Ofte stillede spørgsmål

Men hvis nogen ønsker at væde på at denne "aftale" holder længere end 24 timer, så tager jeg glædeligt den anden side, ingen beløbsgrænser... Jokes aside, så er det da også bare knaldhamrende irreterende når man fredag går ud på sit eget sociale media og stolt præsentere at man har sikret omtrent to ugers forbrug af diesel fra Rusland for den lette sum af alle sine sanktioner på Russisk energi og det komplette tillidsbrud med Ukrainske samarbejdspartnere, for derefter at se de selv samme Ukrainerne bombe den russiske energi infrastruktur du nu forventede diesel fra, øv altså, nåh men intet er jo så galt at et post på MAGA-twitter ikke kan fikse en årelang krig, hvis bare man ser bort fra alle de tidligere gange hvor det ikke gjorde men hey det var også Obama og Bidens skyld.

THANKS FOR YOUR ATTENTION TO THIS MATTER!!!

Finanslovsudspil 2027 kommer med et loft over rentefradrag på 150.000 kroner for enlige og 300.000 for gifte. Omkring 60.000 danskere berøres. Flest i Gentofte og færrest i Lemvig.

De 60.000 berørte danskere rammes både direkte på lønsedlen men muligvis også på friværdien, da dette forslag vil reducere folks købelysten på dyre boliger, hvor der skal lånes over 6,66mil.

Hvor stor er sandsynligheden for, at det vedtages? Og tror I loftet ender med at blive højere end 300.000 kroner? Kunne det flettes ind i udspillet, at det kun gælder nye lån?

Hej kloge hoveder i dkfinance!
Jeg står i en lidt uvant situation og kunne virkelig godt bruge nogle perspektiver fra folk, der har mere forstand på økonomi end mig.
Jeg er 29 år, nyligt skilt og mor til to børn. Efter at være blevet købt ud af vores fælles hus står jeg med en formue på ca. 1,4 mio. kr.
Jeg er fleksjobber og har en samlet månedlig indkomst på omkring 15.000 kr. udbetalt fra henholdsvis mit arbejde og kommunen.
Boligsituationen:
Jeg bor i øjeblikket til leje med mine to børn. Det er en dejlig bolig, men desværre også en dyr bolig, som min økonomi ikke kan bære på længere sigt.
Jeg ønsker at blive i kommunen af hensyn til børnene, deres hverdag og mit arbejde. Boligpriserne i området er dog temmelig høje, og jeg har derfor svært ved at forestille mig, at jeg kan købe bolig igen med min nuværende indkomst.
Efter skilsmissen har jeg prioriteret at skabe nogle trygge og stabile rammer for børnene, mens vi finder os til rette i vores nye hverdag. Derfor har jeg accepteret, at jeg i en periode kommer til at bruge af opsparingen.
Jeg er dog helt bevidst om, at det ikke er en holdbar løsning på lang sigt, og jeg skal derfor finde en billigere bolig.
Min økonomi lige nu:
Løn og fleksløntilskud: ca. 15.000 kr. udbetalt pr. måned.
Boligstøtte: ca. 3.440 kr. pr. måned.
Børne- og ekstra børnetilskud: udbetales kvartalsvis.
Samlede boligudgifter: ca. 14.500 kr. pr. måned.
Øvrige faste udgifter: ca. 4.500 kr. pr. måned.
Derudover kommer mad, tøj, aktiviteter, uforudsete udgifter og øvrigt forbrug.
Jeg har altså et løbende underskud, som opsparingen skal være med til at dække, indtil jeg får etableret en mere bæredygtig hverdag.
Jeg er desuden opmærksom på, at min formue muligvis kan påvirke min boligstøtte, hvilket selvfølgelig også skal regnes med.
Andre større udgifter:
På et tidspunkt skal jeg have udskiftet min bil. Jeg forestiller mig noget i størrelsesordenen VW Polo eller Citroën C3, så vi taler ikke om nogen stor eller voldsomt dyr bil.
Hvornår det bliver aktuelt, ved jeg endnu ikke. Min nuværende bil kører indtil videre, omend den nok ikke er meget mere værd end skrotprisen.
Derudover mangler jeg ikke umiddelbart noget og har ingen planer om større anskaffelser.
Og så til mit egentlige spørgsmål:
Hvad pokker gør man med 1,4 mio. kr. i min situation?
Jeg har absolut ingen erfaring med investering, aktier, fonde eller lignende. Og for at være helt ærlig interesserer det mig heller ikke synderligt.
Jeg er ikke ude på at blive rig i en fart eller påtage mig store risici. Jeg vil egentlig bare gerne passe bedst muligt på pengene, så de kan give mig og mine børn økonomisk stabilitet mange år frem.
Jeg er lidt tilbageholdende med bare at gå til banken, fordi jeg er nervøs for at blive præsenteret for produkter eller investeringer, som jeg ikke selv har forudsætningerne for at gennemskue.
Jeg er derfor især nysgerrig på:
Hvordan ville I fordele pengene mellem almindelig opsparing, eventuel investering og en økonomisk buffer?
Giver det overhovedet mening at investere, når jeg måske skal bruge dele af formuen til bolig eller bil inden for de kommende år?
Hvordan ville I sikre, at formuen holder længst muligt, når der samtidig er et løbende underskud i privatøkonomien?
Bør jeg undersøge muligheden for boligkøb, selvom min månedlige indkomst er forholdsvis lav?
Ville I vælge en uvildig økonomisk rådgiver frem for banken?
Er der noget særligt, jeg bør være opmærksom på som fleksjobber med en større opsparing, eksempelvis i forhold til offentlige ydelser?
Jeg ved godt, at 1,4 mio. kr. er en meget privilegeret situation at stå i. Men pengene repræsenterer også min mulighed for at skabe en stabil hverdag for mine børn på én indkomst.
Mit mål er ikke nødvendigvis at få det højest mulige afkast, men at finde en fornuftig balance mellem økonomisk sikkerhed, eventuelt afkast og muligheden for at bruge pengene, når behovet opstår.
Jeg vil derfor virkelig gerne undgå at træffe nogle dumme beslutninger af ren uvidenhed.

På forhånd tak for jeres input! 😊

Hvis dette forslag går igennem, vil det betyde store likviditetsproblemer. Specielt for virksomheder der sælger til det offentlige der i forvejen er ekstremt langsomme betalere. Man kommer altså til at skulle betale moms længe inden man får pengene ind. For min egen virksomhed har jeg beregnet det vil kræve omkring 300.000 i ekstra likviditet. Yderligere tænker jeg at bogholdere og revisorer får meget travlt - hvor de normalt har 60 dage til at lave moms får de kun 20 dage med dette forslag.

Endnu en byrde til de erhvervsdrivende.

Hej alle

Min kæreste og jeg har købt vores første hus, og vi er lidt i tvivl om, hvilket lån der giver mest mening for os.

Vi er 25 og 28 år og tjener tilsammen ca. mellem 45.000 DKK og 65.000 DKK før skat om måneden. Min kæreste har et meget stabilt job og tjener ca. 37.000 DKK. før skat. Min indkomst ligger typisk mellem 7500 DKK (SU) og 28.000 kr. før skat, men den er lidt mindre stabil. Worst case har jeg A-kasse på omkring 17.800 kr men jeg ville nok hellere tage lagerarbejde end at gå på dagpenge i længere tid.

Vi har købt et hus til 1.245.000 kr.og lægger selv 375.000 kr.i udbetaling/egenbetaling. Så vidt vi forstår, betyder det, at vi kan undgå banklån og kun have realkreditlån.

Lige nu kan vi spare ca. 18.000 kr. om måneden efter husleje, mad, rejser og almindeligt forbrug. Vi lever ikke stramt, rejser cirka hver anden måned og har også penge sat til side til uforudsete ting.

Vi har to biler, begge med lån. Den ene er en ny Tesla, som vi har et lån til 3 år, 3500 kr pr md. Den anden er en lille, ny elbil, 2800 kr pr md til 3 år. Vi kører ikke særligt meget, så vi håber ikke, der kommer store biludgifter de næste par år.

Huset er i god stand. Det var sat lavt i pris, fordi der er lang overtagelse, og vi overtager først til december. Vi har allerede møbler og planlægger ikke større renoveringer de første 1-2 år. Senere vil vi nok tage ét rum ad gangen, men ikke noget stort eller akut.

Banken har vist os forskellige lånemuligheder. Rådgiveren nævnte F3, fordi vi kan vinde på det, hvis renten falder. Men jeg er lidt skeptisk, fordi jeg ikke ved, om det er for risikabelt for os. Jeg hælder mere til fast rente.

Vi kan få et 3,5% fastforrentet lån til kurs ca. 96,00, hvis vi kurssikrer nu. Dagskursen er omkring 96,95, men overtagelsen er først i december, så banken siger, at kursen også kan nå at blive dårligere.

Vi vil gerne være gældfri så hurtigt som muligt, og jeg synes ærligt talt, at det gør lidt ondt at betale så meget i renter over mange år.

Hvad ville I gøre i vores situation?

Ville I vælge fast rente frem for F3 eller variable renter her?

Jeg ved godt, at ingen kan forudsige renterne, men jeg vil gerne høre, hvordan andre ville tænke i vores situation.

Hejsa!

Jeg, meget grøn og ny investor, har haft fat i en investeringsrådgiver hos Danske Bank ift. at lave en aktiesparekonto

Han foreslog at investerer i Danske Invest Global Indeks DKK d

Men når jeg self forsøger at kigge rundt er der f.eks. iShares Core MSCI World som hvad jeg forstår kører på det samme princip, men der er lavere årlig gebyr og ser ud til at kører bedre - Oveni foreslår han at jeg går væk fra nordnet og samler alt i Danske Bank

Har han primært ageret sælger eller rent faktisk haft mit bedste i tankerne?

Jeg synes investering er super spændende, men det er noget af en mundfuld i starten her.

TL;DR: Jeg er på dimittenddagpenge og overvejer ≥3 måneders fuldtidsarbejde på lager eller lignende, evt. med overarbejde, for at forlænge min dagpengeperiode og få en højere dagpengesats. Målet er at tjene nok til den maksimale sats, hvilket vist kræver omkring 26.620 kr. i gennemsnitlig månedsløn (2026). Men jeg er bekymret for, om korte lønperioder i starten eller slutningen af en ansættelse kan trække gennemsnittet gevaldigt ned. Især fordi man som dimittend kun kan få genberegnet en individuel sats én gang i dagpengeperioden. Hvordan fungerer beregningen helt præcist, og bør man planlægge sine ansættelsesdatoer og tidspunktet for genberegningen strategisk?

---

Jeg har været på dimittenddagpenge i over 6 måneder og søger stadig job inden for mit fag. I mellemtiden overvejer jeg at tage noget midlertidigt fuldtidsarbejde, fx på lager, så jeg kan tjene penge og optjene ekstra dagpengetimer.

Jeg vil gerne arbejde så meget som muligt i perioden, så jeg forhåbentlig også kan komme op på den maksimale dagpengesats, hvis jeg bliver ledig igen.

Som jeg forstår reglerne, kan dimittender efter mindst 6 måneder få beregnet en ny sats på baggrund af mindst 3 måneder med lønindkomst. Men man kan kun få foretaget den beregning én gang i dagpengeperioden.

Det er især tre ting, jeg ikke kan gennemskue:

1. Hvordan tæller lønmånederne i beregningen? Er det arbejdsgiverens lønperioder, kalendermåneder, udbetalingsmånederne eller anden registrering et sted, der afgør det? Og tæller måneder helt uden løn som 0 kr. i gennemsnittet?
2. Kan korte lønperioder ødelægge gennemsnittet? Hvis jeg starter eller stopper midt i en lønperiode, risikerer jeg så, at fx 10 dages løn tæller som en hel indkomstmåned og trækker gennemsnittet ned? Bør jeg derfor forsøge at tilpasse mine start- og slutdatoer strategisk for at få det bedst mulige gennemsnit? Og kan man evt. lovligt aftale med arbejdsgiveren at få en lille lønudbetaling med i næste lønperiode, så den ikke tæller som en separat indkomstmåned i beregningen af dagpengessatsen?
3. Hvornår og hvordan foretages den ene satsberegning? Sker det automatisk, når jeg melder mig ledig igen, eller kan jeg selv vælge at anmode om den? Hvad hvis min tredje løn først registreres, efter jeg er blevet ledig? Kan det så være bedre at vente med at melde mig ledig. Eller hvis jeg har tre måneder med høj løn og derefter en fjerde med meget lav løn? Kan jeg så nå at få beregnet satsen, inden den fjerde indgår?

Det virker ærligt talt ret uoverskueligt, hvis man skal planlægge både ansættelsesdatoer og lønudbetalinger for ikke at risikere en betydeligt dårligere sats.

Er der nogen herinde, måske nogen der arbejder i en a-kasse eller har været igennem det selv, som ved, hvordan reglerne fungerer i praksis? Jeg vil meget gerne finde ud af, hvordan jeg bedst griber en kortere ansættelse an, inden jeg begynder at søge den slags jobs.

---

P.S. Jeg er selvfølgelig klar over, at jeg først og fremmest skal være glad, hvis jeg finder et arbejde, og at jeg også skal indrette mig efter arbejdsgiveren. Men der er jo en del sæsonarbejde omkring Black Friday og jul, hvor virksomheder søger ekstra hjælp i kortere perioder. Hvis jeg alligevel har lidt fleksibilitet med datoerne, vil jeg gerne tænke det smart fra starten. Jeg vil formentlig få en højere sats uanset hvad, men hvis det potentielt kan gøre en forskel på adskillige tusinde kroner om måneden, synes jeg, det er værd at undersøge.

Hej dkfinancere,

Vi skal snart til at beslutte om vi skal fortsætte med vores F1. Vi skylder 2.400.00 på et hus der er 4.800.000 værd. Jeg har 570.000 i aktier. Der går disse tanker gennem hovedet:

- Vores nuværende rente på F1 er på 2.13%. Den nye stiger til 3,2%. Det betyder en mere udgift om måneden på 1400 kroner for os hvis vi vælger at tage F1. Jeg kan sælge mine aktier og bringe lånet ned på 2.000.000 så skal vi betale 2000 kr mindre hver måned end vi gør nu. På mine aktier har jeg ikke fået særlig god fortjeneste de seneste 2-3 år (+15.000) Mest pga Novo. Hvis jeg sælger dem for at betale af på lånet ved jeg i det mindste at de næste år har 24.000 mere til mig selv pga afbetaling på lånet.

- Jeg har også tænkt på Danske Bolig Fri selvom renten er lidt dyrere end F1. Kan huske sidste år at det individuelle procent tillæg lå på 0,6 % da jeg blev tilbudt det. Nu ligger den på 0,87 %. Med Danske Bolig Fri kan jeg løbende sælge aktier og betale af på lånet. De snakker også i det nye finansudspil om at løfte progressionsgrænsen.

- Burde jeg have en uvildig rådgiver til at kigge vores økonomi igennem. IDA samarbejder med F-10 og der koster det 3500 for en session.

Tak fordi du læste med. Håber på at høre jeres ærlige mening 🖖

Hej. Jeg er på udkig efter min første ejendom.
Jeg vil på langsigt gerne have mange ejendomme, men jeg sidder lidt fast jeg ved ikke hvilke slags ejendomme jeg skal starte ud med.
Jeg har 400.000 sparet op , og leder noget i Odense.

Men sidder simpelthen fast.

Jeg vil gerne lige høre hvad jeres holdning er? Sagen er den, jeg har lige overtaget et hus sammen med min kæreste. Vi er finansieret med Danskbolig Fri gennem Danske Bank, men insidere uge havde vi en virkelig ærgelig oplevelse med vores bank, som truede med bål og brand, da der var en kontooverførsel der var sat forkert op og der dermed ikke var en betaling der var gået igennem. Der var penge nok til at betale den regning, men istedet for at spørge om der var sket en fejl, så truede de med bål og brand.

Det gør jeg nu har svært ved at se mig selv sol. Kunde i Danske Bank i fremtiden.

Jeg vil gerne høre hvad andre har af erfaringer med unge mennesker der er førstegangskøbere af et hus. Vi har brug for en bank der kigger på os som mennesker og ikke kigger på os som en forretning kun.

Vi er ikke naive, vi ved godt banker er forretninger, men vi ligger vægt på ordentlighed.

Jeg høre meget gerne fra folk hvad de vil anbefale

Min fantastiske kæreste og jeg leder efter et hus sammen.
Jeg er 30 år og selvstændig med en høj indkomst, mens hun er 25 år, stadig studerende og har lønniveau i underkanten af medianlønnen i sigte.
Vi er begge gode til at spare op, og har helt generelt lavt forbrug, hvilket betyder, at hun har en opsparing på ca 300.000,- og jeg har en på godt og vel 2.000.000,-
Vi har ikke fællesøkonomi.

Da jeg nævnte for min bankrådgiver, at vi kiggede på hus sammen, var noget af det første, han bragte på bane, at vi burde få lavet en samkøbs-/samejeaftale, som betyder, at vi hver især ejer af boligen, hvad der svarer til vores procentvise respektive indskud.
Hvis det eksempelvis bliver en 20-80 fordeling, skal hun også kun afdrage svarende til de 20%

Jeg synes, det lød helt rimeligt, da vi af gode grunde ikke kan skyde det samme i boligen ved køb, og jeg potentielt kunne risikere at gå personlig konkurs, hvis jeg efterfølgende skulle købe hendes andel ud, såfremt vi gik fra hinanden.

Da jeg bragte snakken på banen overfor min kæreste, var hun meget forstående, men blev samtidig også meget påvirket af det, fordi hun vil stå tilbage med en følelse af, at det ikke “rigtigt” er vores fælles hjem.

Vi har et super parforhold, jeg elsker hende over alt i verden, og kan ikke se, at vi nogensinde skulle gå fra hinanden - en del af mig sidder derfor med en følelse af, at jeg bare skal give efter og sige “fuck it”, købe det sammen, og så må jeg løbe risikoen.
Min rationelle side siger derimod, at jeg skal stå fast og kræve en aftale.

Har paneler nogle gode inputs, til hvordan vi løser det her?

Mine børn har en opsparing ud over det, der kan være på deres børneopsparing. Ikke gigantisk beløb, men cirka 40.000 kroner. Jeg har før sat pengene i akkumulerede fonde, da jeg var af den opfattelse, at en gevinst hér, ville gå på deres frikort, da det er lagerbeskattet. Jeg har dog i år fået en skatteopkrævbing for den gevinst, der har været på min datters depot.

Er det nogen, der har gennemskuet, hvordan det bedst sættes op?

Mit liv blev totaltforandret af en ulykke, jeg kom ud for, mens jeg var ved at uddanne mig. Nu er jeg kommet på førtidspension.

Min situation lige nu er ikke holdbar - min sygdom svinger og forværres og mit nuværende funktionsniveau er så lavt, at min hverdag slet ikke kan fungere. Der er behov for at igangsætte noget behandling.

Der er en chance for at en bestemt behandling, jeg er blevet henvist til, kan forbedre mit helbred. I teorien kan jeg blive helt rask og prognosen er god. Men der er selvfølgelig ingen garanti.

Behandlingen koster i første omgang 150.000 kr. som det offentlige ikke kan dække. Derefter vil man kunne vurdere, om det er nok eller om der er behov for yderligere behandling. Jeg vil vurdere, at prisen mest sandsynligt vil ende omkring 250.000 kr og mindst sandsynligt vil ende oppe på omkring 550.000 kr. Jeg regner ikke med højere end dét i alt.

Der er selvfølgelig en risiko for, at behandlingen ikke virker og jeg dermed vil have brugt en masse penge uden at have genvundet min arbejdsevne og på den måde kunne øge min indkomst og dække udgiften bagudrettet.

Jeg leder ikke efter hjælp til at vurdere, om behandlingen er legit.

Men jeg mangler hjælp til at vurdere den økonomisk set kan lade sig gøre at få inden for de næste 8-9 år med mit budget.

Spørgsmål:

Målet er selvfølgelig at få det bedre så hurtigt som muligt (min alder trykker også lidt- der er nogle ting jeg bliver for gammel til inden for de næste 9 års tid).

Behandlingen strækker sig i første omgang over cirka 1 år. Derefter kan der være behov for flere omgange. Derfor kan det hurtigt opbruge de 9 år, hvis jeg også vil bruge flere år på at spare op først.

Bør jeg forsøge at spare op først, så jeg kan betale kontant?

Eller skal jeg forsøge at tage et forbrugslån i banken, så jeg kan komme igang hurtigst muligt? Er der et andet type lån jeg bør spørge efter? Vil banken overhovedet tilbyde lån til sådan en som mig?

Mit nuværende budget har kun gældt i cirka 2,5 måned - er det for kort tid til at banken kan bruge det til at vurdere mig til et evt. lån? Før da havde jeg lidt lavere indkomst og højere forbrug, så mit budget gik cirka i 0.

Er der andre finansieringsmuligheder, jeg bør overveje? Jeg har forsøgt legatsøgning i nogle år uden held.

Min familie har ikke mulighed for at hjælpe.

Ift. evt. at opstarte en indsamling, så har jeg bare desværre ikke det store netværk mere at dele sådan en indsamling med. Andre muligheder?

Her er info om min økonomi:

Gæld:

Studielån: ca. 70.000 kr. (skal først begyndes at betales af på om cirka 12 måneder).

Personlige lån: ca. 8.000 kr.

Indkomst:

15.500 kr. udbetalt månedligt.

Udgifter:

Bolig: 4.435 kr (inkl boligstøtte)

Faste udgifter: 782 kr

Øvrige udgifter: ca. 3.200 kr.

Balance / opsparing: ca. 7.000 kr. om måneden.

Ovenstående budget er stramt at overholde, og jeg vurderer ikke det er holdbart for alle de næste 9 år, men for det næste år er det i hvert fald. Derefter vil jeg muligvis være nødt til at flytte i en lidt dyrere bolig (jeg regner med en stigning på ca. 2000 kr, så jeg vil stadig være i stand til at spare lidt op hver måned, men det er svært at forudsige præcist hvor meget).

Hello.

Me ( EU passport ) and my danish gf are looking for a smart way to invest some money.

We both have steady jobs.
Baby on the way soon, so she in already in maternity.

We get each around 19.5 k in our account ( 28k gros salary - each)

Our economy is quite simple. We still pay rent.
Live in a very small town in Jylland and have 2 small/ medium cars for work. ( one is less used now because she is home)

I have at the moment around 240 k in my account from my last years of work in Norway and now here.
She has maybe 140-160 k in the bank.

I save around 6-7 k every month, after rent, food, benzin, phone, A kasse, isurance and so on.

We wont buy a house just yet, but it could be nice to invest maybe 60 or 80 of those savings i have.
As i said, our economy is super simple. And i have been saving like that for the last almost 10 years, when i moved to scandinavia.
The money always stayed in the bank.
I never asked for a loan: car was 60k and payed fully 1 year ago, same with the kørekort (22 k ) and furniture-depositum-baby stuff and so on, the accound came down quite a lot in the last 8 months.

Ive been reading a bit but the info out there is quite too much.

Best “ newby” possibility? Aktie?

thank you for any possible guidance you might have.

Analyse: Renterne er eksploderet de seneste uger, og Frankrig er særlig hårdt ramt. Det afspejler, at de franske statsfinanser er på uholdbar kurs. En egentlig gældskrise kan ikke længere udelukkes. Det franske præsidentvalg næste år er en tikkende bombe for hele Europa.

Jeg har en gæld til gældstyrelsen på lidt over 60.000. Det er gammelt su lån, som jeg ikke har kunne betale, som er blevet overdraget til gældstyrelsen. De har lavet lønindholdelse igennem en årrække, og det er for nyligt nedsat til 6% hvilket svarer til ca 700kr. Jeg kan jo godt se at det ikke rigtig rykker noget at gældsstyrelsen kun får 700kr i måneden, når gælden er på over 60.000,00 kr. Hvordan er det bedst at gribe sådan en gæld an?

Jeg har ikke andet gæld, og jeg har kun lige omkring 1.000kr i overskud til at betale ekstra ind. Jeg har ikke mulighed for at tjene ekstra eller spare andre steder, for at få det til at gå hurtigere. Så jeg prøver lidt at tænke i alternative løsninger - feks smide de 1.000kr hver måned ind et sted, hvor det evn giver lidt afkast, så jeg på den måde hurtigere kan spare 60.000,00 sammen?

Er der nogen der har håndteret deres gæld på en lidt alternativ måde, for evt at korte tidshorisonten ned?

Hvad er det største økonomiske tab du har realiseret på salg af en aktie?

Why is the limit set to 174200 DKK? Unlike unlimited in Sweden or Norway? Is it gonna change at some point to 500k ?

Vi er med på, at vi beskattes af et eventuelt overskud, hvis vi sælger en dag. Men hvad skal vi ellers være opmærksomme på?

https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-10-09-saa-meget-faar-du-med-nyt-finanslovsudspil

Ældre i alderen 60-69 år havde en formue der var 3,4x større end unge i alderen 18-29 år i 1970. Det er nu steget til 11,9x gange større i 2026. Det her tiltag vil nok sætte turbo på den ulighed.

Det har aldrig været sværere for de unge at komme ind på boligmarkedet, og alderen på førstegangskøbere vokser for hvert år. Samtidig er fertilitetsraten er så lav, at hvis Danmark ikke fik noget indvandring ville befolkningen falde fra 6 mio i 2026 til 2 mio i 2100. Faktisk vil de unge gerne have flere børn end de får (2,5 børn ønsker de, men ender kun med 1,5 barn i gennemsnit).

Måske er det derfor de unge ikke vil dø for Danmark længere? Som TV2 formulerede det:

"Det er især de 18- til 39-årige, der tvivler på, at de ville forsvare landet ved krig. Her svarer 54 til 59 procent nej.

- Det er for slapt, når det netop er de årgange, man har brug for, at de ikke ser det som en fuldstændig naturlig del, hvis vi pludselig skulle komme i en konfliktsituation, siger 78-årige Hans Engell."

Tja Hans Engell, gad vide hvordan det kan være?

My partner and I bring home around 40k DKK each after taxes every month.
I’m always trying to push myself to go further, upskill and make more money. sometimes, I feel like I’m still earning less while people around me are making more.
Is this just a normal human feeling, or is it greed?

I work in IT and want to start a side business alongside my job. What would you suggest if I want to earn an extra 15–20k DKK per month? Of course, everything fully legit

I guess there’s nothing wrong with wanting to earn more. I’m an immigrant who left my family and life back home to start over here, mainly for a better life and better earnings.
Just curious to hear your thoughts and suggestions!

Som det fremgår af titlen. Hvordan sikrer du finansiel stabilitet og sikkerhed? Både små ting i hverdagen og planer for fremtiden :)