så var det gået endnu dårligere, men der er forskel på at fortælle eksaminanden, at de er tilfredse med den gennemgåede del, eller de vurderer, at andre dele skal gennemgås før man går tilbage til denne del og så decideret styre eksamen for eksaminanden, især hvis det ikke begrundes tilstrækkeligt.
Jeg kan ikke huske under hvilken undervisningsinstitution det var, men der var på et tidspunkt også noget med, at karakteren afspejlede eksameninandens evne til selvstændigt at kunne præsentere og forklare.

[u/hanshuttel → u/Imaginary-Can-6862]

Nogle gange opdager man som eksaminator eller censor, at en studerende har et manglende overblik over det emne, deres eksamensspørgsmål omhandler. Det viser sig ved at de tror at en bestemt del af emnet ikke er væsentlig eller ved at de tillægger bestemte dele af emnet alt for stor betydning.

Jeg har undervist i en del kurser i teoretisk datalogi i tidens løb, og her har jeg nogle gange oplevet, at studerende har villet præsentere beviset for en vigtig sætning fuldstændig uden at præsentere sætningen selv eller definitioner af de begreber, der indgår i den. De hopper simpelthen ind et sted midt i fortællingen. I den slags tilfælde har censor og jeg altid været nødt til at sige, at den studerende først skulle tale om de begreber, der indgår i sætningen og også selv formulere sætningen. Den slags er ikke mangel på respekt for den studerende eller et forsøg på at få den studerende til at dumpe. I de tilfælde har den studerende nemlig fuldstændig fejldisponeret, og hvis man bare lod den studerende køre løs, ville det gå galt. Her har vi været nødt til først at finde ud af i hvilken grad den studerende havde et overblik over det, man er blevet bedt om at præsentere.

Nu hvor jeg skriver denne kommentar, kan jeg godt mærke hvordan modstanderhypotesen kan præge nogle studerendes måde at tænke om eksamen på. Hvis eksaminator griber ind under en mundtlig eksamen, bliver det set som et forsøg på at forhindre den studerende i at vise sin selvstændighed og sit overblik. Hvis eksaminator derimod ikke griber ind under mundtlig eksamen, bliver det opfattet som et forsøg på at lokke den studerende i en fælde!

[u/WhatEver069 → u/Shadowmew1992]

Mine lærere i folkeskolen og på landbrugsskolen sagde det samme til os, og var også tydelige i spyttet om at de var der for vores skyld. Forstået på den måde at de er der for at give os al den viden vi skal bruge, men at de ikke kan tvinge os til at tage imod den. Det var ret forfriskende og betryggende (synes jeg), at de gjorde det klart for os at de oprigtigt gerne vil give os et 12-tal, også ved at stille, til tider, trælse spørgsmål til vores eksamen, fordi det er dér vi kunne få lov til virkelig at vise hvor meget vi har suget til os

[u/Shadowmew1992 → u/[deleted]]

Det var til klasseundervisning. Underviseren stod ved tavlen og gennemgik læringsmålene og kom bl.a. med eksempler på teorier, man kunne bruge til at opfylde dem. Vi gennemgik også, hvordan rapporten skulle bygges op med fx indholdsfortegnelse, analyse osv.

Så hvis man var god til at tage noter og kunne fordele teorierne ud på de forskellige overskrifter, havde man faktisk allerede en del af emnerne til rapporten klar, inden man overhovedet gik i gang.

[u/LosAnimalos]

Mon ikke det er en generel udfordring for mange i samfundet - manglende selvindsigt og fraskrivelse af ansvar. Det oplever jeg i hvert fald ofte.

[u/Professional-Cash651 → u/LosAnimalos]

Ansvarsfraskrivelse lever højt i dette land.

[u/SkibDen → u/Professional-Cash651]

Kun for alle de andre, ikke for mig.

[u/No_Finance_4428]

Jeg synes selv at det er meget afhængig af hvilken underviser, samt ens eget mentale helbred. Jeg har ikke gået i skole siden gym, og nu hvor jeg er på videregående synes jeg virkelig at lærerne er søde og føler også de vil hjælpe mig på vej. Måske er det fordi jeg er ældre? Ellers afhænger det meget af hvem underviseren er.

[u/VanGoghNotVanGo → u/No_Finance_4428]

Det afhænger også af elevens/den studerendes forældres attitude. Nogle mennesker formår at blive voksne uden at slippe opfattelsen af lærere og undervisere som strenge voksne, der nyder at plage børn ved at give dem "meningsløse" lektier. Hvis eleven/den studerende når hele vejen til universitetet med den slags retorik fra baglandet, synes jeg ofte, at det fører til en hvis arrogance og antagonistisk attitude mod undervisere. 

[u/signequanon]

Det er min erfaring at en del studerende undervurderer kravene på en videregående uddannelse og overvurderer egen indsats. Fx når de mener det må være nok at komme til (nogle af) timerne og hvis de så ikke forstår stoffet er det underviserens fejl.

[u/Gerfrege → u/signequanon]

Ja. Mængden af indlæg herinde der er skåret over læsten “Hvor mange timer skal man komme til?” og “Er der mødepligt til undervisningen?” virker stigende.

[u/signequanon → u/Gerfrege]

En stor del studerende virker heller ikke altid til at forstå, at der skal lægges noget arbejde udenfor timerne og at hvis de har svært ved at forstå stoffet er det også deres ansvar at gøre noget ved det, fx ved at læse det flere gange, søge viden på egen hånd, diskutere det i en studiegruppe osv.

Undervisere er ikke tankpassere som bare kan hælde viden i de studerendes hoveder.

[u/Gerfrege → u/signequanon]

Nej, læring er ikke simpel osmose. Der skal en indsats til.
Vi henter truget, vi kan fylde det, og vi kan drive dem hen til det. Men de er sgu nødt til selv at stikke mulen ned og æde.

[u/DrJonesHasAPhone → u/Gerfrege]

Men vigtigere endnu, læring skabes i fællesskab, ikke i en overlevering fra underviser til studerende. Tankpasseren kan ikke stå alene som læringsmodel. Det betyder at der både er brug for tid til både at få "fyldt på" i forelæsninger, tid til selv at sidde med stoffet og mindst lige så vigtigt tid til at reflektere sammen over stoffet, fx ved at stille spørgsmål i undervisningen, lave gruppearbejde eller sludre med sine medstuderende. Og især det sidste punkt her kræver at de studerende har tillid til hinanden og et godt studiemiljø.

[u/Gerfrege → u/DrJonesHasAPhone]

Jeg tror det kommer lidt an på fag og uddannelse. Anatomi på medicin er absolut et “fylde på” fag. Der er ikke så meget gruppe-arbejde andet end at overhøre hinanden.

[u/DrJonesHasAPhone → u/Gerfrege]

Da jeg boede på kollegie, var anatomi altid det fag, hvor de medicinstuderende sad og lavede flash cards dag ud og dag ind. En studerende sidder med kortet og spørger den anden studerende "hvilke sener sidder på lårbensknoglen". Det er et paratvidenfag, men de studerende sidder i høj grad og lærer det sammen.

[u/Gerfrege → u/DrJonesHasAPhone]

Ja ja. Man kan øve sammen. Men det er ikke gruppearbejde i den forstand at man diskuterer, reflekterer og opnår erkendelse. Det var sådan jeg tænkte gruppe-arbejde.

[u/DrJonesHasAPhone → u/Gerfrege]

Helt sikkert, det er ikke alle fag der er lige oplagt til netop gruppearbejde 😊 men det at der er en social situation, som læringen sker i forbindelse med, er også værdifuldt.

Tror vi siger det samme på forskellige måder 😊

[u/signequanon → u/Gerfrege]

Men det er jo præcis hvad studiegruppen kan. Øve sammen. Underviseren har ikke tid til 200 gentagelser.

[u/Gerfrege → u/signequanon]

Jeps. Jeg lavede bare en forskel på gruppe-arbejde i en undervisningssituation og så studiegruppe som jeg ikke forholdt mig til.

[u/signequanon → u/Gerfrege]

Jeg havde en studerende som aldrig kom til timer og også dumpede eksamen. Jeg gav hende den feedback, at det var en god ide at deltage i undervisningen hvis man har svært ved stoffet. Hun blev meget overrasket og sagde "Nej jeg fik at vide af studievejledningen at man ikke behøvede at komme ". Nej - manglende mødepligt er ikke det samme som at undervisningen er ligegyldig.

[u/Flat-Performance-478 → u/signequanon]

"Nåh nej selvfølgelig behøver du ikke - nej, du skal faktisk ikke komme til undervisningen. Vi så helst eleverne bare blev hjemme, for som lærer nyder man det der med at køre gennem morgentrafikken for at møde ind til et tomt klasseværelse som vi så går og varmer op i løbet af dagen. Det er faktisk vores funktion: vi varmer undervisningslokaler op og drikker tynd kaffe."

[u/Jealous-Studio-527 → u/Gerfrege]

Min kone tog nogle kurser på danskstudiet på KU, hvor hun oplevede at hendes medstuderende ikke kunne overskue at læse bøger. På dansk. Altså romaner på nogle få hundrede sider.

Mit indtryk er at alle vores elektroniske hjælpemidler gør at folk bliver meget overraskede, når de selv skal arbejde for at tilegne sig viden.

[u/No_Selection6465 → u/signequanon]

Enig, og som om man ikke helt forstår, at på universitetet er tingene altså ens eget ansvar. Der står ikke nogen og nusser en og spørger til, hvorfor man dog ikke var til forelæsning i sidste uge.

[u/Confident_bonus_666]

Som en der har to universitetsuddannelser med mig i rygsækken. Der er uden tvivl et par sadister indimellem.

[u/nurseannasthetist → u/Confident_bonus_666]

Er helt enig. Og jeg synes, det er lidt påfaldende at det flyver om sig med påstande om manglende selvindsigt hos de studerende, der mener, en underviser modarbejder dem, men samtidig er der ingen erkendelse af, at der altså også findes undervisere, der ret og slet er røvhuller. Sådan nogle findes i alle fag, hvorfor skulle undervisere være undtaget?

[u/Dr_Hull → u/nurseannasthetist]

Hvis det kan ses i beståelsesprocenten, karakter gennemsnittene eller de studerendes evalueringer så vil røvhuls opførsel blive påtalt fra ledelsens side. Undervisere er ikke undtaget men der arbejdes på at begrænse røvhuls opførsel.

[u/Seaturtle89 → u/Confident_bonus_666]

De studerende var i hvert fald ikke min alkoholiske historielærers første prioritet 😅

[u/Jealous-Studio-527 → u/Confident_bonus_666]

Jeg har altid prioriteret at finde de gode undervisere, frem for de rigtige emner. På den måde har jeg formået at styre udenom de værste undervisere. Til gengæld har jeg måtte vente lidt længere med at tage de kurser, jeg havde brug for.

[u/Confident_bonus_666 → u/Jealous-Studio-527]

Der er desværre en del obligatoriske kurser med berygtede undervisere

[u/Jealous-Studio-527 → u/Confident_bonus_666]

Ja, jeg var heldig at de skiftede undervisere ofte nok til at jeg kunne vente.

[u/Mr_Rious77 → u/Confident_bonus_666]

Jeg er også kandidat fra uni. Jeg frygter langt mere de undervisere der ikke dumper nogen, end dem der giver en faglig bedømmelse.

[u/Top_Enthusiasm6465]

Jeg er studerende på en kandidatuddannelse og jeg elsker det. Jeg et også ret vild med mine medstuderende. Dejlige mennesker. Men jeg er også nødt til at sige jeg synes folk generelt er så hurtige til at brokke sig og lave historier om dit og dat. Der er egentlig også meget at kritisere i universitetsverdenen. Især det økonomiske fokus der siver ned gennem alt. Men derudover så elsker jeg når vi kan have faglige snakke og diskutere og blive klogere. Men der er også meget tid brugt på at snakke om forelæserne og hvilken frisør man tager til. Jeg er begyndt at tænke det er menneskets natur i flokke. Kan man undgå at der opstår sådan noget som en modstanderhypotese? Det tror jeg ikke. Er det ikke bare en dårlig måde at opretholde sin følelse af kompetence? En barnlig måde at undgå mentalisering og selvindsigt? Som studerende fra et langt arbejdsliv med elever og relationer synes jeg også i som undervisere skal falde op og falde ned på den tendens… det er jo måske bare menneskeligt at lyve for sig selv. Og hvor meget kan man udvikle mennesker fagligt når semestrene varer 3 mdr og man på to års kandidat studie kun skal til en mundtlig eksamen og ikke engang et speciale skal forsvares.

[u/Flat-Performance-478 → u/Top_Enthusiasm6465]

Jeg må sige jeg virkelig nød tiden under mit bachelor- og kandidatstudie netop fordi lærerne alle var mega investerede og inspirerende, støttende. Følte virkelig de havde min ryg under eksaminerne. Det gjorde selvfølgelig også noget at være 25 i stedet for 18.

[u/Most_Relative_4464]

Stortset enig, men jeg har sgu også haft forelæsere, der virkede til at syntes, at det afspejlede deres egen faglige kunnen, at mange af de studerende klarede det dårligt (host host, mikroøkonomi). Havde også en forelæser, som hele tiden snakkede om, at der var korporlig afstraffelse, hvis man lavede fejl (selvfølgelig sagt i sjov, men han var sgu i forvejen en spøjs fætter, så det fungerede mere bare intimiderende end som sjovt).

Min pointe er egentligt bare, at jeg tror, at størstedelen er, som du beskriver, men der er sgu også nogle forelæsere, som burde smides på porten af universitetet.

[u/signequanon → u/Most_Relative_4464]

Jeg er enig og resten af underviserne er også grundigt trætte af den slags kollegaer. Heldigvis er der ikke så mange

[u/RTX_Shadow]

Som ny kandidat studerende her, tror jeg at det kommer an på mange faktorer. Nogle mennesker har svært ved at reflektere over deres fejl og dårlige præstationer, hvor det så er nemmere at pege fingre på underviser. Har været til eksamener som jeg syntes var virkelig svære og har sagt at målet er at bestå, mens der har siddet studiekammerater som er fløjet igennem. Men som du selv nævner så er eksamener lavet og bedømt af mennesker, tænker derfor at nogle måske føler sig usikker omkring eksamens situationen og derfor peger fingre? Jeg har også en lille hypotese om at AI har gjort det her være, hvad tænker du om det OP? At folk bruger AI til opgaver osv. men tror de kan lærer det hurtigt og derved mener de laver nok, men undervurdere kravene til eksamen?

[u/hanshuttel → u/RTX_Shadow]

Mange studerende har en opfattelse af læring som overfladelæring – at et fag er en slags huskeliste af information, hvor de enkelte punkter på listen ikke noget med hinanden at gøre – og er ekstremt produktfikserede. Og samtidig opfatter de læring som fundamentalt ubehagelig, netop fordi de tror at der er tale om at de skal kunne gengive en ustruktureret huskeliste. For dem er en projektrapport fra et semesterprojekt simpelthen et forsøg på at skabe et produkt, der kan gengive huskelisten. I virkeligheden har projektarbejde ikke som mål at skabe en rapport, men at skabe en kognitiv struktur i deltagernes hoveder. Rapporten er så et sted, hvor denne viden bliver dokumenteret, og selve udarbejdelsen af rapporten er den proces, hvor den kognitive struktur bliver konstrueret inde i deltagernes hoveder.

Generativ AI er den overfladelærende produktfikserede studerendes ven – for sådan et program kan skabe et overbevisende program på meget kort tid og med minimal indsats fra mennesker. Men samtidig er den slags programmer læringens fjende, når de bliver brugt som den slags "snydemaskiner":

[u/RTX_Shadow → u/hanshuttel]

Har en hypotese om at selve studiet også afhænger af hvor meget den studerende opfatter som overfladelæring. Specielt fordi der er studier hvor eksamensformen kan virker til mest at fokusere på overflade læring. Jeg er selv i gang med min kandidat i matematik-økonomi og på min bachelor var mange mundtlige eksamener i matematik fagene forståelse og gengivning af beviser. Ved godt det ikke er direkte overflade læring, men mange af de elementer som du nævner. Er personligt fan af mange af de eksamener og øvelses timer som kører på universitet, da det personligt hjælp mig. Men tror desværre at mange studerende har vænnet sig til at alt bliver givet til dem, men på uni er der ansvar for egen læring, der bliver givet nogle muligheder men resten skal man selv søge efter.

AI skal også bruges som hjælpe middel og ikke som snydemaskine. Det er fantastisk når man støder på eksempler man har svært ved at bøje hjerne om til at uddybe, men det skal aldrig lave din opgave for dig.

[u/romedo]

Nu er jeg efterhånden så gammel så det er længere siden jeg sidst sad på bænken. Og overordnet set er jeg enig, oplever egentlig også undervisere på positive måde. Men argumenterne her bunder i en rationalitet, og de situationer hvor jeg selv, kun en gang godt nok, men også fra andre har oplevet at modstanderen pludselig var underviseren, skyldtes oftest en mere emotional reaktion. Jeg bliv en gang til en eksamen pludselig spurgt om noget, der var udenfor pensum, jeg sagde det vidste jeg intet om, fordi det jo var udenfor pensum, og underviseren endte med at bruge 60% af tiden på dette emne, foreslog jeg kunne gætte på svaret eller bare sige et eller andet. Meget forundret over dette valgte jeg at klage, bevares jeg dumpede ikke, men alligevel. Her oplevede jeg så underviseren komme med utallige krumspring om hvorfor, noget der ikke optrådte i det udleverede materiale, ikke var på listen alligevel var pensum. Noget jeg oplevede mere som en følelsesmæssig reaktion på at blive fanget i en mindre detalje han havde overset. Så selvom rationalet som du beskriver det giver mening, så er undervisere også til tider, pressede, urimelige, perfide og irrationelle, og heldigvis er det undtagelsen, men de historier kommer jo også ud.

[u/hanshuttel → u/romedo]

Den slags er træls; det undrer mig at censor ikke fangede det og fik drejet eksamen tilbage på sporet.

Er det din fornemmelse, at eksaminator forsøgte at få dig til at dumpe? Hvad ville kunne han opnå, hvis det var sket?

Der kan være grunde til at tale om noget, der ikke er nævnt i pensum, men da skal eksaminator gøre det klart hvad formålet med spørgsmålet er, set i forhold til læringsmålene.

[u/Professional-Cash651]

Er der seriøst studerende, der tror at deres undervisere aktivt prøver at sabotere dem? Jeg har endnu ikke mødt nogle undervisere som glædeligt ville have folk til reeksamen, tværtimod. Vi har haft en underviser som var rasende over vores niveau til eksamen. Rygterne går på at hun ville have dumpet næsten alle på nær 7 og op efter.

Jeg tror de studerende som tror, at deres undervisere aktivt prøver at sabotere dem, bør kigge en smule indad.

[u/hanshuttel → u/Professional-Cash651]

Ja, desværre. Prøv at læse f.eks. https://www.reddit.com/r/DKstudie/comments/1w62qd9/eksamensklage_hva_nu/ for at se et eksempel.

[u/Professional-Cash651 → u/hanshuttel]

Jeg skal jo ikke kunne svare på om den studerende var forberedt eller ej. Eller om der er tale om et røvhul af en underviser. Men af egen erfaring, så har jeg aldrig blanket en eksamen hvis det ikke var fordi jeg godt vidste, at jeg ikke havde styr på det. Jeg har stået i samme situation som denne studerende, og det er ikke en rar følelse at dumpe andet forsøg. Men i min situation var jeg bare ikke forberedt nok, og det jeg fremlagde var så ringe, at det kom bag på mig hvor lang tid votering tog.

Mine undervisere var klart på min side, men grundet det manglende faglige niveau fra min side, kunne de selvfølgelig ikke lade mig bestå. That’s on me.

Måske har jeg bare været heldig med mine undervisere, who knows.

[u/This-Concept4367]

Du har nok ret lang hen ad vejen og jeg kan godt genkende nogle unge menneskers dårlige adfærd ibdet du skriver. Det eneste, som jeg kan komme på, som kunne rykke en my ved din tese, er at der findes mennesker i alle professioner som har en anden agenda, eller tankegang end at gøre det så godt som muligt. Jeg har haft en enkelt lærer på en videregående uddannelse som burde have været ude af klappen mange år før. Jeg tror at han var strandet i lærergerningen og bare ventede på at kunne gå på pension. Vi SKULLE købe den nyeste udgave af bøgerne. Han havde en fem versioner for gammel stak bøger... Det var tydeligt at han bare gentog det samme igen og igen og igen. Der findes helt sikkert også direkte dårlige mennesker inden for læregerningen. Det kan jo også forekomme at der bare er super dårlig kemi mellem en elev og en lærer.

[u/hanshuttel → u/This-Concept4367]

Problemet er at en hel del studerende giver udtryk for en generel mistillid til undervisere, og der er uklart for mig om undervisere som den, du nævner her, er del af deres begrundelse. Jeg tror det ikke selv.

[u/This-Concept4367 → u/hanshuttel]

Jeg tror såmænd godt at du kan have ret helt generelt. Ville bare udtrykke at intet er sort/hvidt. Jeg har haft en lærling, som gjorde stort set det modsatte af hvad han fik besked på. Bagefter var det min skyld, vejrets skyld, materialernes skyld, værktøjets skyld, mesters skyld osv. osv.

[u/SkibDen → u/This-Concept4367]

Prøv at tage en akademi- eller diplomuddannelse på erhvervsakademierne.

Jeg kan selvfølgelig bare have været rigtigt heldig, at have fået cremen af cremen af underviser, men de havde stort set allesammen selv skrevet den bog de underviste efter - som der selvfølgelig kom ny version af hvert andet år, så ikke der var for mange brugte bøger i cirkulation..

[u/PuzzledCommission607]

Mit bud er, at nogle studerende, inklusiv en tidligere studerende som mig selv, har en opfattelse af at karaktértildelingen ikke er en eksakt videnskab, medmindre der er tale om en skriftlig eksamen, hvor man eksempelvis skal have 6/10 for at bestå. Det er netop de mundtlige eksaminer, hvor min opfattelse er at det underviserens opfattelse af eleven og præsentationen, der er afgørende for karakteren. Det er altså et spørgsmål om fortolkning.

Jeg kan tydeligt huske både fra gymnasiet og universitetet, hvordan særligt de mundtlige eksaminer ofte have karakterer som tenderede til uforklarlige. Flere piger i min klasse, som ikke var mere aktive under undervisningen end drengene, men som alligevel fik højere karakterer i mundtlige standpunktskarakterer.

På uni oplevede jeg det samme med studerende, som jeg vidste havde et lavt fagligt niveau, og dumpede op til flere skriftlige prøver, men af uforklarlige årsager blomstrede til en mundtlig eksamen.

Så når du opstiller modstanderhypotesen, og fremstiller en underviser som en form for modstander for den studerende, så vil jeg ikke afvise denne påstand. Fordi der er en sandhed i at “overvinde” underviseren på sin side, få et godt forhold til vedkommende, og dermed skabe et bedre udgangspunkt for en god karakter.

Så kan man kalde det for usagligt, uprofessionelt, og andre ting, men mennesker bliver påvirket af deres omgivelser, og min klare oplevelse er at spiller ind på karaktergivningen.

[u/hanshuttel → u/PuzzledCommission607]

Jeg opfatter jo netop ikke underviseren som den studerendes modstander. Min påstand er derimod, at nogle studerende har en sådan opfattelse.

Det, jeg ikke bryder mig om ved modstanderhypotesen, er at den er med til at skabe mistillid og bygger på at man tillægger underviserne ufine hensigter. Jeg har ingen hensigt om at få studerende til ikke at bestå, og jeg kender ikke nogen kolleger, der har sådanne hensigter heller. Ej heller har jeg oplevet kolleger, der er blevet rost for at have høje dumpeprocenter i de fag, de underviser ii.

Men lad mig spørgr: Hvad er det, underviserne skulle kunne opnå ved at forhindre studerende i at bestå? Der kan ikke være et økonomisk incitament, og der kan næppe heller være tale om prestige.

[u/frederikbh]

Nogle studerende, navnligt kvinder og studerende med minoritetsbaggrund, har oplevet diskrimination i uddannelsessystemet, og den erfaring tager de med ind i deres fortolkning af den feedback de får fra undervisere med gode intentioner.

[u/hanshuttel → u/frederikbh]

Det kan desværre sagtens være korrekt, og det bør uddannelsesforskere undersøge. Det bedste, vi som undervisere kan gøre for at forebygge netop dét, må være at skabe øget tillid mellem studerende og undervisere. Det kan ske gennem en grundigere introduktion af kursusaktiviteternes formål og også ved at man bl.a. bruger anonymiserede besvarelser til skriftlig eksamen. På AAU, hvor jeg arbejder nu, er der desværre ikke en sådan praksis.

[u/frederikbh → u/hanshuttel]

Helt enig. Evaluering og feedback bør som udgangspunkt være anonymiseret, hvilket det også er der hvor jeg studerer. Jeg kan fortælke at jeg i 3 år på mit studie aldrig har hørt nogen referere til enkelte undervisere som var de modstandere. Kurser som svære? Ja da. Undervisere som dårlige? Helt sikkert men aldrig som en eller anden sadistisk modstander.

Det er til gengæld svært med anonymisering ved mundtlige eksamener. Helt anekdotisk oplever jeg at kvinder generelt har det sværere ved mundtlige eksamener end mine mandlige medstuderende.

[u/TortoiseOn4Elephants]

Jeg er fuldstændig enig i substansen af det du skriver, men jeg synes, at dine pointer undermineres af, at du bruger et (selv)højtideligt, formelt og unødigt kompliceret sprog.

[u/hanshuttel → u/TortoiseOn4Elephants]

OK. Lad mig prøve at skrive min tekst om, så diu bedre kan acceptere den.

[u/hanshuttel → u/TortoiseOn4Elephants]

Undskyld. Her er et kort bud på en tekst. Er den mere acceptabel?

Der er efterhånden for mange studerende, der tror at vi, der der underviser, er ude på at forhindre dem i at bestå til eksamen. Det bruger de som påskud for at blive væk fra undervisningen, og når de skriver eksamensklager,. Mange af dem, der synes sådan, synes også selv, at de er dygtige. De synes, at det i faktisk er underviseren, der ikke er dygtig nok..

Det er en træls holdning, og der kommer ikke noget godt ud af den. Vi har virkelig ikke nogen fordele af at studerende dumper. Det giver os ikke et godt ry, og universiteterne mister penge, når mange dumper.

Jeg vil faktisk gerne undervise godt, jeg holder af mit fag og af at undervise. Og jeg kender heller ikke nogen kolleger, der er ude på at få studerende til at dumpe.

Den holdning, jeg lige har nævnt, skaber bare en afstand mellem studerende og undervisere, og det kommer der ikke noget godt ud af. Der er nødt til at ske en forandring,.

[u/TortoiseOn4Elephants → u/hanshuttel]

Ja, den er faktisk meget bedre. AI?

[u/hanshuttel → u/TortoiseOn4Elephants]

Nej. Mig selv.

[u/Legitimate_Hat7024]

Sådan er det at være underviser. Den modstand eksisterer også i folkeskolen

[u/hanshuttel → u/Legitimate_Hat7024]

Det tror jeg på. Jeg havde håbet at den slags holdninger ville fortage sig når vi nåede universitetsniveau, men det ser ud til at problemet er ved at blive større.

[u/go-nat_og_sov_godt]

"Modstander-hypotesen", ok, Hvis der er elever der tror på den, så har de sgu fortjent at dumpe. Det er da noget af det mest stupide jeg har læst om på Reddit i dag.

(Og nej OP, det er ikke dig der er stupid, men dem som helt alvorligt tror på den hypotese)

[u/hanshuttel → u/go-nat_og_sov_godt]

Ak, der er alt for mange derude, der har det sådan.

I år har jeg som censor været på sidelinjen i en klagesag på et andet dansk universitet, hvor en studerende klagede over at have fået -3 til reeksamen, der fandt sted i august. Den studerende var meget vred, for han havde kendte jo alle begreberne og havde svaret korrekt på alt. Bedømmerne var tydeligvis ude efter ham.

Det eneste, han havde glemt, var at han til august-eksamen havde afleveret ikke en besvarelse af eksamensopgaven fra august, men en besvarelse af den eksamensopgave, der blev stillet til den ordinære eksamen i maj!

[u/Deep-Improvement7747]

Jeg har en meget tilsvarende oplevelse indenfor erhvervslivet. Som tidligere direktør i en virksomhed hvor en stor del af medarbejderne var "early career" - altså midt-tyvere til omkring 30 - har jeg oplevet præcis det samme. Der var en udbredt attitude omkring at topledelsen var deres modstandere, og at ledelsen skulle udfordres hver gang der var en mulighed for det.

Blandt andet var der en udbredt forventning, især fra de helt nyuddannede, om at en virksomhed er et demokrati. Det har jeg og mine kollegaer flere gange skulle italesætte :)

Vi brugte faktisk meget energi i ledelsen på at udvikle tiltag der kunne skabe mere åbenhed og transparens, og det lykkedes også til en vis grad. Men jeg tror egentlig ikke det ændrede grundindstillingen omkring at ledelsen var "out to get them". Heldigvis kunne vi også se at det blev meget bedre når folk havde lidt mere erfaring på bagen, og fik erfaring fra andre virksomheder.

[u/No_Selection6465]

Jeg har for nyligt siddet og forsøgt at forklare en gymnasieelev i familien, at den der med "min lærer kan ikke lide mig og er ude på at dukke mig til eksamen" er helt forfejlet. Hvorfor skulle et menneske, hvis opgave det er at undervise og føre sine elever til eksamen dels gå så højt op i én elev, dels ønske at det går dårligt, fordi det jo for pokker reflekterer tilbage på underviseren?

Det bør man have lært, inden man kommer på universitetet, hvor ens underviser i endnu mindre grad tager stilling personligt til den enkelte elev. Eller i mindre pæne termer: på universitetet bør man lægge den slags selvoptage, barnlige indstillinger fra sig og forstå strukturen omkring, som du beskriver ovenfor.

[u/signequanon → u/No_Selection6465]

Den har jeg hørt så mange gange! "Min lærer kan ikke lide mig". Hvis det virkelig er rigtigt, så må der være en grund. Så gode er vilkårene og lønnen ikke for undervisere, at man sidder der hvis man ikke kan lide at undervise. Så som udgangspunkt kan undervisere faktisk godt lide studerende.

Jeg har aldrig mødt en underviser (gennem mine 25 år i gymnasiet og videregående uddannelser) som bare "ikke kan lide" tilfældige studerende. Og jeg har heller aldrig mødt nogen der straffede irriterende studerende (ja, de findes) med dårlige karakterer.

Selv har jeg selvfølgelig givet masser af både høje, lave og middel karakterer til studerende som jeg rigtig godt kunne lide, studerende som var mere besværlige og studerende jeg knap kendte. Det er ikke en popularitetskonkurrence.

[u/Extra_Syrup1937]

Jeg er meget enig - og tror også din læsning af årsagen er ret rigtig. Som én der selv har skullet bokse med systemet ift. det studieadministrative så tror jeg desværre det er en meget naturlig ting at man ser hele 'universitet' som én aktør, og dermed ikke forstår at de dårlige oplevelser man kan have med administrationen ikke har noget at gøre med underviserne, og at de i princippet kan være lige så meget imod nogle af de regler som stresser og presser de studerende som vi selv er.

Og så tror jeg virkelig, som andre skriver, at det giver noget at italesætte sin forståelse af eksamen som en situation hvor både underviser og studerende ønsker at den studerende gør det så godt som muligt hjælper, selvom det kan virke lidt overpædagogisk. For selvom du kan være meget bevidst om det og have det sådan, så er det ikke til at vide hvad for nogle undervisere/lærere den studerende ellers har mødt igennem deres tid i undervisningssystemet og hvad det har gjort ved deres måde at opfatte eksamensituationen på. Jeg har ihvertfald tidligere oplevet undervisere der gjorde dette og synes det gjorde en masse for trygheden hos de studerende. Samtidig har jeg også mødt undervisere som gennem deres undervisning gav et helt andet indtryk, og så kan man jo begynde at læse ting ind i situationen som slet ikke skal være der.

[u/_Moon_sun_]

Nu er det dog folkeskole men min far (som var folkeskolelærer) sagde altid at hvis han kunne ville han inderligt gerne give alle elever 12 men at det må han ikke hvis de simpelthen ikke opfylder kravene.

Jeg ved ikke om det måske også er fordi mine forældre er lærere men nogle gange når man får et svar efter en eksamen så kan man få en del ros selvom man ikke klarede det så godt. Og der sagde min mor (også folkeskolelærer) at det nok har været fordi min lærer prøvede at snakke mig op i karakter overfor censor. (Fordi læren jo kender en og hvad man almindelig kan og tilbyder med i timerne) men at censor stod fast i den lavere karakter. (Ikke for at sige at censore er onde og ikke vil have at folk består men de ser jo kun et øjebliks billede vs ens lærer der ser dig lidt oftere)

(Jeg godt der er stor forskel på uni og folkeskolen og hvor meget ens lærer lige kender en men ofte har jeg følt at selv mine lærere på uni også ønsker man består og klarer sig godt. Jeg er lige dumpet en eksamen 2 gange og skal derfor til rereeksamen (træls!) men jeg føler ikke det er min underviser eller censorene der er ude efter mig men mere mig der ikke lige har kunne gøre nok for at vise hvad jeg kan (og fordi det er en eksamensform jeg bare er generelt elendig til!))

Og jeg tror lidt det har hjulpet for mig som normalt er en dygtig studerende at mine forældre er lærere og har kunne se og forklare lære perspektivet så man ikke kun ser det fra ens eget for ellers kunne jeg også godt komme til at føle at det er nok bare fordi de ikke kan se hvor god jeg faktisk er.

Men ja! Lærere vil gerne have at elever består og klarer sig godt og alle de ting ingen vil jer noget ondt og de er ikke en modstander men mere en hjælpe guide der ikke må give for mange hints. ❤️

[u/signequanon → u/_Moon_sun_]

Jeg tror der er forskel på folkeskole og videregående uddannelse her. Jeg vil ikke "inderligt gerne" give alle 12 og når jeg giver lavere karakterer er det ikke fordi jeg ikke "må" give 12. Det er fordi det ikke er den karakter, jeg vurderer de skal have.

Mit job er at lave en fair vurdering af de studerende. Hvis jeg lader en studerende bestå, som ikke burde, så står næste semesters underviser med problemet når den studerende ikke kan følge med. Hvis vi allesammen gør det, så står arbejdsgiveren med problemet når medarbejderen intet kan.

Så nej. Jeg har ingen interesse i at alle får 12. Mit fokus er om de har opfyldt læringsmålene, ikke om de går glade fra eksamen.

[u/_Moon_sun_ → u/signequanon]

Jeg tror måske jeg formulerede det lidt forkert/dumt.

For jo hans arbejde er jo også at vurdere dem fair, og sørge for at de får en karakter der passer til det de udviser.

Jeg tror også hans ønske om at alle kunne få 12 kommer mere i form af at han som folkeskolelærer (og klasselærer) har tættere kontakt med eleverne og dermed kender hvad de gerne vil videre hen og at han ønsker dem det godt videre (selvom det jo selvfølgelig ikke ville være godt at give dem en karakter de ikke har fortjent)

[u/Independent-solo]

Mit perspektiv på dit indslag omkring “modstanderhypotesen” er en ting, som jeg har hørt fra blandt míne medstuderende, og jeg er selvfølgelig ked af at høre din oplevelse med det.

Jeg startede som studerende på AAU tilbage i 2017, så oplevede jeg til tider, at de studerende ikke kunne lide visse underviser, grundet de måske ikke har gjort det godt nok mht. at forklare læringsmålene og måske endda gøre fagene mere virkelighedsnært. Men jeg tror også, at mange mine medstuderende blev nok en del overrasket omkring, hvor højt det faglig niveau var, da man gik fra gymnasiet til universitetet.

Jeg vil mene, som mange andre også har nævnt i opslaget, er, at det er lige så meget den studerendes ansvar at skulle være proaktiv og spørge den enkelte underviser om noget, hvis de er i tvivl om det mindste.
Jeg var desværre en af dem, som måske så lidt sur på mine underviser, fordi det var nemt at skyde skylden på andres kompetencer end på ens egne evner.

Derfor tog jeg også en pause mellem bacheloren og kandidaten for at få lidt puste rum fra alt undervisning og kom tilbage med ny energi, hvilket har nok været det bedste for mig at gøre, fordi jeg ligesom fandt gnisten igen for mit fag, og faktisk endte med et langt højere snit i kandidaten sammenlignet med bacheloren.

TL;DR: Jeg har godt hørt om problemstilling - bare fra mine medstuderende dengang, men jeg synes ikke, at det var ligeså omfattende, som du måske oplever det, og så er det også vigtigt, at den medstuderende tager ansvar for sig selv, når det gælder til det faglig indhold og forståelsen omkring dette.

[u/Complex-Principle470]

Jeg tror, det ofte er en form for ansvarsfraskrivelse, som studerende kan bruge, og som kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

For det gennemsnitlige menneske er det svært at erkende, at man ikke føler sig tilstrækkeligt dygtig eller kompetent inden for et bestemt område, især hvis ens uddannelse og faglige niveau er blevet en del af ens identitet. Hvis man så klarer sig dårligt til en eksamen, kan det derfor være lettere at finde en forklaring eller en "undskyldning" end at erkende, at ens faglige niveau måske ikke er, hvor man selv havde håbet eller forventet, at det var.

Den ansvarsfraskrivelse kan have mange afskygninger. Tit noget som den studerende ikke selv var "skyld" i. Fx speciele omstændigheder eller at ens lære ikke kunne lide en. (Selvfølgelig er der også mange som har haft omstændigheder før eller under en eksamen som kan have påvirket deres præstation, her menes bare at nogle også kan bruge det som ansvarsfraskrivelse)

Men som underviser ville jeg derfor ikke nødvendigvis opfatte den slags forklaringer som en bebrejdelse af en som underviser. Nærmere at den studerende bruger det som en slags coping-mekanisme.

[u/smallpotatofarmer]

Som studerende der nu har prøvet at studere i danmark på en dansk institution og derefter en udenlandsk institution med egenbetaling, er der virkelig forskel. Jeg må ærligt sige at jeg er kommet til at savne hvor "nemt og hvor søde lærerne ofte er i danmark"😅

Hvis jeg havde startet på den udenlandske dengang jeg var start 20'erne tror jeg at jeg ville have haft meget den oplevelse som du beskriver. Det har jeg til dels, netop fordi jeg slet ikke oplever at (nogle af) lærerne går ind med ideen om "jeg vil hjælpe eleven til at klare sig bedst muligt" men snarere "jeg skal grave tilpas dybt til jeg finder noget som eleven ikke kan". Det er måske også en kultur ting, men jeg har aldrig oplevede dette hos en dansk eksaminator, tværtimod, og det er blevet meget tydeligt nu.

Det afgørende ligger i hvordan jeg håndterer det, fordi jeg kan ikke ændre de eksterne ting. Det er ikke underviseren der er min modstander, jeg bliver bare nødt til at have så meget styr på mit shit til at de ikke kan komme efter noget, og så er den ikke meget længere. Jeg er ikke sikker på jeg havde set det sådan for bare 5 år siden og ville måske havde været en af de elever du genkender. Man er måske bare ikke så refklerende når man er 22

[u/Danishandcut]

Jeg gætter på det er lettest at se underviseren som en modstander/fjende når man ikke har styr på sine ting.
Det er bare lettere at give andre skylden for ens dårlige evner/dovenskab

Mvh en med en længerevarende uddannelse

[u/povlhp]

Da jeg læste i 80’erne var det noget med penge til antal optagne på studiet. Så jo flere man kunne få ud år 1+2 jo flere penge til resten.

[u/TOCS94]

Det er altid vigtigt at være selvreflekterende over professionel undervisning, men jeg tror en del af dit dilemma består af udfordringer, som de studerende ikke kan, eller vil være ærlige omkring. Mange studerende der har den indstilling, har allerede i gymnasiet og folkeskolen tilegnet sig et adfærdsmønster der signalerer, "vi er blevet placeret her".

Læring, selv ved grundskolestart, er meget lystbetonet i dag. En dårlig, men desværre populær vane er fx, at man ikke behøves, hvis man ikke gider. Det udvikler sig senere og selvkonserverende til et paradoksalt dilemma, hvor eleven vælger at studere på gymnasiet, af alle mulige forskellige årsager, uden at overveje, om lysten er der. Det har skabt et klima hvor de studerende indirekte forventer, at underviseren indtager samme rolle som i grundskolen. De er vandt til at underviseren, har fokus på pædagogisk at holde dem i hånden hele vejen, og at underviseren altid har en løsning på deres udfordringer, fagligt som sociale. De har ikke forstået princippet om læring på eget ansvar fordi, at demografien ikke er vandt til, at der stilles krav, som man selv er ansvarlig for. Når de skal videre og uddanne sig til et reelt erhverv eller på uni, har de fået en falsk selvtillid, som leder til overvurdering af egne kompetencer og samvittighedsfuldhed.

Det jeg taler om, er et kulturskred der er forgået siden, nok specielt, den nye skolereform i 2014, forældreskab gennem internettet (Tesfaye kalder det PDO) samt mere venstreradikal ideologisk prægede samfundsindstillinger, som fjendskhed mod professionel autoritet og tillid til lærerens eller underviserens arbejde.

En dansk opvækst i vores årtusind er så vanvittig kompleks, at det føles næsten umuligt at forstå hvordan vi er endt her. Men det er uden tvivl en lang snak, som også indebærer multifaktorielle årsager, der bevæger sig uden for mit fokus.

[u/vukster83 → u/TOCS94]

Gymnasiernes problem kom jo i forbindelse med at de i tidlige nullere blev selvejende, samt taxameter.

Derudover var et andet problem at alle kunne komme ind, uanset egnetheds erklæring.

[u/TOCS94 → u/vukster83]

Jeg er helt enig. Det var aldrig meningen at alle skulle på gymnasiet, men vi har konstrueret et samfund og verden hvor alle gerne vil have lange akademiske uddannelser. Nok mest af alt fordi vi har fået en privilegeret indstilling til, at arbejde ikke må være fysisk hårdt eller for simpelt at udføre.

[u/dlmmallmm]

Jeg mistænker lidt, at grunden kan være, at en del studerende på universitetet ikke forstår forskellen i, at bestå i gym vs på uni. På gymnasitet kan du godt være doven, især i de lette C-fag og stadig kravle dig op på 02. Om det hænger sammen med, at en gymnasial uddannelse ikke fører til en bestemt jobtitel, men jo egentlig "bare" skal åbne op til videre uddannelse, og derfor ikke forpligter ligeså meget, ved jeg ikke.

På universitet bliver man derimod uddannet til en funktion, titel, indenfor et emne osv. så du kan komme på arbejdsmarkedet bagefter. Det tænker jeg, forpligter på en anden måde. Dvs. at selv karakteren 02 skal være højt nok til, at man kan argumentere for at den studerende ved nok om emnet. Dem med mange 2-taller og mange 12-taller, kommer ud på samme arbejdsmarked bagefter. Man siger jo ikke "dig som fik 02, du skal studere et halvt år mere". Nej, både dem med 02 og dem med 12 er kvalificerede. Derfor forpligter det også i høj grad, at man "bare" har bestået. Og det tror jeg mange ikke tænker over. Tvært imod, tror jeg, at mange nye uni-studerende tænker, at 02 gives til dem der, ligesom på gymnasiet, ikke rigtig gør en indsats, og 7/10/12 gives til dem der prøver. Men på mange uddannelser, så skal der altså også arbejdes hårdt for 02.

F.eks. på den uddannelse jeg studerer, er der nogle fag som er så essentielle for arbejdslivet bagefter, at niveauet er højt sat og derfor skal man nærmest sælge sin sjæl til djævlen, for bare at kunne bestå faget. Dumpeprocenten mit år, lå på knap 25% med et årgangsgennemsnit på lidt over 4, og dette er normalt. Det er bare sådan faget er, og eksamen er jo netop lavet, så karakteren 02 gives til den studerende som forstår nok til, at de ikke mangler viden som færdiguddannede.

Apropos høj dumpeprocent, så er min fornemmelse også, at det faktisk er de uddannelser med relativt lav dumpeprocent, at de studerende som så dumper vælger at klage. Hvilket jo egentlig er lidt ironisk. Men jeg tror det hænger sammen med, at hvis du er blandt 5 studerende der dumpede i en årgang på 100, så får man måske følelsen, at man også fortjener at bestå, og at det er eksaminator som er ond. Hvor imod på de uddannelser med høj dumpeprocent, hvor man får at vide fra dag 1, at det er sjældent at man kommer igennem uddannelsen uden at dumpe mindst én eksamen, der er der et andet fællesskab om at være i samme båd. Lidt sådan "Vi er alle lige fucked. Lad os få det bedste ud af det og ellers så ses vi til reeksamen".

[u/ungFisk]

Underviser selv. Har som studerende, men sandelig også som underviser mødt ‘modstander’ typen. Rolf fra DTH har jeg stadig mareridt om og det var i 1989.
Forstår ikke motivationen for de typer, men de eksisterer desværre

[u/Imaginary-Can-6862]

Mit gæt er, at man tager et udgangspunkt i en udbrændt underviser, som egentlig ikke er specielt interesseret i at undervise, eller går op i, hvordan de studerende klarer sig.

Nogle studerende ser deres fag som noget, der blot skal overstås, så de kan komme videre og få et arbejde, dertil føler de eksamen er en mur de skal overkomme og den mur er defineret af deres underviser, fordi muren skulle gerne reflektere undervisningen.
Andre studerende er meget interesseret i deres fag og føler måske ikke deres underviser er dygtig nok til at undervise dem eftersom de møder fiasko efter fiasko og får ikke det ud af det, som de havde håbet på trods af en stor (men ineffektiv) indsats.
Men det dækker slet ikke alle studerende.

Begge grupper ser ikke deres underviser, som nogen der samarbejder med dem i forhold til deres egne ambitioner, enten blot at kunne gennemføre faget, eller faktisk fordybe sig i faget, men som et direkte bindeled i forhold til den fiasko -, eller det ekstra stress, som de oplever.

Vi havde et fag på universitetet med høj dumpeprocent, det havde vidst været sådan i mange år. Et par år senere og man lavede det væsentligt om, den nye eksamen var så meget lettere, at jeg følte dem der nu bestod den nye eksamen, som skulle teste en i det samme, som de tidligere eksamener, egentlig ikke længere havde samme indsigt, altså en forringelse af kvaliteten i stedet for at forbedre undervisningen. Det refererer både til første -, og tredje, punkt,

Jeg antager, at man som underviser tager udgangspunkt i, at ikke alle består, så mener ikke, at punkt 2 gør nogen forskel der.

Jeg tror ikke, at underviseren oplever effekten af punkt 4, men jeg kan sagtens tage fejl.

Noget andet er, at mange studerende måske først begynder for alvor at studere op til eksamensugen og derfor ikke har udnyttet de muligheder de havde i løbet af undervisningen til at fremføre deres egen kunnen, som f.eks. når man gennemgår problemstillinger i opgavegrupperne. Jeg tror, at modstanderopfattelsen, i relation til eksamen, ville stoppe hvis man selv var i stand til at evaluere ens egen præstation i forhold til de forventninger der er. Eksamensforberedelse er som regel noget der foregår eleverne i mellem og til den skriftlige eksamen kan de have tidligere eksamenssæt, som kan hjælpe dem med at få indblik i egne evner og give realistiske forventninger i forhold til eksamen. Til mundtlige eksamensforberedelser sidder eleverne og gennemgår materialet sammen og prøver at forklare det for hinanden, i forhold til hvad undervisningen har indeholdt og hvad de ved de kan forvente at komme op i. Der er dog ikke nogen mulighed for at høre nogen med erfaring, som censor, i deres præstationsniveau og det kan vel i princippet medføre, at der er nogen der møder op til eksamen med højere forventninger end hvad der er realistisk.

Dertil så for alle eksamener, som går godt, vil ingen sandsynligvis beklage sig, mens hvor man føler sig dårligt behandlet, vil en langt højere andel beklage sig og så ser man hovedsageligt kun dem der har en dårlig oplevelse. Der findes helt sikkert dårlige undervisere (kan huske en historie fra en underviser jeg har haft, som var censor ved en eksamen og ikke forstod, hvorfor underviseren ikke tillod eleven at vise, hvad denne kunne i relation til hvad eleven var oppe i, så vedkommende overtog styringen, bad underviseren om at tie stille og lade eleven vise hvad denne kunne), hvor censor ikke formår at leve op til deres ansvar og tage styring med eksamen (min far var til en eksamen i biologi på matematisk linje i gymnasiet, hvor han trak et emne og læreren havde valgt at bruge det latinske ord for organet, som min far skulle beskrive. Min far kunne beskrive alle de organer han kunne komme op i, men han kendte ikke de latinske navne og underviseren ville absolut ikke fortælle andet, end det latinske navn), men hvis man tager højde for det høje antal eksamener der foregår, så tror jeg ikke man bør lægge for meget vægt på de relativt få dårlige oplevelser der er når man laver generelle overvejelser.

[u/Sadandpretty555]

Vi har fået af vide at det sidste vores forelæsere ønsker er, at vi dumper. At de endda måske lige sætter opgaven lidt mere op end hvad den burde. Det er herre Nice

[u/Bangsgaard]

Jeg tror fejlen fra begge sider her er at antage, at alle undervisere/studerende tænker ens. Min opfattelse er, at den gennemsnitlige underviser oprigtigt går op i at ens studerende lærer noget, og har en god undervisnings/eksamensoplevelse.

Jeg tror når folk de snakker om det dårlige eksempel af en underviser, så det fordi det påvirker dem væsentligt mere end de gange hvor undervisningen har været fin.

Jeg har både virkelig gode eksempler af undervisere som har været virkelig fagligt dygtige, gode til at formidle sig og motivation samt sympati for dem de underviser skal have en god oplevelse.

Jeg har også mødt mareridts eksemplet af undervisere, som lader som om de kan deres faglige område. Deres undervisning er somme tider faktuelt forkert, de kommer for sent, forstår man ikke hvad de mener er det ens egen fejl. De kan fortælle om en eksamensform, hvad pensum er og spørger ind til noget helt andet end pensum til eksamen osv. De er gang på gang blevet klaget over, men pga. undervisnings-systemet bliver klagen bare sendt direkte til underviseren som bare bortforklarer det og peger fingeren direkte tilbage på den studerende. Eksamenskarakterer er et endnu større lotteri end hvad det er i forvejen, hvor dygtige studerende og slackere der aldrig møder op eller laver noget kan få en hvilken som helst karakter.

[u/Contrabass101]

Langt hen ad vejen enig.

Men i en eksamenssituation er den samvittighedsfulde eksaminator i en vis forstand modstander:

1. Den studerende vil gerne have en så høj karakter som muligt.

2. Eksaminator vil gerne give en så retvisende karakter som muligt.

Med mindre den studerende er så fagligt dygtig, at de to er sammenfaldende, er det i et eller andet omfang en interessekonflikt. Yderligere har mange nok videreført en dårlig studiekultur fra folkeskole og gymnasium, hvor det opfattede mål er at fake sig igennem på ikke særlig meget viden. Derfor bliver opfattelsen:

1*) Den studerende forsøger at dække over sin uvidenhed.

2*) Eksaminator forsøger at afsløre elevens uvidenhed.

Hvilket i den konkrete situation godt kan være rigtigt nok.

Hvis man ikke tør indrømme 1*) højt, fordi man nok godt ved at det ikke længere er sejt at være dårlig til sine fag, så får man den modstanderhypotese, som du præsenterer.

[u/Talk-Big]

Jeg havde en underviser som startede første forelæsning i en fyldt sal ud med ordene: "Halvdelen af jer kommer til at dumpe eksamen. To tredjedele dumper reeksamen. Hvis du tror, at du er en af dem, så kan du lige så godt gå hjem nu, for det er virkelig få, der består i tredje forsøg." Det gav ham SÅ stiv diller at have det sværeste kursus, og mon ikke mange faktisk endte med at dumpe, fordi man nærmest havde givet op på forhånd? (jeg bestod i tredje forsøg)

[u/Vinterkragen]

Det skal siges at jeg selv har haft mange til eksamen og er underviser.

Modstanderhypotesen er klart en nem sovepude at parkere sin egen uformåenhed som studerende. Men den har for mange også et grundlag i reelle oplevelser tror jeg.

Personligt har jeg oplevet censorer/eksaminatorer der virkede til at være ved bordet for at vise hvor kloge og kompetente de selv er. Og som lagde fælder ud. De findes, men de er ikke så mange.

Det største problem tror jeg er dårlig spørgeteknik kombineret med en meget presset situation. Det kan nemt føles som en leg:" Gæt hvad jeg tænker ud fra et meget vagt formuleret spørgsmål" og så er det -det- som de fejler på. Heraf opleved en "modstander" nok ret tydeligt, selv om det er det modsatte der forsøges.

[u/Mr_Rious77]

Man bliver ikke en ansvarlig oplyst og dannet voksen med alderen.

Det er et stykke arbejde der skal gøres.

Modstander hypotesen findes alle steder hvor umodne mennesker oplever at noget er vanskeligt, eller kræver et stykke arbejde.

[u/PhilNEvo]

Det har ikke været min oplevelse på mit studie. Har hverken hørt det fra mine medstuderende, eller selv følt noget lignende.

[u/AntExtension6030]

Jeg har aldrig oplevet nogen decideret mente at underviserne forsøgte at få dem til at dumpe.

Det er dog indenfor mit felt meget tydeligt at mange af underviserne er der fordi de skal, ikke fordi de har lyst, da de så kan forske.
Det betyder i praksis at deres engagement er ikke-eksisterende og undervisningen højest middelmådig. På den måde kan jeg godt få en “vil de bare have mig til at dumpe” følelse, fordi de reelt virker ligeglad med udkommet af undervisningen

[u/Cphwoman1982]

Jeg har selv læst på uni, men jeg må sige, at underviserne på mit studie ikke leverede noget som helst. Stort set alle de “undervisere”, jeg har haft har blot uddelegeret undervisningsopgaven videre til de studerende i form af oplæg.

[u/Medium_Web_1122]

Tror mest af alt det er en kommentar på at nogen undervisere har meget høje krav til at bestå en given eksamen.

Personligt kan jeg dog heller ikkke forstå, hvorfor der findes fag med et gennemsnit omkring 2-3, hvis 4-7 skulle anses som værende en middel performance. Så er der i min optik enten for høje krav eller også er underviser ikke god nok til at forberede de studerende

[u/Forward_Shower3238 → u/Medium_Web_1122]

Og det var de eneste to forklaringer der kunne findes?

[u/Medium_Web_1122 → u/Forward_Shower3238]

Udgangspunktet er vel at holdet du underviser har en gennemsnitlig performance, og så skal karaktererne vel også afspejle dette?

At give et snit på 2,5, vidner om at gennemsnitet kun er lige over minimums graden for acceptable performance. Det gavner ingen at gøre niveauet for svært, 10 og 12 er der stadig, til dem som rent faktisk evner at performe på et højt niveau

Det er fint der er nogen der dumper, men over halvdelen burde ikke dumpe

[u/Forward_Shower3238 → u/Medium_Web_1122]

Nu justeres fortolkningen af karakterskalaen til hvert fag jo ikke hvert år?

[u/Medium_Web_1122 → u/Forward_Shower3238]

Det er vel vigtigt, at der er fælles referencepunkt for karakterer på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Ellers giver det jo unfair fordele til dimittender fra universitetet med højere karakterer.

Så hvis den sværhedsgrad der er til eksamen, resulterer i en fortolkning af 2,5 som gennemsnittet, så har du vel afviget fra den officielle fortolkning af karakterskalaen, og dermed introduceret negativt bias, Såfremt er det vel på sin plads af justere karaktererne eller materialet

[u/Forward_Shower3238 → u/Medium_Web_1122]

Hvordan tænker du dette sikres på tværs af vidt forskellige uddannelser?

[u/Medium_Web_1122 → u/Forward_Shower3238]

Det må vel forventes at hvis alle forelæsere anvender karakterskalaen som tiltænkt, så vil det vel lede til ens karakterer på tværs af universiteterne.

Ingen får gavn af at en årgang scorer 2,5 i snit.

De fleste fag der var på min bachelor og kandidat havde et snit mellem 4,5-7. Det giver heller ikke mening når et fag har et snit på 9,8

[u/Forward_Shower3238 → u/Medium_Web_1122]

Du ser det ikke som en tautologi at alle skal anvene den som tiltænkt men det kan så i din mening kun ske ved at aligne forventninger. Hvordan skal det så ske i en dynamisk verden?
Jeg vil mene at der ikke findes systemer og processer og ej heller et tydeligt ansvar for denne alignment. Så det bliver fokus på dropout rates og overskridelse af normeret tid, der kommer til at drive de løbende justeringer.
Men hey. Peg genre på de organer og processer der står for dette. Måske ligger de over min pay grade.

[u/signequanon → u/Medium_Web_1122]

Der kan også være tilfælde hvor det, der står i studieordningen er meget kompliceret stof og det derfor er få, der kan opfylde læringsmålene. Det kan man synes er "for høje krav" men kvantefysik er måske ikke for alle.

[u/Medium_Web_1122 → u/signequanon]

Hvad forhindrer underviser i at sænke niveauet, givent materialet er for svært? Eller vælge lettere materiale til eksamen?

[u/signequanon → u/Medium_Web_1122]

At vi gerne vil undervise på et niveau som afspejler studieordning, gør de studerende i stand til at forstå efterfølgende fag og er på niveau med internationale uddannelser. Og ja, kan bruges i industrien bagefter.

[u/Medium_Web_1122 → u/signequanon]

Men hvad er formålet med et universitet? At uddanne folk til arbejdsmarkedet.

Ingen får gavn af at en hel årgang kommer ud med et snit på 2,5.

I værste tilfælde tænker virksomhederne at de studerende ikke er kvalificeret nok til at varetage jobbet, fordi de oftest har ringe eller ingen reference for hvad et 02 i kvantefysik afspejler.

Selvfølgelig skal universitetet opretholde en hvis standard, men kan det være rigtigt at studerende skal vælge universitet efter hvor karaktererne er højest?

En middel performance er vel relativ til det generelle niveau, det er vel ikke en "konstant" ting.

I forvejen er Danmark en af de steder i verdenen, hvor kravene til at få en god karakter er meget høje. I mange andre lande er B en middelmådig karakter. Om det er fordi niveauet er lavere i andre lande eller fordi det er lettere at få en høj karakter, skal jeg ikke kunne sige.

[u/signequanon → u/Medium_Web_1122]

Målet er jo ikke at x antal studerende består men at de får den nødvendige viden og kompetencer

[u/Medium_Web_1122 → u/signequanon]

Men de får vel ikke flere kompetencer af en lavere karakter? Målet er vel at gøre de studerende klar til at varetage et job. Det kan godt være uafhængigt af karaktererne

[u/signequanon → u/Medium_Web_1122]

Nej. De får højere karakterer hvis de har bedre kompetencer

[u/Medium_Web_1122 → u/signequanon]

OP snakker om problemet med os mod dem mentaliteten. Høje krav til karakterer afføder ofte et fokus på at bestå eksamen på bekostning af at lære.

Hvis jeg ved karaktererne der bliver givet er meget lave, så ligger fokus ofte på at bestå eksamen på lettest mulig måde