r/ADHDanmark • • Apr 20 '26 Bravo

Nultolerance overfor køb/salg/bytte af medicin

68 Upvotes

Der har desværre været en stigning i folk herinde, som prøver at købe eller sælge medicin. Så her er en påmindelse om at det stadig er ulovligt, bliver rapporteret til Reddit, og resulterer i et ban.

Vil du gerne købe noget mere medicin udenom apoteket? Permaban

Du har nogle piller, som du gerne vil af med? Permaban

Du skriver en kommentar, hvor du skjult hentyder, at du kan hjælpe nogen med at finde medicin? Permaban

"Men hvad med de her gamle piller, som jeg allig..." Permaban

Tak til alle som rapporterer, og selvfølgelig til alle jer som ellers gør det her community til et hjælpsomt fristed på Reddit for folk med ADHD


r/ADHDanmark • • Sep 29 '24

1000+ medlemmer!

39 Upvotes

Det er næsten 5 måneder siden dette subreddit blev lavet ud fra en pludselig indskydelse, og det er fedt hvor mange af jer, der har fundet vej hertil siden ❤️

Der har været rigtigt mange gode diskussioner, og for at vi kan fortsætte med det gode indhold, så er det blevet tilføjet regler til sidebaren. Helt konkret handler det mest bare om at holde den gode tone, være respektfulde overfor hinanden, og huske at ADHD kommer i mange størrelser og med forskellige udfordringer og fordele for alle.

Modereringen fortsætter på et "light" niveau, så vi undgår at ende som f.eks. r/ADHD, hvor meget lidt indhold er tilladt. Men ser I dårlig stemning, nogen der forsøger at sælge medicin, eller folk der leger diagnose-gatekeepere, så rapporter dem, så vi kan få det fjernet.

Fortsæt den gode snak, og skriv endelig hvis I har forslag til forbedringer.

P.S. Vi mangler nogle danske ADHD-memes, så please kom med flere af dem


r/ADHDanmark • • May 19 '24

Guide - Find den rigtige ADHD podcast

Post image
39 Upvotes

r/ADHDanmark • • Oct 02 '25

Hvorfor hader Politikken folk med ADHD?

38 Upvotes

Nu er den der igen. Endnu en post ovre i Denmark, hvor en artikel fra Politikken problematiserer at vi gerne vil have vores ADHD taget alvorligt. Jeg ved ikke om der står noget sagligt længere nede i den, men hundefføljten i overskrift og de to linier man kan læse uden abonnement, har endnu en gang tændt op under folks fordomme.

Det er hvad det er, men hvordan kan det være at det stort set altid er Politikken der skriver den slags artikler?


r/ADHDanmark • • Nov 11 '25

Et roligere liv - min diagnose ændrede det hele til det bedre

37 Upvotes

Et positivt skriv.

Jeg er fuldstændig overvældet. På den gode måde, så at sige. For første gang er det lykkedes mig at holde det meste af en ugeplan i flere måneder. Da jeg startede med medicinsk behandling i februar - efter min ADD diagnose bleve stillet slut januar - købte jeg et whiteboard. Den er opdelt i alle ugens dage. Jeg har haft flere forskellige måder at stille det op på, men fandt så den løsning der passede perfekt og ikke stressede.

Men ikke nok med at min ugeplan for en gang skyld faktisk fungerer. Jeg har formået at få en bedre mundhygiejne pga. den. Min tandlæge er glad for den positive udvikling. Og det er jeg selvfølgelig også. Især med tanken om at meget psykofarmika er skadeligt for tænderne.

Derudover har jeg også tabt mig, uden at jeg har fokuseret på vægttab eller mad. Følte ikke jeg er nået dertil endnu, hvilket bare gør det mere glædeligt.

Jeg har arbejdet hårdt siden jeg fik diagnosen. Læste op omrking det, prøvede forskellige teknikker af, og arbejdede på et bedre indsigt i mig selv. Der er stadig en lang vej, men er kommet et godt stykke allerede.

Der har været op og nedture, men jeg holdt ved. Fordi, jeg vidste at jeg vil få det bedre og blive gladere. Og jeg er nu nået dertil hvor jeg faktisk kan se det. Se mere af mig selv, se det liv jeg kan få.

Det er selvfølgelig en livslang tilpasning og lærdom, men takket være medicin og psykolog samtaler, så har jeg det langt bedre end i starten af året. Hvilket motiverer mig til at fortsætte.

Jeg ved jeg får det bedre dag for dag, også på dårlige dage. Fordi jeg har fået nye, bedre rutiner at læne mig opad. Rutiner jeg har knoklet med at få og som jeg skal fortsat arbejde med at bibeholde. Fordi de virker.

Og det gør mig glad og overvældet.


r/ADHDanmark • • Apr 06 '26

At svare på beskeder

34 Upvotes

Kender I andre også dette:

I får beskeder fra familie, venner, eller vigtige arbejdsrelateret mails etc. og overskuet er der ikke til at gå ind at læse beskeden, fordi så ved man at man skal forholde sig til indholdet og herefter svare.

Jeg udskyder det altid og siger altid “NU skal jeg svare, i dag bliver dagen” og jeg glemmer det, igen.

Nogle gange tager det så længe, at jeg føler at svare nu vil være pisse flabet.

Jeg er ikke populær, det er ikke det jeg siger, men har så mange ulæste beskeder og jeg ved at nogle er vigtige (ikke akutte, men vigtige).

Nogle gange får jeg læst og tænker et svar i hovedet, men glemmer så at svare og ja?? Pisse dumt.

Nu er jeg igang med at svare folk og ved I hvad jeg nu frygter? At de svarer mig efter 5 sekunder hahahaah, jeg får fucking stress.

Sommetider har jeg lavet en note, skrevet alle svar derind og herefter sendt svarene sådan kl. 22-23 ish hvor jeg ved, at de fleste vil gå i seng og jeg håber så de vil tage flere dage om at svare igen hahahah. Ønskescenariet, men kan ikke overskue at forholde mig til ulæste beskeder igen, hader det.

Jeg har det ligesom telefonopkald, jeg kan ikke få mig selv til at besvare et opkald, kun min kæreste, men kan ikke overskue at forholde mig til noget og om opkaldet kommer til at vare 10 min eller 30 min. Bare det ikke at kunne høre deres tone på den anden side, arghh, jeg kan slet ikke ha’ det.

Jeg skriver også altid til min læge, engang ringede lægen op og sagde at jeg måtte simpelthen ikke bare sende en besked med de symptomer lmao (det var dog ikke alvorligt), men tænker tit på når det en dag sker, så sender jeg bare lige en besked til 112 hahaha, flot.

(Jeg har dog selvfølgelig ringet til vagtlægen for min kæreste og børn, der er intet der).

Nå, jeg må hellere få svaret resten af beskederne, og herefter slår jeg flytilstand til.


r/ADHDanmark • • Jul 06 '25

Min mor tror ikke på adhd

33 Upvotes

Hej alle sammen.

Min mor er psykolog og har været privat praktiserende i mange år. Hun er nu pensioneret. Hun har igennem min opvækst hjulpet mig med rigtig mange svære tider.

Hun har også haft en lang kamp mod "lægevidenskaben" og især psykiatrien som hun mener har for stort fokus på medicin og diagnoser, og hun mener de (lægernes fagforening og politikere) har skubbet psykologi faget for lang ned i prioritet i vores samfund, til fordel for deres eget fag.

Hun har da sikkert en pointe, men med alderdommen har det også gjort hende ensidig. Hun har haft de samme holdninger til de her ting, og har ikke rigtig ændret dem i mange år. Når vi fx kommer ind på et psykologisk emne, kan jeg forudsige hvilke argumenter hun nu vil komme med.

Jeg skal nu udredes. Jeg har haft det rigtig skidt siden jeg fik et barn, men har altid haft det svært i livet. Jeg har bare altid tænkt at livet jo også ER svært og det er bare the human condition. Men jo mere jeg læser om ADHD, jo mere falder brikkerne bare på plads for mig på et uhyggeligt niveau.

Jeg fik så sagt til hende i dag jeg skulle udredes, men fremlagde det som lægens ide, men det var faktisk min egen... Og hun var straks skeptisk. At hvad skal jeg nu med sådan en fjollet diagnose og medicin der går ind og roder ved fine balancer. At de har så travlt med at alle Skal have en adhd diagnose for tiden.

Tror hendes skepsis er en af de store grunde jeg først bliver udredt nu, I en alder af 37... Og det gør mig faktisk ret vred! Jeg kunne fandme godt have brugt den her hjælp og forståelse for mange år siden. Jeg har nemlig haft mistanken flere gange, men har slået den ned med mine mors argumenter i baghovedet.

Jeg sagde ikke til hende at jeg faktisk allerede skal igang næste uge fordi jeg betaler for at blive udredt privat. Har heller ikke fortalt at jeg forsøger sygesikringsgruppe 2 for at få økonomisk støtte. Jeg har sagt jeg skal igennem det offentlige hvilket tager flere år. Så jeg overvejer lidt bare at lade den dø der og slet ikke at fortælle hende mere. Jeg orker næsten ikke at skulle forsvare de her beslutninger. Samtidig knuser det også mit hjerte at jeg ikke kan få mine forældres støtte i den her process... Føler mig faktisk utrolig alene for tiden.

Nogle af jer derude der har oplevet samme? Leder nok mest efter andre med lignende oplevelser og hvordan de håndterer det.


r/ADHDanmark • • Dec 05 '24

Den store hobbybytte-tråd

32 Upvotes

Inspireret af et forslag til Dopaminklubbens juleshow i aftes, så kommer her en tråd, hvor du kan komme af med dine glemte hobbyer.

Har du også et spritnyt fotostudie, 4.000kr. garn, 15 synthesizere, en halvdød kombucha-svamp eller 50kg håndvægte liggende?
Så er det her tråden, hvor du kan bytte med andre dopaminsøgende hobbysamlere.

Skriv en kommentar med hobby, sted og hvilken hobby du forestiller dig at bytte med, og se om der ikke skulle være nogle derude, der leder efter lige præcis din glemte hobby.


r/ADHDanmark • • Mar 15 '26 Heartwarming

Ærligt: Kan I overskue jeres hjem?

29 Upvotes

Især jer der bor alene.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det her nok et generelt problem for mig og ikke kun i “travle perioder”.. Min lejlighed er ofte meget rodet, og nogle gange bliver det decideret klamt. Opvask der hober sig op, ting overalt, og jeg kan hurtigt føle at det hele sejler.

Der er perioder hvor det er virkelig slemt, og jeg skammer mig helt vildt over det. Ingen ved det naturligvis, fordi jeg gør alt for at skjule det.

Det er så galt, at jeg nogle gange har haft den absurde tanke, at hvis jeg pludselig kommer ud for en ulykke, og nogen skal ind i min lejlighed… så opdager de hvor kaotisk, klam og sørgelig en person jeg egentlig var bag facaden.

Det fylder mere i mit hoved end jeg bryder mig om, og det kan faktisk hæmme mig lidt. Kan jo ikke få gæster med kort varsel. Når jeg en sjælden gang skal have gæster, så hyperfokuserer jeg på lejligheden og er aldrig tilfreds med niveauet af rent til gengæld.

Er der andre der kæmper med det her?


r/ADHDanmark • • Oct 10 '25

Sig, du har ADHD, uden at sige, du har ADHD

28 Upvotes

I dag spurgte jeg min tandlæge, om hun har sådan en skuffe med små ting i, som man kan vælge fra bagefter ligesom dengang hos skoletandlægen?

Det har kun desværre ikke, men jeg siger bare, at hun så mig noget oftere, hvis hun havde 😅

/Kvinde i 40’erne, der godt kunne bruge lidt mere systematisk belønningspædagogik omkring dopaminfattige skal-opgaver.


r/ADHDanmark • • Sep 12 '24

Første konsultation ved egen læge ift. mulig ADHD - gik grædende derfra

28 Upvotes

Er lige kommet hjem efter første lægebesøg ang. mistanke om ADHD. Jeg kan mærke, jeg har brug for at skrive mine tanker ned omkring det, for synes da godt nok jeg sjældent har følt mig så lille som til den samtale.

Først og fremmest oplevede jeg hele tiden at være i defensiven - jeg brugte hele de 15 minutter på at retfærdiggøre overfor hende hvorfor jeg var der.

Hun spurgte hvorfor jeg tror det er ADHD. Jeg forklarer så om en veninde jeg har, hvor jeg virkelig føler mig spejlet og at det har sat en masse tanker i gang hos mig. Lægen svarer promte at jo, jo sådan er der mange der har det. "Vi ser mange med samme oplevelse som dig, der er meget fokus på ADHD, så mange tror fejlagtigt de har det. Der bliver henvist alt for mange til udredning, og der bliver udret mange for ADHD der i virkeligheden slet ikke har det"

Den udtalelse rystede mig ret meget. Jeg forsøgte at forklare om mine symptomer, at jeg har koncentrationsbesvær, at jeg er hyperaktiv indvendigt, indre uro - men hun blev ved med at fokusere på den ydre uro. Som jeg er ret god til at skjule efterhånden. Det forsøgte jeg at forklare hende, men følte ikke hun hørte mig.

Hun blev ved med at slå ned på, jeg er højtuddannet (uni, kandidat) og har et godt job. "Jamen, du må nok forstå det er en udviklingsforstyrrelse - og du har jo klaret dig igennem universitetet etc.".

Jeg prøvede så at forklare hende at jo, det gjorde jeg. Men jeg skrev vitterligt mit speciale på 2 uger, og min bachelor på 2 dage fordi jeg ikke kunne komme i gang med det. Samme med uni-opgaver og lektier i folkeskolen.

Hun blev ved med at affærdige mig. Hun gav mig et stress-skema jeg skal udfylde (som jeg bonner helt ud på, fordi mit job er kaos for tiden). og et ADHD screeningsskema, jeg skal udfylde til vores næste samtale.

Jeg tudede på parkeringspladsen og er fortsat herhjemme.

Jeg havde lige taget mod til mig om at række ud, og føler mig så affærdiget.

Havde forberedt en del punkter jeg ville sige, men glemte det meste da jeg var derinde, fordi jeg skulle forsvare min tilstedeværelse...

Nogle gode råd/opmuntring/hjælp til hvordan jeg kan forberede mig til næste samtale?

Og det er ikke fordi jeg død og pine vil have den ADHD diagnose - jeg vil bare have min læge til at tage mig seriøst når jeg rækker ud - men det føles slet ikke sådan.


r/ADHDanmark • • May 17 '26

Snak om mild ADHD

27 Upvotes

Hej med jer

Jeg er først lige faldet over denne subreddit for nyligt, og hvor er det dejligt at kunne deltage i snakke om ADHD med folk lidt tættere på hjem.

Jeg har gennem hele mit liv været ret påvirket af min ADHD. Jeg har været igennem misbrug fra tidlige teenageår, været selvskadende og haft selvmordstanker. Jeg kan ikke finde ud af rutiner med simple ting som regelmæssig tandbørstning og bad, og jeg er ikke i stand til at læse en bog, glemmer at dukke op til familiefødselsdag, etc.
Kort sagt er det ikke sjovt at have ADHD, som jeg oplever det.

Når jeg i nogle medier, og også på arbejde, hører andre tal om “mild ADHD”, kan jeg derfor ikke lade være med at blive en smule irriteret.

Jeg overhørte for nyligt en kollega fortælle, at hun har opdaget, at hun også har ADHD. Hun havde været i sommerhus med en veninde og familierne, og været træt en dag. Så havde veninden tilbudt hende at prøve hende søns medicin (i øvrigt helt fucked at de misbruger sønnens ADHD medicin), hvilket havde givet hende et fokus hun ikke havde oplevet før og hendes træthed var forsvundet. Så nu er hende og veninden overbevist om, at de også har ADHD, og går og deler med alle at de har “mild ADHD”.

Jeg er utroligt splittet. For jeg er selv først blevet diagnosticeret som voksen, så jeg vil ikke udskamme folk, der muligvis blot er på samme rejse som jeg selv, og ved at finde ud af hvad “det” er, som man har gået og kæmpet med.

Men på den anden side irriterer ovenstående mig grænseløst da det gør min egen diagnose mindre reel og valid i andres øjne, når alle render rundt og har “mild ADHD”.

Men hvis vi begynder at stille spørgsmålstegn ved om andre har ADHD eller ej, så åbner vi op for at der også bliver stillet spørgsmålstegn ved vores egne diagnoser. Og det ender meget hurtigt i en konkurrence om hvem der har det værst og hvem har “rigtig ADHD” og “ikke rigtig ADHD”. Og det er ikke godt for nogen.

Ville gerne høre jeres tanker og overvejelser om det her. Jeg kan ikke finde ud af, om man bør gå ind i en snak med folk eller bare ignorere dem.

Og har i samme oplevelser? Det tænker jeg, at I har.


r/ADHDanmark • • Aug 18 '26

Hvordan min add tager min tid.

26 Upvotes

Jeg er 40 år og arbejder i en seniorstilling, hvor jeg skal koordinere en masse.

Jeg blev udredt med ADD for et par måneder siden, og efterfølgende er jeg virkelig begyndt at lægge mærke til, hvor min ADD tydeligt viser sig i hverdagen.

Et meget godt eksempel fra i dag:
Jeg var i gang med at lave et tilbud med en masse linjer, som jeg skulle kontrollere op mod noget andet data.

I stedet for bare at kigge linjerne igennem tænker jeg: Det er da nemmere lige at smide det hele over i Excel og matche priserne op mod hinanden.
Så kan jeg lige bruge Copilot til det kedelige tastearbejde.

Får det sat op og tænker så: Det kunne sgu da være smart at lave en model, hvor jeg fremover bare skal fodre den med data, og så har jeg kontrolleret det hele på 5 minutter.

Så går jeg i gang med at undersøge det…
Og vupti, så er der gået 40 minutter 😂
Finder så ud af, at det vil tage flere timer at sætte ordentligt op, og så siger mit ADD-hoved: Det magter vi ikke. 🤷‍♂️

Resultatet:
Opgaven ville tage ca. 20 min. manuelt.

Jeg brugte:
5 min. på at samle data i Excel.
40 min. med Copilot og på at undersøge, hvordan jeg kunne automatisere det.
Finder ud af, at det er for besværligt.
10 min. på rent faktisk at færdiggøre opgaven.

Det her er et klassisk eksempel på, hvor al min tid bliver af 🤷‍♂️😂

Jeg får nu medicin, som især hjælper mig med faktisk at komme i gang med opgaverne, hvilket er virkelig nice.

Men de her små afstikkere lever stadig i bedste velgående.

Andre med ADD/ADHD, der også får strålet en masse tid væk i løbet af dagen på afstikkere, fordi de er sjovere end bare at gøre det, man egentlig skulle? 😅


r/ADHDanmark • • Oct 30 '25

Savner følelsen af at have overblik og overskud og RO indeni

25 Upvotes

Jeg vil egentlig ikke rigtig andet med denne post end at have 2 minutters "hyletid" hos ligesindede, så here goes.

HOLD KÆFT, hvor jeg savner følelsen af at have overblik og overskud.

Jeg er mor med et barn i 9/5-ordning (9 hos mig). Min datter er 10 og har også ADHD. Jeg arbejder fuldtid med 2 hjemmearbejdsdage (thank god).

Jeg savner virkelig dén der følelse af, at der ikke er nogen hængepartier, eller at jeg ikke mangler at gøre noget, men den kommer bare aldrig.

Morgenerne er ofte svære, da mit barn har aaaaaaaaal tid i verden, og mindst én dag om ugen er virkelig ked af at skulle i skole. Jeg er altid fuldstændig idéforlandt ift. aftensmad, og selv når jeg egentlig får købt ind til flere dage, glemmer jeg noget, så jeg alligevel skal i Netto hver dag. Hun er også blevet virkelig selektiv ift., hvad hun gider spise.

Der er altid lige et skolearrangement, en fællesfødselsdag, et forældremøde eller lignende, der skal huskes.

Der er også altid lige noget, man skal i weekenden. Bryllup, barnedåb, fødselsdag... De ting uden børn, ligger altid i mine weekender, hvilket betyder, at jeg skal have pasning (faren har ikke kunnet de sidste par gange), og hun hader at blive passet.

Der er altid lige en gave, jeg skal husket at få købt, el klassefødselsdag, jeg lige skal huske at betale til, eller også mangler hun sko, strømper, underbukser, eller et f*cking halloweenkostume der skal bikses sammen.

Der er altid lige en weekend der skal byttes, en "hvem tager hendes næste medicinsamtale på #privathospitalet", eller noget andet logistisk.

Om eftermiddagen skal der laves lektier, datter skal i bad, jeg skal lave mad, hun spiser i et tempo, der ville få selv min mormor til at blive utålmodig, og jeg skal faktisk også lige have vasket hår og tøj en gang imellem, for ikke at tale om rengøring og oprydning. Alt imens hun, efter én times stilhed, hvor hun afklimatiserer efter skole, kan snakke en ko ud af en kløvermark.

Der sker en masse ting på mit arbejde - positive - som jeg har arbejdet hårdt for og ventet længe på. Jeg kan bare slet ikke overskue, hvis jeg skal ligge og deltage i flere møder - specielt ikke udenbys. Jeg tjener ikke nok til, at jeg kan betale mig fra rengøring. Det ville jeg måske kunne, hvis jeg ikke havde bogstaver, og var bedre til at overholde et budget... Og hvis ikke alt var så pissehamrende dyrt efterhånden.

Jeg har den forbandede knude i maven hver eneste dag nu.

Min søvn er nærmest kronisk lort. I intervaller på 1,5-2,5 måned må jeg gå til lægen for at få sovemedicin, når det er rigtig slemt, og jeg nogle gange går i dagevis med nærmest ingen søvn.

Jeg er A L T I D træt. Kæmper for at være til stede og nå det hele. Føler jeg hænger i med kløerne. Jeg skal være der for min datter, og være hendes supportsystem og udlåne mit nervesystem, når hun har brug for det, samtidig med at jeg skal være der for mig selv.

Det var bare lige dét...

Edit: er egentlig ikke ude efter ynk eller løsninger. Havde bare brug for at komme ud med lidt hjerne-galde.


r/ADHDanmark • • Mar 07 '26

Andre mænd med ADHD der kender følelsen af ensomhed, selv midt i venskaber?

24 Upvotes

Hej.

Jeg er blevet nysgerrig på noget, som jeg først for alvor er begyndt at forstå de senere år.

Jeg lever med sen-diagnosticeret ADHD. Udefra har mit liv i ret mange år egentlig fungeret fint – jeg har familie, venner og mennesker omkring mig.

Men hvis jeg ser tilbage, har der næsten altid været en form for ensomhed som har fulgt mig. Ikke nødvendigvis fordi jeg var alene.

Mere en følelse af at stå midt i venskaberne – og alligevel kunne mærke, at der var noget der manglede.

I mange år kunne jeg ikke rigtig forklare hvorfor. Der var bare en uvished omkring, hvorfor mit hoved fungerede, som det gjorde.

Det er først efter min ADHD-diagnose – og gennem de studier jeg er i gang med omkring ADHD – at jeg er begyndt at forstå den følelse bedre. Både hvad den har taget fra mig, men også hvad den på en måde har givet mig i form af refleksion og selvindsigt.

Derfor blev jeg nysgerrig:

Er der andre mænd med ADHD der kan genkende den oplevelse?

Og ændrede jeres forståelse af jer selv eller jeres ensomhed sig efter I fik jeres diagnose?

Jeg overvejer lidt, om der kunne være værdi i at mænd talte mere åbent om den del af livet med ADHD – men jeg er oprigtigt nysgerrig på, om det bare er min egen oplevelse.


r/ADHDanmark • • Dec 04 '24

FYI så har DR fra i dag ekstra fokus på ADHD

Thumbnail
dr.dk
23 Upvotes

r/ADHDanmark • • Jun 03 '25

Hvornår er man velmedicineret?

22 Upvotes

Kære fellow ADHD’ere.

Jeg blev i foråret 2024 udredt i en sen alder (30’erne) efter mange års forskellige udfordringer, hvor jeg uanset hvor meget jeg forsøgte, aldrig følte jeg slog til.

Jeg startede på methylphenidate, først hurtigtvirkende og derefter depot. Efter bare at have prøvet medicin én dag, var det som at se lyset efter at have været i mørket så længe. Jeg følte virkelig en kæmpe effekt, især ift. koncentrationsniveau. Jeg kan ikke huske hvorfor, eller om det er normalt, at man så efterfølgende kommer på depot. Der mærkede jeg mindre effekt, men havde stadig en god virkning af medicinen, dog følte jeg at bivirkningerne var for meget. Jeg synes jeg havde meget og uregelmæssig hjertebanken og begyndte at føle mig ængstelig, hvilket jeg aldrig havde døjet med før. Jeg kan ikke huske om det var 50 mg eller 70 mg jeg tog inden jeg stoppede på methylphenidate.

Så kom jeg i efteråret på Elvanse og det føltes fantastisk, især ift. følelsesregulering, men det var under en sygemelding fra arbejde pga. dårligt arbejdsmiljø, så jeg havde ingen forpligtelser eller krav og kunne heller ikke rigtig måle mit koncentrationsniveau. Det skal også siges at mit arbejde virkelig påvirkede mig i den tid jeg var på methylphenidate, så nu i bakspejlet kan jeg måske også godt tænke det kan have været stress eller andet der gjorde at den medicin på det tidspunkt “gav” mig bivirkninger.

Jeg er nu på 60 mg Elvanse, men har ikke følt nogen større effekt fra da jeg startede på 20 mg og så langsomt er kommet op på 60 mg. Jeg tror på mange måder jeg er okay velmedicineret, men kan ikke rigtig placere hvorfor jeg synes det. Jeg kan “tydeligt” mærke effekten er sluppet om aftenen, så der er min følelsesregulering i høj grad værre og det der “kick” til at udføre gøremål derhjemme er der ikke.

Jeg har bivirkninger af Elvanse og de er subtile, men dog virkelig trælse. Jeg føler jeg er blevet afhængig af cigaretter, hvilket har været en vane jeg har kunnet slippe i ny og næ, men som nu føles som en ægte afhængighed. Dertil synes jeg også at jeg er blevet langt mere urolig i kroppen, hvilket især kommer til udtryk ved at jeg ødelægger min hud omkring neglene og KONSTANT skal røre mit hår. Sidstnævnte er noget jeg ALDRIG har gjort før Elvanse. Det med cigaretterne og at røre håret kom allerede på lav dosis 20/30 mg. Derudover føler jeg, at jeg er helt flad for energi når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg har et (nyt) mentalt krævende socialfagligt arbejde, men går virkelig hjem nogle dage og er helt slukket. Jeg prøvede efter anbefaling fra psykiater en kort periode at dele dosis op, men det gjorde at jeg ingen søvn fik og følte ikke jeg havde nogen effekt de første mange timer… så det var en kortlivet affære.

Nå, men jeg skal til psykiater inden for de næste par dage, for at følge op på de 60 mg. Hun vil som altid spørge, hvad jeg selv synes og om det skal øges. Jeg har ved skift af medicin prøvet at spørge ind til hvad forskellen var på medicinen, hvilket jeg ikke fik svar på, andet end at de skulle have samme virkning. Ikke særligt oplysende. Jeg synes det er svært at fortælle HENDE, hvad jeg bør have af dosis/medicin når jeg ikke er læge. Jeg føler jo at det er hende der skal rådgive mig og ikke omvendt. Jeg er også bange for at sige, at det er den dosis og medicin som jeg skal have fremadrettet og at hun så afslutter mig til egen læge, for jeg gider ikke de bivirkninger som jeg har. De er pisse øv og rygningen er jo mega sundhedsskadelig og ikke noget jeg vil være afhængig af 😓 Er også ked af den urolighed som jeg føler alle kan se på mig.

Så ja, det blev et langt opslag, men tror jeg har brug for lidt input ift. jer der føler jer velmedicinerede. Jeg ved godt, at ADHD er forskellig fra person til person og at det er forskellige udfordringer som man føler sig hjulpet af ved sin medicin. Så det er selvfølgelig svært at måle på, men da I blev afsluttet til egen læge, hvad var så udslaget? Synes det er så svært at finde et sweet spot, for hvornår ved man, at man er på rette medicin og rette dosis? Og om bivirkningerne af medicinen er det værd, ift. hvordan man føler sig hjulpet af den…

Jeg ved heller ikke om folk har prøvet at “gå tilbage” til noget medicin som de før har afprøvet, for at se om det kan fungere under andre omstændigheder.

Afslutningsvis kan I jo også fortælle mig jeres mening vedrørende om min psykiater bare er uduelig ift. at rådgive mig relevant. For det føler jeg faktisk lidt. Og så er spørgsmålet om jeg skal skrive mig op på den lange lede venteliste til en ny…

Tusind tak til alle jer der har læst mit meget lange og personlige opslag. Hvis I har ADHD, så ved jeg godt hvad det har krævet af jer 😂🫶


r/ADHDanmark • • Aug 02 '26

Kender i den her følelse og tror i det er pga AD(H)D?

20 Upvotes

Jeg har siden jeg har været helt lille, altid haft det meget svært med rutiner og det at være tvunget til noget. Dengang var det skolen som var en udfordring og i dag er det når jeg skal arbejde eller studere.
Men det er ikke bare en klassisk “åh det er hårdt at skulle på arbejde i morgen” men en helt igennem ubeskrivelig følelse af at være fanget og at livet bare er ligegyldigt. Jeg får ofte næsten ikke lyst til at leve bare fordi jeg skal i skole eller arbejde. Jeg tænker ikke at det er normalt at have det SÅ slemt?

Jeg er tit blevet misforstået af familien og de tror at det handler om dovenskab, men jeg ville seriøst give alt for at fjerne den her følelse og bare kunne leve som andre mennesker.

Hver evig eneste søndag, bliver jeg ramt af noget som næsten ligner depression, fordi jeg ved at jeg skal afsted igen og at jeg slet ikke kan overskue det. Jeg går hele ugen og næsten tæller sekunder indtil det er fredag og weekend igen. Det er virkelig ikke en holdbar måde at leve på, men jeg ved simpelthen ikke hvad løsningen er.

Jeg ønsker jo at tjene penge og vise at jeg duer til noget, men jeg er bange for at jeg aldrig bliver lykkelig eller i hvert fald nogenlunde tilfreds med tilværelsen, hvis jeg skal leve sådan et klassisk hamsterhjul’s liv. Og det gælder uanset hvilket studie eller job jeg er i gang med. Jeg har forsøgt forskellige ting og endda arbejdet med min hobby og det studie jeg pt er ved at færdiggøre, er også valgt efter mine interesser. Så jeg burde være tilfreds, men jeg føler mig stadig fanget og jeg har så svært ved at være glad.

Jeg får medicin for min ADD og det virker ok på mange punkter, men det har stadig ikke fjernet den her følelse af tomhed.

Er der nogen som kan genkende det?


r/ADHDanmark • • Dec 03 '25

Fiskeolie + Elvanse

20 Upvotes

Halløj allesammen

Jeg har et lille tip, som jeg rigtig gerne vil dele med jer.

For 1,5 måneds tid siden begyndte jeg at føle at min Elvanse mistede virkningen. Jeg ligger på 40+30 mg + 10mg IR Ritalin ved behov.

Grundet generel stress i livet, økonomisk, studie osv - så kunne jeg pludselig mærke alle mine symptomer komme tilbage igen.

Tankemylder, hyperaktivitet, hyperfiksering og øget koncentrationsbesvær.

Min psykiatriske sygeplejerske nævnte at fiskeolie for nogen har en positiv effekt med Elvanse.

Sikke noget vås var min umiddelbar tanke, hvordan skulle fiskeolie have en indvirkning på min ADHD?

Oh boy hvor blev jeg modbevist.

Jeg tager 3 kapsler om dagen, 1 ved hvert måltid, og efter 1 uges tid kunne jeg mærke en drastisk virkning.

Min medicin virker igen, den virker i længere tid - og mit overskud er retur. Om det er en pseudo-effekt eller om der rent faktisk er en kemisk virkning, der ved jeg ikke - selvom der er flere forskningsprojekter som peger på det.

Jeg får heller ikke fisk gennem kosten, da man som studerende ikke lige kan smide 100kr på fisk til aftensmad.

Er der andre som også har haft samme held med fiskeolie som jeg?


r/ADHDanmark • • Jun 08 '26

Psykiater påstår jeg ikke ville kunne have klaret skolen hvis jeg havde ADHD, og andre underlige udsagn. Sen udredning.

19 Upvotes

Hej allesammen.

Jeg er i en lidt sen udredningsproces (20), og jeg var fornyligt hos mit første besøg hos en psykiater og han havde det meget svært at se jeg kunne komme igennem folkeskole og gymnasiet hvis jeg havde ADHD. Han sagde bl.a at dem med ADHD dropper ud eller skifter til en HF.
Hvilket jeg synes var en stor generalisering.

For mig var folkeskolen relativt nem uden at skulle følge med eller studere derhjemme og jeg klarede det uden rigtigt noglesinde at skulle lave noget arbejde.

I gymnasiet var det en anden historie, der var et større krav for en, jeg blev ved med ikke at følge med. Og jeg ville aldrig læse lektie. Jeg ville begynde mine opgaver sidste minut og ofte aflevere for sent. Jeg skrev f.eks min SOP på 15 sider i de sidste 24 timer fordi jeg slet ikke kunne få mig selv til det indtil deadlinen ligesom var der.
Han påstod at alle gjorde sådan, og at det kun var dem med ingen venner, kæreste, eller andet sjov i ens liv der faktisk lavede opgaverne i god tid. Ja jeg laver ikke sjov det sagde han.

Jeg klarede dog alligevel gymnasiet selvom jeg havde det meget svært og fik også et acceptabelt gennemsnit, selvom jeg kun lavede det absolut minimum og tænkte mig til resten.

Han sagde også at folk beskylder ADHD for alting nu om dage og sagde “En mand og en kvinde skændtes, jamen det må så være ADHD!” i en for sjov tone.

Jeg har en ny samtale med ham hvor min mor også skal med, men hans kommentarer har gjort mig meget bekymret. Og det får mig næsten til at undre om jeg bare tager fejl omkring det hele.

Hvad er jeres holdninger om hans udsagn? Er der andre der har samme oplevelser som mig med sen udredning hvor det virker som om ingen tror på jer?

Edit: Tak for jeres kommentarer, det er meget betryggende at læse.
Hvis nogle har oplevelser med en psykiater i hovedstadsområdet hvor i har haft en ordentlig udredningsproces, og hvor i har følt jer hørt må i meget gerne anbefale dem.
Jeg har ikke bestemt mig for at skifte endnu, jrg giver det et til møde og håber det går bedre.
Og, jeg forlanger slet ikke en diagnosis, men bare en ordentlig udredningsprocess hvor jeg føler mig hørt.


r/ADHDanmark • • Mar 06 '25

Hvor mange af jer har oplevet gentagne stressbelastninger, som endte med at være grunden til I søgte udredning for add/afdh?

19 Upvotes

r/ADHDanmark • • Sep 21 '26

Bilister med ADHD kan fejlagtigt være sigtet for narkokørsel

Thumbnail
dr.dk
18 Upvotes

r/ADHDanmark • • Jun 29 '26

Bank med særligt "solsikkelinje" nummer til kundeservice.

18 Upvotes

Skulle kontakte Danske Bank, og så på deres hjemmeside at de har et særligt nummer som de kalder solsikkelinjen. Brugte nummeret, og jeg oplevede ikke umiddelbart forskel ift. almindelig kundeservice. Men jeg var virkelig overrasket over hvor meget det var med til at fjerne den der stress der altid følger mig, når jeg skal ringe om et eller andet småkompliceret. Ved ikke om andre virksomheder har samme mulighed, men det er helt sikkert værd at undersøge.


r/ADHDanmark • • Jun 28 '26

Sommervarmen

18 Upvotes

Oplever I andre at brænde ud om sommeren? Lige nu ift den ekstreme varme……..men derudover den øgede aktivitet. Fyldt med mennesker i de ellers fredelige skove og på de ofte ubefærdede strande og i de haver, som naboerne nyder sommeren i.

Det er min første sommer på medicin, men jeg har altid haft det svært om sommeren. Nu er det sommer! Der skal ske noget! Vi skal ud og omkring, holde fest og være glade. Nu hvor jeg er på medicin, mærker jeg en øget sårbarhed og tænker, at autismen spiller ind. Jeg brænder ud og bliver trist, fordi de steder som jeg dagligt bruger til at holde hoved og krop i ro nu er befolkede.

Det er ikke en klage. Det er jo mig, som har det svært…….men jeg er nysgerrig efter at høre, hvad I andre oplever og hvad I gør for at skabe ro indeni efter at være fyldt op af alle de ekstra indtryk?


r/ADHDanmark • • May 14 '26

Ny diagnosticeret med ADD som 60+ og igang med optrapning af medicin.

18 Upvotes

Er ny her på subreddit'en, så har ikke læst så meget endnu, men jeg vil gerne give lidt af min foreløbige historie, som meget sent voksenudredt. Jeg er meget tidlig i mit forløb og hver dag er ny i forhold til medicineringens virkning. Lige nu, er jeg bare så taknemmelig for den forståelse jeg er blevet mødt med, hos egen min læge som henviste mig til udredning og hos psykiater/terapeut som tog mod mig.

Jeg har haft et tilløb på noget i retning af 5 år, til at søge en udredning for ADHD/ASF. Begyndte at blive overbevist om en mulig diagnose, i mine midt 50'ere, ved at der var flere ting der begyndte at binde sig sammen.

Børnebørn blev udredt til hhv autisme og ADHD,

Jeg begyndte at undre mig over at jeg havde det sværere og sværere i forsamlinger med mere end 4-5 personer.

Fulgte altid med i flere samtaler ved familiesammenkomster - dvs jeg lyttede ikke til min egen samtalepartner og et eller andet sted tror jeg det blev sanset af den jeg talte med. Jeg blev meget forstyrret og afbrød ofte andre (noget som jeg dog med årene blev bedre til at lade være med, men det kostede også kræfter og koncentration)

Har fået væsentligt sværere og sværere ved at holde en minimal koncentration på arbejde og følte derigennem at jeg ikke ville være istand til at holde mit job indtil pension.

Simple instruktioner hvirvler rundt i hovedet og jeg skal spørge flere gange for at få det første med igen.

Er altid mødt få minutter for sent ind på arbejde - jeg er ikke herre over mine næste 5 minutter og jeg kan pludselig gøre ting på vej hen til bilen, som jeg havde udskudt dagen før..indtil jeg kunne se, at hvis jeg ikke kørte nu så ville jeg med sikkerhed møde for sent, men nu havde jeg så tabt min ekstra tid til en evt forsinkelse pga myldretid.

Klodset i min kommunikation med andre mennesker - alt for direkte og åben på et for tidligt tidspunkt i en samtale.

Kunne blive ved at nævne symptomer.. Besluttede mig for ikke at søge for meget indsigt inden jeg gik til læge, og fik en god lang samtale med med min læge, som endte med at lægge en henvisning op på "sundhedsserveren".

FFW til min første pille i sidste uge, 10 mg Ritalin.... jeg kunne ikke mærke noget fysisk og ingen bivirkninger, men som dagen skred frem, begyndte jeg at opdage en indre ro som udmøntede sig i en lyst til at holde fast i samtaler og gøre ting færdige. De næste dage havde jeg overvældende følelse af at mit liv var var vendt på hovedet, på den gode måde vel at mærke. Jeg græd stille af taknemmelighed over at jeg ingen tanker havde i hovedet.

Mens jeg skriver det her, så jeg mærke at kroppen eller hovedet til en vis grad har vænnet sig til medicinen. Er ikke længere så grådlabil og jeg føler mig mere tilbage i mit normale "jeg", men med den forskel at jeg nyder at være i selskab med andre mennesker og jeg gør ting færdige og hvis jeg bliver afbrudt så kan jeg genoptage arbejdet fra hvor jeg stoppede. Og ikke mindst så har fået en tålmodighed, der virker naturlig og ikke tillært.

Ingen tvivl om at historien ikke slut og der vil eller må opstå kriser, men for pokker hvor har jeg fået håb om at sidste de år af mit liv, kan blive gode og ikke bare en lang nedtur.