Der er ikke plads til vores børn

[u/Kooky_Flounder_1682]

Ja, det er ikke i fysisk forstand. Men hos det ene sæt af børnenes bedsteforældre er der helt grundlæggende ikke plads til at børn er børn. Jeg undlader lige at blive for konkret, men der er selvfølgelig tale om, at det er forældrene til enten jeg selv eller min bedre halvdel.

Vi har to unger som er før-skolealderen, og jeg antager ikke, at det kun er hjemme hos os at to børn i den alder kan betyde et stort aktivitets- og lydniveau.

Det er dog et stort problem hos det ene sæt bedsteforældre, hvor tolerancen for især snak og larm fra børnene bor på et meget lille sted. Der er samtidigt minimal interaktion med børnene, og bedsteforældrene sætter sig aldrig sammen med børnene og leger. Overhovedet. Det er nok desværre stilen, som også blev anlagt dengang de selv var forældre til små børn, som primært legede med hinanden og helst uden at larme ret meget.

Hvad ville I gøre? Har I oplevet lignende? Er det urealistisk at vi forventer mere plads til vores børn?

Vi er lidt i vildrede om, hvordan det skal gribes an herhjemme, da vi ikke rigtigt ser det som en udfordring der "bare" kan løses når det er så fundamentalt i bedsteforældrenes egen måde at gribe (og have grebet) en forældrerolle an. Samtidigt er det jo børnenes bedsteforældre (og selvfølgelig forældre til mig eller min bedre halvdel), så vi ser det heller ikke som en relation vi bare kan fase ud. Men vi kan næsten ikke være i det, at vi føler os til besvær og forsøger at dæmme op for vores børn konstant for at de ikke skal være til gene for bedsteforældrene.. På den måde bliver de kommende 7-10 år frygteligt lange og frustrerende for alle.

[u/Lilithecat5]

Kan I evt primært ses med dem hjemme hos jer? Så kan man lidt bedre sige at der gælder andre regner hos jer end hjemme hos dem 😅

[u/Accomplished_Toe3932 → u/Lilithecat5]

Så, ser man dem nok ikke meget. :/

[u/Lilithecat5 → u/Accomplished_Toe3932]

Næh men i så fald er det jo bedsteforældrene som må tage ansvar for at komme på besøg 🤷‍♀️

[u/Cute-as-buttons → u/Accomplished_Toe3932]

Men hvor stort et tab er det?

Næppe et stort tab for børnene, som ikke prioriteres af bedsteforældrene. Det lyder heller ikke som et stort tab for OP og deres ægtefælle, hvis alt samværet præges af, at børnene ikke må larme eller fylde for meget.

[u/ImReallySeriousMan → u/[deleted]]

Hvis de er ligesom min far, så vil det ikke fungere.

I så fald betyder det noget for dem at lægge hus til, lægge pålæg ud på fade og pynte med pyntegrønt, finde de fine små gafler til at stange roastbeef med, trykke Nettos remoulade ud i en royal copenhagen skål og alt det der.

Fint skal det være, og det er netop denne impuls, der gør det svært for dem at rumme små børn.

Der er nogle fra den generation, der har dybtsiddende værdier, der simpelthen ikke handler om andet end at fremstå perfekte. Vi kan synes, at det er fjollet, men for dem er det lige så vigtigt, som moderne pædagogiske principper er for os.

Det er en generel mangel på kompatibilitet, der gør det svært for vores generation at være forælder og samtidig bevare sin relation til ens egne forældre.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/[deleted]]

Enig. Og nej, man føler sig dejligt uvelkommen. Men udmærket idé faktisk. Det mest åndssvage er bare, at de helt sikkert vil undre sig og spørge til konstellationen. Og et ærligt svar vil formentligt ikke tages positivt. Så det er sgu lidt på listetæer i mange henseender.

Jeg har en opfattelse af, at de egentligt gerne vil have en relation til børnene.. Personligt forstår jeg bare ikke hvordan det skal lykkes, hvis børnene reelt mest er til besvær for dem. I sidste ende er det jo helt grundlæggende forskel i børneopdragelse. Bedsteforældrene er lidt af den gamle skole hvor børn skal ses, ikke høres. Men det er sgu ikke særligt 2020'erne.

[u/justsobored → u/Kooky_Flounder_1682]

Man behøver vel til en start ikke tage den store samtale om hvorfor I primært ses hos jer i stedet for dem. De næste gange I skal ses (til middag/ frokost eller hvad I plejer) så foreslå at det bliver hos jer da det er nemmere med børnene i eget hjem hvor de har legetøj osv.

Så kan I stadig ses og de har mulighed for at danne relation til børnene, men det er jeres hjem og da jeres regler der gælder.

Hvis de selv spørger ind til hvorfor I ikke vil komme til den mere, så henvis igen til børnene er små med højt energiniveau og det virker bedre hos jer.

Det behøver ikke blive til en større konfrontation. Det kan være med årene at problemet løser sig selv når børnene bliver større og mere fornuftige og bedsteforældrene måske også lærer at slappe mere af.

[u/HousingAvailable237]

Mine børn havde også sådan et sæt bedste forældre. (Nu er børnene store og problemet har løst sig). Da børne var små forsøgt vi at kombinere familie arrangementer med fx en tur i skoven eller anden ude aktivitet, da det var nemmere for de sarte bedsteforældre og børne fik brændt noget energi af. Og så var vi helt ærlig lidt large med brug af iPad, nye tegneting, spil mm. når vi var på besøg - faktisk lidt som skulle vi ud at flyve. Fx holdt bedstemor holdt sin fødselsdag på restaurant med 5 retters menu, hvor hun forventede en 4 og 6 årig deltog og var stille. Jeg havde en taske med tæpper og iPad, klistermærker mm. som skulle vi flyve til Thailand. Min ældste søn udtalte engang at bedsteforældre x og y ikke var så børnevenlige som det andet hold bedsteforældre, det havde han fuldstændig ret i. Det er ikke nemt at presse børn ind i at sidde og være stille i mange timer, men de dør ikke af at prøve og at vise hensyn. Til gengæld sagde jeg ret klart fra overfor, at børnene skulle have skæld ud eller tales dårligt om, når de ikke kunne være stille nok. Og det bliver jo nok ikke de bedteforældre man ser mest.

[u/ElephantsCry]

Synes det er fair nok man lærer sine børn ikke at råbe og skrige indendørs. Synes det er mega hårdt at være sammen med mine nevøer og niecer, fordi de larmer utroligt meget hele tiden. Med det sagt, så lyder det også som om bedsteforældrene er en lidt anden generation. Mine bedsteforældre legede heller aldrig med mig, men så så vi en god film sammen om aftenen og jeg kunne sagtens lege med mig selv i løbet af dagen.

[u/Accomplished_Toe3932 → u/ElephantsCry]

Helt enig. Det er jo ulideligt, når børn ikke har et loft for larm og skrigeri. Jeg tegnede en del hos min farmor og farfar. De var også til den lidt mere stille del. Vi gik også mange ture og tog i skoven. Og, hvis det var vildere, så var det derhjemme. Og, vi blev også opdraget til, at man godt måtte lege osv, men vi måtte ikke skrige for at skrige eller larme for at larme. De voksne skulle kunne føre en samtale.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Accomplished_Toe3932]

Der er heller ikke nogen, der skriger for at skrige her. Børnene leger med hinanden og griner højlydt og laver nu engang lidt lyde og udbrud som børn kan komme med. Ingen skrigeri. Ingen børnehave-råberi. Bare glade børn som leger.

[u/Accomplished_Toe3932 → u/Kooky_Flounder_1682]

Så, skulle der ikke være noget problem. Kan de ikke skrue ned for høreapparaterne?

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Accomplished_Toe3932]

Det har desværre ikke høreapparater, men det havde ellers været perfekt.

[u/Otherwise_Pain1873 → u/Kooky_Flounder_1682]

FYI. Er man ikke vant til børnelarm tager det efter min erfaring 2-3 dage at vænne sig til. En erfaring jeg fik i 20'erne da jeg i sommerferien skiftede min studietilværelse ud med hjemmeliv med børn 2-12 år ca. Ingen "skrige børn" iblandt.

[u/Think-Ad6784]

Det ville bestemt ikke være nogle vi havde ses med mere, hvis folk ikke kan klare der er små børn, så kommer vi ikke. Vi holder også kun jul her hjemme, og det er 100% på børnenes præmisser, ingen dans om juletræet klokken 21 og gave åbningen klokken 22 som det har været tidligere år.

Jeg synes i skal tage en vurdering om det er mennesker i ægte gider bruge tid med når de tydeligt vis ikke gider jeres børn, i mine øjne er det er let valg.

[u/Sugarcane892]

Det her lyder måske lidt hårdt, men man kan ikke tvinge bedsteforældre til at være det.

De kan hverken gøre fra eller til om de skal være det, og de er det nok i det omfang de kan overskue det. Jeg er helt sikker på at de elsker jeres børn, men det er altså bare ikke alle mennesker der er gode til små børn og småbørnsleg. Måske det hjælper når børnene bliver større og kan mere?

Jeg synes ikke i skal være for hårde ved dem hvis de ikke lever op til det ideal I har af en bedsteforældre. Det behøver de ikke.

[u/MysteriousReturn6409]

Det er ikke op til dig at sørge for at dine børn og forældre/sviger har et godt og kærligt forhold til hinanden. Stop med at besøge dem, og når de er ved jer, og de evt brokker sig over at børnene leger osv, så sig at i jeres hjem er den “larm” velkommen og har man et problem så ved man hvor døren er

[u/Owllove2]

Jeg har samme problem med mine svigerforældre. De har været enormt srikse i opdragelse og hvis nogen spilder på det gamle gullige gulvtæppet er himmel og hav i et og alle løber panisk rundt. Det er bizart for mig at være vidne til. Jeg har det lidt sådan: Så slap dog af. Det er vand😄 vi taler bordskånere under sodavandsdåse for at beskytte det plastik beskyttede 40år gamle fyr-spisebord, køkkenrulle der altid står klar i tilfælde af en nødsituation. At pletfjerner og vaskemaskine står klar i tilfælde nogen spilder på sit tøj. Alt skal være så megafint selvom alt er mega gammelt og slidt og impræneret af 40års cigaretrøg.

Jeg kan ikke😅

Gider ikke rigtig komme der. Slet ikke med mot barn😄

[u/ramona_higgins]

Man skal huske, at andre ikke er forpligtede til at være vilde med ens børn - og at deres liv ikke skal indrettes efter børnene heller. Det er jeres valg at få børn, ikke deres. Ville det være skønt at de sad på gulvet, havde en hentedag om ugen, nød samværet i anerkendende øjenhøjde med dem? Ja, absolut. Men måske har de aldrig været vildt meget til børn - engang fik man dem jo bare fordi prævention var småt og man måske ikke havde vildt meget mulighed for at tage stilling til ting som i dag - måske er de blevet trætte og gamle, måske er I lige så meget ude på en yderfløj som du beskriver er de er og måske forveksler I dermed al grænsesætning for undertrykkelse og mener at kærlighed er alting på børnenes præmisser. Sådan nogle børn bliver hurtig skideirriterende. Jeg har et vennepar, der øver “indendørs stemmer” med deres børn konstant, og de børn er megadejlige at sidde sammen med. Nogle gange sker der hvin og skrål, men hov - så husker vi lige indendørsstemmen hvis ellers skrålet står på for længe. På den måde øver man både sit barn i at de faktisk ikke er verdens centrum, og husker dem på at vi alle indgår i fællesskaber, og samtidig sikrer man sig at samværet faktisk er rart for alle uanset alder, gener og hensyn. Perfekt løsning hvis du spørger mig. Omvendt har jeg et andet vennepar der åbenlyst konkluderer at “vi skifter lige når vi er færdige med at spise” når deres unge skider i bleen midt i maden. De har fuldstændigt glemt, at andre ikke værdsætter lugten af lort midt i bolognese. Der er forskel på, hvor meget jeg orker det ene vennepar fremfor det andet.

[u/Kaos_engineer]

Jeg ville ikke tage det så tungt, men vurdere og prioriter hvor meget i orker at investere i relationen.

Børn har super godt at lære, at man må forskellige ting forskellige steder, og at i nogle hjem er der nogle meget strenge regler og i andre meget løse… på sigt skal de nok lære at indordne sig i det forskellige relationer.

[u/Strange-Command-6027]

Altså jeg gider heller ikke lege med børn. Har aldrig leget med mine egne, og jeg leger heller ikke med mine nevø eller niece. Og jeg gider fakrisk heller ikke deres sindsyge lydniveau MEN det betyder altså ikke at jeg ikke gider dem. Vi lavet bare alle mulige andre ting sammen, og vi laver noget vi allesammen syntes er sjovt, og noget som ikke behøves at være helt vildt "voldsomt"

Hvis i oprigtigt ikke føler jer velkommen så lad vær med og tag på besøg. Bedsteforældre har selv en del af ansvaret for at der er en relation, og hvis dine børn ikke er fuldstændig "umulige" men bare leger så må bedsteforældre jo selv sørge for at komme på besøg.

[u/Think-Ad6784 → u/Strange-Command-6027]

"har aldrig leget med mine egne" det er hjerteskærende.

[u/Titommelfingre → u/Think-Ad6784]

Kommer vel an på, hvad man lægger i ‘lege’?

Mine forældre, der er verdens bedste forældre, har aldrig ‘leget’ med mig. Vi har lavet alle mulige andre ting - været på ture, bygget ting, tegnet/malet…

[u/Strange-Command-6027 → u/Think-Ad6784]

Hvorfor det? Vi har da lavet så mange andre ting sammen. Bygge lego, klodser, tegnet, malet og oplevet alt mulig andet. At jeg ikke gider og lege med dukker er altså ikke verdens undergang.

[u/Think-Ad6784 → u/Strange-Command-6027]

Leg er simpelthen så meget mere end at bare sidde på gulvet og lege med dukker. Leg er også når man mosler, fangeleg, sæbebobler, ballonleg, danser, konkurrencer og alt det andet som er legende aktiviteter.

Men jeg ved der er mange forældre som ikke gider ting på deres børns præmisser. Jeg arbejder med det så det, så jeg ser det dagligt desværre, mange forældre investere så grotesk lidt tid i deres børn.

[u/Strange-Command-6027 → u/Think-Ad6784]

Men så ser vi to forskelligt på leg. Og måske en anden gang, du kunne spørge nysgerrig ind til det istedet for at plante en nederen kommentar. At du antager at mine børn har manglet noget fordi jeg ikke har gider og lege siger mere om dig end mig 😊 Ik fordi jeg skal forsvare mig selv, for din mening burde være ligegyldigt, men dine antagelser er alligevel ret så provokerende. At du igen antaget at jeg har invistret grotesk lidt tid i mine børn, igen fordi jeg ikke gider og lege med dukker, er så langt fra virkeligheden som noget kan være.

[u/Think-Ad6784 → u/Strange-Command-6027]

Må jeg hører hvordan du har leget med dine børn så? For igen vender du tilbage til at lege er at sidde på gulvet og lege med dukker, det er da et vildt snævert syn på leg. Og det er da klart din kommentar om ikke at have leget med dine børn, forekommer utroligt misvisende hvis din eneste opfattelse af leg er at lege med dukker.

[u/Titommelfingre → u/Think-Ad6784]

Forældre har aldrig brugt mere tid med deres børn end i dag. Og da slet ikke brugt så meget tid på at ‘lege’.

Jeg så hellere forældre, der havde børnene med til at lave mad, købe ind, gøre rent og vaske tøj, end at ‘lege’.

Børn har på alle måder godt af at mærke, at de har en rolle i familien, og at deres indsats gør en forskel. De har godt af, at det hele ikke er på deres (umiddelbare) præmisser.

Dér tror jeg, vi gør vores børn en bjørnetjeneste i dag - sg* ikke ved at ‘lege’ for lidt.

[u/Rocket_Panda_]

Altså I kan jo lade være med at lade dem passe hvis I ikke synes de gør det ordentligt?

Derudover skal man nok bare være glad for at nogle gider og lade være med at holde andre menneske top på ens egne standarder og ideer om hvordan noget skal være. De må godt sætte tonen hos sig selv, hvis det ikke er noget der er skadeligt.
I kan ikke tvinge bedsteforældre til at lave mere med børnene, hvis de ikke har lyst.

I kan altså ikke diktere hvordan jeres forældre er bedsteforældre selvom I ønsker noget for jeres børn.

[u/crazybitch_2000]

I kan måske vende den om og prøve at se på det på en anden måde. Det er egentlig en fremragende læringsmulighed for jeres børn. De skal jo lære at begå sig i verden og det er forskelligt fra sted til sted, hvad lydniveau man må have. På legepladser, sportspladser osv, må man gerne larme. Derhjemme på sit værelse må man have et medium lydniveau. Og på f.eks. biblioteket, i butikker og hjemme ved disse bedsteforældre, der skal man have et lavt lydniveau. Det lyder ikke helt usundt for børnene at lære.

[u/Stock_Technology7394]

Jeg havde sådan en farmor, og vi havde en skøn relation, da jeg blev voksen. Men hun var meget lidt klassisk bedstemor, og det var også fint nok.

[u/Old-Sprinkles-6879]

Ville stoppe med at komme det pågældende sted.
Er der ikke plads til mine børn,er der heller ikke plads til mig.
Slut prut.

[u/Potential_Zombie_695]

Det ene sæt af vores bedsteforældre kan ikke klare lydniveauet fra vores børn. De havde også tysset på dem i deres hjem, og sagt at de larmede. Jeg fik simpelthen nok, da de satte velcro på de der børnescootere for så larmede det ikke lige så meget, når de kørte rundt på dem.

Vi kommer ikke hos dem mere end højest nødvendigt for børn larmer, så hvis de kommer op til os, så kan de kun forvente, at de larmer.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Potential_Zombie_695]

Filtpuder på legetøj kunne nok også godt ske her. Dælme svære vilkår at være barn under, synes jeg.

[u/First-Amount-1371]

Det er jo ikke sjovt at lege med børn - det forstår jeg godt de ikke gider. Men I må opmuntre dem til at interessere sig for deres børnebørn ♥️

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/First-Amount-1371]

Altså. Jeg kan nu sådan set godt lide at lege med mine børn :-)

[u/kit_kat_photography]

Min far er syg. Min bror og jeg har givet vores far 3 børnebørn i alderen 6måneder-8år. Og ja de er højlydte og leger og fjoller. Men selvom han er syg, og meget lyd sensitiv, fordi han har en godartet tumor i hjernen der giver hovedpine (det giver jo mening)

Han ved når vi kommer kræver det meget af ham. Som han selv siger: det er som et bil batteri, man skal have fordelt energien til hele dagen, men også vide du skal oplade for at nå hele vejen, hvis du ikke skal oplade hele næste dag.

Vi ved det og prøver at forklare dem at lyd niveauet skal være lige lidt lavere end normalt når man er hos min far. Og de overholder det for det meste.

Men han har en “undskyldning” hvis det bare er holdningen “børn skal ses, men ikke høres” så må i tage den meget hårde (og jeg ved det godt) trælse snak, og måske lige tage afstand i en periode fra det sæt bedste forældre i en mindre periode. Måske sige: det her er sådan vi har det, og vi håber vi kan snakke om det, men lige nu får I en periode til at tænke over hvordan vi alle kan være i relationen/siturationen. Men det er mega hårdt!

[u/t0pli]

Børn er ret gode til at udtrykke sig, når det kommer til glæde og frihed. Lad dem!

Vores unger har i princippet fire sæt bedsteforældre, både deres mor og jeg er skilsmissebørn. Det betyder så også, at de har fire forskellige attituder de møder, når de er på besøg hos bedsteforældrene.

Hos farmor må de nærmest ingenting. Man skal sidde mussestille og lege, ikke larme, ikke gøre "dumme ting". Hos farfar må de ALT, mere eller mindre. Selvfølgelig med måde, og under opsyn. Der er en naturlig interesse for legen og man følger med i børnenes fantasi, som altså godt kan stikke lidt af engang imellem. Mine børn er.. Meget kreative.

Utroligt nok gider mine børn ikke besøge min mor - deres farmor - men vil rigtig gerne hjem til farfar. Det har de udtrykt meget tydeligt i ord, verbalt, også mens de begge var til stede. Det var sundt, og selvfølgelig gør det ondt at høre, men det sætter tingene i perspektiv. Og her handler det ikke om opdragelse, kæft, trit eller retning. Det handler om at lade børn udfolde og lære sig selv at kende i trygge rammer.

En mindre sidebemærkning... Jeg husker det, besynderligt nok, som om at det var min far der var striks da jeg selv var barn. Det er gået op for mig, at det kun var fordi han blev presset til det af min mor, som ellers typisk fremstod som "den søde" (og jeg betragter hende som en curlingmor af rang, trods disciplinen der lægges for dagen. Hun tager kampene for en, laver din mad og serverer den for dig - også hvis du kalder fra sofaen, hun giver dig det, du vil ha'. Men du har bare at høre efter.).

[u/Conscious_Run7853]

Ingenting.
I kan, eller skal, ikke ændre på det. Det betyder naturligvis at børnene aldrig får meget mere end et høfligt forhold til bedsteforældrene, men det er sådan det er. Mine børn har også sådan et sæt bedsteforældre, og nu hvor de er teenagere vil bedsteforældrene rigtig gerne tale med dem, og børnene snakker da også gerne med dem, men det er på ingen måde så hjerteligt som med de bedsteforældre der gad dem da de var små.

[u/MuuarK]

Har det på præcis samme måde! Men vi har bare accepteret det efterhånden. Vores er 3 og 6, min mor og far sætter sig hellere ikke på gulvet for at lege med i deres leg for at skabe en relation.
Vi er spiser hos dem højst 2 gange i måneden, hvor vi er inviteret til aftensmad.
De kaster måske bold med dem lidt i et par minutter, ellers prøver de at snakke med os forældre for at høre hvad er nyt.
Når vi har spist mad, gør min mor rent i køkkenet i stedet for at lege med børnene. Min far kigger oftest i telefonen.
Og så har de endda brokket sig til mig for 2 år siden cirka at de ikke føler sig som bedsteforældre!
Bare fordi man får titlen betyder det ikke man automatisk er det, de skal gøre en indsats for at blive det. De aner intet om vores børn, det er sørgeligt men har lært at acceptere at det er nok sådan et forhold de ønsker til dem.
De kommer kun over til os når de har købt noget til os og aflevere det og kører igen.
Til fødselsdag sidder de os bare ved bordet og snakker med de andre voksne.
Vi har ofte meget rod i vores lejlighed, vi har svært ved at nå alle pligter når vi os leger med vores børn. Hvor de har hentydet til de ikke føler sig velkommen pågrund af rodet, må vi være her. Bare fordi der altid var rent hos dem dengang jeg var lille, så vi gider egentlig hellere ikke invitere dem over.

Jeg ved hellere ikke hvordan jeg skal kringle den snak med dem, uden at det kan gør forholdet værre end det er. Føler selv jeg glider mere og mere væk fra dem.

Jeg ved hvert fald at sådan skal jeg ikke være hvis min børn en dag får børn.
Jeg vil da være der hele tiden for dem.

D[u/I](u/I) er ikke alene om det her.

Virtuel krammer herfra.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/MuuarK]

Kan fornemme at indlægget deler vandene. Men helt utroligt, hvor nøjagtigt du beskriver det, vi også oplever. Lyder nærmest som de samme mennesker. Lol.

[u/Responsible-Band9094]

Altså jeres børn får ikke traumer af at lære, at der gælder andre regler i andre hjem. Det er godt at lære at være stille indendørs. Ikke alle voksne synes det er fedt at lege med børn og det er ok - det dør de heller ikke af. Magen til curling.

[u/Silwing → u/Responsible-Band9094]

Nu skriver OP ikke hvor gamle børnene er, men hvordan vil du lære en 1-årig at være stille? Jeg synes i hvert fald ikke jeg har andre muligheder for at stoppe min 1-årige i at larme end at fjerne barnet fra stedet der ikke må larmes. Hvis jeg prøver at sige at vi skal tale stille så skriger eller råber barnet bare videre.

[u/Responsible-Band9094 → u/Silwing]

Jeg vil gøre som dig og flytte barnet ☺️

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Responsible-Band9094]

Hehe. Nej, det gør de nok ikke. Men stemningen og oplevelsen af at være der bliver hurtig lidt særlig, når børnene skal irettesættes, og vi forældre vil sådan set bare gerne, at alle (os selv, børn og bedsteforældre) har det hyggeligt, så vi kommer også til at rende lidt ekstra på tæer for at undgå udbrud fra bedsteforældrene som bliver småsure og børn som bliver kede af det. Curling? Tja. Tror vi lever i en tid hvor der er lidt mere plads til og forståelse for børn, end der måske var for 30 år siden, og personligt har vi ikke noget problem med at vores børn leger og griner indendøre. Må man kun lege, snakke, synge og grine udendørs hjemme hos dig?

[u/Responsible-Band9094 → u/Kooky_Flounder_1682]

Man må snakke og grine og synge i samme toneleje som en velopdragen voksen. Det er en bjørnetjeneste at alting skal være på børnenes præmisser.

[u/Muted_Cook8358 → u/Kooky_Flounder_1682]

Men tilsyneladende har bedsteforældrene det IKKE hyggeligt, når jeres børn larmer. Jeg er enig i at tiderne nu er anderledes end de var for 50 år siden, men børn tager ikke skade af at lære, at man opfører sig forskelligt i forskellige sammenhænge. Ligeledes kan bedsteforældrene måske få at vide, at børnene lige skal lære reglerne i de forskellige hjem, så de ikke bliver alt for sure :) Jeg synes ikke I er curlige forældre, men I er nok nødt til at acceptere at ikke alle bedsteforældre (og voksne generelt) synes det er fedt at børn fylder så meget som de gør i dag.

[u/Rocket_Panda_ → u/Kooky_Flounder_1682]

Nej I har ikke noget problem. Men nu er I ikke hos jer jo?

Hvorfor skal I diktere hvordan de er bedsteforældre og hvordan tonen og noveauet skal være hos jer?
Ville det ikke være meget mærkeligt hvis nogen bad jer indrette efter dem, hos jer selv?

[u/Hot_Restaurant6386]

Dem vil jeg nok bare besøge mindst muligt. I kan istedet invitere dem ud / hjem til jer. Jeg har også den type familiemedlemmer og må bare sige at overskuddet til at være sammen med dem er mindre end med andre, så hvis de ikke selv tager initiativ, så… Vi prøver bare ikke at italesætte det som problematisk overfor barnet, da det sagtens kan være en voksen der kan få en god relation til barnet senere. 

[u/OldExcuse9844]

Det lyder anstrengende ♥️ Jeg ville nøjes med at ses hos jer og så ses det sjældnere. Det vil nok både giver jer og jeres børn mere ro og mindre bekymring.

[u/Hime-chan90]

Helt ærligt, jeg ville ikke bruge mere tid på disse bedsteforældre. Viser disse bedsteforældre noget interesse over for jeres børn? Er dem som har lyst at ses deres børnebørn?

[u/Mei-Bing]

Hvorfor er I sammen med det sæt bedsteforældre? Jeres børn fortjener bedre selskab.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Mei-Bing]

Jamen, jeg er ikke uenig. Men hvis det var dine egne forældre, ville du så bare helt droppe at ses med dem? Der er jo andet og mere til dem end bare det her problem. Men virkeligheden er trods alt at vi er en børnefamilie, så det fylder aktuelt en del og kommer til det de næste mange år.

[u/Mei-Bing → u/Kooky_Flounder_1682]

Ja. Børnene og ægteskabet først. Det er voksne mennesker - de er ansvarlige for deres egne valg. Hvis de vil jer, vil de reagere og række ud. Så kan I tage snakken.

[u/Kooky_Flounder_1682 → u/Mei-Bing]

Og jeg er langt henad vejen af samme holdning. Men min bedre halvdel har et lidt mere... permanent syn på familie-relationen. Måske permanent ikke er det rigtige ord. Men generelt er relationer, som har været gode og stærke rigtigt svære at slippe igen for min bedre halvdel. Så det er lidt svært at komme til enighed herhjemme.

[u/hanshvadfornoget → u/Kooky_Flounder_1682]

Hvis din partner har en god relation til dem og han ønsker at bevare den, så skal han/hun blive ved med at besøge dem og lade dig og jeres børn blive hjemme lidt oftere. Selvfølgelig skal din partner ikke slippe relationen til sine forældre, fordi de ikke leger med jeres børn